FEUD

- Puha! Hvordan gør du det? - Det er let. Nu skal I se.

- Vi må ikke ryge. - Man skal ikke inhalere.

Drengene elsker det. Prøv selv.

Cathy! Hvad laver du?

Gå ind i mit omklædningsrum, piger. Tak.

Det her siger jeg til din mor.

Hold jer væk fra den pige. I behøver ikke at være uhøflige.

I siger bare pænt godmorgen og går videre.

Det er vel nok sødt, Mamacita.

Jeg vil have kalv i aften, Michael.

Mamacita, du havde vist lyst til lever.

Ja, med løg.

Og fiskefingre til jer piger?

Kan vi få en steak?

Sikke hurtigt, de vokser.

To oksefilet, Michael. Meget blodige. Tak.

Mor, må vi tale sløjferne af? Alle stirrer på os!

Det er ikke derfor, de stirrer.

Miss Joan, før jeg glemmer det...

- Hvad er det? - Kortet til miss Christina.

Hun har premiere på sit stykke i morgen aften.

Nej, jeg tror ikke, jeg vil sende noget.

Tror du måske, at min mor sendte blomster til mig?

Jeg tjente til mit eget ophold som 12-årig ved at skrubbe toiletter.

Klagede jeg? Overhovedet ikke.

Forventede jeg kort og blomster? Aldrig.

Det hærdede mig og gjorde mig ambitiøs.

Nej, vi venter og ser, hvordan anmeldelserne bliver.

Så kan vi tænke på blomster.

I må godt gå ud på toilettet og tage sløjferne af, hvis I vil.

Men ikke noget med at ugle håret.

- Tak, mor. - Tak, mor.

Giv mig det.

Giv mig det, Mamacita. Og en pen.

JEG ER STOLT AF DIG, MIN SKAT DIN KÆRE MOR

Her er er anden- og tredjevalget til naboens datter.

De ser ikke nær så godt ud.

Hende her kommer fra "Wagon Train".

Hun ser ud til at have trukket toget.

Problemet var jo, at den første så for godt ud.

- Hvem ser for godt ud? - Tony Curtis. Så jeg afviser ham.

- Jeg skal tale med Bob. - Du kan få ham. Halvdelen af ham.

Det er bedst at være ligefrem i disse sager.

Det var skønt i fredags, men det må ikke ske igen.

Jeg er virkelig glad for, at du siger det.

Jeg så på Harriet i morges og tænkte netop det.

- Du har ret. Jeg er helt enig. - Godt.

Du havde måske ikke behøvet at samtykke helt så ivrigt.

- Hvad er det for noget? - Kanonføde.

Afløsere for hende, som du og Crawford tvang mig til at fyre.

- Her er de reviderede sider, far. - Tak.

Adelle, sikke en professionel ung dame.

- Kan du lide det? - I høj grad! Jeg lærer meget.

- Du gør et godt stykke arbejde. - Tak, miss Davis.

Bette, du skal ikke rose hende. Du lovede at være hård mod hende.

- Jeg beundrer dit familiefirma. - Hele byen er bygget på nepotisme.

Det er sandt. Min datter kan måske blive naboens datter.

- Der er ingen dum idé. - Det var for sjov.

B.D. har den rette alder og er tilstrækkeligt næsvis.

- Hun er ikke skuespiller. - Men det er hendes mor.

Hun må da slægte dig en lille smule på.

Du siger, at hun ikke forstår dig, og hvordan du knokler for hende.

Lad hende dog prøve det selv.

Hvad siger Crawford til det? Hun har jo en skuespillerdatter.

Christina er for gammel til rollen.

Hun er adopteret. Måske har hun talent.

Ja!

Jeg burde have ventet med det her, Bette -

- men jeg kan ikke arbejde i dag, hvis jeg ikke letter mit hjerte.

- Det handler om B.D. - Jeg ville tale med dig senere.

Har hun sagt noget? Jeg var ikke uvenlig, blot bestemt.

- Hvad taler du om? - Din datter fordærvede tvillingerne.

Jeg tog dem i at ryge.

Jeg har bedt hende undgå dine unger, og hun må ikke ryge.

Måske kan du holde hende i lidt strammere tøjler.

Lad mig spørge dig om noget.

Dine piger er som to veldresserede hunde.

- Hvad er din hemmelighed? - Hemmelighed?

Tja... jeg har altid været streng med disciplinen.

Nogle synes måske nok, at jeg har været lidt for streng -

- især med mine første to børn, Christina og Christopher.

Hvis man giver børn en opgave, får de noget at fokusere på.

Så får de en følelse af at have opnået noget og af at have ansvar.

Mine tvillinger elsker for eksempel at sy og at lave mad.

Det er en god ide. Crawfish...

Skal vi tage et par drinks efter arbejde i dag?

- Du og jeg? - Jeg giver.

Fint.

- Luk døren. - Hvad?

- Døren. - Skal jeg lukke den?

Nå... jeg ville bare takke dig.

- Takke mig? For hvad? - For dit råd.

B.D. skal arbejde på filmen. Bob vil have, at hun spiller naboens datter.

Jaså?

Javel. Det var derfor, du inviterede mig ud.

Du var bange for, at jeg ville lave en scene.

Jeg ved, hvad du synes om mig, Bette.

Jeg ved, hvad du synes om mig som mor.

Hvis jeg virker overbeskyttende eller lidt for bekymret -

- så skyldes det, at min egen mor blæste på, om jeg var i live.

Hun smed mig ud som et par gamle sko.

Hun sendte mig på klosterskole, da jeg var 12.

- Hun ville måske beskytte din dyd. - Nej, nej...

Hun vidste, at det var for sent.

Mistede du din uskyld, da du var 12?

Jeg var 11.

Hold da op! For mig var det ikke aktuelt, før jeg blev 25 -

- og så ventede jeg endda til den skide bryllupsrejse.

I den ørkenvandring, min barndom var -

- var jeg taknemlig for enhver påskønnelse.

Hvem var den heldige dreng?

Mors anden mand, Henry Cassin.

Han var en vidunderlig mand, som jeg holdt meget af.

Vi kaldte ham far Cassin, men han var ikke min rigtige far.

Vi var ikke i familie, så det var ikke incest.

Han var venlig og forsigtig, og han elskede mig. Jeg forførte ham.

Du var kun et barn.

Din mor burde have smidt ham ud.

Ja, måske, men jeg var glad for at komme væk derfra.

Nonnerne var ikke nær så brutale som min mor.

Nonnerne lærte mig en hel del, som jeg bruger den dag i dag.

Disciplin og vigtigheden af renlighed og orden.

Da min far forlod os, blev vi også sendt på kostskole.

Ikke hos nonnerne, men hos puritanerne.

Masser af frisk luft, ingen elektricitet, nøgenbadning i sneen.

Jeg elskede det. Det hærdede mig.

Det var svært at være væk fra min mor, men hun skulle jo arbejde.

Og hun arbejdede hårdt, til vi blev genforenet.

Siden forlod hun aldrig min side, så længe hun levede.

Hun... hun døde sidste år.

- Savner du hende? - Ja...

Jeg tror, at hun var min eneste rigtige, kvindelige ven.

Så har du været heldig.

Hør her... Vi behøver ikke at være bedsteveninder, bare allierede.

Vi ønsker begge det samme. At filmen skal få succes.

Det bliver den takket være dig. Du får snart den Oscar.

Jeg er for gammel til at tænke på priser.

Selv det var næsten overbevisende.

Jeg mener det, Lucille.

Jeg vil støtte filmen, selv om det så også betyder, at jeg støtter dig.

- Du burde ikke skrive artiklen. - Hold nu op. Vi har en strategi.

Hvis du vil stjæle filmen, må du holde fast ved den.

- Hun vil forstå, at det var mig. - Hvordan?

Alle og enhver kan have klaget over hendes dårlige kropslugt.

Men ingen arbejder så tæt på hende. Hun gennemskuer det.

Det var pokkers! Joan Crawford er ved at få kolde fødder.

Jeg tror faktisk, at jeg begynder at forstå hende lidt.

Hun er en enlig mor i Hollywood.

Du kan nok ikke forstå, hvor svært det kan være, Hedda.

Jeg kunne da også have købt mig en bunke snotunger.

Men hvorfor skulle jeg det? Byen er allerede fuld af dem.

Du behøver ikke være ond.

Husk på det, når hun får en Oscar som bedste skuespillerinde.

Du sagde, at han kom fra Broadway. Det gør han ikke. San Diego!

Ja, The Old Globe. Han er Shakespeare-skuespiller.

Hans Falstaff er sikkert meget omtalt i Tijuana.

- Se dog på ham! - Han spiser, fordi han er nervøs.

- Giv ham nu en chance. - Ingen er så nervøs.

- "Hej, mor!" - Du skal ikke lyde så glad.

Du ser en dårlig Crawford-film. Du er fraværende. Prøv igen.

Er det ikke rart at bryde brød med fremmede?

Jo, bestemt. Undskyld mig.

Er det ikke bedre, hvis jeg bare tager tallerkenen fra hende?

Værsgo. Jeg er ikke sulten.

Alle tiders reaktion! Så ville Jane nok også reagere -

forbløffet over Edwins manerer.

"Er han en sofistikeret kunstner eller en vulgær gris?"

- Det opdager hun sikkert snart. - Ja.

Så hører man lyden fra fjernsynet:

"Når din hund bjæffer, skal du give ham Iliad."

Så siger jeg til fjernsynet: "Hold kæft!"

Nu taler du igen.

Når du hører lyden, går du op til Blanche.

Du bliver hernede, Victor. Okay?

"Hvorfor ser vi hende aldrig? Vi har været naboer i et halvt år -

- men jeg har kun set den fede søster valse rundt."

Er du klar? Signal!

- Vil De have mig undskyldt? - Naturligvis.

- Du kan lide ham. - Jeg kan lide talent.

"Julie siger, at søsteren er mærkelig. Har du tænkt på det?"

"Nej, det har jeg ikke."

Du er dygtig.

Det er som at få en pony af mor.

Jeg er forfærdelig, er jeg ikke?

Du bliver bedre.

Ja!

Jeg har talt med Hopper. Hun vil have en kommentar til en historie.

Hvilken historie?

Bette... Bette!

- Hvor er din rullestol? - På scenen. Hvorfor?

Du får snart brug for den! Du har sagt til Hopper -

- at du får en Oscar for hovedrollen, og jeg for birollen.

- Det var din idé. - Hvad? Er du vanvittig?

Hun havde drukket en del, men hun virkede oprigtig.

Du sagde, at priser ikke betød noget, og at du ville støtte mig.

Tolkede du det, som om jeg vil give dig hovedrollen?

Jeg opfattede det som en kollegial handling. Du har jo to Oscars.

Bed Hopper om at skrive det her: Jeg deler ikke en skid med dig.

Og en ting til: Jeg bliver den første, der får tre Oscars.

Hvilket jeg allerede burde have, for jeg blev snydt i 1950.