Earthfall

Er vi løbet tør?

-Det er løgn! -Det må ikke ende sådan her. Nej!

To uger tidligere

-Steven? Steven! Steven! -Jeg er optaget, Vince.

-Bogen? Er den ikke færdig? -Jeg har snart deadline, så vil du...

-Du har ikke set bloggosfæren, vel? -Jeg skriver og er ikke opkoblet.

Der er noget på færde. Vilde ting i æteren.

-Æteren må vente, Vince. -Nej! Folk er helt tossede.

Dopplerkort virker ikke. Rumstationerne opfanger underlige frekvenser.

Der var en flok delfiner ud for Bajas kyst, som strandede.

Det kaldes nyhedsstrøm, Vince. Jeg har en masse at lave...

-Og jeg skal lige ringe. -Ja. Pigerne?

-Er du stadig gift? -Du er søreme morsom.

Det her får mig til at ryste. Lavt blodsukker, jeg spiser noget.

Nej, Vince! Gå hjem...

Fundet er indbildning. Se densitetsberegningerne.

Der kan ikke være så meget naturgas i et område.

Vi burde bore 960 km mod syd, tæt på stratovulkanens plade.

Data forudser et 7 billioner kubikmeter stort område med naturgas.

-Selvfølgelig er det en fejl. -Ja, det må det være.

Der har vi den daglige samtale. Hils Rachel... og Steve.

-Ja. Gå ikke for langt væk. -Jeg er lige udenfor.

Hvor er de to andre? Vi kommer meget for sent.

-Vil du brokke dig eller hjælpe til? -Når jeg har afsluttet samtalen.

-Du taler jo ikke i telefon. -Jo, nu.

-Jeg er næsten færdig. Den bliver god. -Fint! Ender den lykkeligt?

-Lykkelige slutninger er 90'er-agtige. -Alle synes om om happy ends, far.

Måske i film. Skulle du ikke til koncert? Hvorfor er du på et motel?

Det er ikke kun en koncert, far. Det er Life Rock Music Festival.

-Det er afslapning før eksamen. -Du burde læse til eksamen.

-Afslapning kommer bagefter. -Apropos bagefter.

Faster Kathy kan ikke komme til Thanksgiving, så det bliver kun os.

Ja... Allie har inviteret mig med på skiferie, så...

Når jeg tænker over det, skat...

-Det bliver også svært for mig -Der er intet svært ved Thanksgiving.

Det eneste svære bliver at tygge kalkunen, hvis jeg skal tilberede den.

-Jeg bliver her i et halvt år til. -Nancy...

Jeg er heller ikke glad, men jo hurtigere jeg bliver færdig her-

-desto hurtigere kommer jeg hjem, oh jeg kommer hjem til jul.

Ja, men der er altid noget, der bliver lavet om.

-Vi tilbringer ingen tid sammen. -Betyder det ja til skiferien?

-Kunne du mærke det? -Det var et jordskælv!

Det der var ikke noget jordskælv.

Et højt brag!

-Jeg sagde det jo! -Hold bøtte!

Hvad pokker var det?

-Hvad var det? -Det lød som en ulykke.

Kom, nogen er måske kommet til skade!

-Gode gud... -Løb, løb, løb!

-Skynd dig, Craig! -Kors...

Ti dage senere

-Stormen er på vej væk. -Er du sikker?

-Jeg kan ikke få radioen til at virke. -Lad den være, Vince.

Nej, nej, nej, nej, nej!

Nej... Ikke nu.

Er du sikker på, at vi er løbet tør?

Hvorfor slukker du ikke alarmen, Steve?

Du ved hvorfor, Vince. Jeg giver aldrig op!

Ikke så længe der er en chance. Vince!

Der er en tankstation lidt længere fremme.

-Hvordan ved du det? -Det siger kortet.

De har måske benzin. Vi kan skubbe den derhen, stil dig ved rattet.

Vi finder dem, Steve.

Så kører vi!

-Skubber du? -Ja.

Det havde været bedre, hvis det gik ned ad bakke.

Kan vi standse et øjeblik? Jeg er træt.

Det er alle, men vi er nødt til at fortsætte, hvis vi skal nå frem.

Vi når aldrig frem, fordi du ville følge dit mandlige kompas.

Vi går mod vest, hvilket er den rette vej. Det er ikke et kompas, men fakta.

Tag det nu roligt, ikke?

Vi gør måske noget forkert. Vi ved jo intet om stedet.

-Vi burde være blevet og vente. -Og endt som Craig? Eller værre?

Der kom jo ingen! Enten bliver vi herude og dør-

-eller også forsøger vi i det mindste at komme i sikkerhed.

Allie. Gør ikke sådan, Allie.

-Du må ikke drikke alt vandet! -Jeg er så tørstig.

-Det er vi også, men vi må rationere. -Se der!

-Det ligner en atomsky. -Tror I, at det var det, der skete?

Atomkrig? Mon nogen har bombet os?

Man kan ikke udelukke det.

Nu fortsætter vi.

-Endnu et meningsløst møde. -De behandler os jo som fanger.

Det er vist for vores eget bedste.

Jeg er Philip Keeley og ansvarlig for den nordvestlige sektors naturresurser.

Hvad sker der? Ingen siger noget.

-Der er gået to uger! -Jeg vil tydeliggøre en ting.

For tog uger siden var Jorden sådan her.

Nu er den sådan her! Er det tydeligt nok?

En løs planet med en fart på 482.000 km/t for lige forbi Jorden.

Planetens størrelse, hastighed og masse fungerede som en stor magnet...

...og skubbede Jorden ud af dens bane.

Og nu trækker den os efter sig. Jeg gentager: den trækker os efter sig.

Jeg giver jer et øjeblik til at fordøje det.

Guderne skal vide, at det havde jeg selv brug for.

Universet har lige givet os en ulækker sandwich, som vi forsøger at sluge.

Den halve jord vender mod solen, den anden befinder sig i totalt mørke.

Det er derfor, vi har haft så mange storme.

Fremtiden er ukendt.

Men I alle får besked, så snart jeg får mere information.

De lovede os nyt om vores familier.

Vi arbejder på det. Databaser kompileres, registre gennemgås.

Men der er millioner af dødsofre.

-Hvornår kan vi tage hjem? -Los Angeles er hårdt ramt.

Begge kyster er hårdt ramt. Det faktum må vi vænne os til.

Normalt liv på Jorden ophørte for to uger siden.

Følgelig vil alle naturresurser på dette kontinent-

-al olie, alt guld og alt fossilt brændstof fungere som nationens blod.

Og vores fremtid afhænger af det.

Det indebærer, at vores fremtid ligger i jeres hænder.

Vi bærer alle på en enorm byrde.

Lad os bære den sammen.

Beklager, men jeg har en mand og et barn derude, og jeg vil ikke...

Det forstår jeg, men du har desværre intet valg.

Mason. Lad hende gå.

I kan blive frustrerede og skrige. I må endda stikke mig en.

Men jeg er ude at stand til at få dette mareridt til at forsvinde.

Kom så, Vince!

Lidt til. Okay, stands!

Hallo?

-Der er slukket for pumperne. -Hvad?

Jeg arbejdede på en tank, da jeg gik i high school. Du tanker.

-Sker der noget? -Nej, intet.

Prøv med nummer 3.

Ja, nu er den der!

Stadig ingen dækning.

-Kommer det bag på dig? -Nej.

-Kan du tale kinesisk? -Nej, det kan jeg ikke.

-Steven... -Hvad er der?

Den er på vej mod os. Vi skal væk herfra. Kom!

Skynd dig, vi skal væk. Skynd dig!

Kør!

Du godeste, se der!

Vi skal væk!

Hold fast!

-Sæt farten op. -Det gør jeg jo!

-Jeg fatter ikke, at det her sker. -Det gør det.

Jeg kan ikke få adgang til mine filer.

-Hvorfor er det vigtigt? -Det er jo mit arbejde!

De har omdøbt dem. "Operation SAFE".

-Hvorfor har de gjort det? -Det spiller ingen rolle længere.

Jeg er træt af, at folk fortæller mig, hvad der er vigtigt.

-Hvad laver du? -Jeg går.

-Lader de dig gå? -De kan prøve at stoppe mig.

-De har våben. De laver ikke sjov. -Det gør vi heller ikke.

De har lukket alle vejene.

De to vigtigste personer i mit liv er forsvundet derude.

-Jeg vil ikke bare sidde og glo. -Ved du, hvad der venter derude?

-Los Angeles er udslettet. -Min datter var ikke i L.A.

-Sæt nu der kommer en storm? -Jeg vil ikke bare sidde her!

-Okay, men så tager jeg med dig. -Nej, bestemt ikke!

Jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis jeg lod dig tage af sted alene.

Bare sig, hvordan vi slipper væk herfra. De vil ikke have, at vi går.

Nævnte jeg, at de har våben?

-Er du okay, Vince? -Ja...

Jeg tror, jeg har brækket et ribben.

-Godt, at det kun var et ribben. -Ja.

-Du bløder. -Det betyder ingenting.

Hvad der end skete tidligere, så er det blevet værre.

Du tror vel ikke, at det er atomkrig?

Atomvåben, Vince? Atomvåben...

Jeg læste engang en bog om, hvordan Jorden lagde sig på siden.

Nogle mener, at det var årsagen til dinosaurernes død, ikke en meteor.

Det har jeg aldrig hørt. Hvis du tror på det der, tager du helt fejl.

Men det var noget stort. En global katastrofe.

Og denne planet og alle overlevende har indledt en ny tidsalder.

Jeg ved kun, at vores transportmiddel er væk!

-Hvad er det? -En flyer om musikfestivalen.

Det er en gård eller en mark. Det må være i nærheden.

-Hvad blev der af arenaer og amfiteatre? -Det er vel ikke sejt nok.

Jeg kan huske, da vi spillede på rockfestivalen i 92. Vi rockede...

Vince? Helt ærligt?

Nu smutter vi.

Vent lidt! Hele mit liv er i den bil.

-Ingen stjæler den. -Okay.

Var det en fornærmelse?

Vi skulle aldrig have forladt den store vej. Der er ingen beskyttelse herude!

Begynder det at storme igen, er vi færdige. Vi skulle ikke have gjort det.

-Skal vi vende? Vi har jo intet valg! -Jeg trænger til en pause.

-Vi skulle være kørt hjem. -Og hvis vores hjem er væk?

Du hørte det samme som jeg. L.A. er stort set udslettet.

-Det ved du ikke. -Nej, vi ved ingenting lige nu.

Vi kan kun håbe, at informationen stemmer, og at Safehaven er sikkert.

-For rige og myndighedspersoner? -Jeg trænger til vand.

-Sæt nu de ikke lukker os ind. -Vi er amerikanske statsborgere...

-Det var alt vores vand! -Det var Allies skyld.

-Allie! Allie? Er du okay? -Du godeste!

-Hun er dehydreret. -Tror du?

-Titta, Matt! De har måske vand. -Stille.

-Tror du, de er farlige? -Jeg stoler ikke på folk med våben.

Jeg håber ikke, de hørte mig.

-Vince, det er her. Det er her! -Ja.

-Det var kun en chance, Steve. -Ja, men jeg håbede bare.

-Det er nok godt, at her ikke er nogen. -Hvor er de taget hen?

-De tog måske hjem. -Kom nu, Vince.

Måske hvis de boede i Denver eller Midtvesten, men folk ved vel besked?

De er unge, de ved ingenting.

Det er på vej hertil.

-Nej, jeg tror, der fjerner sig. -Indtil den næste kommer.

Hvad er det der?