Trying

BEGRAVELSE

Unger, de kommer snart.

Unger?

Er I klar?

Hvor er I fine.

- Går det? - Jeg kan ikke lukke den.

Lad mig se.

Det gør mor normalt.

Det ved jeg godt, skat, men hun er her ikke.

Sådan.

Kom her.

Det bliver en hård dag.

Men vi kommer gennem den sammen.

Hej! Jeg fik købt flere lommetørklæder og fik nogle fine venner.

Man møder mange nye mennesker, når man græder offentligt.

Åh, du store. Tænk, at jeg næsten gik glip af et kram.

Godt.

Er vi klar til det her?

- Ikke rigtig. - Slet ikke. Nej.

Nej. Heller ikke mig.

Så.

- Er du okay? - Jeg kan ikke det her alene, Nikki.

- Men du er jo ikke alene. Jeg er her. - Jeg...

- Giv mig den. - Jeg kan aldrig få dem op.

- Sådan, skat. Hvor er Scott? - Tak.

Han parkerer bilen.

- Holder den fint her? - Ja, nej. Min er aldrig blevet stjålet.

Nej, det ved jeg. Men du har jo...

Okay.

- Jeg har købt masser af lommetørklæder. - Hvorfor? Er du syg?

Nej. Det er til...

Det er nok mor. Stakkel.

Hej, Karen.

- Hej. - Tak.

- Kom her. - Vi krammer igen. Skønt.

Hej, Jill. Klarer du den?

Undskyld, at jeg kommer for sent, men John plejede altid at køre.

- Jeg er ikke vant til at gøre alt selv. - Nej, det er okay. Bare rolig.

Den har sit eget liv.

Går det godt, John? Hvordan har armen det?

Ja, helt fint.

- Den her gør dog ret ondt. - Okay, kom.

Hej. Er du okay?

Fik du min besked?

- Ja. Ingen krammer dig. - Godt.

Vi ved, at det er svært for dig.

- Hvorfor? - En begravelse.

- Det vækker minder om Sandra. - Der er gået to år.

Åh, Vic.

Er han okay?

- Han savner Freddy. - Ja.

- Okay? - Ja. Ja.

- Du kan jo stadig tale med ham. - Det gør jeg ikke, Nikki. Det er skørt.

Han tænder aldrig for sin data, når han er på Mykonos.

Det vil koste en formue.

Okay. Vi skal gå nu. Ellers begynder jeg at kramme din far igen.

- Ja. - Godt.

Skal vi?

- Ja. Kom så. - Ja. Okay.

PRINCESS OG TYLERS ELSKEDE MORMOR

Vi ved ikke, hvor mange der kommer, vel?

Men det betyder ikke, at hun ikke var elsket.

Bare husk, at det ikke handler om, hvor mange der elsker en,

men om hvor dybt dem, der elsker...

Wow.

- Nej. - Hvad?

Nej, jeg tror ikke, at hun kommer.

- Hvem? - Det ved vi jo ikke.

- Hvem taler vi om? - Der er gået for lang tid.

- Hvem? - Kat.

Tyler og Princess' biologiske mor.

Til hver fødselsdag og jul er vi bange for, at hun dukker op...

- Og det gør hun aldrig. - Det er hendes mors begravelse.

Ingen har hørt fra hende i årevis. Selv Bev kunne ikke finde hende.

Og ved du hvad? Vi ville nok slet ikke genkende hende.

- Altså... - Hun har et billede med.

- Alle tiders. - Jeg har det altid på mig.

Det er da ikke godt. Hun dukker ikke op. Nogensinde.

Lad være. Det er altid der, nogen dukker op, ikke?

Når man siger sådan noget. Lige i det øjeblik. Bum.

Hvor er...

- Okay. Sig det modsatte. - Hvad?

Sig det modsatte. Han har ret. Du sagde det.

- Åh gud. - Du frister skæbnen. Ufrist den.

Ved du hvad? Jeg tror, at Kat kommer tilbage.

Jeg er faktisk meget bekymret for det.

- Okay. Det var bedre. - Ja? Er det?

- Ja. - Okay.

- Taler du med Barry? - Hvem er Barry?

Barry. Bevs ven. Fra hospitalet.

Tving mig ikke til at tale med ham.

- Han er frygtindgydende. - Han er da skøn.

Det er hans facon. Gammeldags East End.

- Han er farlig. - Nej, han er ikke.

- Han stikker mig ned. - Ikke hvis du ikke giver ham en årsag.

Ja.

- Er hun ikke lidt ung til en begravelse? - Hun er fem.

Du lyder ligesom dem i bueskytteklubben.

Skal vi sætte os der?

Jeg er altid bange for, at min telefon ringer, så jeg har sat den på lydløs.

- Okay. - Jeg glemte den i bilen.

Så er det jo fint.

Jessica.

- Hvad er det? - Det er Bevs lig i en kasse.

Vi er samlet her i dag for at tage afsked med Beverly Reid.

Hvis I alle rejser jer, synger vi "Angels" af Robbie Williams.

For helvede da.

Vi kendte vores mormor, og så gjorde vi ikke,

og så gjorde vi igen.

Hun var den sjoveste og mest livlige person, jeg har mødt.

Bev, eller måske bør jeg sige: Bæstet fra Bow?

Sådan var hun kendt efter en karriere i det lokale slagteri.

Efter at have opnået alt inden for grossistslagteri

skiftede Bev spor og rejste til Amerika med sin mandolin.

Hun undslap til fods efter at være blevet kidnappet på grænsen til Burma.

En passion for flamencodans førte hende til Buenos Aires

- og i armene på hendes tredje mand... - Hvad?

...koreografen Emiliano Núñez.

Hvad siger han? Det passer ikke.

Og vi slutter af med en kort besked fra hende selv.

Godt. Læste han alt det vrøvl højt?

Han er en flink dreng, men han blev ved med at bede om noget til talen.

Så jeg fik Gloria til at skrive noget vås.

Hun er god til at lyve. Jeg har set hendes selvangivelse.

Jeg har allerede sagt det, der skal siges til dem, jeg vil sige det til.

Der er en åben regning på 500 pund på The Tap and Bells i mit navn.

Så tak, fordi I kom. Jeg giver en omgang.

Er du okay?

- Jeg savner hende. - Ja?

Vil du have noget med til minde om hende?

Folderen, måske, eller...

Vi sagde jo, at hun altid ville være hos os.

Ja.

Hallo. Det er Scotts telefon og Scott.

Nej.

- Scott. Kom nu. - Ja.

Jeg stopper dig lige der.

Jeg er meget tilfreds med min bredbåndsaftale.

Se lige.

Åh nej, det er et af de steder.

Lidt højrøstet.

- Hvor er her fint. - Ja.

Hele lokalsamfundet samles.

- Alle herinde er bare så glade. - Ja.

Sig til, når I er klar til at gå.

Og så er han væk. Okay.

Lenny. Vært.

- Hvordan går det? - Hvordan går det?

- Jason. Det er Nikki. Princess. - Goddag. Hej.

- Hej. - Hør her.

Jeg ved, at hun mente alverden for jer. Så vi sender hende af sted med stil.

Jeg har hyret en pianist, der kender 250 cockneysange.

Det er ikke så vildt, skat. Det er de samme tre akkorder.

Og lige et par sikkerhedsregler. Lad være med at se på Mikey,

men hvis det sker, så lad være med at kigge væk først.

Gå på toilettet to og to.

Og lad være med at spørge Dean, hvad han sad inde for.

Han vil gerne tale om det, men I har ikke lyst til at høre det.

- Okay. Må vi bede om... Og væk. - Undskyld mig.

Mor?

- Jeg kan ikke få Bev igennem. - For himlens skyld. Tyler! Undskyld.

Okay. Bare... Undskyld. Bare stil hende derovre.

- Far? - Ja.

Jeg sagde aldrig, at jeg elskede hende.

Hun var allerede bange, og hvis folk begyndte at sige usædvanlige ting

som "Jeg elsker dig", ville hun vide, at den var gal.

- Bare jeg havde sagt det. - Hun vidste det godt.

- Gjorde hun? - Ja.

Selvfølgelig gjorde hun det. De ved det altid.

Hvornår har du sidst sagt det til din far?

Min far?

Nej. Han er en gammel kat, der ikke vil aes.

Har du aldrig sagt det til din far?

Mener du det?

- Taler I overhovedet sammen? - Ja.