Cheers

"Sams Bar" indspilles for et publikum.

- Sikken aften, Norm. - Ja.

Jeg kan stadig ikke fatte, at Sammy vil være far.

Han må vælge moderen nøje. Der er meget at tænke på.

For eksempel hvordan generne passer sammen.

Gid mine forældre havde tænkt lidt mere på det.

Så havde jeg kunnet hoppe højere og løbe hurtigere.

Min mor har en hoppegen. Det kaldes et H-gen. Det er recessivt.

Havde mor fundet en fyr med et dominant hoppegen...

Du ved, en som Carl Lewis...

Så var det blevet en helt anden sag for lille Cliffy Lewis.

Jeg vil ikke afbryde dig, men vi er fremme.

Hvorfor skal jeg altid gå seks gader?

Denne gang er det 1,5 km. Stig ud.

Tidligere...

Slut med skiderikken Rebecca. Slut med tossen Rebecca.

Taberen Rebecca. Moderen Rebecca.

Jeg skal have et nyt menneskebarn. Jeg glæder mig sådan!

Jeg behøver et nyt liv, som er helt afhængigt af mig.

Kan du tro det? Jeg glemte frakken. Det er så spændende.

Jeg ved det ikke... Jeg skal være mor. Jeg skal være mor.

- Er du sikker på, at du er klar? - Ser jeg ikke klar ud?

- Jeg generes måske af stumtjeneren. - Jeg hader, når det sker.

Vi er vel klar? Vi har vel ikke for travlt?

- Vil du tænke over det? - Det er spændende for os begge.

Du vil være mor, og jeg vil være far. Vi har besluttet os.

Ryk bare i den, Sam.

- Gjorde det ondt? - Nej, bare rolig.

- Skal vi vente til i morgen? - Gerne...

- Hej! Min ven fik 300 i bowling. - Fint. Og hvad så?

- Jeg byder alle på en drink. - Sådan skal det lyde, kammerat.

Værsgo. En til dig, kammerat.

Undskyld, frue.

Kan jeg ikke nyde en cigar, fordi jeg er kvinde?

Jeg gemmer den til George Sand-filmfestivalen.

Du forstår ikke, at min kone lige foretog en sjov litterær henvisning -

- til en kvinde, der klædte sig som en mand og boede i Frankrig.

- Var han bowler? - Ja, hvis du vil have det.

- Rygerne skal være i rygeafdelingen. - Nå, ja.

- Hvad har jeg i hovedet? - Formentlig en stor ærtehjerne.

- Har vi en røgafdeling? - Ved klaveret.

Har vi et klaver?

Jeg må dreje hovedet oftere.

- Hej, Sam. - Hej. Undskyld det i går.

- Er du okay? Fik du et blåt mærke? - Det er ikke en fersken.

- Vil du stadig blive mor? - Og du far?

- Hvis du vil. - Jeg vil.

- Alle tiders. Jeg kommer... - Vent, lad os sætte os et øjeblik.

Det må ikke blive noget, vi bare gør. Det skal blive noget særligt.

Hvad siger vi, når vores barn spørger om, da jeg blev gravid?

- Hvad med: "Pas dig selv?" - Vær nu alvorlig.

Jeg ved det. Vi gør noget, du aldrig har gjort med en kvinde før.

Okay.

- Noget, du kun har gjort én gang? - Okay, selvfølgelig.

- En almindelig, romantisk aften? - Ja, det kan jeg klare.

Du har en kamin, ikke? Det er fint.

Det bliver perfekt. Middag, ild, Jiffy Pop...

- Vær ikke fjollet. - Jeg talte om popcorn.

- Det var sjovt. Så siger vi det. - Vent lidt.

Vi smutter, Woody. Du må tage dig af baren.

Det nytter ikke. Når jeg tager mig af baren, lytter de aldrig til mig.

- De hælder bare drinks over mig. - Sker det, så puds Carla på dem.

Det er Carla, jeg taler om.

Folkens! Når Rebecca og jeg ikke er her, er det Woody, der bestemmer.

- Er det bedre? - I det mindste ikke en Margarita.

Jeg bliver væk i nogle timer afhængigt af, hvordan det går.

- Hvor skal du hen, Sam? - Det er personligt, Norm.

Jeg tager den for dig. Sådan.

- Sammy opfører sig underligt. - Fatter I det ikke?

Han har ledt længe efter den perfekte kvinde.

Nu har han givet op og spurgt Rebecca.

Aldrig. Noget så stort ville Sammy have fortalt os.

Tror I, resten af verden lever efter jeres gamle mandlige vennekodeks?

Tror I, alle mænd fortæller gutterne, når de skal undfange afkom?

Frasier gjorde det.

Hvorom alting er...

- Kan du gøre noget ved røgen? - Bare rolig, jeg ordner det.

Jeg hedder Woody Boyd. Jeg er chef her i aften.

Min ven derhenne generes lidt af røgen -

- så jeg beder Dem flytte lidt længere tilbage.

- Det ville være meget venligt. - Du kan sige det her til din ven.

Hvad sagde han?

Jeg er imponeret. Hvor har du lært at lave mad?

Da jeg var dreng, syntes mor, at alle drengene skulle lære det.

- Det vidste jeg ikke. - Jeg har en følsom side.

Vi sætter noget musik på og ser, hvor længe det varer, før du finder den.

- Hvor er dine Mathis-plader? - Jeg har ingen.

Tja, hvem har brug for musik? Tillad mig.

Se på mig.

- Kan du synge så høje toner? - Det er kun nu, efter stumtjeneren.

- Hvad er der? - Intet. Jeg er bare nervøs.

- Der er intet at være nervøs for. - Vores livs vigtigste beslutning.

- Er det ikke skræmmende? - Læg ikke det pres på dig selv.

Når vi gør det, er der ingen vej tilbage.

Nej, sådan må du ikke tænke lige nu.

"Efter i aften bliver alt anderledes, for altid."

"Jeg har gjort det millioner af gange, men det er den, der tæller."

Begynder man at tænke sådan, kan man ikke.

- Du tænker vel ikke dét? - Nej, vær ikke dum.

Du har ret. Vi gør det bare.

- Lige nu? - Nu eller aldrig. Vi laver et barn.

Men, du ved, nøjagtig lige nu...

- Hvad er der? - Intet, vær ikke dum.

Det er bare at... Der mangler noget. Vi mangler Johnny Mathis.

Ved du hvad... Jeg går til pladebutikken. Jeg kommer snart.

Skal vi lave et barn, behøver jeg min Johnny!

Hvad er der?

- Sam, hvad er der? - Jeg...

Hvad er der? Er der sket en ulykke? Ildebrand? Skal vi følge efter dig?

Sam. Tag dig sammen og fortæl, hvad det er.

- Jeg... kan ikke. - Jo, det kan du.

- Saml tankerne og form ordene. - Jeg kan ikke.

- Vil du have hjælp, må du sige det. - Det gør jeg jo.

- Jeg kan ikke. - Hvad er det, du ikke kan?

Kors. Mener du, Sam Malone ikke kan ...?

- Du må hjælpe mig. - Okay. Vi undersøger problemet.

Hvad er forskellen på denne gang og alle de andre tusinder af gange?