The Swarm (Der Schwarm)

SMITTEFARE

-Så det er vibrio vulnificus? -Ja.

Jeg har talt med Sydafrika, Brasilien og Japan.

De vil sekventere DNA'et i de krabber, der kom i land.

Når jeg har resultaterne, sammenligner jeg med DNA

fra krabberne fra Marokko.

-Hvad siger de om krabberne? -Skallens farve, fraværet af øjne,

tyder på, at de lever under overfladen nær de termiske kanaler.

Men de krabber kan ikke overleve på land,

og derfor tror jeg, det må være en slags mutation.

Eller en helt ny art.

Ud fra de rapporter, vi ser, lader de til at sprede sig hurtigere.

Og dræbe folk meget hurtigere end de smittede hummere.

...og de vil vide, at jeg er Herren, når jeg rækker hånden ud.

2. mosebog

-Egyptens plager. -Bravo.

Hummere, krabber, vandmænd...

Det er lidt noget andet end frøer, græshopper og fluer i Biblen.

Heldigvis er vandet ikke blevet til blod... Endnu.

Jeg er imponeret. Nonnerne fik påvirket dig.

Nej, de gjorde ikke.

Jeg havde mistet min tro, før jeg dimitterede.

Men jeg kan huske historierne.

Især dem om Guds vrede.

Noah. Sodoma og Gomorra. Plagerne...

Sagen ved plager...

om man tror, de kommer fra Gud eller ej,

er, at de får en til at tænke.

Er det vores egen skyld?

Har vi forårsaget dem?

Selvom man udelader Gud, er spørgsmålet værd at stille.

Charlie. Tak for beskeden!

Tredive... Hvordan skete det?

Gid du var her til at lette slaget.

Vi kunne genoplive noget af sidste års vanvid.

Måske ikke. Alt taget i betragtning.

Måske ikke.

Alt taget i betragtning.

Alt taget i betragtning.

-For fanden! -...betragtning.

Jeg håber, at grunden til, at du ikke svarer,

er, at du er sammen med ham den lækre fra båden.

Savner dig.

Savner dig.

Savner dig.

Savner dig.

Savner dig.

Tak for dit opkald.

Jeg er ikke længere ansat hos Hovestad Energi.

Alle spørgsmål kan rettes til Erika Skaugen

-Hvornår viser du hende det? -Når jeg finder det rette øjeblik.

Rahim, det er vigtigt.

Det er der også at beholde mit hoved.

Jeg er nødt til at gå.

-Hvor var det? -Nankai-graven.

Ni hundrede kilometer fra Japan, lige syd for Honshu.

Et af de områder, hvor Mifune fandt ormene.

Ja, det er det.

Heldigvis var jordskreddet lille, der blev dårligt nok opfanget.

-Undskyld. -Pænt af dig at deltage.

For at æde sig så dybt og så hurtigt ned i havbunden

må ormene og bakteriernes formeringsrate

være accelereret i et ufatteligt tempo.

Ethvert område, hvor de er fundet, kan være i fare.

Er alle ormene blevet fundet på kontinentale hældninger?

Så vidt vi ved, ja.

Så nær kystområder med høje befolkninger.

Hvis en af dem kollapsede,

ville effekten på området være sønderknusende.

-Hvad er pointen? -Min pointe er, at ormene...

tilfældigvis findes, hvor de ville gøre mest skade.

Jeg tror, det har mere at gøre med, hvor vi leder,

frem for noget mere dystert.

Professor Lehmann?

Jeg skal vise dig noget.

-Jeg fortalte hende det. -Og?

Hun vil tale med dig.

-Skal jeg gå? -Det er okay...

Charlie, det er dr. Johanson.

Han er udlånet fra Trondheim universitet.

-Hej. -Hej.

Rahim nævnte, at I har noget, du gerne vil dele med os.

-Det har vi, ja. -Han ville ikke gå i dybde uden dig.

Det er bedre at vise dig det.

Jeg undersøgte den aften, Juno og de andre skibe sank.

Hvis du ser her...

Lad mig få det op på skærmen.

Jess lagde en besked.

Der var et underligt lys og lydudslag, før Juno gik ned.

Gid du var her til at lette slaget.

Vi kunne genopleve noget af sidste års vanvid.

Måske ikke. Alt taget i betragtning.

Jeg prøvede at forstærke lydene ved at ændre på tone og format.

Jeg håber, at grunden til, at du ikke svarer,

er, at du er sammen med ham den lækre fra båden.

Savner dig.

Og hvis du nu kigger på optagelserne fra ROV'en

af Juno, efter det sank.

...lækre fra båden.

Jeg har tjekket lysets bølgelængde og lydens frekvens.

De er identiske.

Charlie, vi har diskuteret det. Det er nok en slags udslag.

-En fejl fra et afbrudt signal. -Professor Lehmann, vær nu rar.

Der er noget andet. Bare vær sød at lytte.

Værsgo.

Få timer før Juno og de to andre skibe sank,

fandt jeg et udslag i vandtemperaturen.

Er det fra MetOp-satelitten?

Ja.

Stigningen af temperaturen falder igen et par timer efter.

Jeg tror, at den pludselige temperaturstigning

kan have optøet hydraterne i havbunden.

Det frigav metan og gav en eksplosion ligesom Thorvaldson.

Charlie, eksplosionen på Thorvaldson

kom af frigivet metan fra en sektion havbund,

der blev destabiliseret af et angreb af sirsoe methanicola.

Det ved jeg, men se her.

Her er farvandet omkring Shetlandsøerne.

Under de blå mærker er der en hydrotermisk kanal.

Charlie. Jeg er ikke med.

-Kanalen burde være i dvale. -Den burde ikke. Den er i dvale.

-Det ved vi ikke. -Jo.

Jeg tror, den er aktiv,

og jeg tror, at kanalen nær massen af metanhydrat,

som jeg fandt i overfladen, også er blevet aktiv.

Jeg kan bevise det. Hvis jeg låner dybvands-AUV'en,

kan jeg få et kamera derned og tjekke...

Så er det nok, Charlie!

Selvom kanalen var aktiv,

ville det udledte, varme vand køle af,

før det nåede overfladen.

Og der er intet i verden, menneskeskabt eller naturligt,

der kan udlede så meget vand hele vejen fra kanalen til Juno.

-Luk stationen ned, og kom tilbage. -Jeg vil bare kigge.

To skibe, det ene gik næsten ned efter et pludseligt metanudslip.

Det andet gik ned på samme tids om en pludselig temperpaturstigning.

-Der må være en forbindelse. -Jeg siger det ikke igen.

Hun falder ned...

Var det din professor?

Ja.

Taler du altid sådan til hende?

Nej.

-Du aner ikke, hvad vi talte om. -Nej, du har ret.

Så du er ikke i position til at kritisere min måde at tale med.

Jeg behøver ikke at forstå emnet for at vide, at du gik over stregen.

Det kan være godt at lytte til folk.

-Jeg lytter da! -Du lytter ikke!

Du fyrer dine ideer af én efter én som skud.

-Man kan kun løbe i dækning. -Du forstår det ikke.

Alt skal være efter bogen med hende,

som hun gjorde det, som hendes professorer gjorde det.

Jeg ved, at der er en rigtig måde at gøre tingene på.

Men jeg vil ikke lukke af for en anden måde,

fordi hun ikke kan lide det.

Charlie, hør...

Du er måske den klogeste i lokalet,

og det er du nok oftest.

Men det betyder ikke, at andre ikke også er kloge.

-Det skulle ikke lyde sådan. -Det ved jeg godt.

Det ved jeg.

Og jeg er ked af, hvis jeg har fået dig til at føle det.

Fået mig til at føle mig dum?

Aldrig. Det er jeg alt for klog til.

Jeg smutter.

Hvorfor?

Du har meget at nå, du skal pakke alt det her.

Jeg kommer forbi med Iona og hjælper med det sidste.

Måske en sidste MacNally til turen?

Tak.

Det lignede ikke dig.

-Nej. -Nej.

Det er mig, der sendte dem derud, Sigur.

Alle de kloge, unge mænd og kvinder.

Katharina, det var ikke din skyld.

Ingen kunne have forudset, hvad der ville ske.

-Det var et uheld. -Det ved jeg, Sigur.

Det ved jeg...

Men jeg kan ikke undgå at betvivle mig selv...

Undres...

Hvis jeg havde udskudt turen, sendt dem et andet sted hen...

Charlie, Rahim, jeg forstår, hvad de laver.

De skal bruge deres sorg til noget.

Det skal du også.

Det ved jeg.

Så... fortæl mig om Wagner.

-Charlie? -Ja.

Hun er ligesom et føl, der sparker i sin bås.

Du læstee med hendes mor. Her på IMB. Ingrid Haugen.

Er hun Ingrids datter?

-Ja. -Ja...

Så er det der, hun har det fra.

Men jeg ville ikke afvise hendes idé så hurtigt.

Hvorfor er du stadig vågen?

Ikke fordi jeg venter oppe, hvis det er det, du spørger om.

Det gjorde jeg ikke, men tak, fordi du sagde det.

-Du lyder træt. -Jeg lyder altid træt.

Jeg har rettet opgaver.

Og det er måske et chok, men åbenbart...

er Tokyo i Vietnam.