Penny Dreadful

- I tidligere afsnit ... - Natvæsnernes hus.

Der er væsner, som Gud har dømt til mørket. Udstødte og ensomme.

- Ulven. Hvor er han? - Det ved hun ikke.

Vil du være djævlen? Så gør djævlens arbejde.

Flygt, som du har flygtet hele livet.

- Du skal nok blive rask, min søn. - Far.

- Er du sikker på, det er nok? - Hun bliver bevidstløs.

- Og så? - Så er hun din, gamle ven.

Du søger at krænke os, men kalder det barmhjertighed.

- Lad være. - Jeg adlyder ikke nogen mand!

- Justine kender ikke sin plads. - Hun har det hjerte, jeg havde.

- Al Bronas skam og fornedrelse. - Lad mig gøre det.

- Lily. - Nej.

Du står i gæld til mig, Victor.

- Der er en skabning, der jager mig. - Har skabningen et navn?

Han kaldes Dracula.

Hvis Dracula ville dræbe Dem, var De død nu.

Han søger ikke min død, men min underkastelse.

Du har ikke skræmt mig. Jeg vil ikke forlade dig.

Hver gang, jeg har givet mit hjerte, har det ført til en katastrofe.

Lad katastrofen ramme os begge.

- Var det en pige? - Ja, ma'am.

Det var min lille pige. Hun var...

Mit hjerte græder for Dem.

De skal vide, at de tider, hvor en god kvinde -

- skal gennemgå sådanne ydmygelser, snart er forbi.

Vi vil ikke tvinges til at tåle, at vores børn sulter -

- og fryser ihjel og dør i vanære på kolde bakker.

Vi vil ikke sulte for evigt.

Vi vil gøre oprør.

De skal vide, at Deres datter hviler i godt selskab.

Vanessa. Vanessa.

Det er morgen.

- Jeg har ikke sovet så godt længe. - Jeg håber, det skyldtes selskabet.

Men det ville nok være klogest at gå, før personalet kommer.

Det haster ikke. Jeg har sat te over.

Du er for god.

Det håber jeg, du altid vil mene.

- Miss Ives. - Mr Clare.

Jeg har brug for en ven.

Ulykken gjorde mig vansiret, som De kan se.

Hvordan kan jeg turde håbe på forståelse fra min familie?

Hvordan kan de åbne deres liv for dette uhyre?

Jeg ser ikke et uhyre, men en venlig og kærlig mand. En far og ægtemand.

- Engang... - Skal de ikke have en chance til?

Folk er bedre, end vi tror.

- Tror De på det? - Næsten.

Mr Clare. John...

Engang blev vi anbragt sammen på et meget lille sted. Husker De det?

Nej.

Banning-klinikken, ved The Strand.

Nej.

De arbejdede der inden Deres ulykke.

Det husker jeg ikke. Jeg er ked af det.

De var meget venlig mod mig. Jeg elskede Dem for det.

Den mand, jeg kendte, fortjener at blive elsket.

- Og den mand, De ser? - Ikke mindre.

Og De?

Har De fundet noget, der ligner lykke?

Det er som en fremmed melodi, jeg ikke kender.

- Jeg prøver at finde takten. - Kom ind i dansen.

Det burde vi gøre begge to. Vi har været ulykkelige længe nok.

- Uanset konsekvenserne? - Lad os vove.

- Og hvis vi bliver afvist? - Kan vi blive mere ensomme end nu?

Så lad os vove det.

Og må de vildfarne sjæle blive fundet.

Hvad vil du gøre nu?

Jeg tager med dig. Du får brug for allierede til kampen.

Der kommer ikke nogen kamp. Kampen er slut.

Måske vil du slås, til solen falder ned, som den sidste apache.

Al respekt for det, men jeg er færdig.

Måske er du færdig med helvede, men helvede er ikke færdig med dig.

Jeres skikke, dette steds skikke, landets og min fars skikke -

- har kun ført til blodsudgydelse. Jeg kan ikke leve med det længere.

Der var en tid i mit liv, hvor jeg havde chancen for noget andet.

En kvinde tilbød mig sit hjerte.

En kvinde, jeg elsker, men jeg gik. Det må jeg forsøge at rette op på.

- Så du er forelsket. - Jeg er færdig med det her sted.

Med min far og med dig.

Giver du slip på dit folk så let?

Mit folk? De forbandede spøgelser på ranchen?

Stammen i reservatet i Oklahoma?

Nej. Mit folk er i London nu.

Manden derinde og kvinden, jeg fortalte om.

Mine venner. Det er min stamme.

Dine ord er luft. De betyder ingenting.

Du har en fremtid, du ikke kan flygte fra.

Du vil altid være min far, Kaetenay fra bjergene.

Og du er sønnen, jeg har valgt.

- Men der er ting, du ikke forstår. - Så fortæl mig om dem.

Der kommer et mørke ind over alle jordens lande.

Jeg har set det i en åbenbaring.

Vores forfædre har forudset, at en apache kan redde os alle.

Du er den apache, min søn.

- Jeg er ingen apache. - Jo. Jeg har gjort krav på dig.

Jeg købte tre billetter til New York. Så kan du bestemme dig der.

Nej! Han er blevet berørt.

Jeg skulle aldrig have forladt dig. Aldrig nogensinde.

Men nu er jeg tilbage.

Det er for sent...

Hvad så du?

Dig i en sviende tåge... uren.

En kvinde, der elsker dig.

Bleg hud.

Ravnsort hår.

I fare. Hun er i fare.

Der er en gammel fortælling fra Irland, hvor jeg engang boede.

Der har vi en urgammel tradition for at synge klagesange.

Efter et dødsfald samles de gamle kvinder -

- og synger de mest gribende og smukke klagesange.

Det er en måde at synge sjælen til et bedre sted.

Til et sted med guddommelig fred eller endda salighed.

Men for flere år siden besluttede de gamle mænd i den katolske kirke -

- at de ikke kunne lide denne hedenske tradition -

- fordi den omgik deres ritualer og mysterier.

Derfor overtalte de domstolen til at pågribe de gode, trofaste kvinder -

og stille dem for retten.

Selvfølgelig blev de kendt skyldige og blev dømt til døden.

Så kvinderne blev ført til galgerne på en lang række...

Mens rebene blev strammet om deres halse, begyndte de at synge.

Når de faldt, og når deres nakker knækkede -

- genlød deres sang i et øjeblik...

...og bekendtgjorde deres vej mod udødeligheden.

Mine fordømte, klagende kvinder...

Skal vi blive udødelige?

Skal vi også synge fra galgerne?

Vi må have de kvinders overbevisning.

Vi må have deres styrke og engagement.

Vi må være blodige eller slet ingenting!

I må bevise, at I har forpligtet jer til vores storslåede sag.

Tag afsted nu.

Alle sammen. Gør oprør.

Gør oprør.

Gå ud i de mørke gader, I kender så godt...

...de stinkende gyder og hemmelige smøger og find en ond mand!

En utro mand, en grusom elsker, en rig despot -

- en kirtelsyg kunde, som knepper en pige ligesom dig.

Find ham og bring mig hans højre hånd!

Skær den af og hold den blødende mod jeres bryst!

Tag den med, smid den på bordet, og så skal vi synge vores glæde ud!

Vis mig, hvad I kan!

Vis mig, hvad I kan!

Vis, hvad I kan!

Marjorie?

Marjorie?

- Min kone. - Nej...

Jeg er kommet tilbage til dig.

Det er meget, du ikke kan tro på.

Det har været svært for mig, fyldt med usandsynlige begivenheder.

Men det er min historie.

Så denne mand, denne læge, fjernede din erindring om os?

Det var ikke hans hensigt.

Han havde ingen andre mål end at genoplive mig, og det lykkedes ham.

Det var følgerne deraf, han var blind for.

Han skabte liv, men var ikke interesseret i at opfostre det.

En ung mands ambition om at være berømt, ikke at være god.

Han har ført dig tilbage til os. For det velsigner jeg ham.

- Men ikke som jeg var. - På hvilken måde?

Det her? Og det her?

De er ikke dig.

Jeg har...

Jeg har begået grusomme handlinger.

Jeg har været uværdig og gjort uskyldige fortræd.

En slags galskab, kan man godt sige.

Og... en bundløs vrede.

Solen kan aldrig lyse så stærkt, nu da jeg har gået i mørket.

Jeg kan ikke blive den mand, jeg var.

Du var faret vild. Nu er du kommet hjem.

Ægtemand.

- Vil du danse med mig? - Du er vist optaget.

Altid så charmerende, ikke?

Eller kun charme og ikke andet.

Der kommer måske en dag, hvor det ikke rækker.

- Skal du vælge den dag? - Du ville have en morder.

Det fik du. Nu er der ingen vej tilbage.

Hør her, mit barn.

Jeg kan smide dig ud, som den baggage du er, når jeg får lyst.

Bild dig ikke ind, at dine trættende sapfiske eskapader chokerer mig.

Tror du, at du er dristig og ved, hvad synd er? Jeg skrev lærebogen!

Vil du lege med mig, lille killing? Så må du vise mig dine klør.

Jeg beklager, skat. Hun er oprørt. Du forstår sikkert.

Undskyld, jeg kommer for sent, skat. Har du det godt?

Udholdeligt. Jeg spiste den halve appelsin.

Jack. Der er kommet en på besøg. Kommet hjem, mener jeg.

Forbered dig på et chok.

Det er en mærkelig og vidunderlig ting, der er sket.

- Vi vil alle blive så lykkelige. - Hvad er det?

Jack...

Min søn.

Du får vist brug for hjælp med tilrigningen.

- Fortæl mig om denne kvinde. - Hun er meget stærk.

- Og hun lider. - Hvorfor det?

- Hendes liv har været svært. - Fordømt.

Kan hun mærke væsner, der ikke er af denne jord?

Vær ikke bange, Vanessa.

- Hvem er du? - Jeg er sammen med dine venner.

Sir Malcolm og ham, du kender som mr Chandler.

- Ethan? - Vi er på vej til dig.

I må skynde jer. Han er meget tæt på.

Dragen. Jeg kan mærke ham.