Dickinson

Hm?

Mm, mm.

Mm-mm.

Sådan! Jeg vinder.

- Du er gammeljomfruen. - Det er jeg vel.

Stakkels far. Blot en pebermø.

Ensomme mig.

Det er din egen skyld.

Mange mænd ville giftes med dig, men du sagde nej til dem alle.

Det gjorde jeg.

Jeg tror hellere, jeg vil være pebermø end hustru.

Er det rigtigt?

Hvorfor?

Jeg tror, en pebermø har større frihed.

Du må ikke opmuntre hende, Edward.

JEG ER BANGE FOR AT EJE EN KROP

Det gør os til medskyldige. Vi bliver en del af deres ulækre system.

Jeg er helt enig i, at det er ulækkert.

Men hvad kan vi gøre?

Vi kan ikke have to forskellige lande med to lovgivninger.

Selvfølgelig ikke. Derfor må de gøre det ulovligt.

Hvad taler I om?

Endnu en flygtning. En eller anden sydstatsgnier,

der sikkert ejer 200 slaver, mister én og påstår, han er i Amherst.

Og hvis nogen ser den stakkels fyr

og ikke jagter ham og udleverer ham, får personen en bøde.

Eller sendes i fængsel.

Det kalder de et kompromis?

Jeg gør det ikke.

Godt for dig. Det er forfærdeligt.

Vi burde hjælpe slaverne med at flygte.

Ikke fange dem og sende dem tilbage.

Det er rigtigt.

Er du ikke enig, far?

Desværre har vores brødre i syden baseret deres samfund på det.

Så vi må udvise en vis respekt for deres regler.

Det var min pointe.

Klamt. Var det?

Jeg har altid troet, du var mere radikal.

Jeg har familie i syden. Og de er ikke dårlige mennesker.

- De er bare... - Dumme?

- Tilbagestående? - Gammeldags.

Hvad skal jeg gøre? Ikke tale med dem?

Nej, du skal tale med dem.

Tal med dem om, at deres livsform er afskyelig.

Okay. Det bliver en hyggelig Thanksgiving.

Held og lykke med at få det løst i dag.

Undskyld...

Hr. Dickinson...

...der er noget, jeg vil tale med dig om.

- Hvad? - Noget velgørenhed.

- Hvilken slags velgørenhed? - Til det nye kapel.

Jeg kan fortælle dig om det...

...under fire øjne.

Okay. På mit kontor.

George, glem nu ikke, vi mødes i Shakespeare-klubben i dag.

Nej. Jeg har mit eksemplar af hans samlede værker med.

Vi kan ikke bruge tiden på at skændes om,

- hvilket stykke vi skal læse. - Jeg starter ikke de skænderier.

Fordi du altid vil læse Hamlet.

- Hvem vil ikke læse Hamlet? - Mig.

Er Maggie tilbage fra posthuset?

Måske.

Er der noget post?

- Maggie? - Maggie?

- Maggie, du er tilbage. - Har I savnet mig?

- Meget. Var der noget post? - Ja, er der post til mig?

Ingen post til jer.

Frk. Sue er ikke den store brevskriver.

- Hun har stadig ikke skrevet til mig. - Hun har skrevet til mig.

To gange.

To gange er ikke meget.

Se lige det grønøjede uhyre herovre.

- Jaloux? - "Grønøjede uhyre..."

Hey!

Jeg ved, hvilket stykke vi skal læse.

Othello.

- Hvorfor vil du aldrig læse Hamlet? - Kom nu. Othello er meget mere saftigt.

"Tag Jer i agt for skinsygen, min herre,

uhyret med de grønne øjne, som grumt leger med sit bytte!"

Bytte! For dælen da. Jeg skulle have hentet en skinke.

Det er ikke om velgørenhed, vel?

Nej, det er ej.

Det er meget vigtigere.

Nå, ud med det.

Som du sikkert har gættet...

...er jeg her for at anholde om Emilys hånd.

Okay. Jeg forstår.

Hr. Dickinson,

jeg elsker din datter.

Hun er den mest fantastiske pige i hele New England.

Intet ville gøre mig lykkeligere end at have hende som brud.

Og du har talt med Emily om dette?

På en måde.

Jeg mener, hun har aldrig sagt ja.

Vi kommunikerer for det meste via feromoner.

Men jeg tror, hun kan lide mig.

Og jeg ved, jeg vil være en god mand for hende.

Jeg skal være professor.

Vi vil leve lykkeligt sammen. Vi vil få børn,

og jeg vil altid passe på hende.

Professor, siger du?

- Hvilket institut? - Det engelske.

Jeg er meget glad for det engelske sprog.

Det var dig, der udgav hendes digt, ikke?

Var det ikke?

Tja...

Jeg ville gøre hende glad.

Så vidt jeg kan se, virker det, som om du fremmer hendes vilde impulser.

Hm?

En far bekymrer sig, forstår du?

Godmorgen, Maggie.

Du er allerede færdig med at rive blade sammen.

Man bliver aldrig rigtig færdig med bladene.

- Hvorfor ikke? - Fordi Gud har lavet for mange.

Præcis.

Så kan du tage hen til smeden nu

og hente hestesko.

Sagen er den, at smeden holder til midt i byen.

Det er rigtigt.

Hvad er der galt?

Jeg prøver at holde mig væk fra byen i øjeblikket.

Har du nu kvindeproblemer?

Han kan ikke tage ind i byen på grund af flygtningen.

Vel, Henry?

Jo.

De bøller er farlige.

De kunne bortføre dig. Det skulle ikke undre mig.

Men du er da en fri mand, ikke? Du har dine papirer.

Papirer betyder intet for dem.

Der er en stor dusør. Og papirer kan rives i stykker.

Det er latterligt. Og de siger, vi ikke respekterer loven.

Det er frygteligt.

De splitter familier, river børn ud af armene på deres mødre...

Er der noget, jeg kan gøre herhjemme?

Så kunne jeg gøre det i dag, og så tage til smeden i morgen.

Jeg tager til smeden.

Nej, det behøver du ikke.

Det gør mig ikke spor. Du bliver her.

- Vær hjemme til Shakespeare-klubben. - "Forlader scenen forfulgt af en bjørn."

- Jeg er ked af al postyret. - Tænk ikke på det.

Der er sikkert pligter herhjemme. Der er altid pligter.

Klaveret skal stemmes.

- Men det kan du nok ikke... - Jo, jeg kan.

Jeg har stemt det før.

Har du virkelig?

- Henry er musiker. - Er det rigtigt?

Ja. Han har mange talenter.

Sådan spiller klaveret hos mig.

Ah!

Den var god.

Du godeste.

Har du nogensinde spillet skuespil?

lkke så vidt jeg husker.

Dette kunne være din store chance.

Vi læser Shakespeare i dag. Othello. Du kan spille hovedrollen.

Det tror jeg ikke.

Du ville være helt perfekt.

Og jeg ved, du elsker Shakespeare.

Tror du virkelig, din far ville synes om det?

Faktisk er min far meget progressiv, når det kommer til Shakespeare.

Han synes endda, kvinder kan læse roller.

Og stykkerne bliver så meget bedre, når rollerne fordeles,

- som det er meningen. - Hvis det er i orden,

må vi hellere lade være.

Din post, Susan.

Tak, hr. Keillor.

Hvor mange gange skal jeg sige det?

Kald mig James.

Du får mange breve.

Sover børnene?

Dejligt, du har en pause.

Nå, sig til... hvis du har brug for noget.

SUE GILBERT HUSHJÆLP HOS FAMILIEN KEILLOR BOSTON MASSACHUSETTS

FRK. SUSAN GILBERT FAMILIEN KEILLOR BOSTON MASSACHUSETTS

ÅBN MIG FORSIGTIGT...

Okay, allesammen. I dag læser vi Othello.

Jeg troede, vi skulle læse Trold kan tæmmes.

Hold op, Trold kan tæmmes?

En dum historie om en pige, der vil giftes,

men må vente, til hendes søster bliver gift.

Så uinteressant.

Ja, hvem kan dog relatere til det?

Lad os ikke spilde tiden på komedier.

Tragedier, mine venner.

Vi må konfrontere livets mørke.

Vi må stirre ned i afgrunden.

- Afgrunden. - Um...

Er du sikker på, din far synes om det?

Hvad? Hvorfor taler du om ham?

Jeg har læst Othello, og visse dele er en smule upassende.

Der er intet upassende ved Shakespeare.

Og min far siger, jeg kan læse alle stykker.

Han har problemer med andre bøger, men ikke Shakespeare.

I det mindste kan Austin og jeg gennemgå teksten inden

og overstrege de ting, der kan være kontroversielle.

Perfekt. Så kan vi være ekstra opmærksomme de steder.

Hvem har stukket en kæp i røven på dig?

Jeg prøver bare at være ansvarlig.

Ikke alle er enige i, at Shakespeare er passende for...