Curiosa

Hvorfor kigger du ikke på mig? Kig på mig.

Er du genert?

Sådan, ja.

Helt stille.

Vær dig selv. Vær selvsikker.

Det er snart overstået.

Det er godt.

Rigtig godt.

Hej, Pierre.

Kuriosa: Erotisk objekt, bog eller fotografi

Det er længe siden.

For længe. Jeg har savnet dig.

Stilfuld som altid.

Hej, Pierre. Hvordan går det?

- Tænk, hvis vi var blondiner. - Så ville de forgude os.

- Hvem har stillet narcisserne der? - Blomster elsker deres spejlbillede.

- Lidt ligesom dig, kære søster. - Loulouse!

Hold nu op, du ved da godt, at Loulouse minder om en kaktus.

- Hvad er jeg så? - Dig?

En rosenknop.

Klar til at blomstre.

- Det er på tide. - Rolig, Hélène.

- Henri elsker at pusle i haven. - Grønne fingre?

- Pierre? - Det tror jeg.

- Man skal dyrke sin have. - De optræder ikke for dig.

Jeg beklager, at jeg ikke bad om faraoens tilladelse.

- Men indrøm, at det er fristende. - Vi ses senere.

- Kan han dufte med alle næsehårene? - Ansigtshår kildrer.

Okay? Har du da allerede kysset en?

Kun fars overskæg.

Pierre...

- Bliver du til te, Jean? - Naturligvis.

- Får jeg ikke et lille kys? - Du får lige, hvad du vil.

Alt. hvad du vil.

Sikke lykkelige fremtidige ægtemænd.

Pierre...

Piger, lad nu Pierre være i fred.

- Han er vokset fra de barnagtigheder. - Jeg kan lide dem.

Du er uforbederlig.

Henri, skriver du på en digtsamling?

- Ja. - Reciter noget.

- Med fornøjelse. - Jeg er lutter øren.

Hejre i mose eller svane i sø

Om våren blomstrer eller høsten regner

har mine pile gennemboret hver en time

- Tiden har plukket - ...alle dens fjer

Struttende bryster, nøgne som en mors

- Deres silkeagtige nederlag - ...ligger der på gulvet

Og nøgen

Med iturevet kjole aldeles på skrå

- Sådan er den slet ikke! - Nej.

Jeg kunne den udenad!

Undskyld mig.

Vi ugifte piger gør os altid til.

Som huse, der ikke kan lejes, men som bare venter på købere.

Bed Antonine om at servere teen.

Vi kan modtage besøg, men ikke på alle etager.

Vov ikke at forestille dig hende afklædt.

Marie, vent på mig!

Antonine har brug for hjælp.

Min kære Henri, jeg er forelsket i Marie.

Den eneste måde at spare hende for denne unødvendige rivalitet, -

- er at fortælle hende om denne fælles kærlighed.

Din ven, Pierre.

Du er smuk. Rigtig smuk.

Han er sød. Han skal nok tage sig godt af dig.

- Jeg synes om ham. - Det er en god begyndelse.

Marie?

Kommer du lige?

Jeg ville bare høre, hvordan det står til.

- Du er jo min ven. - Din ven?

Efter at du via et telegram meddeler mig om en så afgørende beslutning?

Jeg er forelsket i Marie. Hvad er problemet?

Vi havde en aftale, men jeg tog chancen, da du ikke gjorde noget.

- Usportsligt. - Min kærlighed er stærkere end din.

- Du løj. - Jeg var desperat.

- Nok til at svigte en ven? - Ja.

Nok til at svigte den bedste ven, jeg har haft.

Jeg elsker hende ud over alle grænser.

Hvordan vil du slippe ud af det her? Jeg indrømmer, at du gør det godt.

Kærligheden... Så du tror altså på den?

For mig er kærlighed tilfredsstillelse af sanserne.

Så har du aldrig elsket.

Kærlighed, Henri, -

- er en nybarberet lille mis, vasket og parfumeret fra top til tå, -

- beredt til andre lege, hvis man beder. Rund og fast.

Ekstremt stram og dejligt saftig.

Chokerer jeg dig?

Det var vel meningen?

Jeg var begyndt at blive bekymret.

Nå?

Hvordan var stykket?

Sardou fandt på en snedig titel: "Lad os skilles!"

Teateret var fyldt med kvinder!

Jeg bød mine søstre på is. Nu har jeg ikke flere penge.

- Jeg så en hat, jeg ikke har råd til. - Men Marie...

Kvinder går ikke alene på café.

Bortset fra kurtisaner.

"Nybarberet mis..."

Henri? Hvad sker der?

Jeg mødte Pierre.

Er han tilbage?

Og ikke alene. Han tog en algerier med i bagagen.

En fortryllende pige, har jeg hørt.

Han påstår, at hun er hans muse. Han virker helt forhekset.

Han kan ikke lade være med at fotografere hende.

- Madame. - Monsieur.

- Goddag. - Godaften.

- Til mig? - Værsgo.

Din tur.

Nydelig pose.

Forsigtig, den er skrøbelig.

Første akt.

- Igen. Klar? - Klar.

- Kan du lide det? - Jeg elsker det!

- Mere! - Igen.

Skynd dig, Jean!

Klar.

- Ja? - Er Pierre her?

- Han arbejder og vil ikke forstyrres. - Det er jeg vant til.

Marie.

Henri sagde, at du var vendt tilbage sammen med...

Zohra Ben Brahim.

Hun er køn.

Lad mig præsentere Marie de Heredia. De Régnier! Jeg glemmer det.

Det er mærkeligt at kalde dig det.

Der er nydeligt her.

Der mangler lidt blomster. Køb nogle narcisser.

Jeg så nogen på markedet.

Du kan vel godt lide narcisser, Pierre?

Er du jaloux?

Fotograferer du hende med den her?

Det var dig, jeg ville have.

Jeg var rasende, da han stjal dig.

Må der aldrig indtræffe en høstnat...

Gemte du dig selv til mig?

- Må der aldrig indtræffe en høstnat... - Så jeg, der omfavner dig her...

...ikke skænker dig...

...din uskylds guld, myrra og røgelse.

Og Afrodites blod.

Og Afrodites blod.

Og Letos blod.

Tak.

Må jeg se?

- Interesserer du dig nu for politik? - Jeg vil gerne lære.

Jeg indrykker en kontaktannonce.

Kodenavn: MLH.

Initialerne på dine navne: Marie, Louise, Hélène.

Yderst interessant.

Pierre, jeg vil fotograferes i umoralske stillinger.

Kom ind, Marie!

Så du vil gerne fotograferes?

Det er som at være i et atelier.

- Skal jeg sidde her? - Behold hatten på.

Først vil jeg tage dit portræt.

Som en fremmed jeg har mødt på gaden.

Tag plads.

Marie, du skal sidde stille.

Forestil dig, at du er et æble. Bevæger æbler sig?

Drej hovedet mod højre.

Sænk hagen.

Godt.

- Smil lidt mindre. Koncentrer dig. - Jeg er koncentreret.

Tag hatten af.

Når jeg ikke kan blive din mand, vil jeg være din elsker.

Jeg vil lære dig ting, som du ikke kan forestille dig.

Du skal skrive til mig og beskrive din nydelse. Er vi enige?

Det er mig, du elsker, ikke sandt?

Elsker?

Det her er ren morskab.

Eller det modsatte.

Jeg vil kalde dig "Fluen", -

- på grund af dit bevingede sorte hår, så langt, så fint, så blåt, -

- og de gyldne cirkler om dine pupiller-

i dine øjnes dybe skygge.

Vi har sågar installeret "vandklosetter".

Kærlighedsbreve vil nu flyde rundt sammen med lort.

- Der er du jo. - Pierre! Er du her?

- Tilbage fra min rejse. - Du kommer for sent.

Jeg var sammen med min elsker. Han nægtede at lade mig gå.

Hun har ikke mistet sin humor.

Nå, Pierre... Hvordan var din rejse?

Så fantastisk, at du gik glip af vores bryllup.

Det er Maries måde at sige, at vi savnede dig.

Vi er hjemmefødninge nu.

Hverdagens simple liv med Marie gør mig så lykkelig.

Hverdagslivet er kedeligt.

Fortæl om din rejse. Det er mere underholdende.

Det er umuligt at opsummere. Indtryk, farver, billeder.

Jeg ville ønske, at jeg havde fotograferet det hele.

- Han er glad for sin Kodak. - En Kodak?

Vi tog også billeder.

Er du sød at hente dem?

Gerne.

- Du er sindssyg. - Må jeg komme over til atelieret?

Jeg lover at opføre mig ordentligt.

- Lover du at gøre, som jeg siger? - Alt, hvad du siger.

Her er de.

Så skal vi se...

Hele familien var med.