Tuesday Club (Tisdagsklubben)

Sådan.

Hvordan går det?

Jeg prøvede bare at minde mig om, hvordan jeg engang så ud.

Du er pænere, end da vi blev gift.

Nej, det er jeg ikke, men jeg har samme mål.

- Og så er jeg jo lige så charmerende. - Hold op, Sten!

- Hvad kan jeg hjælpe med? - Find glas til forretten.

Okay, så gør jeg det. Vent, jeg...

- Sådan. - Sådan...

Hov.

Karin! 40 år og du stiller dem stadig på den måde.

De bliver ikke rene, når man sætter enden nedad.

Spidserne skal være nedad. Ellers kommer man noget til.

- Nej. - Hvornår lærer du det?

Nu tager jeg mig af resten.

Så kan du sørge for, at det er i orden derude.

Kan man få noget? Jeg er lidt sulten.

- Nej, ikke den. - Ikke den? Her.

Okay, så tager jeg den.

Det vil jeg ikke have. Og heller ikke det.

- Nej... Pokkers, er det skimmelost? - Ja.

Det er godt.

Se, se!

- Du er tidligt på den. - Jeg ville hjælpe lidt til.

Nu er alt klaret, men tak alligevel.

- Ligner jeg mor i den her? - Nej, Gunnel var meget større.

- Pia! - Gunnel var jo fed. Det ved du vel?

Men flot. Ih, så smuk hun var. Fed og flot.

Karin, nu kommer de! Nu kommer gæsterne.

Kan han ikke åbne selv? Hvad er det for noget?

- Pia... - Kommer du, Karin?

Ja, vi kommer!

Åh, hvor lækkert.

- Og her. - Tillykke!

Det er ikke mange, der har været sammen så længe som jer.

Og os.

Man kan tænke, om det er værd at fejre.

Der er altid noget at fejre. Husk det.

- Her. Pia, du vil vel have? - Nej, jeg venter lidt.

Kom med ud.

Tag endelig for jer undervejs.

Tag tæpper med. Så kommer jeg med forretten om lidt.

- Hallo? Halløj! - Hallo! Endelig.

Ja, træningen trak ud.

De har problemer med galoppen. Værsgo.

Men du har jo kjole på. Hvor er du fin.

Det er en rubinblomst.

Nå da.

Altså rubinbryllupsblomst.

Åh... Tak!

Hold da op.

Tak!

Æv, jeg får angst, når der er fest.

- Jeg kan ikke lide det. - Fest er sjovt.

Hvis man er syv år, men ikke når man fylder 40.

Du ser ikke ud til at fylde 40.

Måske en ringe trøst. Men alligevel.

Men fra nu af bliver du kun grimmere. Det gælder os alle.

Jeg synes, man skal fejre noget, når man har chancen for det.

- Desuden har vi plads. - Nej.

Jeg sørger for maden.

Mor, jeg vil ikke have nogen fest. Jeg troede, det stod klart.

Jeg går ud til far.

I dag har jeg lavet en menu, der betyder meget for Sten og mig.

Men dog.

Nej, jeg laver sjov.

Det er den samme menu som til vores bryllupsfest for 40 år siden.

Det er klassisk rejecocktail til forret.

Og så er det ovnbagt laks.

Til dessert har vi kage. Det bliver en overraskelse.

Ja, for jeg kan ikke huske den. Men jeg husker natmaden.

- Det bliver pølse med brød! - Ja, ja, ja!

- Det er din livret. - Ja, bedre bliver det ikke.

Så værsgo og tag for jer af lidt 80'er-nostalgi.

Tak.

- Sender du brødet videre? - Tager du vinen?

Jeg skal lige fjerne det her.

Jeg fatter mig i korthed.

Tak.

Jeg laver sjov.

Skål for vores rubinbryllup.

Nu må I tage for jer.

- Skål for os alle! - Skål!

Det er for sent at vende.

Der er noget, som jeg vil sige til dig.

Man kan endda klatre i bjerge på nogle af øerne. Det er fantastisk.

Jeg har klatret temmelig meget Helt lodrette ting.

Men det var, da du var yngre. Meget yngre.

Sten, nu må du tage likøren, så henter jeg kagen.

Kage!

Det er mest et spørgsmål om teknik. Det sidder i fingrene.

Jeg viser nogle ting. Giv mig lidt tid.

Mere vin!

Her er perfekt.

Janne, tager du mine briller?

Okay, Fredrika. Se far nu.

Hvad pokker...

Kom så!

Det føles ikke godt.

Nu! Mærker du presset?

- Sidste stykke, far! - Nej, nej, nej...

Nej, Sten!

- Men, Sten! - Du er ikke ung længere.

- Op på taget! - Kom ned nu.

- Hvad er det her? - Kom nu ned.

- Sten? - Far?

Ring efter en ambulance!

Han er stabil nu. Tag hjem, og få lidt søvn.

- Okay. - Det er der brug for.

Så gør vi det.

Det skal nok gå.

Værsgo, "naughty boy".

- Karin... - 40 år.

40 forbandede år! Synes du ikke, at jeg er mere værd?

- Søde Karin. - Hvem er det så?

Hvem er det? Hvor længe har I været i gang?

Jeg har været en idiot. Jeg...

Karin, jeg fortæller, hvem det er.

Nej, lad være med det. Jeg vil ikke vide, hvem det er.

Jeg orker ikke engang at se på dig.

...så meget morfin som i går. Det føltes, som om...

- Karin? - En dag ad gangen. Vi ses.

Karin?

Er det Monika?

Det er godt nok længe siden.

- Så du bor stadig her? - Ja.

Mor har ikke langt igen. Hun er over 90, så jeg gør, hvad jeg kan.

- Så du er flyttet hjem igen? - Nej, det er midlertidigt.

Jeg skal passe mors hus og så få det solgt så hurtigt som muligt.

Man vil jo nødig være indavlet.

Det var for sjov.

Hvor længe siden er det? Gymnasiet?

Vi havde det godt nok sjovt.

Kan du huske det? Vi gik direkte fra fest til sommerjobbet på hotellet.

Vi havde godt nok tømmermænd.

Ja, sådan kunne man ikke gøre i dag.

Jeg arbejder stadig på hotellet.

Nå da.

Jeg kender ingen her mere og er ved at dø af kedsomhed om aftenen.

Kan du ikke komme til middag? Så kan vi opdatere os om livet.

Der er lidt meget lige nu, så desværre tror jeg ikke.

- Men tak alligevel. - Jeg forstår.

Du behøver ikke bestemme dig nu. Du ved, hvor mors hus ligger.

Farvel.

Vi ses i aften.

Spraytan?

Ja, den nye nede på gågaden.

De havde åbningstilbud. Gratis.

- Er det ikke lidt for meget? - Årh, det går nok.

- Husker du Monika i parallelklassen? - Hvem?

- Den talende. - Ja, hende, der var lidt...

Hun skulle altid ses og høres. Tog alt ilt.

- Lidt progressiv. - Ja, netop. Hende.

Flyttede hun ikke for hundreder af år siden?

Men jeg løb på hende.

Hun ville invitere mig på middag.

- Hvorfor skulle du det? - Ja, det ved jeg ikke.

Men, kære ven, er det dig?

- Hej. - Hvordan går det med Sten?

Vi har været så bekymrede. Jeg prøvede at ringe...

Han er stadig på hospitalet med skadet ryghvirvel og hjernerystelse.

Han skal opereres.

- Men det bliver vel godt igen? - Det tager tid. Han skal blive længe.

- Stakkels Sten. Hils ham. - Det gør jeg. Vi ses.

Stakkels Sten.

- Hej. - Du kom. Det var sjovt. Hej.

Værsgo.

Hjemmelavet syltetøj. Det er jeg ikke vant til. Tak.

Jeg har bestilt bord på et sted ude i byen, som jeg har læst om.

Javel.

Og du skal med.

- Mig? Nej. - Jo, det bliver sjovt. Der kommer taxaen.

- Nej, jeg kan ikke... - Jo!

- Er det her? - Ja, her.

- Hvad? - Kom.

- Velkommen. Hvad var navnet? - Tak. Monika og Karin.

Hej, Monika. Hej, Karin. Kom, så går vi.

Herligt. Kom, kom.

Her har I en god sprød gyoza -

- med ristet chili, ingefærsdip, gari ku og fermenteret pak choi.

Det smager godt. Det skal vi have.

Jeg ville anbefale to, tre retter til deling.

Mindst tre.

- Skal vi have tre? - Ja da.

- Kan vi spise tre? - Vi skal nok finde noget.

Karin, nu skal vi se, hvad vi skal have af vin.

Gewürztraminer fra Frankrig. 2014.

Den er lidt dyrere, men den skal vi have. Det er det værd.

Skål, Karin. Det er dejligt, du er her.

Karin har svært ved at beslutte sig, da der er for meget godt.

Vi kan begynde med vinen.

Hvis jeg siger gewürztraminer, Frankrig, 2014, hvad siger du så?

- Ja, den er god. - Mm.

Det spiste jeg altid, da jeg boede i Seoul.

- I Seoul? - Ja.

- Hvad lavede du der? - Arbejdede på en bar.

Selvom det ikke var så længe.

Har du arbejdet i restaurationsbranchen?

Nej, det kan man ikke sige. Men jeg har arbejdet meget på barer.

Det har været et helt... Jeg har været over det hele.