How To Rob A Bank (How to Rob a Bank)

Livet stjæler fra dig. Bogstavelig talt.

Ét gebyr ad gangen. Bekvemmelighed plukker dig.

En bid ad gangen. Den mønt, du ikke gider at samle op -

- er den samme mønt, du skal hoste op med for alle ydelserne.

Nummeroplysningen koster 50 cent. En viderestilling yderligere 49 cent.

Det er også en slags penge.

Lad os sige, at jeg har $20 stående -

- så skal jeg endelig ikke hæve dem. Det vil koste $1,50.

Jeg har altså kun $18,50 efter gebyret.

Jeg har ikke $20, men "utilstrækkelige midler".

Det er derfor, at jeg er her. Nu vil jeg fortælle jer en hemmelighed:

Hvordan man vinder over systemet og slår livets gebyrer.

SÅDAN RØVER MAN EN BANK

TIP NR. 1 BESLUT DIG FOR AT RØVE EN BANK

Det gør ondt, dit forpulede tudefjæs!

Rolig. Hvis jeg vil svines til, ringer jeg til et kundeservicecenter.

Hvad sagde du? "Undskyld, at jeg er en møgkælling."

"Nu skal jeg nok være sød."

For helvede... Din...

Okay, lad os begynde forfra. - God idé.

Hvad vil du have? - Mine $20.

Det har vi været inde på. - Det er rigtigt.

Ja?

Hvad hedder du? - Jason Taylor.

Men folk kalder mig Jinx. Hvad hedder du?

Jessica. - Jessica. Det er et sødt navn.

Du ligner også en Jessica.

Hvad sker der så nu? Altså hvad har du tænkt dig at gøre?

Det ved jeg ikke. Jeg ved det ikke.

Du ved det ikke? - Nej, ikke helt.

Ikke helt?

Hvad er dit næste træk?

Altså vurdér situationen. Hvad er din plan?

Har du en plan? Har du overvejet at udtænke en plan?

Måske burde du have en plan. - Hold da op.

TIP NR. 2 HAV EN PLAN

Hvad er det her?

Det er det, man kalder en mobiltelefon.

Tak. - Hvad har du tænkt dig at gøre?

Hallo? - Hallo.

Hallo? - Hallo.

Hallo? Hvem er det? - Hvem er det?

Jeg spurgte dig først. Jeg spurgte, hvem det var.

Jeg hørte dig godt. Hvem taler jeg med?

Hvad er det, du vil have? - Det ved jeg ikke... Mine $20.

Lad os begynde forfra. Lad os sige, at jeg hedder Simon.

Fint nok. Simon, hvordan løser vi det her?

Hvordan vi løser det her?

Du fortæller mig, hvad du vil have, det vil sige dine krav -

og så giver jeg dig et tilbud -

der indbefatter en del af dine krav, men ikke det hele.

Jeg vil gerne stå i en situation, hvor jeg kan få, hvad jeg vil have.

Har du forstået det? - Du har en fin attitude.

Sådan! Du er ved at lære det. - Jeg vil have mine $20.

Og jeg vil sikkert herfra.

Det her er et symbiotisk forhold.

Du vil ud, og jeg vil ind.

Og i forhandlingens ånd så jeg gerne, at du var død.

Du vil gerne slippe levende derfra, så lad os mødes på midten.

På den måde kan du komme ud. Hvad siger du, store dreng?

Du er lige på og hård. Og for at være helt ærlig -

er det en smule urovækkende.

Så siger vi det. Har vi en aftale? - Jeg vil gerne komme dig i møde.

Bortset fra det der med at dø.

Men jeg har ikke låst døren. Den låste selv, da alarmen gik i gang.

Det er ikke mit problem.

Jeg er fanget i bankboksen.

Jeg vil bare ud. Jeg vil...

Må jeg tale med ham? - Hvad?

Må jeg tale med ham? - Ja... Nej.

Hvad snakker du om? Det er mig, der styrer showet.

Okay. Du styrer showet. - Nemlig.

Simon, han styrer showet! - Jeg sagde nej.

Sig til hende, at alt er i orden, og at hun skal vente.

Alt er i orden og...

Vent nu lige lidt, begge to!

Må jeg komme med et forslag?

Okay så. Hvorfor ikke?

Sig, at jeg kan åbne døren, men at du ikke giver mig lov -

før han garanterer, at du kan slippe sikkert herfra.

Hun siger, at hun kan åbne døren, men...

Jeg hørte hende godt. Det er en fin plan.

Hvordan kan du åbne en ståldør? Og hvorfor skulle jeg stole på dig?

Kan du se den der computer?

Den computer er koblet til sikkerhedssystemet her -

og alle andre Grant Liberty National-banker.

Kom nu, hvad skulle jeg kunne gøre? Jeg har jo ingen pistol eller noget.

Okay så.

TIP NR. 3 HAV EN NØDPLAN

Det hedder eksploderende noema.

Det er det tidspunkt, hvor hjernen ikke kan forlige sig med -

hvad der burde ske, og hvad der reelt sker.

Man tror, at man drikker cola, men faktisk er det cigaretskod og øl.

Det øjeblik er overstået nu, og nu indser din hjerne -

at hvis du rejser dig fra den stol, så vil dit legetøj gå i stykker.

Lad nu være!

Den skal give os en vej ud. Den er nøglen. Bogstavelig talt.

Okay. Hvad sker der så nu? - Hør her...

Du er en kvik og handlekraftig kvinde. Jeg vil endda sige -

at du er en seriøs modstander. Du har forstand på, hvad du laver.

Det eneste, jeg har at gøre godt med, er en stjålen PDA'er og en rulle tape.

Men mere har jeg heller ikke brug for nu.

Nu skal vi tale lidt sammen, og du skal give mig nogle ærlige svar -

uden den der attitude. Forstår du det?

Ja, det gør jeg. - Godt.

Hvad handler det her om? - Det ved hun ikke.

Hvad sagde du? - Hun har kun koderne.

Hun skal bare udføre en opgave.

Du lyver. - Nej, han gør ikke.

Du lyver. - Nej, jeg gør ikke.

Okay. Hvad så nu?

Nu skal du...

Jeg sagde...

Hør her...

Okay, giv mig bare et øjeblik. Jeg beder dig.

Jeg beder dig. Lad os begynde forfra.

Den har vi vist hørt før.

Så fyr løs. Fortæl mig, hvad jeg har brug for at vide, og hvad du vil have -

og hvordan jeg kan slippe ud herfra i live.

Okay. Der er nøglekoder lagret i en PDA -

- som befinder sig ret usikkert i din hånd.

Koderne er til den computer, som er låst inde sammen med dig.

På den computer kan man styre låsen til bankboksen.

Og man kan åbne ind til alle de værdier, du ser omkring dig.

Sådan, lille ven. Nu er der fut i fejemøget.

Var det så svært? - Ja. Ja, det var det faktisk.

Snup en tudekiks, Simon.

Nu hvor vi er bedre informeret -

kan vi adressere mit oprindelige spørgsmål: Hvordan gør vi det her?

Ikke dårligt.

Hvabehar? - Ikke dårligt klaret.

Det var ikke for meget? - Du kludrede i det.

Jamen du sagde lige... - Ja, men så kludrede du i det.

Kunne du selv mærke det?

I det øjeblik havde du fat om livets nosser.

Simon, jeg ringer lige senere.

Der var den igen. Den gnist.

Du lagde på og tog styringen.

Hvis ikke man har den gnist, så får livet sgu bugt med en.

Det jokker bare på os.

Hvorfor koster det $1,50 at hæve ens $20?

Lige præcis. - Tænk lige over det.

De sætter en hæveautomat op -

som gør arbejdet for omkring 12 ansatte.

Ja, og...?

Banken fyrer så folk og sparer flere års lønninger per automat -

for slet ikke at nævne de penge, de sparer på de ansattes forsikringer -

personalegoder, skatter og pensionsopsparinger.

Og oven i hatten forlanger de så $1,50 for at give os vores penge.

Der stopper det ikke engang. Der er gebyrer, servicegebyrer -

rykkergebyrer og roamingtakster, og de tager alle vores småpenge.

Roamingtakster bliver lagt oven i regningen -

bare fordi man er mobil med sin mobiltelefon!

Og afleverer man en dvd for sent, er det dyrere end at købe filmen.

Det er kriminelt. - Ja, det er kriminelt.

Det er komfortkriminalitet. Vi befinder os i en finansiel nødsituation...

Hallo? - Alarmcentralen.

Nå ja. Jeg ringede for en halv time siden.

Brian DeGepse. - Det er alarmcentralen.

Jeg er klar til at viderestille Dem. - Bare kom.

Det er DeGepse, indsatsleder. Hvem taler jeg med?

Jason Taylor.

Jeg er blevet orienteret -

men jeg skal stadig sikre mig, at du er i sikkerhed.

Jeg har mit at bokse med. - Fortæl mig, hvad der sker.

Jeg har mit at bokse med, fordi jeg er i bankboksen.

Jeg forstod den godt.

Det er ikke for at gøre dig bange, men det er ikke for sjov, det her.

Hvad? "Der er ikke noget sjovt ved..." Løg?

Hvabehar? Løb ikke om hjørner med mig.

Din hvad? Ja, jeg kan godt høre dig.

...øre mig nu?...an du?

Høre dig? - Nej, det kan jeg ikke.

Kan du høre mig nu?!

Undskyld... - Rør dig ikke.

Det kan jeg heller ikke. Finde et godt sted. Det skal jeg nok.

Hvad har du? - Han er et nul. Kun parkeringsbøder.

Og så spritkørsel på en scooter. Han arbejder på en café.

Kan du stadig høre mig? - Jeg har vist fundet et godt sted.

TIP NR. 4 SØRG FOR GOD KOMMUNIKATION

Vi har det fint. Alt er i orden.

Her er intet at se. Bare gå videre.

Hvis du gør det igen, slår jeg dig ihjel.

Er du raget uklar med nogen? - Jeg er blevet raget på!

Hvem fanden er det, og hvad foregår der?

Vi er okay. Jeg måtte bare lige tøjle gidslet.

Hvem fanden holder du som gidsel? - Hun er en af dem.

Hun var her, da jeg flygtede herind. Så jeg har tøjlet hende.

Din narrøv! Fis af med...

Kan du høre mig nu? - Den køber jeg slet ikke.

Det var en ynkelig præstation. - Var det?

Prøv at krølle en papirspose over røret næste gang.

Hvad er det så, der sker? - Vi har det fint.

Bortset fra at jeg er låst inde med bevæbnede røvhuller udenfor.

Nej, altså ikke din slags. - Hvabehar?

Sig nu ikke, at du er sort eller noget. Det var ikke for at...

Jep. Jeg er sort. Nemmerlig.

Må jeg tale med ham denne gang?

Hallo? - Ja, hallo?

Hallo. Du må bære over med min ven. Han er ret forvirret.