Amy

Så mange måder at tale på

Så mange måder at høre på

De ting, der skjuler sig i hjertet

Som ord ikke kan forklare

Så mange ord er forkerte

Når tavshed siger så meget

Du er god til at lære blidt fra dig

Til alle de liv, du rører ved

Åh Amy, i dit lys ser jeg

De solrige drømme, der skjuler sig bag skyerne på himlen

Lad mig lære dig at kende

Lad også mig lyse

Lad mig vise dig

De mange måder at elske på

Åh Amy, i dit lys ser jeg

De solrige drømme, der skjuler sig bag skyerne på himlen

Lad mig lære dig at kende

Lad også mig lyse

Lad mig vise dig

PARKER SKOLE DØVE- OG BLINDESKOLE

De mange måder at elske på

Så er vi her.

Skal jeg hente noget at spise?

Nej, tak.

De ved, hvor mit kontor er.

Hvis De får brug for noget, siger De bare til.

Tak.

De starter med seks elever.

Tro mig, jeg ved, det bliver en svær opgave.

Nogle er stærkt overbeviste om,

at døve aldrig vil kunne lære at tale.

Jeg er bange for, Deres arbejde vil møde lidt modstand.

Men jeg mener, vi er nødt til at gøre forsøget.

Vi har 20 blinde børn og 40 døve.

De to grupper omgås ikke hinanden. Livet er hårdt her, frøken Medford.

De fleste af børnenes familier er fattige bjergbønder,

nogle af dem er fra kulmineområdet.

Var det ikke for denne skole,

ville nogle af dem nok leve lukket inde i et mørkt rum.

Så i sammenligning er det hårde liv her bedre.

Bare George. Bare George.

Bare George, denne vej.

Jeg beklager, jeg forstår ikke tegnsprog.

Jeg forklarede, hvem De er, til Henry Watkins.

Han siger, at tegnet for hans navn er "H" på øjnene.

-Hvad betyder det? -"H" står for "Henry."

Owen Corner, som underviser i sløjd,

giver de døve børn og lærerne tegnene for deres navne.

Mit tegn er for eksempel "F," som i Ferguson, på panden,

fordi forstander er det højeste, man kan opnå.

Hvorfor "H" på øjnene?

Det ved jeg faktisk ikke.

Måske fordi han er den eneste døve, der leger med de blinde børn.

Og han forsvarer dem også.

Han siger, vi skal besøge Owen Corner, så De kan få tegnet for Deres navn.

Okay.

Owen, jeg vil præsentere dig for Amy Medford, den nye talepædagog.

Owen siger, det er en fornøjelse.

Henry beder Owen om at give Dem et nyt tegn for Deres navn.

Han sagde: "'A' på læberne, fordi De er talepædagogen."

Henry siger, at hvis De vil, kan det være "A" på læberne for Dem,

men for ham vil det altid være "A" smuk.

Herre, velsign denne mad,

og velsign vores arbejde i Jesu Kristi navn.

Amen.

Amen.

Har De arbejdet længe med døve børn, Amy?

Et stykke tid.

Det er virkelig spændende, at De underviser døve børn i at tale.

Jeg har altid troet, de ikke kunne.

Hvor uddannede De Dem, Amy?

I Boston.

På Horace Mann School.

Underviste De der?

Ikke præcist, jeg var mere en slags assistent.

Dette er mit første arbejde.

De er uden tvivl kvalificeret til at undervise i det,

alle eksperter siger, ikke kan læres.

Malvina, lad os ikke komme ind på det.

Jeg ved, De ikke er oralist.

Amy, vi forventer ikke, De udretter mirakler.

Nej, selvfølgelig ikke.

Mit navn er Amy.

Jeg er her for at lære jer at tale.

Jeg forstår ikke tegnsprog,

så i starten vil frøken Dodd forklare jer, hvad jeg siger.

Jeg vil gerne have, I ser på mine læber.

Jeg taler kun, når I ser på mig.

Jeg vil lære jer at forstå det, jeg siger,

ved at aflæse mine læber.

Jeg vil lære jer at tale præcis som mig.

Når jeg taler, kan I mærke vibrationerne på min kind.

Du kan mærke vibrationerne.

Mærk vibrationerne på min kind.

Du kan mærke...

Jeg gør dig ikke ondt.

Nej, jeg beder dig.

Vær sød at hjælpe mig!

Nej.

Vil De ikke nok hjælpe mig?

Bare rolig. Nej.

Okay! Jeg gør dig ikke noget.

Stop. Stop! Hun gør dig ikke noget!

Gå hen og sæt dig. Gå så. Sæt dig ned.

Hvad har Malvina Dodd imod mig?

Hun er ikke et dårligt menneske.

Hun har været her længe, Amy.

Børnene er hendes liv.

Da de døve børn kom hertil, kunne ingen af dem tegnsprog.

Hun lærte dem det.

Hun tror vel bare ikke på, de nogensinde kan lære at tale.

Jeg ved ikke, om jeg kan lære dem det.

Nu skal De ikke miste modet.

Da jeg kom hertil, skulle jeg lære børnene brailleskrift,

og de færreste kunne kende forskel på et ophøjet punkt og en vorte på et svin.

Dette er Wesley Moody. Han er den yngste på Parker.

Hej, Wesley.

Hr. Moon sagde, at når jeg fylder fem år, vil mine øjne åbne sig.

Så vil jeg kunne se som alle andre.

Nu skal du og hr. Moon gå ind i klassen. Skynd jer så.

Her, Wesley.

Wesley tror, at alle børn fødes med lukkede øjne.

Inden længe åbner de sig som hos dyreunger.

Før eller siden skal han have at vide,

at han altid vil være blind.

Men han tror så stærkt på det.

Ingen af os har mod til at fortælle ham sandheden.

Hvad er hun for en type kvinde?

Hun er sart.

Hun lå ofte i sengen vel som de fleste kvinder.

Hun gjorde ikke tingene selv, men overlod dem til mig.

DETEKTIV

Det må have været en stor belastning.

Slet ikke.

Har De intet hørt? Et brev? Et eller andet?

Ikke andet end den besked, jeg viste Dem.

Var hun lykkelig?

Selvfølgelig. Jeg gav hende alt.

Dette er en bog.

Se på bogen.

Stop. Hvis De bruger tegnsprog, lærer de aldrig.

Jeg holder en bog.

Dette er en bog.

Vi læser i denne bog.

Godt, det næste ord.

Mulighed. Dwayne.

M-U-L-I-H-E-D.

Desværre ikke. Walter Ray?

Jeg har det ikke så godt, frøken Gibbs.

Jeg tror, jeg er syg.

Skal jeg følge dig ned til sygeplejersken?

Jeg kan følge ham derned, Helen. Fortsæt med timen.

Tag hellere Bare George med.

De går aldrig nogen steder uden hinanden.

Wesley?

M-U...G-L...

Walter Ray, hvor gør det ondt?

Hernede.

De må hellere hente lægen, Hazel.

Amy, der er ingen læge her.

Amy, vi har ikke råd til en læge.

Bortset fra nødstilfælde. Vi har ikke råd til ordentlig opvarmning.

Vi har ikke råd til reparationer. Vores kirke brændte ned.

Vi har ikke penge til at bygge en ny.

Vi giver børnene mad, der knapt nok er nærende.

At vi ingen læge har, er kun ét af problemerne.

Men hvis det er et spørgsmål om liv eller død...

Hr. Pruett, hvor er den nærmeste læge?

Den nærmeste? Det må være doktor Corcoran.

Ovre i Elkins i Randolph County.

Hr. Pruett, vi har et meget sygt barn.

Kan De hjælpe mig?

Selvfølgelig.

Ser I, prins John havde ingen venner.

Folk bukkede for ham og gjorde megen stads af ham.

Mange respekterede ham, fordi han var så klog.

Men ingen brød sig om ham.

Ho, ho, ho, du og jeg

Lille, brune krus, hvor jeg elsker dig

Er De sikker på, De kan køre?

Hvis ikke, er jeg i store vanskeligheder, for jeg er for fuld til at gå hjem.

Lille, brune krus, hvor jeg elsker dig

Den kongelige troldmand kastede en forbandelse over prinsen,

der tog synet på hans ene øje.

Han måtte gå med øjenklap, som han først kunne tage af,

når han havde lært at bekymre sig om andre

og gøre gode gerninger.

Det var ikke nemt for prins John. Han var ikke vant til at være flink.

Men efter en tid begyndte han at forandre sig.

Han blev høflig overfor sine forældre og samlede sit tøj op.

Han begyndte at gøre gode ting for andre,

og inden længe blev han kendt som en, der gør gode gerninger.

-Og ved I, hvad der skete? -Hvad?

Alle folk i kongeriget var så glade for det, han gjorde,

at de besluttede sig for at gå med øjenklap,

indtil de hver især havde gjort en god gerning.

Men blandt alle de folk, der bar øjenklap,

var der én, der bar øjenklappen på sin mund.

Der hørte den hjemme, kan jeg love jer. Og hvem var han?

Han var intet mindre end min højt agtede,