3 Days with Dad

Diane Gies her. Jeg er her ikke nu, så I ved, hvad I skal gøre.

Jeg forsøger at få fat i jer. I svarer ikke. Jeg missede flyet.

- Eddie? Det er ikke så godt lige nu. - Hvad?

- Kan jeg ringe dig op? - Ja, men jeg står ved disken, Diane.

Jeg ringer tilbage.

- Hvad sker der? Hvorfor er du her? - Lad mig tale! Jeg er i lufthavnen.

- Jeg missede flyet. - Det er dit problem, Eddie, ikke mit.

- Lægen er her. - Zak, hvordan går det?

Ikke så godt her til morgen. Han havde en dårlig nat.

- Jeg skal bruge dit kort... - Hvor er du?

- Jeg skal bruge dit kortnummer nu. - Intet problem. Jeg kender det.

- Der sker noget nu. - Sig intet til Andy. Han bliver sur.

- Tal ikke med ham. - Jeg løser det.

- Jeg skal bare... - Jeg er tilbage. Jeg sms'er nummeret nu.

Tak, og glem ikke sikkerhedskoden.

Skal vi begynde?

- Hvem er ham fyren? - Fik vi ikke sækkepibespilleren?

- Men han spiller jo fløjte. - Det er bare noget indianerhalløj.

- Kender du ham? - Tom Regnsky. Vi gik i skole sammen.

Har ikke set ham i 30 år. Jeg har ikke inviteret ham.

Det er en panfløjte. Jeg ordner det.

Du, Tom? Tom, kan du ikke holde en pause?

Vi føler os beærede. Tak skal du have, men det er nok nu.

- Han stopper ikke. - Gå hen og sig det til ham.

- Gå nu. - Du, Tom! Tom, min ven.

- Far havde elsket en sækkepibespiller. - Ja, det ved jeg.

Giv mig jeres trætte, fattige stakler, som længes efter at trække vejret frit,

jeres mexicanere, som længes efter bidrag og rettigheder

og gratis mad og buskort.

Jeg kan ikke stoppe ham. Du må stoppe ham.

- Mexicanere, Gud velsigne os. - Far! Far, stop nu.

Sæt hængsler på den forbaskede mur.

Far, familien Diego bor inde ved siden af.

- Det er krænkende. - Halvdelen af dem har ingen papirer.

Papirer. Documentos. Betal, por favor.

- Du er en racistisk skiderik. - Ja, og jeg vil have mere at drikke.

- Vi har lukket munden på kvarteret. - Glædelig nationaldag.

- Er alle klar? - Ja.

- Hvordan ser jeg ud? - Godt. Du er fin.

Jeg kan ikke huske, hvad jeg skal gøre. Jeg er nervøs og ryster hele tiden.

Vi venter, til musikken begynder, går ned ad gangen, og Eddie holder mindetalen.

- Eddie? Jeg troede, det var Andy. - Jeg var parat, men...

Bob syntes, at Eddie skulle gøre det.

- Edward, du skal holde mindetalen. - Ja.

Jeg gør det kort og præcist.

Alt i orden?

Velkommen til ceremonien og foreningen mellem Robert Joseph Mills

og Vor Herre, vores Gud.

Edward vil dele sine tanker med os, inden messen begynder.

Også ikke-katolikker kan gå til nadver.

Bare kryds armene og modtag velsignelsen,

men tag ikke del i sakramentet.

Velkommen, alle sammen.

Tak, Fader.

Hej, alle sammen. Godt fremmøde. Det ville far have syntes om.

Det føles underligt, at han ikke er her.

Jeg vil tale med ham. Han skal være herovre.

Beklager, jeg henter ham lige. Jeg vil ikke fornærme nogen.

Den katolske kirke synes ikke om det her. De vi have ham deromme

og først hente ham ind under messen. Det sagde de til os.

Jeg er ikke katolik længere, for jeg er ikke blevet konfirmeret.

Jeg vil bare have ham her, så tag det ikke ilde op. Undskyld.

Ja... Det føles bedre sådan her.

Døden er forfærdelig.

Vi har været igennem en masse. Du milde... Det blev bare ved.

Det må jeg sige. Denne mand er en fighter.

Hør, fint arbejde med...

farven.

Farve eller sorthvid?

Farver er dyrere. Far ser godt ud i sorthvid.

Vent lidt. Vi har ikke aftalt rækkefølgen endnu.

- Eddie, hvordan går det med mindetalen? - Vi har vores prioriteringer i aften.

Semifinalen af 'Idol' kommer nu!

Jeg synes om hende countrypigen med fletninger.

- Du mener hendes babser. - Hun er god.

- Den tykke, sorte pige er fantastisk. - Fletningerne, babserne og stemmen.

- Beklager, men sådan er det bare. - Er man tyk i 'Idol', så vinder man.

Hold op med at sige 'tyk'.

Vi skal være færdige med det her om en time.

- Du milde... Undskyld, far. - Fandens.

Hold op med at bande, tak.

Man improviserer ikke en sk... En mindetale, Eddie.

- For mange regner med dig. - Jeg vil improvisere.

Fader Rose har ringet. Han vil se den for at referere til den i prædiken.

'Fader Rose vil holde tale. Fader Rose...'

Jeg tror, at vi alle har lidt for lavt blodsukker.

- Åh, hvad har vi her? - Vi har nogle lækre sandwich.

- Jeg nåede til overlordkriger. - Jay, hold op.

- Tre niveauer over Den Sorte Døds sump. - Hørte du mig? Stop nu.

Det er indtil Den Sorte Døds sump pibler ind i en åbning.

Nu er det nok.

- Har du set det her? - Ja, det har jeg.

- Min immunitetskrystal gik i stykker. Øv! - Hvad er det her?

En vegansk overraskelse. En steaksandwich med ost

men med hummus og quinoacreme, som er rigtig lækker.

Og den her er en mager, glutenfri kyllingecæsarrulle.

- Jeg vidste ikke, at du var veganer. - Det er hun bestemt ikke.

Ikke den holdning og tone, tak. Jeg køber dem i Pick-a-Deli-Square.

Min træner anbefalede dem.

- Det gør mig ondt. - Morsomt.

Hun spiser chokoladekringler hver aften. Men det er vel okay, mor?

Denne familie er meget fordømmende.

Jeg havde gerne lavet en familiemiddag, men jeg sørger over min far.

- Diane, jeg bad dig ikke lave mad. - Det her er alle tiders.

Forvent ikke vafler og æg i morgen, kun cornflakes.

- Vil du have det? - Kun cornflakes.

Og uden Den Sorte Død, hvis det er i orden, Jay!

Du er et fjols.

Jeg bearbejder!

For fanden!

Du skal ikke...

Nej, lad ham gå. Han klarer sig.

Selv om far var en hengiven katolik,

ville han ikke i himlen.

Han ville ikke møde Jesus.

Nej, han kæmpede...

hver dag på hospitalet. Han kæmpede for at blive her.

Han ville have en til dag her på Jorden. Ikke sandt, far?

Han ville have en til dag med dig. Han elskede dig.

Han ville have...

Herregud, dampet krabbe.

Han ville have en kold øl.

Han ville have en til dag på stranden og gå langs strandpromenaden.

Til sidst ville han...

bare have en tår vand til.

Og jeg ville ønske, at jeg kunne have givet ham det.

Han ville bare have et... Endnu et åndedrag.

Det ser godt ud.

Er du stadig parkeringsvagt i Chicago?

Jeg er portner på The Peninsula, far. Det er faktisk et femstjernet hotel.

Få dig et job i det offentlige, sagde jeg. Så har du intet at frygte.

- Tryghed. Vælg tryghed. - Tryghed. Ja, sir. Meld dig frivilligt.

- Meld dig til hæren! - Jeg kæmpede for mit land.

Jeg var halvt så gammel som dig. Jeg blev i hæren for at lægge penge til side.

Du blev indkaldt i Vietnamkrigen, så du havde nok intet valg, far.

Vokser man op med meget lidt, værdsætter man den tryghed, hæren giver.

Både du og jeg ved, at jeg aldrig ville have klaret mig i hæren.

Jeg ville have givet min venstre kugle for at blive kunstner,

men vi fik jer børn, og så måtte jeg tage ansvar.

En kæmpende tegneserietegner? Det mætter man ikke munde med.

Ja, livet er fuldt af skuffelser.

'Man får aldrig, hvad man vil.' Det sagde du altid, far.

Ikke sandt?

- Hvad vil du egentlig? - Ingenting.

Det, du ikke opnåede, og dine skuffelser er dine egne.

- Jeg fortryder sgu ikke noget. - Sludder!

- Jeg ved ikke, hvad du snakker om. - Se dig omkring!

Kunsten. Den gav dig glæde. Du er kunstner.

Du vil aldrig forstå ansvar. Børnene, som ser op på en.

'Hvad vil du gøre, far?' Det er kun dig!

Børn. Bang, bang, bang. Der er de.

Giv dem mad. Tag dig af dem.

Livet stirrer en i ansigtet i spejlet. Hvad fanden ved du om det?

- Det er ikke det samme. - Jeg er ikke far, så jeg forstår det ikke.

Det må du indrømme, min ven...

- Du tog den nemme løsning. - Du godeste...

Dig og hele din generation. 'Jeg. Hvad vil jeg have?'

Jeg har arbejdet hårdt hver eneste dag, siden jeg var 12, og det ved du.

Jeg har været pensioneret i 24 år. Jeg har aldrig arbejdet hårdere.

Kan du se alt det her? Hvor tror du, det kommer fra?

Fra mit arbejde. Arbejde! Jeg har levet, Eddie.

Jeg venter på den anden del, far. Kom nu, jeg ved, du vil sige det.

Jeg har ikke udrettet noget i mit liv. Er det ikke det, du vil sige?

Min søn...

Du drikker øl om eftermiddagen.

Du gav mig den jo.

Når jeg drikker en øl om aftenen, er det fordi, jeg har fortjent den.

Man må opbygge sit liv, Eddie. Bid for bid.

Hvad mener du? At jeg ikke har fortjent min øl?

Notre Dame har nået femyardlinjen. De laver mål om lidt.

- Jeg havde glemt kampen. - Heja Notre Dame.

Jeg kommer om lidt.

Jeg har glemt, hvad jeg ville sige.

Andy, vil du sige noget?

Ja, Eddie. Ja for søren

Hej, alle sammen. Jeg har tilfældigvis nogle noter her.

Her.

Jeg takker Gud for, at far var vores far, og fordi...

Han var også vores helt.

Han lærte os at være hårde,

at stå inde for det, vi tror på, og han støttede os altid.

Han lærte os, at livet er hårdt, og at man skal være hård.

For livet er skræmmende. Det er ikke kun fryd og gammen.

Og ikke alle får altid førstepræmie, så man skal være hård.

Og man skal være en mand. Det var min far.

Jeg kom hjem en dag efter skole

efter at en mobber havde kaldt mig fed, og det sagde jeg til far.

Han sagde: 'Gå tilbage til skolen og giv møgungen en på tuden.'

Jeg ved, at han elskede mig, selv om han aldrig sagde det, for så krammede han mig.

Og min fars krammere... Han gav os bjørnkrammere.

Ikke sandt, Diane? Han gav os bjørnekrammere. Zak? Eddie?

Fordi han elskede os og var hård. Far var en hård negl. Han var en mand.

Han var hård og behøvede ikke sige, at han elskede os.

Vi vidste det, og han gav os krammere og var en god mand.

Tak, makker.

Jeg stiller den tilbage nu, og så kan du begynde.

Jeg stiller den tilbage. Okay.

Nu så.

Åh nej, kors. Undskyld...

Der er ikke sket noget.