The Diary (El diario)

Nelson.

Du skal ikke gå for langt, Vera.

Nej, nej.

Nelson.

Nelson.

Vera?

Vera, skat.

Han græder ikke mere.

Lad os lege med Nelson.

Vera?

Ingen hund.

Og du må ikke kalde ham Nelson mere.

Okay.

Tja...

Skat, der er morgenmad.

Har du pakket til skolen?

Ja, alt er klar.

Hvad er der til morgenmad?

The Diary

Vera, dine ting!

Du tog ikke engang din rygsæk med.

Undskyld.

Du må ikke åbne køleskabet, hvis lyset skaber sig, skat.

Det aftalte vi i går.

Men jeg er sulten!

Hvad laver du til mig?

Pizza.

Pizza?

To aftener i træk? Glem det.

Okay. Pizza og salat.

Pizza, salat, et bad og ingen mobil,

eller salat, mobil, bad og ingen pizza?

Jeg tager pizzaen.

Klog pige.

- Så tag et bad. - Godt.

Hej, Víctor.

- Sig til, når du er færdig, skat. - Okay.

Jeg prøvede at ringe

for at fortælle, hvordan det går med Veras timer.

Carlos siger, der sker fremskridt.

Hun taler meget mere og tilpasser sig sit nye liv.

Hun kan lide sit nye hjem, hvilket gør mig glad.

Men...

Det ved du allerede. Det tilbagevendende emne er Mariana.

De kan ikke enes.

Jeg behøver vel ikke spørge, men...

Beskyt dit forhold til Vera, ikke?

Og sig det til Carlos, så alle er enige.

Hvad ellers?

Nej, ikke noget.

Vi ses snart.

Jeg er færdig, mor.

VICTOR Jeg har travlt. Ringer senere.

Har hun nævnt hunden?

Hvor mange timer tilbage?

Jeg vælger den tredje mulighed.

- Ved du, hvad det er? - Nej.

Jeg elsker dig

til uendeligheden og tilbage.

- Er der ingen ende? - Ingen ende.

Hvad med at vi går i seng

og lader hvalerne stå til i morgen?

Aftale?

Godnat.

Vera.

Skat, gå tilbage til din seng.

Vera?

Jeg er med, Majo,

men kisten er ikke vores.

De tidligere ejere må have glemt den,

og de vil nok have den tilbage.

Okay. Ring. Tak.

En sidste ting. Lyset flimrer stadig.

Kan du sende nogen?

Tak.

Farvel.

Frue, hr. Víctor er her.

Ja, Pedro, luk ham ind.

Okay, frue.

Tak.

Skat!

Din far er her!

Vera?

Hej.

Jeg har pakket hendes tøj og pyjamas.

Og Fanti, ikke?

- Fanti. - Fanti.

Åh, Fanti. Vera!

Vi gider ikke sidste uges optrin.

Nej. Hun tager ham med.

- Far! - Skat!

Kom her.

- Kom her. - Jeg kommer.

Se, hvad jeg har lavet.

- Til mig? - Ja.

Skat, den er fantastisk. Tak.

Er du klar til en fed weekend?

Ja, super klar.

Ja? Okay, først skal vi til...

Hestene.

Først gør vi dit værelse færdigt.

Okay, men kun dig og mig.

Ja, og Mariana vil hjælpe os lidt.

Mariana...

Så vil jeg ikke med.

- Hvad? - Jeg bliver hos mor.

Husk vores aftale.

Mor, alt er en aftale!

Du sagde, vi skulle være alene i weekenden,

og at vi skulle se hestene.

- Hvorfor lyver du? - Planer ændrer sig.

Planerne ændrer sig, skat.

Desuden er det kloge folk, der ændrer planer, ikke?

Kom, skat. Lad os gå.

Mor dig.

Ved du hvad? Du kan vælge en film i aften,

så laver jeg popcorn imens.

- Okay? - Hej...

Du tvinger dem til at være sammen. Kan du ikke være væk fra Mariana?

Men lyv ikke for hende.

Jeg lyver ikke for hende.

Og husk at ringe til Carlos.

Ja...

Når jeg kan.

Sig farvel til din mor.

"Farvel, mor!"

Hallo?

Ved du, hvis det er?

Den må da tilhøre nogen.

Ja.

Ja, så gør jeg det.

Farvel.

Medicinen giver højere smertetærskel under tortur

Modstandskraften skabt af dødsangst overrasker mig

Jeg genkender udtrykket, når man har mistet kontrollen

UGE 9 SIDSTE FASE

Sidste fase

Deres sind modstår, men ikke kroppen

Dødstidspunkt! Kl. 3.34

Ja?

Alt er i orden.

Hvad?

Du kan ikke være i øjenhøjde med en otteårig.

Hvad er der sket? Hvor er hun?

Hej, skat. Hun har det fint.

- Og hånden? - Hun har det fint.

Lægen er ved at sy hende.

- Det var et rent snit. - Et rent snit?

Ja, undskyld.

Det var bare et øjeblik.

Jeg vendte mig mod køleskabet og...

Var hun ikke sammen med dig?

Nej.

Hun var med mig, fordi vi skulle lave frokost.

- Jeg lagde knivene væk. - Ikke dem alle.

Hør, Olga.

- Hun havde lagt dem væk. - Undskyld.

Kan du hente noget vand?

Bare rolig, ulykker sker.

Hun er også kommet til skade med mig.

Men nok til at ende på hospitalet?

Nej.

Hvad skete der?

Jeg ved det faktisk ikke.

Det står ikke klart.

Jeg skulle til at lave mad,

og hun ville skære løg.

Jeg sagde nej, og at det var farligt, så hun skulle lægge kniven.

Gjorde hun det ikke?

Nej.

Jeg tog kniven, lagde den i skuffen

og vendte mig mod køleren...

Da jeg vendte mig om,

havde hun skåret sig.

Så hun tog den og skar sig?

Bare sådan?

Vera Rodríguez Chavarría.

Var det med vilje?

Jeg aner det ikke.

Nej, det kan ikke passe.

Selvfølgelig ikke.

- God eftermiddag, jeg er dr. Mendiola. - Hej.

Kom med mig, tak.

Børn kan være rastløse og har ikke meget tålmodighed,

men det er vigtigt, hun ikke anstrenger hånden.

Ikke skrive eller tegne. Få hende til at spise med venstre.

Gå til lægen om tre dage. Okay?

Okay.

- Mange tak. - Selv tak. Undskyld mig.

Hun vil nok med mig, men hun kan ikke.

- Hun kan ikke komme hjem. - Hvorfor?

Der er en stærk lugt. En gaslækage, jeg ikke har ordnet,

siden jeg måtte skynde mig herhen.

Ingen kan nok hjælpe mig nu.

Jeg kan hjælpe dig.

Hvad mangler du?

Altså...

Et sted at sove.

Du kan være hos os, hvis du vil.

Det er intet problem.