The China Hustle

Lad os så indlede en lang march sammen…

…ikke i tæt gåsegang…

…men ad forskellige veje, som leder til samme mål.

Målet om at skabe en verden med fred og retfærdighed…

KØB

…hvor alle står side om side med samme værdighed.

For det første, er vores markeder allerede åbne for Kina.

Aftalen her åbner Kinas markeder for os.

Vores forhold med Kina er meget positivt…

…og indviklet.

BØRSVÆRDI: 150 MILLIONER

Det frie marked er altafgørende for verdens økonomiske vækst.

Jeg indgår en aftale, mange fantastiske aftaler for Amerika.

Stol på det.

INVESTORER SNØD SIG TIL MILLIONER

Hvad er kapitalisme?

Er det et økonomisk system?

Eller er det en mekanisme, som vi kan bruge

til at tjene flere penge til os selv, og tage flere penge fra andre?

Jeg tror, dybest set,

belønner det dem, der arbejder hårdt.

Men det belønner også dem, som er villige til at…

…udnytte andre.

Der findes ingen gode mennesker i historien her…

…heller ikke mig.

Optager. Og jeg flytter klaptræet derover.

-Ja, det er fint. -Okay.

Hvad er dit tidligste minde?

MEDSTIFTER, GEO INVESTING

Der snørede du mig.

Gjorde jeg det?

Jeg forventede ikke det spørgsmål.

Jeg ved ikke, hvad mit tidligste barndomsminde er.

Jeg var nok to år gammel og afslørede et svindelnummer.

Dette er Dan David.

Første gang vi mødtes,

fik vi et par drinks i en TGI Fridays på Penn Station.

Han fortalte mig en uforglemmelig historie.

DET NATIONALE GÆLDSUR

Før støvet lagde sig over det økonomiske sammenbrud i 2008,

havde Wall Street allerede en ny måde at svindle folk på.

De iscenesatte et verdensomspændende fupnummer.

Denne gang var den grundlæggende løgn fuldt ud lovlig.

Denne gang havde forbrydelsen hjemme i Kina.

Dans del af historien begynder langt fra væk Wall Street.

Han og partnerens Majs lille investeringsfirma

var lige bukket under i børskrakket.

15:00.

Folk med hedgefonde i 2008 lukkede dem og startede en ny.

Chris, hvad så?

Jeg er ved at afslutte mit arbejde.

Vi besluttede straks ikke at gøre det.

Vi tjener pengene igen til alle.

De fik hurtigt brug for stor profit.

Men med hele Vesten på randen af en ny depression,

så fremtiden sort ud.

Ikke alt så dog håbløst ud.

Folk med viden rettede Dans blik mod Kina.

Markedet eksploderede.

Kinas var det eneste marked, som folk troede, ville stige.

Det bliver verdens største økonomi. Lad os investere.

Det var helt

anderledes end, hvad jeg havde troet.

Det var boomende.

Der findes visse byer, som man besøger igen efter et års tid,

med splinternye forretningsområder,

som ikke fandtes førhen.

-Meget dynamisk. -Guldfeber.

Der var næsten ingen virksomheder, hvor man kunne investere i 2009,

der havde hjemme i Kina, som man mistede penge på.

Set med amerikanske øjne,

tænkte man: “Du milde.

Kina er virkelig landet med lynhurtig økonomisk vækst.”

Jeg tænkte: “For søren,”

“Amerikas århundrede er ovre. Det er her, det foregår.”

Alle ville have et stykke af Kina.

Der var bare et problem.

Udlændinge kunne ikke investere direkte på kinesiske markeder.

En lille californisk bank, Roth Capital, trådte ind i billedet.

Roth fandt en niche, de store banker havde overset,

hvor de noterede små kinesiske firmaer direkte på den amerikanske børs.

Nu kunne Dan og andre som ham tage del

i Kinas økonomiske mirakel.

Bankens unge sælgere kunne score kassen

med den rette salgssnak.

“Hej, Jed. Hvordan går det?” “Fint. Hvad har du så?”

“Tja, vi kigger på et nyt firma.

Vil du høre om en transaktion?”

To dage senere. Fem dage senere. “Interesserer det dig?

Vi mener, virksomheden er det værd efter opkøbet.

De noteres på navn. Hvad synes du?”

Hvis de trækker renter, tilhører de dig.

“Ja.” “Ja.” “Jo, jeg er interesseret.

Skriv mig ned for to millioner.”

“Ok, fantastisk.” Og det var alt.

Jeg prøvede at svømme med strømmen.

Tænk på en løbende flod.

$21.000.000? Det er et ret godt honorar.

Lad os sige, det er…

“Jeg er bekymret over, tallene fra Kina ikke holder.”

Tja, det spørgsmål fik jeg aldrig.

Ingen spurgte om det.

Roth er en lille investeringsbank fra Californien.

For nogen er det et foreningshus.

Roth Capital ville støtte mindre virksomheder,

og promovere dem på markedet.

De voksede uden tvivl i 2010, 2011.

Roth var kendt for at indgå aftaler i Kina på det tidspunkt, vi var interesserede.

Vi deltog i et par af deres konferencer. Det var en god tid.

Roth Capital Partners har organiseret konferencer

i Californien i årevis.

Nok den bedste konference i Amerika.

Virksomheder, man aldrig har hørt om,

snakker med folk om penge.

Deres forretningsmodel var ret enkel.

Det var et stort show på tre dage. Med 100, 150 firmaer.

Og direktørerne ville sige:

“Af seks, syv, otte eller ti årsager,

tror vi, vi vil øge indtægterne med 75 procent næste år.”

I de sidste år er Kina gået fra at være interessant til vigtig.

Og så er det tid til underholdning.

Snoop Dogg, Billy Idol,

dansere, isskulpturer, toga-fest,

busser, toge, fly,

og så baijiu, som ligner motorolie på dåse.

Man drak og drak.

Man gan bei, man skåler med nogen,

og de skal skåle med en anden.

Og så videre.

Kineserne ville se, hvem man var.

Og visse følte, jo mere fuld man blev,

des mere af ens sande natur kom frem.

Toastmasteren ved disse konferencer

var ofte bankens stagediving ordstyrer, Byron Roth.

En fyr, som startede med råvarehandel,

da han var 16.

Faren ejede slagtedyr.

De bød på kvægauktioner.

Han var ikke en usofistikeret mand.

Vi adskiller os fra andre. Sådan er vores investeringsfirma.

For Byron Roth og Matt og Dan, var det tid til at feste.

Mellem 2006 og 2011,

hostede Roth adskillige konferencer og skaffede millioner til kinesiske firmaer.

Roth var ikke alene om at tjene stort på Kinas boom.

I New York arrangerede det lille firma Rodman & Renshaw

investeringskonferencer, der var lidt anderledes,

centreret omkring deres berømte formand, general Wesley Clark.

Han hjalp med at forhandle fred mellem ærkefjender på Balkan,

og ledte en multinational styrke, som stoppede terrorkampagnen.

Wes Clarks liv er blot en amerikansk historie.

Men han vil være en enestående amerikansk præsident.

Først vil jeg bede dig fortælle os, hvem du er,

fortæl om din baggrund.

Jeg er Wes Clark, pensioneret general. Med eksamen fra West Point i 1966.

Gik på Oxford. Var i Vietnam. Blev såret.

NATO’s næstkommanderende for Den Fælles Forsvarsstyrke i Europa.

Stillede op til præsidentvalget i 2003-2004.

Arbejder nu med investeringsbanker.

Rodman & Renshaw havde haft problemer.

Efter årevis af ledelsesuro erklærede de konkurs sidst i 90’erne.

Men med Clark som deres ansigt udadtil,

gjorde de comeback som en respektabel bank,

holdt fester, solgte kinesiske aktier.

De inviterede typisk præsidenter, tidligere præsidenter, Colin Powell,

Diana Ross, Henry Kissinger…

En time eller to med Henry Kissinger,

George Bush eller Wesley Clark…

Hold da op. Som om man træder ind i videnskabens indre helligdom,

når 90-årige Kissinger vrøvler løs.

Man kan se taktikken. De lejer et navn i en time eller to.

De folk arbejder for et honorar. Sådan tjener de penge.

Godt for dem, hvis talerne er berømtheder.

I de seks år Clark var formand,

bragte Rodman & Renshaw over 40 kinesiske firmaer til Amerika

med en samlet værdi på over 31 milliarder dollars.

Mens Rodman og Roth opkrævede penge for at bringe kineserne til USA,

kom deres lønningsdag med firmaernes notering

på de vigtige aktiebørser.

SOLGT

Deres analytikere ville anbefale de risikable aktier,

og deres sælgere, som Matt,

ville promovere dem på investeringsnetværket.

Når aktierne gik i vejret, kunne banker og insidere tjene kassen,

og efterlade andre med de overvurderede aktier.

Problemet med at børsnotere et firma var,

det normalt krævede audit og offentlig kontrol.

Men bankerne fandt en vej uden om.

De fandt en bagdør, de kaldte kaldes omvendt fusion.

Den er dollardenomineret, handles onshore,

New York Stock Exchange, NASDAQ.

Det er som regel et skuffeselskab

med offentlig handel af aktier på et fiktivt grundlag.

Man skal tage til Nevada.

Mange blev startet som mineselskaber eller lignende.

Og de eksisterede bare og ventede…

…på at finde den rette partner til fusionen.

Man skal bruge skuffeselskabet.

Omvendt fusion fungerer således.

Et kinesisk firma, som vil ind på amerikanske børser,

fusionerer med et selskab i USA, som ikke er aktivt mere,