Kandis For Life (Kandis for livet)

Hej, Johnny.

Jeg har lyst til at sige til dig, hvor meget din musik betyder for mig.

Den har faktisk reddet mit liv op til flere gange.

Jeg tror, I hjælper flere mennesker, end I selv tror.

- Er du Kandis? - Det er jeg da.

- Vi skal have en krammer. - En krammer?

- Kom. - Jeg vil ikke have dem med.

Er du rolig, Per?

Det er en omvej. Hey! Kan du komme her?

Hvor skal vi så gå hen? Ind i stuen?

Læg dig ned. Kom så. Læg dig helt ned. Kom.

Jonas, vil du fortælle mig, hvordan du er havnet i den her Kandisverden?

Ja.

Da jeg var 14 år, da skete der det -

- der ikke skulle ske i den alder, men min far, han gik bort.

Det tog jo virkelig hårdt på både min mor og mig.

Min mor gik til Kandiskoncerter for at få tankerne et andet sted hen.

Så begyndte det at blive oftere og oftere.

Til sidst blev hun nærmest afhængig af det.

Hvis man kan sige det sådan.

Ja. Kom herop.

- Der må være en, der passer. - Næ.

Tror du ikke?

Det er den der.

Jeg var så langt nede, at jeg bare sad derhjemme.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Jeg var virkelig deprimeret.

Jeg ville ende det hele.

Det fandt min mor så ud af.

Først var jeg bare med til nogle koncerter.

Jeg kan ikke huske, hvordan det skete.

Min mor eller jeg spurgte, om jeg kunne hjælpe lidt til.

Nu måtte jeg hjælpe med til noget stort -

- hvor flere hundrede mennesker faktisk står som publikum og kigger.

Det var første gang, jeg havde oplevet det.

Velkommen til Kandis Fanklub.

Håndklæder. Hov!

Så nu kan de bade med Kandis.

Vi har fået Kandis' smarte g-strengstrusser.

Jeg drikker ikke vin, men jeg har den selvfølgelig stående.

Folk, der drikker vin, de siger, det er en god rødvin.

De er sgu bedre end psykologer. Man bliver glad i låget.

Man kan ikke andet, når man hører deres musik, så...

Flere har taget til Kandis for at få det bedre.

Lange hede nætter danser vi i måneskin.

I 30 år har Kandis spillet op til dans og glæde.

Det skal fejres med en jubilæumsturné.

På internet, da fandt jeg først fidusen.

Med 180 koncerter i Danmark -

- rejser Kandis rundt og spreder livsglæde. Også i en by nær dig.

Hvem tænder stjernerne, når nattens mørke kommer?

Se mere på kandis. Dk og køb dine billetter allerede i dag.

30 år på bagen, Johnny. Godmorgen og stort tillykke med jubilæet.

Du sagde til mig lige før: "Fansene er vores arbejdsgiver."

De betyder alt, så dem har vi altid været gode til at tage os godt af.

Mange af vores kollegaer går bagud af scenen.

Vi går på forkanten og ned til folk og tager billeder og en hurtig snak -

og skriver en autograf.

Uden publikum og fans er der ingen fest.

Når det regner om dagen

gør det ikke noget.

Det gør ikke spor

at jeg bliver lidt våd.

Men når det regner om natten

ned ad min kind

så' det mig

der græder dybt i mit sind.

- Er du klar? - Ja.

Hej, her er Johnny... Nå!

Hej. Her er Johnny fra Kandis. Vi har været i "Go' Morgen, Danmark".

Vi får lov til at fejre vores 30-årsjubilæum.

Godt. Så tænkte jeg, at du kunne spørge:

"Jeg vil gerne høre jer derude, hvad jeres yndlings-Kandissang er."

Ja.

Og så vil jeg gerne høre, om I har en favorit-Kandissang.

Jeg er meget spændt på at høre, hvad det kunne være.

Jeg tror, vi sætter den foran der. Dér foran.

- På langs eller skrå? - Sådan.

- Min gamle ven. - Johnny Hansen.

Jeg har fået lavet en tatovering.

- Har du? - Ja.

Den håber jeg, du bliver glad for. For din skyld og for Kandis' skyld.

"Rejsende i livsglæde". For satan, Henning!

- Ja. - Fantastisk.

Ja, synes du ikke det?

600 kr. For Kandis og 800 kr. For...

- Er der andet, jeg kan hjælpe med? - Meget gerne.

Johnny! Johnny!

En lille ring af guld med kærlighed fra mig

en lille ring, der viser, at jeg elsker dig.

Men alting ændrer sig, du rejste væk fra mig

men jeg skal aldrig nogensinde glemme dig.

Nu kommer der ældre herrer og damer. Skal vi have en tur på tyren?

Du glæder dig, hver gang du ser os. Er det ikke rigtigt? Det ser flot ud.

Det er mig. Tak skal du have. Du får lige en krammer.

Der har været en før mig.

Ja.

Der er en stol lige her foran mig, som Johnny sad på -

- da han skrev i vores gæstebog. Den har været flyttet.

Men den er ikke blevet gjort ren, siden Johnny har siddet på den.

Og sådan bliver det ved med at være.

Hej, Johnny.

En del af livet er at have de rigtige venner.

Og det føler jeg, at I drenge er for mig.

Dit venskab -

- det håber jeg kan vare ved i mange år endnu.

Hvordan kan man have så meget kærlighed til en, man ikke kender?

Ja, det er svært at sige, men det er simpelthen hans...

Det er hans personlighed. Det er den måde, han er over for folk.

Han har jo selv haft stor modgang her for nogle år siden, ikke også?

Det må have været svært for ham.

Jeg kan leve mig lidt ind i, hvordan han har haft det, men...

- Tænker du stadigvæk på det? - Ja. En gang imellem.

Johnny, den helt særlige forbindelse, der er mellem dig og dine fans -

- kan du ikke fortælle mig lidt om det?

Vores fans, det er et mysterium.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det.

Du skal være tro mod det publikum, du har.

Så skal du give dem, hvad de forventer -

- hver eneste gang du er ude at spille.

De får en krammer, om det er høj eller lav, rig eller fattig.

Nogle har hørt os nogle og 80 gange på et år.

Nogle havde hørt os 400 gange på tre år.

Der er nogle, der er ret dedikerede -

- og lever sig fuldstændig ind i den der Kandisverden.

Men inde i den verden er der jo ikke kun lykkelig kærlighed og livsglæde.

Du synger jo også om en smerte, som du selv har oplevet.

Jo, jo. Jo, jo, det...

Det er en smerte, min familie og jeg har -

- som vi må lære at leve med resten af vores liv.

Jeg fatter ikke, at man kan forlade to teenagepiger på 12 og 16 år.

Jeg fatter det ikke. Det skal jeg nok heller ikke, men...

At man kan have det så dårligt, at det er det eneste rigtige.

At man føler, at min familie har det bedre uden mig...

- Så lagde hun et afskedsbrev? - Ja, det gjorde hun.

Hun skrev, at vi var jo ikke gode til at tale sammen -

- de her dybere samtaler. Det vidste jeg jo godt, så...

Ellers så var det egentlig kun gode ting.

Så du ved ikke, hvordan hun havde det.

Nej, det ved jeg faktisk ikke. På facaden var alting godt og fint.

Derfor kan du jo godt have smerter inde bagved.

Her har vi lille Caroline, og der har vi storesøster Cecilie.

Salig fred, himmelsk fred...

Min barndom og fængsel har gjort, at jeg ikke viser mine følelser.

Jeg fandt ud af via Kandis, at uanset hvad jeg skal forklare -

- kan jeg altid finde en sang: "Det er det, jeg føler."

Så jeg behøves ikke at skulle vise følelser.

Jeg kan lade sangen sige det for mig.

En mand i det miljø, jeg var i, fortæller ikke, man hører Kandis.

Det gør du slet ikke inde i fængslet.

Jeg sad på den åbne afdeling, så om dagen var døren jo åben.

Døren blev låst kl. 20, og så blev den åbnet igen kl. 7 om morgenen.

Da har man tid til at tænke. Hele tiden.

Den værste dag i mit liv, da havde jeg besluttet, at det skulle slutte.

Det var en fredag.

Jeg pakkede min gamle bil, og min hund skulle med mig.

Han har været med mig hele tiden, lige fra han var hvalp.

Jeg får en energidrik og nusser lidt med ham -

- og går så ud af bilen og tager røret i udstødningen -

- og ind ad bagvinduet og lægger håndklæder om, så bilen er tæt.

Jeg sætter mig ind og starter bilen og den der sang.

Min kære ven deroppe, der er du

men din stemme, dit smil og dit væsen mangler vi her.

Mangler nu.

Så kan jeg godt mærke, at jeg begynder at blive lidt tummelumsk.

Så kigger jeg over på Rocky. Han snakker til mig. Han siger til mig:

"Far, vi skal ikke væk. Vi skal kæmpe nu."

Nu kan jeg næsten begynde at... Det var hårdt.

Jeg slukker bilen og åbner dørene og får frisk luft.

Så er det, at jeg ringer efter hjælp.

Hvordan kan det være, det var den sang, du satte på i bilen den dag?

Fordi Hotel Himmel, det var jo der, jeg skulle hen.

Som jeg siger: Hver sang kan fortælle et eller andet.

Det var jo et hotel, jeg skulle op til. Jeg skulle op og have fred.

Jeg skulle sidde og nyde det. Deroppe er der ingen regninger.

Der er ikke nogen husleje, der skal betales.

Jeg skulle op til Hotel Himmel.

Tak, Johnny. Tak for det.

Er det dig igen? Vi skal snart ind og spille igen.

Jo, jo, jo, jo, jo. Ja, ja. Ja.

- Har du tid, Johnny? - Smil til fotografen.

- Må jeg ikke også få en? - Jo, jo. Ja, okay.

Det er nr. 2, og vi bliver gladere og gladere.

- Det kommer sgu aldrig op. - Jo, jo.

- Hvem lavede I det for? - Det var nede i Istanbul. Tyrkiet.

Storebælt? Ja.

Johnny har hjulpet mig igennem en stor sorg, uden at han vidste det.

Han var meget overvældet over, at han også kunne det. Så sagde jeg:

"Du kan alt, Johnny."

Der skete noget, da jeg så Johnny første gang.

Det ville vare om ikke andet så for livet, og det gør det også.

Man skal virkelig koncentrere sig, når man kigger ind i de blå øjne.

Man kan ikke være bekendt at kigge ned i gulvet.

Man skal prøve at koncentrere sig, men det er fandeme svært.

Hvad føler du, når du kigger ind i hans øjne?

Det hører privatlivets fred til. Det tror jeg, det gør. Det gør det.

Jeg har skrevet en roman om Johnny.

- Ja, det har jeg. - Fortæl lidt om det.

Nej, det kan jeg ikke, og det gør jeg heller ikke.

Det er alt for krydret til jer og også til Johnny.