The Limehouse Golem

Lad os begynde, mine venner...

...fra slutningen.

John?

John!

Efterlod han ingenting?

Intet brev? Hvis han ville forgifte sig, burde han efterlade et brev.

At han brændte sine papirer, vidner nok om hans sindstilstand.

Undskyld, mrs Cree. Jeg ved, det ikke er det mest passende tidspunkt...

Jeg er en stor beundrer af Deres arbejde.

Jeg kiggede i køkkenet, sir. Det her var alt, jeg fandt.

Jeg er bange for, at det passer. Der var rester i glasset på sengebordet.

Det har ikke været i det. Hans aften- tonikum blev tilberedt af mrs Cree.

Aveline...

Tilberedte De ikke drikken?

De tror vel ikke for alvor på, at jeg forgiftede min mand?

Hun kan ikke have gjort det. De havde et voldsomt skænderi i går.

-De var ikke på talefod. -Aveline, hvad er faret i dig?

-Lad mig forklare. -Jeg beklager.

Det må De gøre hos Scotland Yard.

En kvinde er anklaget for at have forgiftet sin mand.

Men ikke en hvilken som helst kvinde...

Lille Lizzie, varietéernes yndling.

Men byen var betaget af den grufulde Limehouse Golem.

Hvem var han? Hvem ville blive hans næste offer?

Golem havde sidst slået til dagen inden, hun blev anholdt-

-og hans navn var på alle londoneres læber.

-Hvor mange er døde? -Fem.

Butiksindehaveren mr Gerrard, hans hustru Mary, deres tjenestepige-

og deres to børn.

Det er vel ikke nummer 29? 29 Ratcliffe Highway?

-Jo, og så? -Ratcliffe-mordene? John Williams?

-Det var lidt før min tid. -Og min. Det er 70 år siden.

Inspektør Roberts! Kan De bekræfte, at det er Golem?

-Tror De, at huset er forbandet? -Tag det roligt, d'herrer!

I må stille spørgsmål til min kollega, kriminalinspektør Kildare.

-Han overtager sagen. -Hvordan staves Kildare?

-"Overtager"? -Jeg træder bare til side.

Offentligheden vil beroliges. Hvad er da bedre end nyt blod?

Kan De efterfølge den store Roberts?

Hvordan mange flere må dø, inden I fanger ham?

Inspektør Kildare, passer det, at dette er Deres første mordsag?

Af vejen.

-Bliver ligene vist frem i dag? -Tjenestepigen blev fundet der.

-Fandt De fodspor? -Det halve Limehouse var mødt frem.

-Hvilket offer lå der? -Ingen. Golem flyttede det selv.

Hvis tjenestepigen blev dræbt først, hvor er så liget?

Vi bar hende ovenpå. Der kan vi holde pøblen på afstand.

-Ikke alle er vel journalister? -Nej, folk ønsker underholdning.

Den eneste forskel på her og helvede er vejret.

Kriminalinspektør Kildare tager over efter Roberts.

Sig, at den idiot skal lukke mig ind! Jeg er fra Evening Post!

Er det tjenestepigen?

Undskyld, jeg har aldrig set noget lignende.

Heller ikke jeg.

"Observatøren spilder ikke mindre blod end den, som uddeler slaget."

-Lactantius. -Imponerende, sir.

Sandheden har det med at blive hængende i hukommelsen.

De, som ikke forhindrer uretfærdighed-

-er lige så skyldige som gerningsmanden.

Det er en besked. Til os.

Bevis fra John Cree-sagen. Giftmordet.

Sikke en uge du har haft. Først Limehouse Golem og nu det her.

Jeg hørte, at Kildare spurgte efter dig.

Ja, jeg ved ikke, hvad han ville. Vi går hele tiden forbi hinanden.

De gjorde ret i at give ham Golem.

Han ville være Roberts' foresatte nu, hvis det ikke var for de rygter.

Dem om, at han ikke er typen, som gifter sig...

Mænd. Det var måske før din tid.

Kom ind.

-Jeg fik Deres besked. -Jeg har fået tildelt en betjent.

En med Deres viden om Limehouse kan blive et aktiv.

-Men De svarede aldrig. -Jeg kom to gange. De var her ikke.

Jeg var i Limehouse for at lede efter vidner. Uden resultat.

-Hvad leder De efter? -Jeg prøver at forstå.

Golem er en galning. Hvad er der at forstå?

Selv i galskab er der logik. Her er ingen. Han slagtede en hel husstand.

Ugen inden, den prostituerede Alice Stanton. Inden da, Solomon Weil.

Han var en gammel, lærd mand.

-Du godeste! Er det her...? -Ja.

Placeret på siderne af en bog om jødisk folketro, som et bogmærke.

"Legenden om Golem." Var det sådan, pressen fandt på det?

-Morderen satte pris på det. -De første to var gadens piger.

-"Old Salty". -Hun hed Jane Quig.

Der mangler sammenhæng.

Mænd, kvinder, unge, gamle, jøder, kristne, rige og fattige.

-Han holder måske bare af at dræbe. -Nej.

Jeg vil vædde med, at han fortæller en historie.

Hvis vi kan lade os synke til hans helvedeskreds, kan vi forstå den.

De spildte Deres tid i tyveri-og bedrageriafdelingen.

Jeg er nok snart tilbage der. Det er åbenbart planen.

-Hvad mener De? -De bruger mig som syndebuk.

De vil ikke risikere Roberts. Jeg kan undværes.

De kan beskytte deres gulddrengs ry, og offentligheden...

...får sin blodtørst stillet.

Som jeg sagde i Limehouse, får de aldrig nok af det.

"Observatøren". Han mener ikke os, men offentligheden.

De vil se blod, og Golem forsyner dem med det.

-Ja, sådan må det være! -Tror De? Jeg er ikke så sikker.

Skal vi gå en tur på biblioteket?

Nå, citatet om gladiator-arenaen. Det blodtørstige publikums skyldfølelse.

De kan have læst det andetsteds.

Essayisten Thomas de Quincey citerede det. Interessant for folk som Dem.

-Hvad hedder værket? -"Mord Som en af De Skønne Kunster."

En satire om Ratcliffe Highway-mordene i 1811.

-Bør vi tale med denne de Quincey? -Han har været død i 20 år, Flood.

Hvad er det?

"...tog kniven og skar fra venstre mod højre..."

Efterladt til at rådne op... At dræbe en hore...

"GOLEM"

"Den 9. SEPTEMBER 1880." "Den 23. SEPTEMBER 1880."

-Hvem har sidst lånt denne bog? -Dette er en læsesal.

Så intet forlader bygningen? Fører I besøgsregister?

Ja, men det er umuligt at vide, hvem som læst hvad og hvornår.

Hvem var her den 24. september?

-Fire mænd besøgte læsesalen. -Nogen har ført dagbog i denne bog.

Var De her? Jeg må bede om en prøve på deres og personalets håndskrift.

-Samt de fire navne. -Selveste Dan Leno?

Og Karl Marx og George Gissing. Hvis De kender til filosofi og litteratur.

Hvad ved De om John Cree?

Hvis det er den John Cree, som jeg tænker på, er han død.

Læg dagbogen i mit arkiv.

Find ud af alt, De kan om George Gissing, Karl Marx og Dan Leno.

Jeg efterforsker den døde. Hvis han var Golem, er Londons problemer ovre.

De siger, at Deres mand var i en tilstand at fortvivlelse-

i ugerne før sin død.

Min mand havde brugt flere år på at skrive stykket "Misery Junction".

Det blev ingen succes. Han kom sig aldrig over det.

Alligevel brugte han hver dag i British Museums læsesal...

-...med at læse og skrive. -Humør og vaner er ikke det samme.

På dødsdagen beskrives han af bibliotekaren som "i godt humør".

Min mand viste ofte en falsk facade.

Og det er jo noget, De kender til, ikke sandt, mrs Cree?

At spille en rolle?

-Jeg optrådte i varietéshows. -Og den rolle De spiller her i dag?

Den som en respektabel og veluddannet kvinde?

-De blev født uden for ægteskabet. -Ja, sir.

Som barn syede De sejldug-

-og tilbragte megen tid sammen med mænd.

Jeg kan forsikre Dem for, at jeg var et gudfrygtigt og uskyldigt barn.

Min mor bad mig levere sejl til havnen.

At møde mænd kunne ikke undgås.

-Værsgo. -Bar du det selv hertil?

-Dine stakkels hænder, Lizzie... -Mor siger, jeg passer til teatret.

Du kan lige vove at gå til teatret. Sejlene laver ikke sig selv.

Jeg holder af komikerne. Charlie og jeg skal se Dan Leno.

Ikke sandt, Charlie? Når jeg er ældre?

vagter og dragere flokkedes, ja et helt bundt

men hun sagde, at hun aldrig har i sengehalmen rullet rundt

Dan Leno er ikke så fræk. Har Charlie lært dig det?

Lad ikke din mor høre det.

-Hvad betyder det? -Det kan jeg vise dig.

Min mor vil have, at jeg kommer hjem, når jeg har fået pengene.

Pengene er i min hytte.

Hvorfor tog det så lang tid?

Har en mand lagt hånd på dig?

-Din løgner. -Jeg faldt.

Kom her.

-Hvad har jeg gjort forkert? -Mor...

-Har jeg ikke opdraget dig? -Nej, jeg beder dig!

Kom her.

-Skal jeg ikke i himlen? -Det sted holder dig ude af himlen.

Så er det nok, mrs Cree!

Retten er hævet til efter frokost!

Har nogen fra avisen The Era været her med en pakke?

Ingen pakke, kun det her.

John Cree.

Jeg fandt ingen håndskriftprøve fra Crees gamle arbejdsgiver.

De beholder ikke reporternes bidrag. Her er dog et nyere fotografi.

Og jeg har bedt om alt på Gissing og Marx.

Udmærket. Se, om de har noget om Leno.

"Den 5. september 1880."

"Det var en smuk, lys aften, og jeg kunne mærke et mord trænge sig på."

Da det var min første forestilling, valgte jeg at hente inspiration-

-ved et besøg på stedet for de udødelige Ratcliffe Highway-mord.

For et halvt århundrede siden blev en hel familie sendt i evigheden-

af en mand ved navn John Williams.

En mand, Thomas de Quincey beskrev som en kunstner af ypperste klasse.

Nu blev stedet for hans største værk dog besudlet af brugte klæder.

Vi har desværre lukket.

Undskyld, døren var åben.

Det gør ikke noget. Jeg kommer igen.

Men jeg var en begynder, en dubleant. Endnu ikke klar til den store scene.

En kunstner må stræbe efter perfektion-

-og i aften ville jeg begynde med en lille privat generalprøve.

-Gin? -Har du ikke fået nok?

Du må holde dig vågen, ellers går du glip af alt det sjove.

Hun anede min plan fra begyndelsen og tilbød sig villigt-

-velvidende, at verden snart måtte konfrontere-

-den misere, som hendes slags forårsagede.

Jeg tog hende øjne ud, ifald billedet af mig var indprentet i dem-

-og vaskede blodet af med ginnen i hendes natpotte.

Min første optræden var afsluttet.

Jeg er kriminalinspektør Kildare fra Scotland Yard.

-Vil De håne mig for min oprigtighed? -Tværtimod. Jeg beundrer den.

Det er alt for let at tro, at de succesfulde aldrig har lidt.

For at citere den store Dan Leno: "Nu skal vi til det igen."

Jeg frekventerer desværre ikke varietéer.

Han portrætterer kvinders lidelse. Mit køn er vant til uretfærdighed.

Vi forventer det. Til sidst trækker vi blot på skuldrene af det.

Jeg troede, at han var komiker.