The first 170 lines.
Det er kun en tredjedel madrester og to tredjedele haveaffald -
- altså blade, hø, strå og savsmuld. Men vi får ikke så meget haveaffald.
Hvem får vi det af?
Vi får donationer fra snedkeren, men vi har altid brug for haveaffald.
Lad os se, hvad vi kan gøre.
Før havde vi en kompostguru. Ernie. Det var ham, der skabte det her.
Han oplærte alle gartnerne i ratioen af mad- og haveaffald og sådan.
En søndag kom han herhen -
- bærende på kaffegrums fra caféen på den anden side af gaden.
Han standsede lige der.
Vi spurgte, hvad der var galt, men han sagde ingenting.
Han stirrede bare tomt på os, faldt om og døde.
- Du godeste. Hvor trist. - Ja.
Men han ville gerne komposteres, når han døde, og han fik sin vilje.
- Det vidste jeg ikke, at man kunne. - Jo da.
- Han er vel ikke i den her kompost? - Han er over hele haven.
Du laver sjov, ikke?
- Ja, det var for sjov. - Okay. Skægt.
Så begynder det. Okay, Chick, jeg skal møde en mand angående...
- En hest? - Jeg skal sælge ham noget pot.
- Tak, Chick. - Det var så lidt.
Er det din hund?
Uha, du er en sød hund, hvad?
Nå, er du sådan en? Jeg kender godt din slags.
Nå, jeg er nødt til at smutte. Vi ses.
Hov, hov! Hvad laver du, makker? Det der er farligt.
Hvorfor følger du efter mig?
Makker! Hvorfor følger du efter mig?
Hvad laver du?
Okay...
Du er da den stædigste hund.
Væk fra gaden. Du er sgu da bindegal.
Hun vil have optaget alt. Selv komposteringen, hvad det end siger.
Vi vil ikke se hende dø, men familiekonflikten er en historie.
Har vi lavet noget om genbrug, men i et bredere perspektiv?
Hvad med rigtig genbrug? Kender I til genbrug her i huset?
- Genbruger de ikke? - Jeg troede, det var sandt.
- Det bliver sorteret nedenunder. - Nej, det gør ej!
Vi tror, vi genbruger, men vi lever på en løgn.
Du er den eneste, der troede, vi genbrugte.
- Jeg troede, alle vidste det? - Ikke mig.
Jeg kan godt lide, at nogle ikke ved det.
Det føles som at fortælle, at julemanden ikke findes.
Det må man ikke sige i radioen. Det gennemgår vi hver jul.
- Så glemmer vi det. - Et det-passer-ikke-program?
Der er en BDSM-test, som jeg tog. Jeg blev en "rebkanin".
- Åh gud. Hvad er det? - Det lød, som om vi burde vide det.
- Hvad er en "rebkanin"? - En, der vil være bundet under sex.
- Det vil mange kvinder. - Det er personligt.
Men det viser sig, at det ikke passer. BDSM-miljøet...
Vent. Du tog en test, der viste, at du var en "rebkanin" -
- men testen er ikke ægte. Er du ikke en "rebkanin"?
Jeg ved ikke, hvorfor jeg siger det.
Jeg vil tale om genbrug igen. Hvad med genbrug af et forhold?
- At vende tilbage til et forhold. - Det ved jeg intet om.
- Du har en historie. - Nej.
Mine forældre løj om deres skilsmisse.
- Seriøst? - Ja.
Da jeg var 17 år, blev de skilt -
- men ville ikke sige det, før jeg var færdig i high school.
Så de foregav at være gift.
- Boede de stadig sammen? - Ja, og foregav at være sammen.
Til skoleafslutningen, da jeg havde fået mit diplom -
- kiggede jeg op på mine forældre. De kiggede ikke. De sad og skændtes.
De så mig nok ikke på scenen. Pludselig så jeg min far.
Han stormede væk og gik op øverst på lægterne.
Han må have lænet sig mod et løst gelænder, for han faldt.
Der var ti meter ned. Men han overlevede.
Og min mor, der lod til at have opgivet min far -
- valgte at tage sig af ham, til han var kommet sig.
Og så giftede de sig igen.
- Gjorde det dem forelskede igen? - Ja.
- Nej! - En lykkelig slutning.
Jeg elsker lykkelige slutninger.
- Vil de mon fortælle om det på bånd? - Ja, selvfølgelig.
Det er virkelig stort for mig, far. Min første historie i radioen.
- Om, da du faldt ned fra lægterne. - Det er ikke nogen god idé.
Min far bad mig om at tale med min mor først.
Så jeg tror, min mor ved mere, end jeg gør. Måske er der...
Vi er nødt til at tage med. Hold op!
Jeg kan lide den lykkelige slutning.
Handler den om, hvordan sårbarhed gør os åbne for kærlighed?
Eller handler den om at acceptere folk på trods af deres fejl?
Det er en smuk historie.
Det var en smertefuld tid i mit liv.
Jeg er glad på dine vegne, men respekter mit privatliv.
- Vil du ikke overveje det? - Svaret er nej.
- Jeg må løbe. Han er her. - Giv Owen et kys fra mig.
Okay. Farvel.
- Hej, Smoothie. - Hejsa, Smoothie.
- Hvordan gik flyveturen? - Godt.
- Tak! De koster fem dollars stykket. - Åh gud...
- Du er ved at være på plads. - Tak.
Der skete det fedeste på arbejdet.
- Du, tillykke med årsdagen. - I lige måde, Smoothie.
Min mor fortryder vist, at hun giftede sig med far igen.
- Hvorfor tror du det? - Hun sagde noget i telefonen.
- Vil du have noget, Smoothie? - Nej tak, Smoothie.
- Skal vi fejre med middag i aften? - Ja. Men ikke noget med fint tøj.
Du bestemmer bare.
Skal vi ryge os skæve og bestille mad?
- Det lyder romantisk. - Jeg sms'er ham.
Jeg brød mig faktisk ikke om forløberen.
Men skal man arbejde med de film, bør man sgu tage sig sammen.
Du er altså ret tung.
Hvordan har du det deromme? Sidder du behageligt?
Det her er Bushwick.
- Er du færdig? - Der er så mange spørgsmål.
"Jeg kan lide at føle mig som et byttedyr, der jages af et rovdyr."
- Sådan har nogen det altså. - Jeg er vist færdig.
- Jeg er... - Jeg kan ikke vente.
99 procent vanilje.
- 95 procent far-mor. - Okay, farmand.
- Og 95 procent "rebkanin". - Den fik Elna også.
Hvad med dig?
Hundred procent jæger-byttedyr.
- Seriøst? - Ja.
- Hallo? - Hej! Jeg har en hund med. Okay?
Ja, tag den med ind.
- Mener du det? - Det er bare en hund.
Derfor handler jeg i butikker.
- Hej. - Åh, undskyld!
Slap af.
Det er helt i orden. Hej, skat! Hvad er der sket med dens øje?
Det ved jeg ikke. Den begyndte bare at følge efter mig.
Jeg har Indica og Sativa, penne, spiselige ting, hvad du vil have.
- Jeg vil så gerne have hund. - Siden hvornår?
Det har jeg altid ønsket mig.
Du arbejder konstant, og lejligheden er for lille.
- Ville jeg være en dårlig hundeejer? - Nej, men du har dyre-FOMO lige nu.
Frygt for at gå glip af opturen. Det var en rædsom vits.
Har I noget tørret kød eller sådan noget?
Det er forarbejdet. Det er nok ikke godt for en hund.
Cool, cool, cool... Okay, 120 dollars.
Jeg er elendig til at købe gaver, men denne gang har jeg...
ramt den lige i røven.
Tillykke med årsdagen.
- Det må jeg bedømme. - Jaså?
Den fik mig til at tænke på dig.
Hvad er der galt?
Hvad? Hvad er der galt?
Ups.
- Er det derfor, du tænkte på mig? - Du tager pis på mig.
- Det er faktisk sjovt. - Undskyld. Jeg tager mig af det.
- Hvad? - Jeg tager mig af det.
- Tager dig af det... Pis! Øjeblik. - Hvad er der?
Undskyld, det er bare... Jeg er bare lidt skæv.
- Må jeg sige det? - Ja.
Min mor havde intet valg. Hun måtte tage sig af min far -
- for det forventes af kvinder. Ellers var han blevet sur på hende.
Og så var jeg også blevet sur og alle andre ligeså.
Ja, måske for en stund, men ikke...
Jo, det giver fuldstændig mening.
"Hvis jeg tager mig af dig, bliver ingen vrede på mig."
Men... Jeg tror ikke, det er sådan længere.
Sådan er det for kvinder, Owen.
Ja, men du og din mor er vidt forskellige.
- Tiderne har ændret sig. - Ja, men...
Hele livet har jeg fået at vide, at mit formål var -
at tage mig af og støtte min mand.
Jeg kunne kun undgå det ved at knokle og lave noget vigtigt.
Så jeg blev arbejdsnarkoman og er egentlig ligesom min mor.
Jeg må gøre noget for at få andre til at elske mig.
Nej, det behøver du ikke. Jeg elsker dig, Smoothie.
Ja, det ved jeg. Og det er fuldstændig forsætligt.
Du er jo...
Du er slet ikke ligesom...
Jeg behøver ikke tage mig af dig. Du læser til sygeplejerske.
Og du har ikke så store ambitioner.
Du er den eneste mand i mit liv, som ikke tager mit formål fra mig.
No comments yet. Be the first to leave one.