The first 200 lines.
Fra den dag Tyler blev født, var jeg nok verdens mest stolte far.
For han var den førstefødte, den første søn.
Han havde en særlig latter, som var smittende. Den greb en.
Fortsæt, fortsæt!
Så du det?
Så du det? Jeg kan godt.
Jeg kan godt.
Da han blev ældre, blev han indadvendt og var en enspænder.
Han kunne ikke holde mange mennesker og støj ud.
Jeg vidste, han ville blive et offer.
Tyler?
Hvad er der, far?
Tyler var ikke ret god til sport.
Til gymnastik var han altid den sidste, der blev valgt.
Ingen ville være på hold med ham.
De ville ikke lege med ham.
Det tog hårdt på ham i starten af mellemskolen.
Han begyndte at græde...
... og på et tidspunkt holdt han op med at græde.
Da begyndte det at blive svært at forstå, hvad han gik igennem.
Er den på plads?
Kimberly, hvis du ser det her bånd, så taler jeg til kameraet.
Jeg vil bare sige, at jeg elsker dig højt.
Hvis de andre børn driller dig og alt sådan noget, så bare glem dem.
De sidste dage hørte vi, at han havde fået banket hovedet ind i et skab.
Nogle børn havde sagt, han skulle hænge sig, at han var uduelig.
Og jeg tror, han var nået dertil, hvor han havde fået nok.
- Tyler, hvad laver du? - Tegner.
- Laver du lektier? - Ja.
Tegner du en tegning til far? Sig hej til far.
Jeg tror stadig, han vil komme ind ad døren. Men det ved jeg, han ikke gør.
Kom her.
Kom her. Basketball.
Hvis Himlen findes... så ved jeg, Tyler er der.
Jeg må bare tro på, at jeg vil møde ham igen.
Det er det, jeg lever for.
Jeg må leve for mine andre to børn og gøre deres liv...
... så godt og dejligt og så fredeligt, som jeg kan.
Tyler Lee Long, født den 25. april 1992.
Død den 17. oktober 2009. 17 år gammel.
ALEX 12 ÅR
Far? Du har ikke nogen glas, jeg kan nå.
- Har jeg ikke nogen glas? - Som jeg kan nå.
- Hvorfor ikke? - Fordi de står helt inde bagved.
Jeg har det godt, når jeg er hjemme sammen med min familie.
- Det er fars. - Det ved jeg godt.
Min søster Maya er irriterende.
Men det er søstre altid.
Så er der Ethan. Han er seks år gammel.
Han fik topkarakterer i børnehaven. Det er jeg stolt af.
Så er der Jada. Hun snakker meget.
Så er der Logan, som er to år gammel.
Og min mor og min far. Og så er der mig.
T-A-B-E-R. Hvad siger det? "Alex".
- Søstre er irriterende. - Dit fjæs er irriterende.
Folk kalder mig fiskefjæs. Jeg erligeglad.
Bliver du også kaldt fiskefjæs? Det blev jeg også i 3. klasse.
- Gjorde du? - Ja.
- Kom lige her. - Hvad er der?
Body slam!
- Av, din fod! - Lækkert, ikke?
Jeg er nervøs over, at jeg skal i skole igen, for...
... jeg kan godt lide at lære noget, men...
... jeg har svært ved at få venner.
Hvad så, Alex?
Hvis du ikke gør mig sur, sker der ikke noget.
Jeg giver dig røvfuld.
- Jeg slog dig ikke. - Du ramte mig på næsen.
- Du skal ikke kigge på. - Okay.
Så smadrervi dig. Jeg knuser dit adamsæble, så du dør.
- Du er min ven, ikke? - Jeg er ikke din ven.
Jeg slår dig ihjel og stikker et kosteskaft op i røven på dig.
Du vil dø i den vildeste smerte. Jeg skærer dit ansigt af.
Jeg tager en kniv med i morgen. Jeg smadrer dig. Er du med?
Tågen må have forsinket dem alle sammen. Af sted med jer.
VICEFORSTANDER KIM LOCKWOOD
Af sted til time. Så ervi i gang.
Find jeres hold og stil jer op langs væggen. Rækkefølgen erligegyldig.
Hvad er der sket? Kom her. Hvad i alverden er der sket?
Jose bankede mit hoved ind i et søm.
Jeg kan ikke se noget hul.
- Han blev slået hårdt. - Det kunne I nok ikke lide, vel?
Kom så i gang. Kom så. Kom så, Jason.
- Er der noget galt? - Ikke rigtig.
Han ser altid så trist ud.
Jeg kan godt se, I griner.
Så er det Cody.
Cody, kom her.
Mrs. Pucilek, luk et vindue op.
Luk et vindue op. Ja. Kom her, søde ven.
Cody, hvad sker der til frokost?
- Han kalder mig en svans. - Gør han det?
- Hvordan har du det så? - Jeg bliver ked af det.
Du bliver ked af det. Javel. Hvad synes du, vi skal gøre?
Fortæl mig, hvad jeg skal gøre.
Fortæl mig, hvad jeg skal gøre. Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke trylle.
Det er en frygtelig følelse. Hvor mange herinde har mindst én ven?
Hvor mange herinde har to venner?
Hvor mange herinde har mere end to venner? Næsten alle.
Folk synes, at jeg er anderledes, at jeg ikke er normal.
De fleste børn vil ikke være sammen med mig.
Jeg har det, som om jeg hører til et andet sted.
Man kan altid regne med, at der sker noget på gangen og i klassen.
Efter skole på vej hjem. På parkeringspladsen på vej til skole.
Jeg var ikke velkommen i kirken. Jeg er ikke velkommen hjemme hos folk.
De bliver kaldt homoer, fordi vi hænger ud.
- Alle troede, vi varlesbiske. - Og hun er hetero.
- Hun erlesbisk. - Jeg er ikke hetero længere.
Vi var på vej tilbage, og så kom der seks ældre fyre i deres mors minivan.
- De var sportsidioter. - Jeg ville høre, hvad dervar galt.
Så jeg gik ud på vejen, og i stedet for at standse-
- satte de farten op, og jeg landede på forruden.
Jeg kunne ikke blive kørt ned af en sej bil som en Jeep.
Tuttle. En by på landet.
Kamp fredag aften.
Oklahoma i bibelbæltet.
Hvis nogle er en smule anderledes, får de dem ned med nakken.
Her blev jeg mobbet mest, når jeg spillede basketball.
Jeg varvild med basketball, men de ville ikke røre ved mig.
Jeg tilbragte mit værste år på den bane.
Hver gang jeg ser på den tavle, ved jeg, mit navn burde stå der.
Jeg kunne have fået et stipendium.
Jeg skar i mig selv. Jeg har prøvet at begå selvmord tre gange.
Da Kelby sprang ud, og folk i byen hørte om det, var det sket.
Vi er stort set blevet isoleret her.
Der er folk, som vi harværet sammen med i årevis,-
- stået skulderved skulder og har trænet deres børn,-
- som ikke engang vilvinke til os eller se på os.
En dag varvi ude at køre, og jeg så på hende, vi var kun os to,-
- og jeg sagde: "Kelby, er du lesbisk?"
Hun begyndte at græde og sagde: "Du må ikke hade mig."
"Du må ikke holde op med at elske mig."
Hun sagde ikke ja, men jeg kunne se, at hun var skræmt fra vid og sans.
Hendes familie har undervist i søndagsskolen og lært hende...
... at det var en synd.
Og sådan har man det, indtil man står i den situation...
... og så er det personligt.
De gjorde det klart, at jeg ikke var velkommen på skolen.
I mit skab lå der en seddel, hvor der stod: "Homoer er ikke velkomne."
Læreren lavede navneopråb og sagde "drenge".
Og så sagde han "piger" og holdt en pause og sagde "Kelby".
En anden lærer fortalte mig, at homoer blev brændt,-
- og blev ved med at snakke om det i klassen, og alle grinede.
De vidste, det sårede mig, og de blev ved.
Jeg tilbød hende en udvej. Jeg sagde: "Vi kan flytte til en større by."
"Et sted, hvor man ikke er under luppen, og du ikke vilvære udstødt.
Hvis du gerne vil det, så flyttervi."
Lige fra begyndelsen sagde hun: "Nej, hvis jeg rejser, så vinder de."
Skolen erligeglad.
Vi har holdt så mange møder med forstanderen og skoledirektøren.
De smiler alle sammen kunstigt og siger:
"Det forstår jeg godt. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan."
Og der sker ikke noget.
Det hervar Troys værelse, og det hervar Tylers værelse.
David åbnede døren... Tylers seng stod der... og så sedlen på sengen.
Men man kan ikke se ind i skabet herfra.
Så da David gik ind, kunne han se ind i skabet, og der hang Tyler.
David kaldte på mig, og Troy stod op, så Troy... så det hele.
Han så det hele. Så vi måtte bytte værelser.
Troy fik værelse derhenne, og Teryn fik værelse herhenne, og vi malede.
Det var den eneste måde, vi kunne klare det på.
For det eneste, vi ser for os, nårvi kommer herind...
... er billedet af Tyler, der hænger der.
Så vi måtte lave det hele om, og nu er det her hovedkvarteret.
Hovedkvarteret for e-mailene, hovedkvarteret for...
... vores arbejde for at holde Tylers stemme i live.
Vi fjernede hylden.
Vi fjernede hylden, som I kan se.
TYLER DIN STEMME VIL BLIVE HØRT
Drej rundt og ball change og drejninger.
Dine drejninger harværet gode. Og tip over og rul ned. Op.
- Farvel. Tak for i dag. - Farvel.
Da jeg fandt ham den morgen...
... vidste vi...
... hvorfor Tyler havde gjort det, han gjorde. Vi var ikke i tvivl.
Når man tager brusebad, og ens tøj bliver taget, -
- og der ikke er andet at gøre end at gå nøgen ud.
Når man står ude på toilettet og tisser,-
- og nogen kommer og skubber en, så man tisser på sine bukser.
Når man sidder i klassen, og en tager ens bøger-
- og smider dem på gulvet og siger: "Saml dem op, kælling."
Det er ting, Tyler har oplevet.
Kom han hjem med blodet løbende ned ad ansigtet? Nej.
Det var... psykisk terror...
... og mindre fysisk terror, Tyler var udsat for.
Vi kan styre, hvad der foregår på skolen.
Atmosfæren skal bestemmes af hele administrationen.
De er en del af skolesystemet og er der for at beskytte børnene.
Hvis de ikke gør det, sker der sådan noget her.
Han var et oplagt mål. Det vidste alle.
Vent lige. Vent her. Kom hen til mig.
Vent lige.
Kom her. Jeg harlige fået nye sko.
- Ja? Vand? - Tænd forvandet.
- Hvordan gik det? - Godt på den måde...
... at der ikke var nogen, der gjorde noget mod mig i dag.
Det var godt.
Hvordan er din dag gået?
Er du der?
- Ja. - Det er godt at vide.
No comments yet. Be the first to leave one.