Pistol

FØLGENDE ER INSPIRERET AF VIRKELIGE HÆNDELSER

KONTROL PÅ GULVET

Stop!

Lort!

Kom tilbage!

Hey!

Der sidder stadig noget af Bowies læbestift på den.

Ej, hvor fedt!

Fantomet i Odeon slår til igen!

Lort! Kør ind til siden.

Steve, kør ind til siden nu.

Jeg mister min læreplads.

De giver os helt sikkert bank

for at have en bedre bil end dem.

Jeg skulle ikke have ladet mig overtale.

Har I ryddet bordet, drenge?

Hej betjent.

- Stig ud af bilen. - Okay.

Hvad laver du?

Hurtigt, efter dem!

Du er fandeme sindssyg!

Vil du beholde din læreplads, eller ej?

Okay, her rundt om hjørnet springer vi ud

og tager den gamle usynlighedskappe på og løber vores vej.

Dig og din forbandede usynlighedskappe. Den virker ikke, gør den?

Ah, det er bare, fordi de kan se dig, din tøs.

Skal vi snuppe dem omme bagved?

Glem det nu ikke. Vi øver i morgen.

FØRSTE NUMMER: USYNLIGHEDSKAPPEN

Du mener…

vi kan øve her, så længe vi vil?

Jep.

Nye kabler i hele bygningen. Det vil tage flere år.

Tak, far.

Bare giv en tur i sportsvognen, når I er berømte.

Ja, okay.

- Ses. - Ses.

Ja!

Okay, gode nyheder, jeg har fundet på et nyt navn.

Hvad med det gamle?

- Ja, jeg kan lide "The Strand." - Det er kedeligt.

- Ligesom Glens hår. - Rend mig.

Mine damer og herrer, her er "The Swankers."

- "The Swankers"? - Det lyder som pikspillerne.

- Nej, det er dristigt. - Hvorfor får du lov at vælge navnet?

- Det er mit band. - Du kan knap nok synge.

Jeg synger bedre, end du kan spille.

Jeg er den bedste musiker.

Ja, du er også en prætentiøs lille tøs, der kan lide The Beatles,

- og dim fire-akkorder. - Nå, ja.

Plus jeg har snuppet alt grejet!

- Ja, det har du. - Fantomet i Odeon.

Og… jeg har skrevet en original sang.

Dig?

- Ja. - Lad os se?

Ja, men… Den er ikke lige skrevet ned.

Ah, så når du siger, du har "skrevet en sang,"

- mener du, du ikke lige… - Vær ikke en røv, Glen.

Hør, Wally, kan du huske det riff, vi rodede med

den anden dag, det var sådan…

Nej, beklager.

Jøsses, der er en grund til, de kalder dig kvaj, hvad?

Glen.

Kan du huske akkorderne?

Prøv A.

Sådan her…

- Ja, det er rigtigt. Glen? - D.

Okay, spil D. Ja, Glen?

Måske E.

Ja. Sådan. Okay, gentag det. Giv det noget støj.

En, to, tre, fire!

Kom nu!

Ja!

- Ja! - Og hvad sker der så?

Øh… det ved jeg ikke. Jeg skal… finde på mere tekst.

Den starter pokkers godt.

Det er ikke ligefrem The Beatles, men…

Det er bedre.

Det er… vores.

Åh, hold kæft, din tøs. Okay, en, to, tre, fire.

Okay, så musikken ruller,

men nu skal vi tænke image.

Ja, hvad med stramme jakkesæt med hvide skjorter og tynde slips?

- Ligesom The Beatles? - For fanden.

Nej, ligesom The Small Faces. Vi spiller deres sange.

Ja, det er en god idé.

Nej, det holder ikke at kopiere andre bands.

Vi skal være os selv.

Hvad? Fire fattige arbejderklassebørn,

- som ikke kan spille? - Ja, de fordømte fire.

Ja.

Hvad?

Alle de dinosaurbands med deres: "Se lige mig" -

guitarsoloer på 15 minutter. Det betyder ikke noget for os.

Vi er bare… vrede, og vi keder os.

Vi prøver at skrabe nok sammen til en øl til.

Vi er usynlige. Alle er ligeglade med os…

Så vi er pisseligeglade med alle andre.

Måske skal det være vores image. Det, I ved, med at være ligeglade.

Så ikke nogen jakkesæt?

Nej. Ikke nogen skide jakkesæt.

Tror du, jeg ikke kan se dig?

Mener du, du kan det?

Måske er den gamle usynlighedskappe ved at blive tyndslidt.

Læg dem tilbage,

eller jeg smadrer dit fjæs.

- Yankee'er spiller da ikke cricket? - Det er ikke for sjov. Læg dem tilbage.

- Du må være ny. Jeg hedder Steve. - Læg dem tilbage!

Wow… Det er til mit band. De er til mit band.

Viv. Viv har sagt, jeg må tage, lige hvad jeg vil.

Har jeg?

Okay. Jeg troede, det var det, du sagde. Kan du huske det?

Du er ham den snakkesalige dreng, som altid prøver at stjæle.

Det virker, som om den "usynlighedskappe" er noget bras.

Her hos Sex tilkalder vi ikke politiet.

Vi har vores egne metoder til at tage os af forbrydere.

Hvad har du stjålet?

Jeg troede, du sagde, jeg bare kunne låne nogle ting til

at have på på scenen.

For vores band bliver virkelig berømt.

Hvor spiller I?

Hør, vi er i øvefasen lige nu, men… vi spiller snart.

Hvem er I inspireret af?

Roxy Music. Mott The Hoople, Bowie. Bowie er vigtig.

Har I hørt om ham gutten, der gik ind på scenen?

Og neglede noget grej efter Ziggys show

ude på Hammersmith Odeon? Ja, det var mig.

En af mikrofonerne har stadig Bowies læbestift på.

I min bog er tyveri den højeste form for smiger.

Ah, vi bør føle os smigret, Viv.

- Hvorfor stjal du dem her? - Fordi de er seje.

Hvorfor er de seje?

Fordi det er bukser, hvilket er virkelig normalt.

Ikke? Men de kan bindes

ligesom en spændetrøje til en psykiatrisk patient,

hvilket ikke er normalt. Så det er lidt ligesom verden.

Tag dem på.

Okay.

Ser I, alle lader, som om alting er normalt.

I ved, som i "Rule Britannia" og alt det lort,

men i virkeligheden er alt ved at falde fra hinanden.

Og alle os fattige fjolser, som ikke har noget,

vi skal bare stå der og holde vores kæft

og synge "God Save the Queen," og det er rimelig vanvittigt.

Du kender i hvert fald din størrelse.

Det er meget vigtigt, når man altid snupper…

jeg mener, låner ting.

Hvad hedder dit band?

- "The Swankers." - Wankers?

"The Swankers." Det er dristigt.

- Er du queer? - Nej.

Men jeg betalte engang en fyr 50 pence for et blowjob på et tog.

Jeg var på vej hjem fra ungdomsfængsel.

Åh, skrid!

Jeg var vist lidt deprimeret over at skulle hjem.

Du er et produkt af statsundertrykkelse, er du ikke?

Hvad?

"Ungdomsfængsel."

Hvor bor du?

Bare lidt rundt omkring. Mest hos venner.

Bøller som dig interesserer mig.

Hør, det var bare en gang i toget.

Jeg vil ikke kneppe dig.

Jeg vil have dig til at kneppe verden.

Hvad?

Viv og jeg vil skabe en revolution, inspireret

af den rå autenticitet hos forsømte børn som dig.

Det, som Malcolm på sin… unikke prætentiøse måde

prøver at sige, er, at du er velkommen her

når som helst. Og hvis du vil have noget på…

så spørger du.

For hvis jeg fanger dig igen i færd med at stjæle

fra mig, skærer jeg dine boller af.

Okay. Det er forstået.

Vi kan låne deres tøj til bandet.

- Jeg behøver ikke engang at nakke det. - Det er løgn.

Nej. Og Malcolm skal være vores manager.

Har han virkelig sagt det?

Tja, nej, men han… vil have mig til… I ved, at inspirere ham.

- Inspirere ham? - Ja, til hans revolution.

- Hans revolution? - Ja.

Så… han er ikke vores manager.

Ikke endnu, men det bliver han. Jeg overtaler ham.

Hej, skat.

Hvordan har du det? Længe siden.

Hey, Bubby!

Har du noget Emma?

Hvis du sætter foden uden for det her hus igen, ved du, hvad du får.

Mor.

Mor?

- Rolig nu, Mary. - Mor.

- Gå tilbage i seng, og bliv der. - Hvad er der i vejen med hende? Mor?

Irene! Ring til en læge! Jeg tror, hun mister barnet!

- Mor! - Væk med dig!

- Lad være at genere Ron. - Hvad har du gjort ved min mor?

Hvad har jeg gjort?

Du har gjort det.

Du generer hende hele tiden, skaber altid problemer.

Nu mister vi den gode baby og har kun dig tilbage, din usling.

Du duer ikke til noget, lille, dovne lømmel.