Brecht

Nej! Nej, nej, nej. Må vi få fuldt lys på?

Nej, nej, det hjælper ikke. Må vi få den stærkeste belysning?

Østberlin, 1956.

Chausseestrasse 125. Bertolt Brechts bopæl.

Selv min ungdomskæreste, som jeg var meget forlibt i -

- og som gled mig af hænde på grund af min besynderlige ligegyldighed -

- forekommer mig i min erindring som en person i en bog, jeg har læst.

Bidi i Beijing.

I Allgäu Bi.

"God," siger han. "Morgen," siger hun.

"Jeg kommer lige efter Goethe," sagde han engang.

Det var lidt indbildsk sagt. Sådan oplevede jeg det ikke dengang.

Sommeren 1917. Gymnasieeleven Brecht har en aftale med Paula Banholzer.

Endelig. Han havde en sang med til hende.

Hvorfor skriver De den slags? "Vader gennem helvedsglød".

Det er kun en sang, frøken Paula. En leg.

Helvedsglød spøger man ikke med. Er De ikke bange for at havne i ...

- Evig ild, mener De? - Nu ler De igen.

- Tror De da ikke på Helvede? - Jo. Og også på Himlen.

Den er i hvert fald at foretrække.

Men Helvedes syndere hos hr. Lucifer er nok et mere spændende selskab.

Er der ikke noget, der er Dem helligt?

- De og jeg. - Skulle vi være hellige?

Betydningsfulde. Noget særligt.

Jeg er ikke noget særligt. Jeg er slet ingenting.

Det kan der laves om på.

Jeg er katolik. Bare så De ved det.

- Hvad med Dem? - Jeg læser meget i Biblen.

Det er en herlig bog. En kraftfuld bog.

- Men også en ond bog. - Den hellige skrift?

Ja.

Da blev jeg forskrækket. Jeg løb min vej.

Han kunne ikke have indhentet mig.

Jeg var så forfærdet over, at han havde vovet det.

Bagefter beklagede han det, og så forligede jeg mig med det.

Jeg var jo helt uden erfaring med al den slags.

Så slog vi en paraply op, og så ...

Så var han lykkelig, fordi han kunne kysse mig. Så var han tilfreds.

- Skal vi ikke være dus? - Eugen.

Nej, ikke Eugen, men Bidi.

- Og du hedder nu Bi. - Hvorfor Bi?

- Bittersweet. - Bittersweet!

Det er engelsk. Sådan var jeg. Både bitter og sød.

Det havde han valgt.

Det passer måske.

Det var bittert, fordi jeg var så lidt modtagelig for hans tilnærmelser.

Det var bittert for ham.

Jeg vil have, at du skal være min. Alle skal have det at vide.

Men du må ikke gå med andre.

Han var voldsomt irriteret på mine andre tilbedere -

- og satte mig stævne på sit værelse, hvor jeg sad forskræmt i et hjørne.

Han snakkede i mindst en time og holdt foredrag.

Senere sagde han, at han havde været bange for, at jeg skulle gå.

Augsburg under 1. verdenskrig. I 1914 gik de ivrigt ind i krigen.

Brechts ven Caspar Neher meldte sig frivilligt.

Brecht skriver et teaterstykke. "Baal" bliver til.

Har en dame fede hofter

skal hun med i det grønne græs.

Trussen ryger op i luften.

Solskin, det er mig tilpas.

Ja, der har vi Baal.

- Han slubrer kvinderne i sig. - Også mændene.

- Kasserer dem, når de er fordøjet. - Han er ligesom livet, Cas.

Det kender ikke til moral.

- "Baal" kan gøre dig berømt. - Også dig.

Jeg har brug for dig.

Besynderligt. I næste uge lever man måske ikke mere.

- Jeg har planer med dig, Cas. - Jeg var lidt nysgerrig på krigen.

- Derfor meldte jeg mig frivilligt. - Nu ved vi bedre.

Ja. Der bor døden.

Man kan se den hver dag.

Den flår mennesker i stykker. De døde trædes ned i mudderet.

Elleve klassekammerater er blevet indkaldt.

De er parat til at ofre livet for fædrelandet.

Dulce et decorum est pro patria mori.

Det er skønt og ærefuldt at dø for fædrelandet, siger den ædle Horats.

De har alle, mine herrer, glimrende forklaret disse ord i Deres stile.

"Det ville være mig den højeste lykke at gøre min pligt -

- og dø heltedøden ved fronten." Wiedemann.

Ja.

Sæt Dem.

Brecht. Rejs Dem.

Læs.

Der.

"Udtrykket, at det er skønt og ærefuldt at dø for fædrelandet -

kan kun opfattes som propaganda.

Afskeden med livet er altid hårdt, i sengen som på slagmarken.

Især for unge mennesker i deres ungdoms vår."

Hvad er det for et lurvet, materialistisk menneskesyn?

Uden idealer.

Sagde han, hvad mange tænkte?

Det er nok for meget sagt, at mange tænkte sådan.

De fleste magtede ikke at udtrykke, hvad de inderst inde tænkte.

- "Kun tåber er så indbildske ..." - Jeg kan ikke høre noget!

"Kun tåber er så indbildske -

- at de kan tale om et let spring gennem den mørke port -

- og kun så længe de tror at have langt til deres sidste stund."

Ti!

Det er en nedrig forhånelse af Deres skolekammeraters offerdød.

Dermed har De lagt Dem ud med alle. Nu er det op til skolekonferencen -

om De kan blive på denne skole.

Brecht, De skuffer mig.

Gud hjælpe Dem.

De vil bortvise dig fra skolen. Vi kan ikke fortælle din mor det.

Hun har det slemt nok i forvejen.

Eugen! Hvad tænkte du dog på? For himlens skyld.

Det er sandt.

Tecum philippos et celerem fugam. Horats flygtede.

Man kan ikke sige alt, hvad man tænker.

Lyt til din fars råd.

- At man ikke må sige sandheden? - Hvad ved du om det?

Da krigen begyndte, skrev du helt andre sandheder.

"Vi tyskere må nu tage vare på vores ære og frihed -

og det er alle ofre værd."

Det stod i avisen. Da blev jeg stolt.

Ved du, hvad dine nye sandheder betyder?

Hverken studentereksamen, lægestudium eller frinummer.

En attest på min hjertelidelse, så kasserer de mig.

Nej. Efter bortvisningen bliver du straks indkaldt og havner ved fronten.

Der gøres ingen undtagelser mere. Man gør sin pligt.

Og du? Hvad laver du her?

- Jeg skriver. - Ja, du skriver og skriver.

Du føler dig hævet over os andre. En digterspire.

Hvad skal det ikke ende med?

"Jeg vil være berømt. Jeg vil vise verden, som den er.

Men som den rigtig er."

De har gjort plads til dig under Goethe og Schiller.

Ja, jeg er den næste.

"Jeg er den næste. En dag vil jeg stå der."

- Troede De på det? - Ja, afgjort.

Han sagde altid, at han var det tyske sprogs sidste digter.

Det sidste tyske geni.

Godtfolk, hør på min historie

som sig nylig udspillet har

og som jeg troligen beretter.

Lad os et eksempel se.

Sådan skal det være på teatret.

En gadesanger sætter det hele i gang. Eller en slags konferencier.

En klovn kommenterer "Hamlet". "I næste omgang begår han en fejl."

Ja, han får knockout.

- Se, tyksakken flyver som en due. - Der er sus i skørterne.

Gøgl forandrer folk.

Vær du glad for, at du kan komme til nødeksamen.

"Det var en krigsforvirret ung mands handling," sagde de.

Andre er kommet i galehus for det samme.

De har brug for mig.

- Er det Dem! - Frøken Röcker. Tilbage i familien?

Det står skidt til med fru Brecht. Hun kan ikke passe huset.

Jamen, hr. Neher.

Eugen har slet ikke hørt fra Dem fra fronten.

Hvordan er det gået? Sæt Dem her hos mig.

Eugen rejser til efteråret for at læse til læge i München.

Så får min bror frinummer i militæret.

Mig tager de forhåbentlig næste år.

Hvordan har De det?

Når jeg sidder i solen, får jeg lidt kræfter tilbage.

Det hjælper på smerterne. Jeg er efterhånden kun en tilskuer til livet.

Jamen dog. Opstanden fra de døde?

- Frøken Röcker ... - Og min far?

- Hvad der var engang ... - Kan der blive igen.

Lægerne har undersøgt mig. Egnet til krigstjeneste.

- Sikke en betegnelse. - Det står i marchordren.

- Jeg kommer ikke til begravelsen. - Hvis skæbnen vil det?

Skæbnen? Cas, krigen og hele det blodbad er et kæmpestort bedrag.

Jeg tror, at hele livet er et bedrag, Eugen.

Jeg så for nylig en edderkop.

Den udspænder sin tråd fra sted til sted.

Den klatrer op og ned ad den.

Dens væv er så smukt.

Den bærer tråden i sin krop. Den kan komme overalt med tråden.

Cas, hør på mig. Du har det stadig.

Nej, jeg har det ene ben i graven.

Jeg har allerede været i graven fastklemt under bjælker.

- Levende begravet. - Jeg kunne knap røre mig.

Det var helt mørkt. Jeg kunne ikke skelne dag fra nat.

Og når du er kreperet, så kommer ormene.

Først kommer rotterne.

Vi ligger ved floden Lech i solen. Lader os drive ud i vandet.

Kigger op i den klare, sultne himmel, om aftenen ultraviolet.

Og spidsborgerskabet ligger tappert i sengen og snorker.

Og Paula? Hvordan står det til med hende?

Din nysgerrige pastor. Grusom.

Paula må snart til skrifte.

Har en dame fede hofter

skal hun med i det grønne græs.

Trussen ryger op i luften. Solskin, det ...

... er mig tilpas. Bider damen i ekstase

tørrer jeg med det grønne græs.

Mund og bid og skød og næse.

Renlighed gør mig tilpas.

- Det er grusomt. - Hvad er grusomt?

Jeg skal jo af sted igen. Du også. Bert er fritaget som lægestuderende.

Maler Neher, vi to har stadig noget sammen.

Tænk over det. De graver dig ikke ud en gang til.

Tre, fire ... Viser damen gode takter

fyrig, når hun giver den gas.

Giver jeg hende hånd og smiler.

Venlighed er mig tilpas.

Baal holder til i et loftsrum, og nu slæber han Sophie ind i favnen -

- som om han havde bortført hende lige fra gaden, forstår du?