Fearless: The Inside Story of the AFLW

Jeg var den ensomme, unge pige, der løb rundt længe.

Et par klubber tillod ikke engang, at kvinder spillede.

En kvinde, der stod ved hegnet, råbte: "Tackl hende!"

"Gå tilbage til køkkenet."

"Hvorfor spiller din datter en rå sport?"

Jeg spillede min sidste kamp med dem under 14,

og jeg stortudede.

Vi havde ingen rollemodeller.

Disse atleter har forskellige professioner.

Fra forskellige steder i livet. Folk knytter sig til AFLW-spillere.

Og jeg ville bevise, at folk tog fejl, for kvinder hører til på den store scene,

og de har noget at tilbyde til denne fantastiske sport.

Løb!

Det er den hårdeste sport i verden. Derfor er den så fantastisk.

Vi vil ikke være et godt footballhold.

Vi vil være fantastiske.

Vi står sammen.

Vi støtter hinanden og morer os.

Fuck! Hvidløgsbrødet er i ovnen.

Jeg har officielt en kæreste.

Vi skal kun tale om kærligheden i denne gruppe.

Jeg er så stolt af dig.

- Er du okay? - Jeg gav alt.

Jeg indså vist, hvor meget football har ændret mit liv.

Jeg er så stolt af dig.

Det skræmmer mig at tænke på et liv uden football.

Jeg vil spille. Vi skal vinde i dag.

Vi har ikke spillere til at spille i weekenden.

Hvorfor gør vi det her?

Jeg spiller denne weekend.

Åh gud, Abbie. Det er sensationelt.

Lad os jagte storhed og gøre det sammen.

Vi har alt at tabe. Så spil efter det.

Kom så!

Touchdown!

Du er fullforward, ikke bokser.

Hvem tager teten?

Betyder det her lort ikke noget for dig,

gælder det også spillet.

Vil I have succes og få respekt,

så få hovedet over bolden og kæmp!

Vil I have det trofæ?

Crows!

Og hun vil fortsætte med den.

Jeg er beæret over at repræsentere kvindefootball.

Man får lov at skabe glæde.

- Kan du være min anfører? - Ja.

Du bygger en vej for andre piger og skaber et fællesskab,

hvor folk kan være den, de vil være

og opnå det, de vil opnå.

Når jeg spiller, er det det eneste, der betyder noget.

Det er den bedste sport i verden.

PREMIERE 2017 PREMIERE 2019

Kom så, brug de muskler.

Hold den.

Jeg forsøger!

Jeg smadrer nok ansigtet.

Jeg begyndte at spille, da jeg var 11.

Jeg blev spurgt, om jeg ville være med hos drengene.

Modstanderne så mig og min hestehale og begyndte at grine.

Så jeg valgte den største skid, der lo mest

og tacklede ham indenfor de første 30 sekunder

og holdt ham fast for at holde bolden og tænkte: "Jeg kan lide det her spil."

Hjælp hende.

Kom så.

Før AFLW...

Spark.

...var der manglende respekt for kvinder, der spillede football

og bemærkninger som: "Gå tilbage til køkkenet. Find en pigesport."

Kom så.

Ja, det var flot!

Og jeg ville bevise, at folk tog fejl, for kvinder hører til på den store scene,

og de har noget at tilbyde til denne fantastiske sport.

Kom ind!

Chelsea er et fantastisk menneske.

Flot klaret. Bliv ved med at forbedre jer.

Hun er gruppens hjerteslag.

Hendes perspektiv, omsorgen for holdkammeraterne,

og den måde, hun leder dem på banen, er en stor del af vores program.

Er alle her?

Sørg for, at I kan se noget.

Jeg vil lige bruge et øjeblik på...

Tænk over det her.

Som er ret specielt.

Kun 53 personer har fået chancen for at bære den her.

Og vi skal respektere

trøjen som et symbol,

og når vi spiller,

så repræsenterer vi mere end os selv.

Så enhver chance vi får for at respektere trøjen

og efterlade et godt eftermæle til dem, der kommer efter os

og vil bære den, det er ret specielt.

Adelaide Crows' kvindehold har vundet to mesterskaber i de sidste seks år.

Adelaide Crows var de første til at vinde AFLW-mesterskabet.

Vi vil være de bedste.

To ud af tre er ikke dårligt.

Adelaide Crows er AFLW-mestre for anden gang på tre år.

Sidste år kom vi så tæt på det tredje mesterskab.

Der er noget med tre mesterskaber, det er tegn på et klassehold.

Denne sæson prøver vi på det,

så vi ser, hvordan det går.

Hvad skal jeg gøre?

- Du skal... - Ja.

Ryd bordet her, så dækker jeg op der.

Javel.

- Må jeg få et spyd? - Ja, de er lavet.

Sygt.

Så sulten.

Hvor mange har du spist?

Kun to.

Min familie kommer fra Malaysia, og jeg blev født i Melbourne.

Når man vokser op i vores kultur...

AMANDA LING NY HOS WESTERN BULLDOGS

...og går i skole, skal man være den bedste, man kan være.

Få gode karakterer og knokle...

Jeg er lige modsat af det.

Har vi brug for disse?

Bare lad dem være, så kommer de i opvaskemaskinen senere.

Min mor vidste, at jeg ikke ville gå i skole.

Jeg komme gennem skoledagen ved at se frem til træningen bagefter.

Kom igennem disse seks timer,

så skal du træne i to timer, det er fedt.

Bare kom igennem det.

Lige siden jeg kom til Australien, har jeg hørt om AFL.

Og man tænkte altid, det kommer jeg aldrig i nærheden af,

JENNY LOH AMANDA LINGS MOR

det er noget, man ser på tv.

Det er superstjerne-agtigt.

Jeg siger altid til lederen: "Kan jeg bare skære appelsiner ud?"

Jeg kan ikke gøre andet,

for jeg kender ikke pointgivning eller noget.

Så jeg sørger for, at mine appelsiner er søde.

Hvor skal det her stilles?

Jeg var 19, da jeg blev valgt af Bulldogs.

Det var uvirkeligt.

Så jeg håber, jeg kan spille min første kamp i år.

Bare kom med tallerkenen.

Spisepindefærdigheder! Du holder forkert.

Jeg har to spisepindeevner.

- Nogen skal vise dig, hvordan... - Jeg kan godt.

Hvor fik du dine færdigheder fra?

Pyt med det, så længe man får maden op til munden.

Nej... Der er en rigtig måde.

Far lærte mig at holde rigtigt på spisepinde.

Og sådan gør vi det.

Jeg begyndte på football, da jeg var 14. Far døde, da jeg var 12.

Så han så mig aldrig løbe ud på footballbanen.

Jeg har en tatovering med hans dødsdato.

Hver eneste kamp, jeg spiller, er for ham.

Jeg håber, at han ser med,

eller bare er der på en eller anden måde.

Jeg håber, han er stolt af det, jeg har gjort

og det, jeg har opnået.

WESTERN BULLDOGS' HJEM FOOTBALL HØRER TIL I VEST

Brug benene.

Kom så, en gang til.

Godt. Gå til den, jagt den.

Vi lavede en ball-up.

Vi vinder ikke, når vi laver en ball-up. Den tager jeg.

At komme til træning er ugens højdepunkt.

Okay.

I går den vej, I går den vej.

Stemningen i gruppen, de har ikke set hinanden i to dage,

det føles som en måned.

Vi har 15, der er under 21.

Jeg elsker denne årstid.

De er en usædvanlig gruppe.

Er I spændte? Det er jeg.

Jeg er spændt.

Lingy, er du parat? Ja!

Det er det, vi gør her.

De vil nyde livet, ikke?

Som 18-årig ville jeg bare more mig,

og det er det, der driver vores hold lige nu.

Celine Moody her, der overtager Bulldogs' kvinders Instagram.

Kom så!

Nu er det tid til at oversætte det til footballbanen

og udfordre hinanden, mens I stadig morer jer.

Hør efter. Det her er vigtigt.

Hør her, piger!

I er søde, unge, kvinder.

Ingen af jer er vrede eller aggressive.

Men det skal vi finde frem. Vi har ikke råd til at være søde.

Okay? Søde piger slutter sidst.

Og det er en mental tilstand.

Det er kun en mental tilstand.

Går jeg ud for at være grov, eller for at være sød og spille pænt?

Hvorfor er vi her? For at vinde mesterskabet.

Vi opbygger dette hold, og så vinder vi.

Vinder vi en gang, hvorfor så ikke to?

I vores udvikling, hvor vi vil hen,

er at vinde to mesterskaber inden 2025.

Kald mig den evige optimist.

Jeg ser på listen og tænker, hvorfor kan vi ikke slå dem alle?

Gør vi det rigtigt, støtter jeg jer. Det er op til jer. Kom så.

Kom så, op med hovedet. endnu en halvleg at spille...

VELKOMMEN TIL KVARTERET

Da jeg overtog dette job, skulle de vide, at jeg holdt af dem,

og den bedste måde at gøre det på var at invitere dem hjem til os.

De skulle føle, at de var velkomne hos os.