Magic in Town (Min søsters børn vælter byen)

- 6 sød og ½ piske. - 6?

- Ja, de har et hav af unger. - Men alligevel.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Gud, det er min fødselsdag!

Åh, for søren. Den er kun 5.

Øv.

Store viser på 12 og lille viser på 7.

Ti stille ...!

Go'morgen, det er min fødselsdag. Klokken er 7.

Godmorgen, min skat, og tillykke.

Tillykke, min pige.

Så må vi hellere se at komme op.

- Utroligt, så mørkt det er i dag. - Synes du det?

- Det bliver nok sne. - På denne årstid?

Det skulle ikke undre mig med de atombomber, vi har flyvende rundt.

Jan, det er min fødselsdag. Du skal hejse flaget.

- Nå, tillykke. - Tak.

- Michael, det er min fødselsdag. - Jeg er syg, jeg vil ikke i skole.

- Du har efterårs-ferie. - Det er noget andet. Jubi ...!

- Lotte ... - Ja, det er din fødselsdag.

Klokken er 7, det bliver sne og drengene hejser flaget.

- Og tillykke. - Tak.

Rikke ... op!

- Kom nu. - Ja, jeg kommer nu.

- Edel, hvad er klokken? - Kvart over 5.

Kom her.

Se nu dér ...!

En skønne dag melder jeg dem til politiet.

Hip hurra for Pusle i dag

Hip hurra for Pusle i dag

det, hun ønsker det skal hun ha'

fødselsdag, fødselsdag hurra, hurra, hurra.

- Kom så med gaverne. - Nu skal jeg.

Værsgo, den er fra mig, Jan og Blop.

Hvorfor har I ikke købt en gave hver?

Er du rigtig klog? De har været dyre.

- Det er mus ...! - Luk låget på!

Jeg har ikke ønsket mig hvide mus, vel Lotte?

Øjeblik ...

Nej.

Man forærer kun det, man selv sætter pris på.

Vi skal nok passe dem. Hit med dem.

Hvor er I tarvelige!

Hvis jeg møder dem, flytter jeg på hotel.

- Nå, er du dér! - Jeg faldt i søvn. Jeg er dødtræt.

- Af hvad? - Det er det liv, hun lever.

- Hvor er mit blødkogte æg? - Værsgo.

Her er en gave til ... fra onkel. Fra Sydamerika.

- Jeg skal have frimærkerne. - Ja, ja.

- Hvor er den underlig ... - Lad mig se.

Den er da yndig, ikke mor?

Det er nu ikke skønheden, der trykker den.

Der er brev med, far. Læs det lige.

"Kære Pusle. Rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen."

"Tante Lisbeth og jeg nyder livet, når jeg ikke har kongresser."

"Den lille figur, vi sender dig, er meget gammel og interessant."

"Man siger, at hvis den, der ejer den, tager den i sin hånd, -"

"- og samtidig ønsker sig noget rigtig inderligt, -"

"- så bliver ens ønske opfyldt. Tante Lisbeth & onkel Erik."

- Lad mig prøve. - Lad være. Det er min.

Jeg skal bare prøve om den dur.

- Hvad ønsker du, Michael? - At Batman kommer ind ad døren.

Nu kommer han!

Godmorgen.

- Sikke noget skidt! - Hvabehar?

Nå, det er bare noget pjat.

- En kop kaffe, fru Jensen? - Ja tak, gerne.

- Og tillykke, lille Pusle. - Tusind tak.

Jeg har bestilt de røde sodavand og fødselsdags-kringlen.

Mælken til chokoladen står udenfor.

Husk, vi skal have røde pølser til middag.

Jeg har ordnet det. Og herren får en god bøf som sædvanlig.

Det er pænt af Dem. Jeg flyver til London med min kollektion.

- Med din mannequin Camilla. - Én skal vise kjolerne frem.

- Ja, det skal der vel. - Klokken er 9. Jeg må afsted.

Herren sagde, at klokken er 9.

Jeg stillede mit efter Nørrebros Runddel. Den er 10 minutter i 7.

10 minutter i 7 ...

- Det er fandme for dårligt. - Kom så med resten af gaverne.

Det er min fødselsdag, husk lige det.

Der er bestilt værelse på Plaza, kollektionen er i lufthavnen.

Camilla møder Dem en ½ time før i Kastrup.

Hos grosserer Berg.

Goddag, Camilla.

Hvad siger De ...!? Camilla har fået fåresyge.

Det er ikke noget, man får som voksen.

Goddag, Camilla ... Nå, så må jeg få fat på en anden.

Ja, klokken er mange. Jeg må skynde mig.

Nå ...! Nå, men god bedring.

Hun har været hele raden rundt. Ingen kunne. Hvad gør vi?

Der er li', hvad der skal vær' både hist og navnlig hér

Bakkens glade syngepi'r har det hele, og vi si'r

der er li', hvad der skal vær' tralala og alt det dér

Bakkesang med klang og kling og ballet med hiv og sving

alle drengene i salen griner li' så højt, de kan

når vi gi'r de skrappe sange råber Kaj og Per og Dan:

der er li', hvad der skal vær' Bakkens muntre folkefærd

jubler, når vi synger her der er li', hvad der skal vær'

hej.

- Jeg synes ikke, det er morsomt. - Gør du ikke?

- Åhr, hvad er der nu? - Ja, midt i forestillingen.

Hallo? ... Ja, goddag. Det er herren.

Ja? ... Gud, det var dog skrækkeligt.

Har I prøvet at få fat i en anden?

Jeg ...?! Det er 10 år siden, jeg er gået mannequin.

Du må gøre det, Else.

Kan du ikke bruge Rikke? ... Til at gå mannequin i London.

- Det kan jeg da ikke. - Hørt.

- Jo, du kan. - Hun kan ikke passe modellerne.

- Du har Camillas mål. - Hvad med børnene?

Det drejer sig om et par dage. Jeg henter dig om 20 minutter.

- Hvad er der så i vejen? - Camilla er syg.

- Jeg må gå mannequin. - Du ... i din alder?

Man kan ikke se, jeg har fået så mange børn.

- Hvornår skal du afsted? - Om 20 minutter.

Rikke, vær sød og tag min kuffert frem.

Hvad så med resten af forestillingen?

Lille skat, det må mor have til gode.

- Hvem skal passe os? - Vi har fået tvillinger siden sidst.

- Fru Jensen ... Og Rikke. - Du har kendt Rikke i 17 år!

Nu må I være søde og hjælpe mor og far.

- Det er efterårs-ferie. - Alt det, vi skulle have været til.

Vi vil gerne have det lidt morsomt.

- I er da så store ... - Nej ...!

- De fleste af os er så små. - Jeg går i søvne.

- Hvad skal jeg dog gøre? - Det skal jeg sige dig, min pige.

Du rejser med. Så passer jeg børnene imens.

Tante Alma, det kan jeg ikke tage imod.

- Visse-vasse. - Det kan vi ikke tage imod.

Sengen i gæsteværelset er så dårlig.

Tvillingerne skriger hele natten.

Husk, at de fleste af os er så store.

- Fru Jensen kommer jo. - Så har vi Rikke. Den klarer vi.

Så, nu hjælper jeg dig med at pakke. Du har nøjagtig et kvarter.

- Skal vi ikke komme videre? - Nej, vores humør er ødelagt.

Skynd dig, vi har kun 25 minutter at nå derud i.

Åh, for pokker! Kan du ikke lukke den kuffert ordentligt!

Skynd jer, skynd jer.

Vær nu sød ved tante Alma. Farvel ...

Farvel ...

- Kan nogen spise mere? - Nej tak!

- Så siger vi velbekomme. - Velbekomme.

Rikke, du lægger tvillingerne og Lars i seng.

- Nej, for jeg skal ... - Det skal du ikke, nej.

Tak, fru Jensen. De skal hjem. Det her ordner vi selv.

- Jeg kan sagtens ... - De har haft nok at gøre i dag.

- Jamen ... - Farvel, fru Jensen.

- Farvel. - Farvel, fru Jensen.

Louise og Charlotte går ind i stuen og rydder op.

Tag jeres legetøj med op og gå så pænt i seng.

- Vi skal ikke i seng endnu! - Jo, det skal I.

I har været usædvanligt tidligt oppe i morges.

Jan og Michael, I hjælper mig med at vaske op.

- Med hvad? - Med at vaske op.

Drenge har godt af husligt arbejde.

Det kommer jer til gode senere. Ikke mindst jeres koner.

- Vi skal ikke giftes. - Visse-vasse. I skal giftes.

- Får du bestilt noget? - Hold mund.

- Kom så. - Ja, jeg kommer nu.

- Var det Jørgen? - Ja, vi skal i biffen.

- Det vil tante Alma ikke synes om. - Se lige efter de små, ikke?

Tror du, det er Studenternes Babysitter?

Ja, det er lige 3½ time ... plus moms.

Jeg har fået en idé. I morgen går I ud og gør haven i stand.

- Motorklipperen er i stykker. - Så bliver den repareret.

- Så går jeg. - Hvor skal du hen?

- Jeg skal ... på aftenskole. - Hedder det nu dét?

- Du er hjemme kl. 10 præcis. - Ja, ja.

Her.

Nu lukker sig mit øje Gud fader i det høje

bevar os for synd ...

... og for tante Alma.

- Her må gøres noget. - Hvad for noget?

- Vi må af med hende. - Hvordan?

- Melde hende til børneværnet. - For hvad?

- Børne-mishandling. - Nej, noget der går hurtigere.

- Har vi ikke noget Bladan? - Jo, men det er låst inde.

- Det brækker vi op. - Det er meget giftigt.

Det skal det også være.

- Er I ikke i seng endnu? - Jo, jo ...

Hvordan er det her ser ud?

I skulle rydde op og lægge legetøjet på plads.

Vi skulle rydde op i stuerne og bære legetøjet op.

- Og det har vi gjort! - Ikke næsvise.

Vi siger bare det, du sagde. Og du sagde ...

Jeg véd udmærket godt, hvad jeg har sagt.

Straks efter morgenmaden gør I jeres værelse i orden.

- Hvad for vi for det? - Får for det?

Vi plejer at få 25 øre i timen.

I får ikke noget for det. Det er enhvers pligt -

- at gøre i stand efter sig. Man må tage hensyn til andre.

Ellers tager de ikke hensyn til én.

Dét har jeg prøvet. Jeg fik én på skrinet.

Den moderne, "frie"opdragelse! Den er aldeles forkastelig.

Derfor er vore fængsler overfyldte.

Det, børn trænger til, er en fast hånd.

Gud ... hvad var det?

- Hvad er der sket? - Hun er blevet væk ... tante Alma.

- Sludder. - Det er rigtig nok.

Jeg sad med min tryllefigur og sagde: Bliv væk. Og det blev hun.