Coma (Кома)

Undskyld, der sker noget... Hvad i...!

- Det er han! - Rejs ham, din forpulede svækling!

- Før ham til trappen. - Fart på!

- Fart på! - Kom så!

- Skynd dig! - Han er i chok.

Skide Astronomer. Det er umuligt at tyde.

- Følg med mig! - Kom så!

Bare hæng på, okay?

Kom nu, spring!

Af sted!

Kom så! Vi trækker os ud!

Pis! Vi er færdige. Der er ingen udvej.

Jeg sagde det jo. Jeg sagde det...

Lad være.

Vi har ikke megen tid.

Fra nu af må du klare dig selv.

Vent! Hvem er I?

Sig i det mindste, hvor vi skal hen.

Hvorfor? Vil du da blive her?

- Hvad skete der med mig? - Hvor skulle jeg vide det fra?

Et biluheld måske, eller en overdosis...

- Er jeg død? - I koma.

- Er det her da en slags drøm? - Det er minder.

- Hvis minder? - Alles, som ligger i koma.

Alle i koma ender det samme sted. Her.

Her. Hjernen skaber et erindringsfelt. Ligger man i koma,

bliver det ens virkelighed, som når man skifter kanal på en radio. Se der!

Bygninger, genstande, mennesker...

Det, vi husker, er her. Det, vi ikke husker, eksisterer ikke.

Alt det, du stirrer på, er minder.

Det giver ikke mening. Hvad med folk på gaden?

De er ikke mennesker. De er minder.

Godt. Hvad så med det sorte væsen? Er det også et minde?

Stå stille.

Stå stille.

For fanden, menig Fly! Har du tænkt dig at sikre området, eller skal jeg?

- Det har jeg allerede gjort. - Så gør det igen.

Hvor skal vi egentlig hen?

- Kan den flyve? - Gå nu ind, for helvede.

Det er ikke et ormehul, men en erindringskløft.

En husker bussen ved bygningen, en anden på marken.

Minderne bliver rodet sammen.

Hvor er han? Hvor er Pilot?

Han afledte tærskerne med en fløjte. Ellers havde vi været færdige.

- Lod du ham gøre det, dit dumme svin? - Hallo! Jeg sagde jo, der var for farligt!

- Dit kort var noget lort. - Jeg havde jo ikke tid nok.

- Alt har ændret sig. Du stressede mig. - Hvad fanden laver vi egentlig her?

Det var det værd. Tro mig.

Vis ham rundt, Fly. Og giv ham et værelse ovenpå.

Kom.

Showet er forbi. Fortsæt arbejdet! Hvad venter du på, Tank?

- Tærskerne? Spræng den i luften! - Sprængstofferne slipper op.

Vi er nødt til at spare.

Glem det! Så du dem springe?

Vi sprænger alle veje hertil. Men nogen kan huske dem, så de opstår igen.

Vi er konstant på vagt for at holde tærskerne væk. Vi har vagtskifte.

Jan siger, at der findes en hel ø i Coma uden tærskere.

Vi søger folk, som kan føre os dertil. Han tror på dig af en eller anden grund.

Du skal spise og drikke. Sult og kulde er minder, men de er virkelige.

Vi skal forlade basen. Vores patrulje sørger for forsyninger.

- Jeg kan ikke huske mit havn. - Det kan ingen.

Giv dig selv et øgenavn, før andre gør det.

For helvede, det er jo en drøm... Det er som en drøm...

Du! Et menneske har mistet livet for at redde dig. Tro mig.

Du kan ikke vågne. Accepter det. Din krop er i koma, og du er her.

Du kan ikke gøre noget ved det.

Hvad er det der?

Drømme. De opstår, mens vi sover.

Det er nærmest rester af virkeligheden. Det er normalt her.

Her bor Gnome, Tank, Spirit, Astronomer, jeg og Phantom.

Resten bor nedenunder. Du får tøj og ammunition af Tank.

- Er du og Phantom sammen? - Hvad?

Der er tomt.

Efter nogle uger begynder lokalet at tage form. Gå derind, det er dit.

Normalt skal nyankomne igennem en indvielse, men Jan siger god for dig.

Mener du manden på balkonen? Er det lederen?

Han har været her længst.

Han forlod engang Coma. Han har vist os, hvordan vi klarer os her.

Vi er i live takket være ham. Også du.

Hvil dig. I morgen får vi at se, hvad du kan.

- Phantom og jeg er ikke sammen. - Det var ikke sådan...

Selvom han ville ønske det, er det ikke tilfældet.

Hallo!

Du er virkelig noget særligt.

Glem alt om at tage tilbage.

Drømme er bedrageriske. Du kan fare vild, og så kommer du ikke ud.

Hvordan har du det? Har du fundet dig til rette?

- Det virker sådan. - Hold op.

Alle har det svært i starten. Jeg var nok lidt hård ved dig.

- Du bærer vel ikke nag? - Det er i orden.

Venner?

Venner.

Hør her, Jan er besat af ideen om at finde denne ø.

Han er sikker på, at der findes udvalgte. Jeg blander mig ikke i det.

Jeg har mine mænd at tage mig af. Disciplin er vigtigt, at have kontrol.

Jeg er helt enig.

Godt.

Jeg kunne straks lide dig. Du er klogere end de andre.

Hold dig fra min pige. Jeg kan lide hende.

Hun stritter imod lige nu, men det er i orden. Vi er lige ved at være der.

Det ved jeg snart ikke...

Jan ser noget i dig, men han er ikke perfekt.

Han har før begået fejl.

Men det er mig, der leder patruljen, ikke ham.

Vi skulle være kammerater, og så er du så forbandet fræk.

Jeg mener bare, at det er op til hende selv.

Du har ikke fattet en skid. Rejs dig.

Hvorfor det?

Rejs dig, soldat!

Se at få fart på! Alle er trætte af at vente på dig.

I Coma udvikler nogle mennesker enestående evner.

Det kommer an på, hvad de tænker, og hvad de er gode til.

Spirit, som kan fornemme fare og fremmane spøgelser.

Astronomer skaber kort til os. Pilot kan finde nyankomne i Coma.

For at opdage sine evner har mange brug for et lille skub.

Man skal udsættes for fare.

Jeg gad vide, hvad din særlige evne bliver.

Skyd igen, Gnome!

Det må have gjort ondt.

Tag dig sammen, prøv at forsvare dig.

Så langt, så ynkeligt.

Men sommetider afsløres ens evner ikke...

...før man befinder sig i en virkelig kamp. Sådan var det for mig.

Men vi er ikke vilddyr, som sender dig direkte i kamp.

Min ven Gnome har bygget en træningsmaskine til mig.

Hent dit legetøj, Gnome!

Hent det så.

Det er fjenden!

Gå til angreb!

Slå igen, du kan godt klare det!

Hvorfor forsvarede du dig ikke?

- Hvad var dit arbejde? - Arkitekt, tror jeg...

Han er på dit team, Cable.

Du er nok vores første arkitekt.

Eftermiddagsvagtskifte, vågn op! Af sted med jer, der skal arbejdes!

Lidt højere.

Cable!

Vi skal hente sprængstoffer på din ubåd. De slipper op. Skal du med?

Javel, kommandant!

Fortsæt arbejdet, Architect.

Der er ikke plads til nasserøve her.

Hallo! Du kan ikke bare drive den af. Tilbage til arbejdet!

Hvad er der galt? Du en af de heldigt stillede her.

Hvorfor dog det?

Altså, du mangler muligvis superkræfter.

Vi er mange her, som ikke bestod prøven. Det ville være en fejl at vælge os.

Men så slipper vi for at tage derud. Her er du i sikkerhed.

Så lev dit liv, så kan du komme videre med det.

Når du vågner af din koma, du ved.

Dette er en anden verden.

Men det kan tage tid.

Tiden går anderledes her. Vi ved ikke helt hvordan.

Men forholdet synes at ligge på 1:100.

Så en dag i virkeligheden er flere måneder i Coma.

Jeg har været her i 15 år. Du kan leve i tusinder af år her.

Så spørgsmål er, hvad du vil stille op med al den tid, du råder over.

Du reddede mig, så du kan vel fortælle, hvorfor jeg er her.

Det er uden betydning. Det er dig, der skal afgøre, hvem du er her.

Du kan hutle dig igennem eller undersøge, hvilke evner du besidder.

Sommetider er det svært at opdage dem, især i starten.

Du føler, at du skal gøre noget, men der sker intet.

Ja, jeg tror, at jeg skal bygge en bygning, men jeg ved ikke hvordan.

Når jeg forsøger at bygge noget her, går det galt.

Phantom løj ikke. Ofte er det først ude i felten, vi opdager vores særlige evner.

Men som nyankommen er det for risikabelt.

For ham virkede det, bare se ham. Overmenneskelig styrke, hurtighed.

En naturlig leder. Jeg har set mange på gennemrejse her.

Men jeg tror, at vi alle er her af en årsag.

De, som er her, klarede sig ikke i virkeligheden.

Der havde de ikke en fremtid.

Jeg kan intet huske om mig selv. Der er kun vage erindringer.

- Det er måske det bedste. - Hvad mener du?

Uden minder, som tynger os ned, kan vi begynde på en frisk.

Du bestemmer selv, hvem du er.

Denne verden skabes af vores tanker. Her er der andre regler.

Og her, til forskel fra virkeligheden, kan du gøre, hvad du vil.

Men det betyder ikke, at man ikke skal foretage sig noget.

Hold den, så hårdt du kan. Er du med? Vent, lidt mere lige.

- Hvad vil du? - Jeg vil følge med jer.

- Hvad? Du skal kende din plads. - Tag ham med.

- Hvorfor det? - Fordi jeg beder dig om det.

- Han bliver slået ihjel. - Så må det være sådan. Vi har folk nok.

- Hør her... - Jeg har et møde nu. Vi tales ved.

Undskyld, må jeg prøve pistolen?

- Der er tunnelen, som Gnome nævnte. - Ja, det er min tunnel.

Undskyld, men hvorfor er det Gnomes tunnel?

Fordi jeg huskede den.

Ligesom jeg huskede skibet, hun er en skønhed.

Denne verden består af minder. Sommetider kan vi regne ud, hvis minde det er.

Astronomer har en teori om drømmene. Spørg ham. Det er helt vildt.

- Jeg hørte, du havde mange. - Drømme?

- Ja, på dit værelse. - Ja.

Her i Coma adskilles vores bevidsthed fra den, vi er.

Vi har mistet vores minder. Vi har mistet os selv. Forstår du?

Men i vores drømme er der tonsvis af information om vores minder.

Selv dette sted eksisterer i dine drømme.

- Man drømmer om sine drømme. - Så på den måde kan vi forlade Coma?

Hvad fanden snakker I om?

Jan siger, at de, som prøver at forlade Coma i drømme, er døde.

- Er det svært at forstå? - Det gør det ikke umuligt.