Worlds Apart (To verdener)

- Tillykke. - Tak.

Tillykke.

Jehova bærer ikke skylden for det onde, der sker.

Forestil dig en god og kærlig far, hvis søn eller datter rejser bort.

Er det så faderens skyld?

Du er en lille dreng, der skal binde mig noget på ærmet.

Det står i Biblen. Der står også, at Jehova er kærlighed.

Gør der det? Så skulle jeg alligevel have læst den.

Læs. Her står det, så selv du kan forstå det.

Det gør det da også. Tak. Nu forstår jeg meningen med det hele.

- Meget fint. - Du er dygtig.

Tak, August. Tak, Sara. Det var dejligt at høre Jehovas budskab.

Taget.

- Hej. - Taget!

Kom, kom, kom, kom, kom.

Taget!

Taget!

Nej, nej, nej, nej.

Nej, nej, nej. Ikke kilde mig.

Ikke kilde. Stop, stop, stop.

Du kan da i det mindste høre på mig, kan du ikke?

Jeg har snakket med de ældste om det, Karen.

De vil gerne hjælpe os.

Det er jo ikke noget, vi kan klare selv.

Gud, Jehova, hold hånden over mor og far, Elisabeth og August.

Og også Jonas.

Jeg ved, du er med mig og beskytter mig.

I Jesu Kristi navn, amen.

Sara og Thea, vil I gennemgå bogholderiopgaven næste gang?

Jeg kan jo regne med jer.

.... så skal hun hjem og holde fest, og dem, som kommer med som gæst

får dejlig chokolade og kager til.

Tak.

Hej, Sara. Sidder du og laver lektier?

Ja.

Jeg vil snakke med dig om noget.

Okay.

Jeg har begået en frygtelig fejl.

Hvad har du gjort?

Nu går alting i stykker.

Men hvad er det, du har gjort?

Jeg var for svag.

Jeg blev fristet.

- Far og jeg, vi kan ... - Karen ...

Vi kan ikke blive enige, så det er mest retfærdigt, hvis I selv vælger.

- Det er ikke den rigtige måde. - Det synes jeg.

Det er jeres far, der er skyld i det her.

Den af os, som I vælger, bliver boende her sammen med jer.

Kan du ikke tilgive ham? Kan du ikke?

Han angrer jo.

Man kan, hvad man vil. Det har du selv sagt.

Ja, men jeg kan ikke.

Vil I godt gå ud?

Vil I ikke godt gå udenfor?

Hvem vælger du?

- Far har gjort noget meget forkert. - Ja.

Det er værre, mor ikke vil tilgive ham, når han angrer.

Hvad så med mor?

Vi har valgt, at far skal blive boende.

Vi føler med dem, der er udenfor.

De er fortabte, hvis de ikke tager imod Jehovas sandhed.

Den sidste dag er nær.

Derfor skal I bruge meget tid i forkyndelsen.

Hver gang I ringer på, kan I få et menneske mere med over.

... selvom vejen den er lang

frygten er overvundet

endens tid er endelig nær

du din vidneflok har fundet

følg nu kongen, følg hans sværd.

I dag er der kun én lokal meddelelse.

Bror Andreas Dahl træder tilbage som ældste.

Tager du den her?

Du tog ikke den lille taske med op?

Jeg synes, det er synd for dig.

Vi kunne ikke forstå, hvorfor du ikke ville tilgive ham.

Jeg synes, du skal gå ned og hjælpe til. Og husk tasken den her gang.

Mor ...

Jeg sørger for aftensmad, og at August ikke kommer for sent i seng.

- Jeg skal lige snakke med dig. - Kan det vente? Jeg er sent på den.

"Jehova vil sejre over døden. I hans rige vil de døde genopstå -

og blive genforenet med deres kære.

Jehova vil lade Jesus Kristus stå i spidsen for de himmelske hære."

Det er synd for dem, der er udstødt.

Ikke, hvis de angrer.

Hvis det gør ondt på dem, så forstår de -

så angrer de og kommer tilbage.

- Og hvem fjerner Jesus Kristus? - De onde.

Ja. Hvem genopstår i den nye verden?

Os alle sammen. Også farmor og farfar. Det har far sagt.

Kan du ikke putte August i aften? Jeg skal over til Thea.

Hej, Sara. Det var hyggeligt.

Du har bagt kage til mig. De er flotte. Du har gjort dig umage.

- August sover, og Elisabeth læser? - Elisabeth er ved at putte ham.

Sara, jeg er virkelig ked af det, der skete mellem mor og mig.

Jeg har svigtet hende.

Men jeg vil aldrig svigte jer.

Du ved, hvor meget jeg holder af jer.

Er det okay, Elisabeth er alene med August i nogle timer?

Skal du over til Thea?

Hun har spurgt, om jeg vil med til en fest.

Det er nogle fra skolen, der arrangerer den.

Det er nede på diskoteket, men det er kun for indbudte.

Det er mere sådan noget hyggenoget.

Det er helt op til dig selv, Sara.

Jeg synes bare ikke, det er nogen god idé.

Det bliver ikke sent.

Baby, you're the one baby, you're the one

baby, you're the one won't you turn me on

Du ved godt, der findes tre slags unge vidner, ik'?

Etterne, det er dem, der kager helt ud, ik'?

Så er der toerne. Det er dem, der prøver tingene lidt af.

- Uden at snakke for meget om det. - Det er dig.

Så er der treerne. Det er nørderne, som går til alle møderne -

- og sidder hjemme hos deres forældre hver weekend og drikker te.

Som aldrig gør noget forkert.

Det er mig.

På vej til en toer.

Det er ikke særlig stærkt.

Ham derovre med solbrillerne, han hedder Kenneth.

Ham har jeg skrevet en del med.

Hej. Det er min veninde Sara.

- Hej. - Hej.

- Hej. Michael. - Teis.

Hej.

- Hvordan går det? - Det går godt.

Jeg er okay.

Yeah, right.

Kan du ikke brække dig indenfor på toilettet, Sara?

Er du klar til at gå med ind igen?

Sara, vi kan ikke tage hjem nu.

Jeg skal nok følge hende hjem.

Er det okay?

Okay. Jeg henter lige hendes ting.

- Hold kæft, hvor er her stille. - Er du bange for stilheden?

- Uha, et dybt spørgsmål. - Glem det.

Det er sjældent, jeg hører den. Eller ikke hører den.

Stilheden.

Tak, fordi du fulgte mig hjem.

- Bor du her? - Nej. Lidt oppe ad bakken.

Det er bedst, hvis jeg går resten af vejen alene. Tak for i aften.

Jeg lovede Thea at følge dig helt hjem.

Fuck, hvor er det vildt!

Kom.

Vent på mig henne ved døren.

Min far er på arbejde, men vær stille. Mine søskende sover.

Her.

Hvordan vidste du, at pink var min yndlingsfarve?

- Lad være. - Nej. Stå stille.

Du skal lige prøve at høre det her.

Du behøver ikke nødvendigvis at kunne lide det, fordi jeg har lavet det.

Nej?

Den her er god.

Sara? Sara?

- Smut nu. - Sara, er det dig?

Jeg kommer nu, August.

Hej.

Hej.

- Jeg vil gerne gå med Sara i dag. - Ja.

- Hej, skat. - Vi begynder oppe ved kystvejen.

Jeg var allerede hjemme ved ettiden.

Jeg drak ikke særlig meget og dansede kun med Thea.

Det var ikke noget vildt på nogen måde.

Du er en klog pige. Du ved, hvad der er rigtigt.

Brug tid på forkyndelsen.

- Hej. - Teis er på. Han spørger efter dig.

- Skriv til ham. - Nej, jeg vil ikke.

Gør det nu, Sara. Det første, han spurgte efter, var dig.

Jeg gider ikke.

Nej, Thea! Hvor er du dum.

Nårh!

Nej ...

Nej, Sara.

- Hej. - Hej.

Er du sulten?

- Kaffe? - Er det okay, vi går lidt rundt?

Det er så fedt, der ikke er nogen, der kender mig her.

- Hvad er det? - De andre tror, jeg laver lektier.

- Hvor gammel er du egentlig? - Hvorfor?

Der er noget ved dig, der virker ældre, men jeg tror, du er ret ung.

- Du er selv ret gammel, er du ikke? - Jeg er lige fyldt 23.

Okay. Og så hænger du ud til fest med sådan nogle som os.

Jeg er 17.

- Er du lige fyldt? - Jeg fejrer ikke fødselsdag.

Hvorfor ikke?

Hej, Sara.

Hej, Jonas.

Det er min storebror, Jonas. Det er en af mine venner Teis.

- Hej. - Hej.

Jeg synes nok, jeg kunne kende dig. Du er søreme blevet høj.

Går det godt?

Jo, okay. Jeg er begyndt på universitetet.

Hvordan går det med de andre? Har Elisabeth det godt?

Fint.

- Og August, er han skudt i vejret? - Han er stadig lille.

Du får lige min nye adresse. Jeg er flyttet et par gange.

Tak.

Hav det godt, ikke?

- Hvornår har du sidst set ham? - Et år siden.

Og resten af din familie ser ham heller ikke?

Hvorfor ikke?