The Pirates of Somalia

Der kommer en tid, hvor driften af maskinen bliver så modbydelig

og gør en så bedrøvet, at man ikke kan deltage! Ikke engang passivt!

Man er nødt til at lægge kroppen over gearene, hjulene

og håndtagene for at få den til at stoppe!

For det første hader jeg film, hvor hovedpersonen er en fortæller.

Filmskaberen forklarer ikke gennem skuespil og billeder

men støtter sig til fortællingen som en en krykke.

Men faktum er, at dette er en selvbiografisk film om mig.

Jeg mener, jeg er en talentfuld forfatter, der venter på verdens godkendelse.

Det er min chance for at bevise mit fortællertalent

og for både at vise mit vid og min fantastiske sprogbeherskelse.

Der har vi mig bag rattet. Jay Bahadur. Stolt kandidat fra universitetet i 2007.

Det værste år at blive færdiguddannet i siden den store depression.

Men timing var aldrig min stærke side.

God timing synes at være i modstrid med min eksistens.

Men som med så mange ubehagelige ting i livet, lærer man at leve med det.

DEN 3. NOVEMBER 2008

-Hej! Er Mark Reiss her? -Reissy? Han er gået.

Pis, gjorde han? Han skulle jo være her.

Vejret er elendigt. Han gik tidligt. Søger du job som lagerdreng?

Mig? Nej. Jeg hedder Jay Bahadur.

Jeg laver markedsundersøgelser om papirlommetørklæder.

-Må jeg stille nogle spørgsmål? -Dit navn står her ikke engang.

Jeg forsikrer dig, at jeg er legitim.

Kørte du hele vejen fra Toronto for at spørge om papirlommetørklæder?

-Papirlommetørklæder i topkvalitet. -Og jeg som troede, mit job stank...

-Kan du vise mig papirprodukterne? -Jeg er temmelig optaget.

Han kan ikke lide mig.

Okay.

Er der en grund til, at de paisleymønstrede lommetørklæder står her

og ikke der?

-Der er ingen fælder i spørgsmålet. -Det var nemmere end på øverste hylde.

Hvis vi gjorde emballagen festligere,

ville I så overveje at flytte dem i topkvalitet op på øverste hylde?

I tænker nok, at en person med min intelligens

hade at vente på denne herres svar.

Men jeg har det faktisk modsat.

Jeg ville bare stille dem på nederste hylde. Det giver mindre arbejde.

At forstå, hvordan hjernen reagerer, holder aldrig op med at fascinere mig.

Min nøje dokumentering af denne mands synspunkter

kunne ændre lommetørklædeforbruget i hver eneste husholdning på denne gade.

Inklusive huset der, hvor min ekskæreste fra gymnasiet, Tracy Zicconi, boede.

Det mørke soveværelsesvindue på anden sal er bare en påmindelse om,

at hun nu bor 3.000 kilometer væk i Stanford.

Jeg ved, det er 3.000 kilometer væk, for jeg er besat af Google Maps

og ikke af min ekskæreste fra gymnasiet.

Jeg voksede op som en ikke-praktiserende hindu-kristen og halvt indianer her.

Her bor Kailash og Maria Bahadur.

Min eksamensplan var bare at besøge mit tidligere hjem til højtider

såsom canadisk Thanksgiving og jul og måske hjælpe med kalkunen og juletræet.

Men det var 2008. Planerne gik op i røg.

Efter min eksamen fra Torontos universitet gav mine forældre mig min egen postkasse.

De så det som en måde at legitimere, at jeg boede i deres kælder.

Det sjove er, at postbuddet nægtede at levere min post der,

så min mor gennemgik posten og leverede den selv hver dag.

"Kære hr. Bahadur! Vanity Fair har læst Deres historie,"

"men desværre...føler vi ikke, materialet egner sig til vores magasin lige nu."

"Held og lykke med andre magasiner." Bla, skide bla, bla.

Hvorfor skal alle afvisninger have ordet "desværre" i første sætning?

Der må eksistere et mere originalt biord, man kan sætte ind.

Jeg sværger, jeg aldrig vil skrive for et blad,

der bruger "desværre" i første sætning.

Jeg er mere værd.

IDÉER, DER ER FØR SIN TID

Helt ærligt!

Jared!

Jared!

-Jared... Er det min Red Bull? -Nej.

Se på mig!

Mor siger, du skal skovle sne i indkørslen, så far kan komme ind.

Mig? Du du laver jo ingenting.

Jeg laver lektier.

Hvor er mor?

Det sky bæltedyr, som...

-Mor! Mor! -Ja?

-Hvorfor skal jeg skovle indkørslen fri? -Din far og jeg talte med dig om det.

Måder, du kan bidrage til huslejen på.

Jeg er ked af, de afviste dig.

Får du lommepenge for det, eller hvad?

Jeg spekulerer på, hvorfor jeg ikke begik selvmord, da jeg kunne.

-Vil du med til Parrots med os? -Jeg skal sende undersøgelsesresultaterne.

-Forfalsk dem. -Nej, resultaterne giver svar på meget.

-Hvad for eksempel? -Hvilke mønstre er populære i højtiderne.

-Jeg fatter intet. -Journalistisk integritet.

Det giver gode point, når jeg søger ind på journalistuddannelsen på Harvard.

Jag har en storyidé, jeg vil sende ind. Jeg fik den, da jeg hørte radio i dag.

-Hvad handler den om? -Enden for den komiske diktator.

Når Kim Jong-il dør, hvor skal diktatorhumoren så komme fra?

Mahmoud Ahmadinejad er sjov og i live.

-Han er ikke sjov. -Jo, han er lidt sjov.

-Lidt. Men ingen kan udtale hans navn. -Din historie holder ikke.

Vil du høre noget skørt? Tracy skal forloves.

-Hvor har du det fra? -Fra Kate.

Hun så det på Facebook. Hun gifter sig med sin litteraturlærer.

-Umuligt! Tracy kan ikke klare ældre mænd. -Du er ældre.

-To år er ikke ældre! -Det er lidt ældre.

Du kan rende mig, Crowe.

-Vil du virkelig ikke med til Parrots? -Nej, jeg skal...

Lave noget alle er ligeglade med?

Præcis.

Du går glip af det. Ændrer du mening, hører vi gerne fra dig.

-Det er i orden. Vi ses! -Vi ses.

-Skide fjols. -Hvad?

Jeg hedder Bahadur. Jeg har tid hos dr. Fleshman angående min ryg.

-Har du været her før? -Nej.

-Så skal du udfylde formularerne her. -Okay.

-Er alt i orden? -Ja. Jeg har bare skadet ryggen.

Jeg tænkte, jeg ville tage forskud på at være pensionist...

Jeg hørte dig lave sjov med de gråhårede for at få Katlyn på krogen.

Undskyld?

Jeg forstår. Jeg ville dræbe hele menneskeheden for at knalde hende.

Seymour...

-Jeg snakkede bare. -Lad ham være.

Undskyld.

-Hvad er der sket med ryggen? -Snerydning.

Jeg har granatsplinter, der bevæger sig rundt i rygraden. Det er noget lort.

-Så trak jeg vist det længste strå. -Sludder.

Snerydning? Jeg hader at skovle sne. Det er meningsløst, spild af tid.

Navnet er Seymour Tolbin.

Det må du undskylde.

-Vent... Seymour Tolbin? -Ja.

-Som skriver for Daily Mail? -Skrev. Jeg er ligesom pensioneret.

-Men det stemmer, det er mig. -Hold da kæft!

Du er en af mine yndlingsjournalister!

Har I Facebook-folk yndlingsjournalister?

Du var en af de første, der havde mod til at kalde slaget ved Ong Thanh tabt.

Det var... Er du journalist?

Nej, det vil jeg gerne være, men jeg kan ikke.

Jeg har ikke taget uddannelsen.

Men jeg overvejer alvorligt at gøre det.

Harvard er målet.

-Hvorfor siger du noget så dumt? -Hvad...

Hvorfor tror du, at journalisterne i dag bare skriver en masse ligegyldigt sludder?

Man lærer ikke journalistik, man fødes med færdigheden. Forstår du?

Tror du, jeg fik granatsplinter i ryggen, fordi jeg brugte hovedet?

-Du kan tro om. -Hvad mener du?

Pis på Harvard. Det er det, jeg mener. Pis på Harvard.

Hvis du vil være en stor machojournalist,

skal du tage et skide sindssygt sted hen.

Et sted, hvor de vestlige reportere ikke tør tage hen.

Arbejde som freelancereporter, skrive en bog... Det er den eneste udvej.

Det giver mening.

Hvor overvejer du at tage hen?

Somalia.

-Jeg købte en paraply af en somalier. -Hvad skal det betyde?

Hvad handler konflikten i Somalia om, ud over at de stikker reportere ihjel?

Frøene til demokratiet spirer midt i kaosset. Jeg skrev en opgave om det.

-Det er et misforstået land. -Demokrati er ikke et aktuelt emne!

Ingen vil forstå Somalia!

I Somalia-land afholdt de et præsidentvalg,

hvor minoritetsklanen vandt med 80 stemmer, og det førte ikke til vold.

Magtoverdragelsen var fredelig!

Det var fredeligt, fordi ingen gad reportere om det. Lyt til mig!

Vil du have en konflikt? Vil du fortælle historien set fra begge sider?

Tag til Sudan. Der har du din billet. Ikke Somalia.

Jeg ved ikke. Jeg fik en god karakter for den opgave.

Somalia og jeg fungerer godt sammen.

-Er der en hr. Trey Williamson her? -Han er lige gået.

Er han? Jeg hedder Jay Bahadur. Jeg laver en markedsundersøgelse...

Hvem er ham fyren, der spiser Doritos på min gang?

Det er min kompagnon, hr. Felcher.

-Skal jeg gøre det lort rent? -Det er jeg virkelig ked af.

Vi du stoppe med at spise der? Og begynd at samle det op.

Tak.

-Hvor er papirlommetørklæderne? -Gang nummer syv.

-Jay? Du burde kigge på det her. -Skulle du ikke være stille?

Du bør virkelig kigge på det her.

Undskylder du mig et øjeblik?

Oprørerne, som de kenyanske myndigheder kalder pirater,

har kapret det ukrainske fartøj, MV Faina, ud for Somalias kyst.

De kræver en ukendt løsesum.

Vores korrespondent, Mitch Kelp, står udenfor USA's ambassade i Nairobi.

Mitch, hvad mere kan du fortælle?

Ikke meget. Vi har en pressemeddelelse fra Kenyas regering.

Vi har ingen kilder i Somalia, og jeg vil sgu ikke lege skydeskive der

for at finde ud af, hvad der fik nogle junkier til at kapre et ubevæbnet fartøj.

Vores forsikring dækker dig ikke i det helvede,

og selskabet vil ikke sagsøges af din familie, når du kommer hjem i småstykker.

Tak selskabet for betænksomheden! Tilbage til dig.

Til vi finder en galning, der vil tage til Somalia og se, hvad der sker,

fortsætter vi med at komme med et bud på, hvem disse pirater er.

Bahadur! Tag telefonen!

DEN 23. NOVEMBER 2008

-Hallo? -Er det hr. Jay Bahadur?

Jeg er Mohamad Farole fra Radio Garowe i Somalia. Jeg fik din e-mail.

Du vil til Somalia og skrive en bog om piraterne.

-Du søger folk at tale med, ikke? -Jo.

Det er mere, end nogen anden reporter har været villig til at gøre.

Du er den første vesterlænding, der vil komme og se, hvad der foregår.

-Det er en skam! -Ja, det er det.

Jeg taler med min far og arrangerer det.

Okay. Tror du, din far vil være i stand til det?

Det håber jeg. Han er vores præsident.

Assalamu alaikum.

Det betyder "goddag" på somalisk. Jeg vil foreslå dig at lære det.

Jeg er løbet tør for cigarer. Følges du med mig?

Okay.

En ved navn Farole ringede. Jeg talte med nogle somaliske nyhedsbureauer.

-Ringede præsidentens søn til dig? -Ja! Så heldig har jeg aldrig været.

Man skaber sin egen virkelighed.