Kingslayer

Nu arbejder hun tidligt igen.

Morgenstund har jo guld i mund.

Vær ikke dum. Hun arbejder kun. Hun har ingen mage.

Ja, for du er jo en fantastisk en.

Det er uretfærdigt. Min ryg er problemet.

Netop. Så tænk du hellere på din ryg-

-og lad hende om, hvad der gør hende lykkelig.

Det er ikke ham, vi venter på.

Skæbnen er lunefuld.

Det er bedst at ramme dem i ryggen.

Han må være kommet via gedestien.

Jeg havde ret. Den burde vi også have overvåget.

Tag kun to mænd med.

Han har gjort det igen!

Han har gjort det igen.

- Staldene? - Der har jeg kigget.

- Også volieren. - Har du før set dem i volieren?

Fuglene larmede sådan, og jeg er glad for, at jeg kiggede.

Ved du hvad? Hvis jeg skulle gætte...

- Kingswood? - Nævnte han skoven for dig?

- Jeg sender vagterne ud. - Hvilket rygter vil der så svirre?

- Jeg stoler på mine mænd. - Ja, da.

Men ikke deres sladrekoner eller pralhalsen Fray.

Pralhalsen Fray fik nedlagt 16 ballademagere i går. 16.

Hele landet balancerer på en knivsæg.

Men du har faktisk ret.

Fra tid til anden.

Vi har ikke råd til en skandale.

- Hvad vil kirken så foreslå? - Jeg går ud efter ham.

Mød mig på gårdsplanen og tag Fray med dig.

Vi lader hans sladder arbejde til vores fordel.

Interessant tanke.

- Du er sent på den. - Jeg iagttog dig fra træerne.

- Må jeg ikke våge over dig? - Det er ikke sømmeligt.

Det er det heller ikke at møde dig alene her.

Eller kalder du det selvtillid?

For meget fører til arrogance.

- Jeg troede ikke, det ville ske. - Man har frarådet mig det.

Jeg burde ikke være her. Jeg lånte det her for at komme forbi vagten.

Jeg turde næsten ikke nærme mig dig.

- Skal vi tale om hoffet? - Generer det dig?

- Det trætter mig. - Jeg vil ikke trætte dig med ord.

- Hvem er selvsikker nu? - Jeg troede ikke, dette ville ske.

- Benægter du din konge? - Det var dristigt.

- Jeg krones om to dage. - Netop.

Lige nu er du kun det, som jeg ser.

En soldat, Richard.

Og du, Lea.

Vi går bare en tur i skoven. Som venner.

Venner?

Hofpræst Anselm. Jeg har tilkaldt den kongelige garde.

- Med hvilket formål? - Kongen har forretninger i byen.

Rådet har bestemt, at kongen altid skal have sine gardere med sig ud.

Er han da ude? Han krones om to dage. Forretninger kan vente.

- Han beder. - Hele dagen?

Han må ikke forstyrres. Sagde rådet det?

Folk kommer og går i byen. Man må være forsigtig.

- Der kæmpes om kronen. - De kampe er ovre.

- De lader til at skulle ud. - Det skal jeg også.

Han har ikke brug for mig. Jeg beder ikke for ham.

Jeg er hans præst, ikke hans amme.

Fray, ikke sandt?

Jeg har hørt meget om dig. Under skriftemål.

Jeg tænkte, at hvis De skal ud vil kongen sandsynligvis med-

så jeg ville sende en vagt.

Han behøver ingen. Han beder.

- Og det er han hele dagen? - Netop. Bed manden hvile sig.

"Ja, Deres nåde."

- Jeg er ikke adelig. - De misforstår mig.

De er blot kongens hofpræst Anselm.

- Mens jeg er... - Adelig.

Det er let at glemme. Hav en god gåtur.

I hørte ham.

Kongen forbereder sin sjæl til den byrde, han skal bære i sit liv.

Stil to vagter ved kapellet. Ingen nærmer sig eller går ind.

Jeg har omringet dig.

Du burde trække dit sværd.

Du er i fare. Er du bange for at trække dit sværd?

- Nu ved jeg, hvor du er. - Hvordan ved du det?

Duften af rosenvand og...

hestepærer.

Jeg lugter ikke af hestepærer!

- Hvorfor trak du ikke dit sværd? - Det gør jeg kun, når jeg vil dræbe.

- Det er en grim sandhed. - Det er en grim branche.

- Hvad hedder det? - Et sværd.

- Det er ikke sjovt. - Det er lidt sjovt.

- Alle de bedste sværd har navne. - Det stemmer.

Men ikke mit. Jeg vil måske kalde det... Richards sværd.

- Flot spillet. - I lige måde.

- Jeg håber, du kan klare røflen. - Det er det, som de vil huske.

Jeg får ham til stalden, så det har lignet en promenade.

- Er vi ikke tilbage ved tusmørke... - Så kommer jeg og leder efter jer.

- Altid et eventyr. - Må Gud være med dig.

Markedet har ikke flere afrikanske krydderier. Vi har lidt.

De er ikke så gode som dem fra Jerusalem.

Det afhænger af ens smag. En kanelstang fra Arabien?

- Vi har ventet siden solopgang. - Dræb både ham og pigen.

- I har kun betalt for en. - Jeg er blot budbringeren.

Så lad være med at forhandle. Jeg gør, som jeg vil.

Jeg håber, at det i så fald også passer til det forventede.

Det er bare beskeden.

Tænk, hvis alle dage var sådan her.

Forfærdelige, mener du?

- Du er forfærdelig. - Det er jeg.

Jeg grynter, når jeg griner. Det er usømmeligt.

Jeg bøvser, hvis jeg spiser for hurtigt og foragter myg.

- Alle hader myg. - Nej, jeg foragter dem.

Jeg hader dem ondsindet meget. Desuden er jeg en staldpige.

Jeg er hverken født i dette land eller til en adelig familie.

Jeg må ikke elske adelige. Jeg må ikke elske en konge.

Jeg er ikke perfekt. Forfærdelig.

Tror du mig ikke?

Jeg hører fine ord med vidunderlige tanker.

Tro mig.

Frier du?

Der skal ske meget før det.

Regler og ritualer.

Kroninger og ceremonier. Traditioner og eftermæler.

Og det hele for at behage andre.

Hvordan ændrer vi fremtiden, hvis vi ikke glemmer fortiden?

Visse traditioner må følges, og visse eftermæler bevares.

- Hvorfor det? - For at behage riget og andre.

"Andre"? Hvad så med dig?

Hvis jeg kunne gifte mig med dig, ved jeg ikke, om du ville sige ja.

Er det din dolk?

Rolig, rolig...

Det gør ikke noget, hvis hjorten ser med.

Driller du mig?

Lea!

Bliv der!

Jeg må trække den ud og stoppe blødningen.

Har du prøvet før?

- Jeg har set det gjort før. - Det betyder nej.

Før mig til apotekeren på slottet. Vi kalder det en jagtulykke.

- Nej! - Den skal ud.

Er det slemt?

Apotekeren var en god idé.

Det vil tage os en time at gå tilbage på hovedstierne.

- Hvis vi kommer tilbage. - Det sværger jeg, at vi gør.

- Levende, mente jeg. - Det gør jeg også.

- Kan De undvære lidt vand, præst? - Naturligvis.

Efterlad lidt til mig.

- Hvor skal De hen? - Kingswood.

Er det slemt?

Du er for ærlig af dig.

- Lad mig få vejret. - Der kan være flere.

Hvorfor tror du det?

Det er da ikke en rejse. Det er knap 3 km.

- Hvor langt strækker den sig? - 30 km, tror jeg.

50 km, hvis man farer vild.

Jeg troede ikke, I måtte bære våben.

Deres klinger var kongeligt stål. De var lejefolk uden ringbrynjer.

Fattige bønner med fint stål.

Træk vejret.

Træk vejret.

Vi må ikke bære sværd. Der står intet om køller i Biblen.

Jeg ville advare Dem om at passe på-

-men det lader til, at banditterne må passe på.

- Er der da banditter? - Alskens typer. Dette er England.

Hold øje med skyerne. Vejret skifter lynhurtigt herude.

Træk vejret.

Træk vejret.

Klarer du den?

- Hvem har hyret dem? - Mange var loyale mod min far.

Han er jo død og gav dig tronen.

Alle er ikke altid glade for den enkeltes beslutning.

Jeg burde ikke have forslået dette.

Ellers havde jeg. Husker du vingården sidste sommer?

- Du husker det kun på grund af vinen. - Du fik mig til at glemme vinen.

- Det ville være første gang. - Du var så smuk.

Hvad så med nu?

Skønnere end nogensinde.

Kom.

- Hvis man vil dræbe nogen... - Spar på kræfterne.

- Når jeg taler, glemmer jeg smerten. - Så tal lavmælt.

Hvis man vil dræbe en...

Hvor mange mænd hyrer man så?

For at dræbe mig?

Fem-seks stykker.

Måske flere.

Hvor mange?

Brug mig som lokkemad. Har du nogen bedre idé?

Hjælp!

Takiras!

Hjælp.

Takiras, Takiras!

- Hvem er Takiras? - Min hest.

Den kastede mig af. Jeg kom til skade på en gren.

- Er du herude helt alene? - Jeg var med et jagtselskab.

Du lyder udenlandsk. Det må have været et kongeligt selskab.

Der er hårde straffe, hvis pøbelen jager her.

Du ser borgerlig ud.

Du er så charmerende, som du er grim.

Morsomt.

Jagtselskaber har det med at larme.

- Lyd høres ikke så langt i skoven. - Det gør skrig heller ikke.

Hende skal vi more os med.

- Hvor mange er I? - Vi er nok.

Du kan ikke tælle. Jeg tilføjer "træg" på listen over kvaliteter.

- Om du er dum, ved jeg ikke endnu. - Hvad skal det så betyde?