Incendies

Godt at se jer.

Denne vej.

TVILLINGERNE

"Testamente efter fru Nawal Marwan.

Åbningen af testamentet overværes af hendes to børn, -

Simon Marwan og Jeanne Marwan.

I henhold til fru Nawal Marwans ønsker og rettigheder...

...udpeges notarius Jean Lebel til boets eksekutor."

Det var jeres mors beslutning.

Jeg var selv imod det, men hun insisterede.

Forstår I...

...jeres mor var mere end en medarbejder for mig.

Min salig kone og jeg betragtede jer som vores familie, så...

...derfor kunne jeg ikke afslå.

"Mit bo skal fordeles mellem tvillingerne Jeanne og Simon.

Pengene fordeles ligeligt, og mine ejendele kan de gøre med, som de vil.

Begravelse.

Til notarius Jean Lebel:

Jeg vil begraves uden kiste, -

nøgen og uvelsignet, -

- på maven med ansigtet væk fra verdenen.

Sten og gravskrift.

Jeg ønsker ingen gravsten, og mit navn skal ikke indgraveres nogen steder.

Den fortjener ingen gravskrift, som ikke holder sine løfter.

Til Jeanne og Simon:

Barndommen er en kniv, man får stukket i struben.

Den er svær at fjerne igen.

Jeanne, notarius vil give dig en konvolut.

Konvolutten er til jeres far.

Find ham, og giv den til ham.

Simon, notarius vil give dig en konvolut."

Jeg har hørt rigeligt.

Jeg har ikke læst færdig.

Fortsæt.

"Simon, notarius vil give dig en konvolut.

Konvolutten er til jeres bror.

Find ham, og giv den til ham."

TIL SØNNEN

"Når konvolutterne er blevet leveret, vil I få overrakt et brev.

Stilheden vil blive brudt, -

og et løfte indfriet.

Da kan I sætte en sten på min grav og indgravere mit navn på den -

i solskinnet."

Jeg indrømmer, at det er lidt usædvanligt.

- Skal vi skrive under på noget? - Nej, ikke i dag.

Okay.

Tak, Jean.

- Så lad os gå. - Vent.

Du kender vores fars historie.

Du ved, vi ikke har nogen bror. Hvorfor lod du hende skrive det der?

Jeg forstår godt jeres reaktion. Det er højst overraskende.

Lad være med at spille med på den. Det der kan jo ikke passe.

Sådan noget finder man ikke bare på, Simon. Ikke i sit testamente.

Der er også den her.

Jeres mor har efterladt sig noget ganske...

Det er nok bedst at sove på det.

Vi kan tales ved.

Jeg venter udenfor. Tak, Jean.

Sæt dig nu ned, Simon.

Hør her, Jean.

Din sekretær var glad for at arbejde for dig.

Så gjorde hun da én ting rigtigt i sit liv.

Men din sekretær var også min mor.

Og det arbejde passede hun knap så godt.

Begrav din sekretær, som du vil, men jeg begraver min mor normalt.

For én gangs skyld i hendes liv skal noget gå normalt til.

Det står ikke til diskussion.

Tag jer god tid. Kom tilbage, når Simon er faldet lidt ned.

Jeg ved godt, det er ret usædvanligt, men...

...din mor var ikke skør, Jeanne.

Vi er pludselig blevet en stor familie.

Har hun nogensinde talt om en hund? Store familier holder hund.

Skal vi så også til at finde den?

Hun er syg i hovedet.

- Jeg skal nok aftale det med Jean. - Aftale hvad?

En normal begravelse.

Først tager vi os af hende, så tager vi os af dig.

Hvor skal du hen?

- Begrav hende, som du vil. - Hold nu op.

Du har dårlig samvittighed over, at du ikke var der, da hun døde, -

- eller da ulykken skete. Du har dårlig samvittighed over alt.

Min samvittighed er ren.

- Fatter du, hvad vi lige har hørt? - Det er slut. Hun har fået fred.

Hold kæft, hvor føler jeg mig fredfyldt!

Jeg har sluttet fred med det.

Ja, det kan jeg se.

Den matematik, I hidtil har studeret, -

- har søgt at give entydige og endegyldige svar -

- på entydige og endegyldige problemer.

I skal nu begive jer ud på et helt nyt eventyr.

I vil møde uløselige problemer, -

- der vil føre til andre, lige så uløselige problemer.

Man vil fortælle jer, at det mål, I stræber mod, er uopnåeligt.

Og I vil intet kunne sige til jeres forsvar, -

- for problemerne vil være rystende komplekse.

Velkommen til ren matematik -

og ensomhedens rige.

Lad mig præsentere min assistent, frøken Jeanne Marwan.

Hejsa.

Vi begynder med Collatz-formodningen.

Hvad siger din intuition dig?

Din intuition er altid rigtig.

Det er derfor, du har potentiale til at blive en sand matematiker.

Men det der har du brug for hjælp til.

Har du familie dernede?

- Nogen bekendte? - Det er latterligt, Niv.

Du har netop fået at vide a) at din far er i live, -

- og b) at du har yderligere en bror.

Det, der er latterligt, er at drage det uundgåelige i tvivl.

Du er nødt til at få vished, -

ellers vil du aldrig få ro i sindet.

Og uden ro i sindet, ingen ren matematik.

Du skal bruge et sted at starte.

Min far døde i krigen. I Daresh.

Det er ligningens ukendte variabel. Den begynder man aldrig med.

Min mor kom fra Der Om, en landsby i Fouad.

Hun læste fransk på universitetet i Daresh.

Hvis hun har studeret, er der håb.

Saïd Haidar.

Du skal opsøge Saïd Haidar.

Han er en ven, der underviser i Daresh. Ham kan du stole på.

Mor? Er der noget i vejen?

Hvad laver du?

Mor? Er alt i orden?

Undskyld, De sidder på mit håndklæde.

Mor?

Mor?

Mor?

Hvad er der sket?

Hvor er Jeanne?

Mor?

- Lider hun af migræne? - Nej.

- Hukommelsestab? - Nej.

- Balanceforstyrrelser? - Nej.

Virker hun af og til fraværende?

Hun er altid fraværende.

Nej, hun har ikke virket fraværende.

Kom, Wahab.

Giv slip på min søster.

Hvor skal du hen, din flygtningeunge?

- Lad være, Nicolas! - Skrub hjem, hvor du kom fra.

Vi finder jeres lejre og slagter jer!

- Kom med den. Jeg vil gøre det. - Det er min pligt!

Du har bragt skam over vores familie.

Så er det nok!

Kom så hjem med jer! Kom hjem!

Væk med jer!

Hvad er det, du har gjort?

Du har ydmyget os, vanæret vores slægtsnavn!

Ved Gud, hvorfor har du kastet os ud i mørket?

Hvorfor har du gjort det her mod mig?

Hvad skal jeg stille op med dig? Slå dig ihjel?

Jeg er gravid, bedstemor.

Mørket lukker sig om os! Hvorfor? Hvorfor har du gjort det mod os?

Skal jeg slå dig ihjel? Hvad skal jeg stille op med dig?

Spis nu noget.

Du må spise, hvis dit barn skal være sundt og raskt.

Hør nu godt efter.

Du har ingen fremtid her.

Jeg skal nok hjælpe dig efter fødslen.

Du skal rejse væk herfra.

Du kan bo hos din onkel Charbel inde i byen.

Der skal du gå i skole.

Du skal lære at læse, at tænke, at undslippe al elendigheden.

Lov mig det, så vil jeg hjælpe dig.

Lov mig, at du vil gå i skole.

Det lover jeg dig, bedstemor.

Det lover jeg dig.

Se godt på din mor, så du kan genkende hende.

Jeg skal nok finde dig igen en dag. Det lover jeg dig, min skat.

- Vær nu forsigtig. - Bare rolig.

Kom, nu må du af sted.

Jeg ser frygtelige tider forude.

En dag finder jeg dig, min dreng.

Jeg har modtaget beskeden fra min ven Niv Cohen, -

- men jeg kan ikke hjælpe dig. Ser du, dengang -

- underviste jeg i matematikkens historie i Paris.

Nærmere bestemt den periode, -

- hvor det var lykkedes Leonhard Euler, omend han var blind, -

- at formulere den første formelle matematiske løsning -

- på problemet Königsbergs syv broer.

Han trodsede Diderot ved hoffet ved at udbryde:

"Min herre, -

(a+b)n/n = x.

Ergo findes Gud!"

Niv, Niv, Niv.

Goddag. Taler du fransk?

Ja. Kan jeg hjælpe?

Ja, jeg leder efter nogen, der måske kender denne kvinde.

Hun studerede her for omkring 35 år siden.

Tager du gas på mig? Dengang var jeg ikke engang født.

Det er ikke for sjov. Du må kende nogen, der kan hjælpe mig.

Jeg kommer langvejsfra.

Hendes navn er Nawal Marwan.

Det er sødt af dig.

Jeg prøver bare at slippe af med dig.

Najat, det er mig. Skal du slå noget tid ihjel?

Hun ser bekendt ud.

Det er muligt, hun har arbejdet på skolens avis.

Det er længe siden.