Frances

FILMEN ER BASERET PÅ HISTORIEN OM FRANCES FARMERS LIV.

Ingen har nogen sinde sagt til mig: "Dit fjols, Gud eksisterer ikke."

"Det er noget, de har bildt dig ind."

Det var vist ikke mord. Gud døde bare af alderdom.

Det chokerede mig ikke, at han ikke var længere.

Det virkede rigtigt.

Måske er det, fordi religion aldrig har imponeret mig.

Jeg gik i søndagsskole og kunne lide historierne om Jesus.

De var smukke, men jeg troede dem ikke.

Religionen var for vag.

Men Gud var virkelig. Jeg kunne mærke ham.

Dog ikke altid.

Jeg lå mellem kølige lagner om aftenen efter et bad, -

hvor jeg havde skrubbet mig.

Og så talte jeg til Gud: "Jeg er ren nu. Ren som aldrig før."

"Jeg bliver aldrig renere." På en eller anden måde var det Gud.

Det var noget koldt, mørkt og rent. Men det var ikke religion.

Det var det for fysisk til.

Efter et stykke tid varede følelsen af Gud ikke ved.

Hvad mente præsten, når han sagde:

"Vorherre ser selv den mindste spurv falde."

"Han passer på alle sine børn." Det forvirrede mig.

Hvis Gud var alle børns far, så var min renhed ikke Gud.

Så når jeg gik i seng, tænkte jeg: "Jeg er ren, jeg er søvnig."

Så faldt jeg i søvn. Og jeg nød ikke renheden mindre.

Jeg vidste bare, at Gud ikke var der.

Han betød noget for mig, når jeg havde mistet noget.

Når jeg var styrtet gennem huset, forpustet og panisk…

Godnat, prinsesse.

Lillian.

Vi ses næste weekend, far.

Vi ses næste weekend, far.

Jeg standsede midt i rummet og lukkede øjnene:

"Kære Gud, lad mig finde min røde hat."

Det plejede at hjælpe.

Men så begyndte jeg at tænke på, at elskede Gud os alle lige meget, -

- hvorfor fandt han så min hat, mens andre mistede deres forældre?

Det gik op for mig, at han ikke havde meget at gøre med død og hatte.

Det skete, om han ville eller ej. Og han lod som ingenting i himlen.

Hvorfor var Gud så ubrugelig?

Han virkede overflødig.

Jeg var stolt af, at jeg havde opdaget sandheden helt alene.

Det undrede mig, at ingen andre havde opdaget, at Gud var væk.

Hvorfor kunne de ikke se det? Det undrer mig stadig.

- Du ryger lige lukt i helvede. - Hedning!

Gudsbespotter!

DEPRESSION, URO SEATTLE, WASHINGTON

Køen af arbejdsløse vokser.

Volden blusser op og socialisterne får mere magt.

I Seattle taler Martoni Kaminski, kandidat til Kongressen.

Landets rigdomme skal tilbage til folket, der har bygget det.

Og det er jer, brødre!

Kongressen må hellere forberede sig på mænd som Kaminski.

Seattle blev atter centrum, -

- da en gymnasieelev vandt med en stil, der fornægter Gud.

Dette har Seattle ikke brug for. Jeg kender ikke den ansvarlige, -

- men påstanden om, at Gud er død, virker meget dyster -

- og for raffineret til at være en skoleelevs værk.

Det skulle ikke undre mig, -

- om stilen var skrevet af en anarkist.

Frances fører ikke krig mod Gud.

Miss Frances Farmer ville ikke udtale sig, men hendes mor -

forsvarede sin datter.

Modsat de mørke lande i øst -

- lever ytringsfriheden i bedste velgående i USA.

Og også i mit hjem.

Hej, Emma.

- Det er pigen fra nyhederne. - Og hvad så?

Kom her, jeg vil tale med dig.

Siger din mor, du ikke må tale med fremmede?

- Hold fingrene væk. - Jeg vil bare tale med dig.

- Så er det i orden. - Du er skyld i en masse ballade.

Det er jer, der er møgirriterende.

I bladsmørere har været efter mig siden den dumme konkurrence.

Jeg er kun 16 år. Er min mening så vigtig?

Det er der nogen, der synes. Synes du, jeg ligner en journalist?

Nej, du ligner snarere en politimand.

Så ville jeg være bevæbnet. Kan du se en pistol?

Undersøg mig.

Jeg stoler på dig.

- Hvem er du så? - Harry York.

Jeg arbejder for Kaminski, der stiller op til Kongressen.

- Min far har arbejdet for Kaminski. - Netop.

Og han skal ikke have problemer, vel?

Aviserne vil gøre os til salonkommunister.

Så dukker du op som nabolagets lille ateist.

- Det er jeg ikke. - Nej, og Kaminski er ikke rød.

Men de prøver at kæde os sammen.

Det kunne blive alvorligt for din far.

Det kunne det også for Dem og Kaminski.

- Du er kvik af din alder. - Og nu vil du vel have mit nummer?

Nej, det tror jeg ikke.

Men det ville være bedst, hvis du holdt mund.

Jeg skal prøve, mr. York.

Harry.

Farvel.

Du går heller ikke som en 16-årig.

Jeg tænkte meget på Frances efter den dag.

Jeg holdt Kontakt med hende ide følgende år.

Da jeg hørte, at hun var skuespiller, begyndte jeg at gå i teatret.

Hun fik succes med tre ting: Russisk teater, Broadway og mig.

Og pludselig vandt hun en rejse til Moskva i en rød avis.

Hun var begejstret, for hjemrejsen ville bringe hende til New York.

Hun var fuld af gåpåmod.

Hun smilede til en og så ud, som om hun kunne klare alt.

Alt, hun havde lyst til.

Det er en gave. Du må udnytte det.

Hvis jeg vinder rejsen, slår mor mig ihjel.

Hun hader russere.

Jeg vil gerne af sted. Især til New York.

- Men det skulle helst ske stille. - Du er vist ikke den stille type.

- Du synes altså, jeg skal rejse? - Ja. Det ville jeg.

Få spillet noget teater. Du kunne tjene penge på det.

Jeg har noget til dig til de kolde, russiske aftener.

Se her.

- Silkestrømper. - Ja, ren silke.

- Hvor har du silke fra? - Fra en ven.

Det tror jeg gerne.

- Hvad laver du? - Jeg prøver dem.

- Det er mine første silkestrømper. - De har en søm.

- Det ved jeg da godt. - Bagpå.

Min datter skal ikke til kommunist-Rusland.

- Det er bare en rejse. - En rejse?

Og jeg får besked som den sidste?

Hør på mig. Hør godt efter.

- De røde på den avis udnytter dig. - De udnytter mig ikke.

Det er min billet væk fra Seattle. Jeg kan rejse og opleve ting.

Moskva Kunstnerteater! Hvorfor prøver du ikke at forstå?

I øvrigt er det en måde at komme til New York på.

- Jeg kan hjælpe dig til New York. - Jeg vil ikke have dine penge.

Jeg har selv sparet sammen.

Jeg vil gøre det her på min egen måde.

Jeg har lært af dig, at man skal følge sin overbevisning.

Og fanden tage andres mening.

Lille søster, du må være klar over, at jeg ikke kan hjælpe dig.

Du skal ikke blande dig, mor. Det er mit liv nu.

- Flere prominente bekymrer sig. - Jeg er ligeglad.

Dommer Hillier og hans venner!

Det vil du komme til at fortryde.

Hvad skal jeg gøre?

- Vil du virkelig af sted? - Ja, selvfølgelig.

- Er det virkelig det værd? - Ja, ellers gjorde jeg det ikke.

Så synes jeg, du skulle tage af sted.

For første gang i sit liv satte Frances sig op imod sin mor.

Og hun kom på forsiderne igen. Det gav en masse ballade i Seattle.

Hun var ikke kun ateist, men også salonkommunist.

Det gik vist godt i Rusland, men i New York gik det ikke som ventet.

Hun fik en kontrakt med et filmselskab.

Det betød en ting: Send hende til Hollywood, og giv hende hele turen.

Men Frances var ikke den type, de havde tænkt sig.

- Nu har De jo nået Deres mål… - Det har jeg ikke.

Hollywood er mit springbræt til Broadway.

Fyld de tomme huller.

- Lad os gøre klar til benarbejdet. - Hvad er det?

- Det er badedragter, miss. - lkke tale om.

Jeg ser ikke godt ud i badedragt.

Jeg er ikke en filmskønhed. Hvad har det med skuespil at gøre?

- Godmorgen, mr. Bebe. - Hvem er det?

Frances Farmer. Hun har en seksmåneders kontrakt.

Flotte patter.

Brandchefen, Robert Lantz, optagelse fem.

- Hvor mange flere er der? - Fjorten.

- Ud over Robert Lantz? - Ja, beklager.

- Jeg får dig ned. - Kurt, jeg er bange for…

Jeg finder ned, men de mænd regner med mig.

Der er en brændende skov. Du ved, hvad jeg må gøre.

Gudfader…

Angela, min egen.

Undskyld, kan vi prøve igen?

- Hvem er hun? - Frances Farmer.

Hun er på kontrakt.

- Hun er udmærket. - Ja.

- Jimmy, kør den igen. - Jeg er ikke vild med hendes navn.

Jeg bør se mere forpjusket ud.

Jeg gemmer mig jo i godsvogne, hvor jeg sover på gulvet.

- Den dragt er syet til Dem. - Det ved jeg godt.

- Jeg burde se mere realistisk ud. - Den er god nok.

Ingen opdager det. Godmorgen, mr. Bebe.

- Følg med mig, Franny. - Frances.

Vi er nødt til at ændre det navn.

Jeg vil tjene en masse penge på dig.

Da vi har lavet en syvårs kontrakt, planlægger jeg langsigtet.

Jeg låner dig ud til Sam Goldwyn og hans film "Mands Vilje".

- Det er en god bog, der… - Pyt med det.

Jeg er bekymret over din holdning.

Samfundet falder fra hinanden.

Folk må tage fat og passe deres arbejde.

Jeg betragter mig selv som filmindustriens Henry Ford.

Det er min fabrik.

Fyren med hjulene skal ikke diskutere -

med manden med forlygterne, vel?

- Men det hele angår mig. - Nej, det er mig, det angår.

Men jeg er oppe på lærredet.

De er skuespillerinde, miss Farmer.

Det er Deres opgave at spille skuespil.

Skattebasse.

På trods af alt blev Frances filmstjerne.

Der var premiere i hendes fødeby.

Hun blev budt velkommen med stor ståhej -

- af de samme, der havde jaget hende væk.