Vita & Virginia

I vores tredje række af samtaler kaldet "Det moderne ægteskab"-

vil mr Harold Nicolson og hans hustru-

- den ansete forfatter Vita Sackville-West-

dele deres tanker med os-

om grundlaget for et moderne ægteskab.

Jeg underskrev ikke en ægteskabskontrakt. Jeg forhandlede en.

Jeg fandt en del mere fleksibilitet-

end jeg havde forventet.

- Er du enig? - Ja.

Ægteskabet er ikke så meget et møbel-

- som en plante. En levende organisme, som konstant skal næres.

Det er ikke noget, vi ejer, men noget vi dyrker.

Men dermed tilbydes vi muligheden for-

at nære det i vores eget billede.

Ja, men det lader til, at mænd-

- betragter sig selv om planten og kvinderne som jorden.

Det er en trist situation for begge køn.

Jeg nyder de egenskaber ved mig selv, som kan kaldes maskuline.

Også jeg, elskede.

Men den mest virile kvinde-

- er uendeligt mere feminin end den mest feminine mand.

Den tankegang antyder skadelige absolutter.

At der nødvendigvis er noget passivt ved det feminine-

og derfor bør det altid være kvinden-

som opgiver sine muligheder.

Er De enig i, at glæden ved moderskabet-

- er kompensation nok for sådan et offer?

Bestemt ikke.

Siger De, at Deres succes som succesforfatter-

- begejstrer Dem mere end Deres opgaver som mor?

Mine professionelle succes tilfredsstiller en anden mave.

Uafhængighed har intet køn.

Mon vi har forarget nationen?

Forhåbentlig.

Kommer du i Bloomsburygruppen?

Jeg kan ikke klare en aften-

med mutte håndtryk og åndeløs filosofi.

Du tager helt fejl af dem.

Held og lykke med din mor.

Hvor er du sød.

Jeg vil have kage, mor.

Drenge, hvad siger I til mormor?

Det er i orden. Spis bare.

Jeg er blevet inviteret til fest i Bloomsbury i aften.

Alle de spændende kunstnere kommer-

og alle forfatterne fra Hogarth Press.

Bliver den ikke ledet af Woolf-parret?

Jo, derfor er jeg også så smigret.

Jamen de er socialister. Ukonventionelle.

Det er mine chance for at blive accepteret af seriøse tænkere.

Jeg har hørt, hun er gal.

Bare folk ikke tror på alt, hvad de hører om mig.

I dit tilfælde er det jo sandt.

Virginia er forfærdeligt kløgtig, og jeg må lære hende at kende.

Du har vel ikke tænkt dig at stikke af med hende også?

- Nej, mor. - Hvis du gør det igen...

Du har skændt nok på mig.

Jeg har sagt igen og igen, at jeg er ked af, hvad der skete-

- og at jeg foregav at være mand, da jeg rejste med Violet-

for at få reklame for min bog!

Jeg beklager, hvis sladderen sårede dig!

Jeg troede, at jeg kunne glemme din opførsel-

- men nu har du besluttet at fortælle hele verden om den.

Du har altså læst den.

Det er ikke en roman.

Det er en slet skjult fortælling om din groteske affære.

Den er blevet trykt.

Men ikke udgivet.

Du stopper udgivelsen. Ellers stopper jeg pengene til dig og Harold.

Jeg træffer også foranstaltninger for at beskytte drengene mod din indflydelse.

Jeg beder forlaget om at stoppe indbindingen.

Jeg ønsker i høj grad at have en datter, som jeg kan være stolt af-

- og ikke en promiskuøs ekshibitionist, som kun bringer skam over mig.

Efter alt det, jeg har gjort for at blive accepteret af de bedre kredse.

Du må love ikke at rejse.

Der er du jo, Vita.

Nessa bliver ikke glad for, at du snuser rundt herinde.

Jeg kunne ikke lade være.

Det er min hustrus nye portræt af sin søster.

Det er Virginia.

Kom tilbage til festen-

- så præsenterer jeg dig for den ægte vare.

Hun er ikke så fredelig uden for lærredet. Det lover jeg dig.

Duncan, jeg fandt Vita i Nessas atelier.

- Hvad skal vi gøre med hende? - 40 piskeslag!

Du er mere betaget af Nessas værker end af Duncans, ikke sandt?

Jeg anede ikke, du samarbejdede med mrs Bell, mr Grant.

Halvdelen af værkerne derinde er mine.

De betragter verden på samme måde, Vita.

De har det, Virginia kalder et "ægteskab til venstre hånd."

Hvad kalder du så dit ægteskab med Nessa?

Overfyldt.

Nessa og jeg forsøger at finde sandheden ved at pille lagene af.

- Vanessa... - Finde essensen.

Fundamental forenkling.

Nej, nej. Du keder stakkels Vita, Duncan.

Jeg hørte Dem i radioen i morges.

Jeg har lige læst Deres seneste roman.

Hvorfor sælger De flere bøger end jeg?

Popularitet har aldrig været et tegn på talent.

Skal De ryge den?

Kroppe, kroppe, kroppe.

Hvordan føles det?

- Hvad mener du? - Øjeblikket.

Hvad består det af?

Det består af kropslige fornemmelser.

Vinden føles kold på huden under tøjet.

En hånds berøring giver fornemmelsen af at synke-

gennem Jorden.

Det øjeblik bliver sværere...

...når det mærkes af længslen om at blive elsket.

At holdes tæt af en anden skabning.

Kan du mærke det-

- løbe op ad rygraden og ned gennem lemmerne?

Kan du se, hvad som er inden i dette øjeblik? Kan du mærke det?

Ja. Det er forhærdet.

Mærket af længslen om at blive elsket.

Ja.

Sådan. Kroppen bringer os dertil og tilbage igen.

Det er nødvendigt og en konstant distraktion.

Vi lever ikke fredeligt i øjeblikket.

Hvad opnår man ved at dø?

Nej.

"Bliv i øjeblikket." Folk siger det ikke nok.

Godmorgen, nabo.

Godmorgen, nabo.

Og sikke en god morgen, nabo!

Hvordan var festen?

En åbenbaring!

Mødte du hende?

Ja.

Jeg... beundrer hende!

Det vil du også gøre!

Hun var fuldstændig tavs, indtil hun ønskede at sige noget-

- og så sagde hun det overmåde velformuleret.

Jeg forstår ikke, hvad du vil i Bloomsburygruppen.

Vær nu ikke sådan en snob, Harold.

De er alle så underkuede og alvorlige.

Jeg vil invitere hende til min lille forfatterklub-

medmindre du er uenig.

- I høj grad, elskede. - Fremragende.

Det gør det endnu mere fornøjeligt at invitere hende.

Jeg hører kun om hendes vanvid.

Det er da en belejlig måde at bortforklare hendes talent på.

Talent.

Jeg er ikke imod hende, elskede.

Jeg synes bare, hun lyder vanskelig.

Den unge mand er den fødte idiot.

Den smule hjerne, han havde, er blevet beslaglagt af Dora Carrington.

Han glemte at give trykvalsen olie.

Han kan ikke huske, hvor han har gjort af xylografien til din roman.

Jeg håber, at de sælger bedre end sidste gang.

- Skyldes hovedpinen nu også bihulerne? - Ja.

Du var sent oppe hos Vanessa.

- Du bør gå i seng igen. - Lad være at pylre, Leonard.

Der er din forbandede xylografi.

Han har vel fortalt det.

- Om trykvalsen? - Nej!

Glem den pokkers valse!

Hvordan kan jeg tænke på trykvalsen, når jeg er blevet... forrådt?

- Dora har forrådt mig. - Hvordan?

Hun løj for mig. Hun sagde, at hun ikke så Lytton, men det gjorde hun.

Hun var ærlig og sagde, at hun ville se Lytton.

- Jeg forbød hende at se Lytton! - Jaså. Du forbød det.

Jeg elsker hende! Hun er min!

- Tror du, at det er kærlighed? - Bestemt.

Og jeg lider... frygtelige kvaler!

Næste gang vi søger personale-

skriver vi, at kun eunukker bør søge.

Ofte er romantik vist blot ikke at kende den anden person.

Usikkerheden driver en til vanvid.

Kære mrs Woolf.

Jeg tilstår, at da Clive inviterede mig til Deres søsters fest-

- kom jeg med den bestemte hensigt at møde Dem.

Og sikke et besynderligt væsen, jeg fandt.

De udviser en styrke og klarhed.

Det er, som om De svæver over os.

Hvordan balancerer De på kanten uden at falde?

Med forlov...

Forfatterforeningen er ivrige efter at få Dem som medlem.

Vil De være så rar at lade dem indlemme Dem?

For min skyld, om ikke andet.

En flok højere landadel-

- som roser hinandens middelmådige skriverier.

Det vil være den rene tortur for dig.

Jeg vil gerne tale om deres middelmådige skriverier.

Vita sælger mere end mig.

Hendes seneste bog solgte mere end D.H. Lawrence.

- Tænk, at du går op i det. - Det gør jeg ikke.

Men du kan ikke forbyde mig det.

Det vil gøre dig ophidset-

- at de burgøjsere lyster efter din fremragende hjerne.

Klædte hun sig ikke ud som mand og stak af med Violet Trefusis?

Det må have været svært for Nicolson-

- i Udenrigsministeriet. Jeg hader den sladder.

Jeg tager ikke disse aristokratiske fejltrin seriøst.

Så er vi enige.

"Jeg kan se på klubbens papirer, at det er en middagsklub-"

- og min erfaring siger mig, at jeg ikke kan være medlem af middagsklubber.

"Jeg beklager."