See

Er der nogen?

Dig der. Giv dig til kende.

Giv dig så til kende, sagde jeg.

Jeg er ikke nogen.

Giv mig dine knuder.

Du har ikke brug for mine knuder.

Og hvorfor så ikke?

Jeg troede, jeg havde dræbt ham.

Dit sværd gik lige igennem.

Han ville være død af sine skader, men først meget senere.

Kom her, min søn. Kom her.

Du kan ikke se et drab.

Du skal mærke det. Læg dine hænder over mine.

Luk så øjnene. Luk dem.

Du støder ind og op. Op.

- Kan du mærke det? - Ja.

Kløvningen og overrivningen.

Hvis du hugger sådan til, kan jeg love dig for, at han forbliver død.

Stræk benet ud.

Har vi et problem igen?

Løjtnant Wren, jeg ville bare forhøre mig om fangen.

- Er der noget at rapportere? - Hun har det fint.

General, du sagde, det tog nogle dage. Der er næsten gået en måned.

Der går ikke meget længere.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor hun skal være her.

Du ved godt, at hun ikke kan være en officiel fange.

Hvis Triaden hører, at du har smuglet en seende fange ind i byen,

- er vi begge to dødsens. - Du skal nok klare dig.

Du parerer bare ordre, så gør det. Lad mig om at håndtere rådet.

Du er den eneste, jeg kan stole på her, Wren.

Du stoler på, at jeg adlyder dig,

men vil ikke sige, hvem hun er, og hvorfor hun er her.

Jeg vil også gerne vide, hvem I er, og hvorfor jeg er her.

Jeg er... overgeneral Edo Voss.

Og du taler kun... når du bliver tiltalt.

Fortsæt, løjtnant.

Du undgik at ødelægge hans rustning.

Du kan nok godt klemme dig ned i den.

Jeg skal bare bruge brystpladen.

Her. Hold mit sværd.

Kan du passe den?

Det behøver jeg ikke. Den skal bare bære hans lugt.

Min søn, giv mig et sværd.

Okay.

Du og Paris slår lejr 50 hjerteslag inde mellem træerne.

- Op mod bjergvæggen... - Hvad snakker du om?

Jeg kommer med dig.

Nej, det gør du ikke. Det bliver svært nok at få én af jer ud.

Hvordan vil du finde hende? Du får brug for mine øjne.

Dine øjne?

Far, hvad laver du?

Baba!

- Slå igen. - Hvad?

Slå mig, sagde jeg.

De hører din mindste bevægelse, ligesom jeg gør.

Livet som seende har gjort dig larmende og klodset.

Så er det nok.

Kofun.

Min søn. Hør på mig.

Din mor og jeg...

Vi opdrog dig som et godt menneske, ikke som en kriger.

Du skal ikke tvinges til at kæmpe, som jeg gjorde.

Jeg havde aldrig forestillet mig dit liv uden Alkenny-stammen.

Jeg formåede ikke at forberede dig på det.

Jeg vender formentlig ikke tilbage.

Du må lære at slås med lukkede øjne som en blind, som jeg ville have lært dig det.

Husk, at dine øjne forråder dig.

Far...

Nogen bliver nødt til at overleve. Okay?

- Paris. - Ja.

Kom her.

Hør efter. I venter i syv dage.

Hvis jeg ikke vender tilbage, er jeg død, og det samme er Haniwa.

Kom så langt væk herfra som muligt.

Paris, sig det.

Efter syv dage rejser vi.

Uden mig er du alt, hvad han har.

Ja.

Jeg svor, at jeg aldrig ville vende tilbage.

Kom tilbage med Haniwa, og sværg det igen.

Undskyld, min dreng.

Jeg elsker dig, min søn.

Er du rask?

Selvfølgelig er jeg rask.

Du var derude ganske længe.

For mange dage på farten med dårligt tilberedt vildt.

Jeg har ikke din Alkenny-mavesæk.

Hvor langt er der til Pennsa?

Vi skal kun lidt længere end til søen, Deres Højhed.

Jamen i så fald...

Fremad.

- Tok! - Tok!

Seksogtyvende grænsebataljon.

Da de ikke meldte tilbage, ledte vi efter dem.

De stødte formentlig på en smuglerbande.

Nej. Det her var ikke smuglere.

Hr. General?

Tag dem med tilbage.

- Fuld militær begravelse. - Javel.

Velkommen hjem, Baba.

Knuder.

Fortsæt.

Knuder.

Kaptajn Koji?

Seksogtyvende bataljon?

Seksogtyvende skal først vende tilbage i morgen.

Jeg blev kaldt tilbage for at aflægge tabsrapport.

Er det ikke ret usædvanligt?

Ikke når der er tab.

Fortsæt til østporten.

Javel.

- Du bliver nødt til at spise. - Hvad betyder det for dig?

Ikke noget.

Jeg prøver bare at gøre det lettere for dig.

Jeg har været lænket til sengen i ugevis.

Tro mig. Edo kunne behandle dig meget værre.

Hvorfor gør han så ikke det?

Hvorfor gør han det her mod mig?

Det ved jeg som sagt ikke.

Jeg ved ikke engang, hvorfor du er her.

Generalen sagde, at han hed Edo Voss.

Og hvad så?

Min far hedder Baba Voss.

Edos bror?

Har du hørt om ham?

Kun historierne. Jeg var kun et barn, da han flygtede.

Men Edo har ledt efter ham i mere end 25 vintre for at hævne sin fars død.

- Siger du, at Baba dræbte sin egen far? - Ja.

Det tror jeg ikke på.

Det ændrer ikke noget, hvad du tror på.

Edo brugte mig til at lokke Baba hertil.

De fleste mænd undgår min far for enhver pris.

Generalen er ikke som de fleste mænd.

Han har ventet meget længe på at få fingre i Baba Voss.

TRIVANTES ØSTPORT

Du kender ikke min far.

Når han kommer efter mig, opdager I det først, når vi er væk.

Måske er din far i stand til at trænge ind i byen...

Næste.

...men han kommer aldrig ud i live.

Identifikationsknuder.

Det her er Edos by.

Fart på. Identifikationsknuder.

Og han venter ham.

Så Edo er generalen, og du arbejder for Edo.

Hvad er du så?

Så er jeg en, der synes, at hun har svaret på rigelig af dine spørgsmål.

Okay. Bare ét til.

Ved han, at du kan se?

Kom og prøv.

Seksuel tilfredsstillelse for enhver smag.

Uanset hvad du har lyst til...

- Garanti for nydelse. - Se bare skønhederne!

Tak.

Kom nu, I dovne hunde!

Hold ilden ved lige. Slaggerne må ikke størkne.

Smed. Det her duer ikke.

- Det må være revnet under afkølingen. - Fordi det blev flyttet.

Smelt det om. Vær mere omhyggelige, for fanden.

Militært stål. Blacks skæfte. Ægte.

Og du har også brystpladen. Det er et sjældent fund.

Hvor meget vil du give?

Det er ulovligt at købe og sælge militære våben.

- Så må jeg vel gå igen. - Vent.

Ti kobber.

Det er skæftet alene værd. 20.

For 20 kobber må du sgu medbringe den soldat, du har stjålet det fra.

Det skulle du have sagt, inden jeg dræbte ham.

Jeg kender den stemme. Men det kan ikke passe.

Den tilhører en død mand.

Og hvis han ikke er død, kan jeg få 100 kobber for at melde ham.

Ja... men først skulle du komme levende ud herfra.

Og du kan ikke løbe fra mig.

Fuck dig.

Baba Voss.

Det er sindssygt af dig at vende tilbage.

Jeg er glad for at høre din stemme.

Men det fortryder jeg sikkert snart.

Ja, det gør du.

Kom. Det er lidt køligere ude bagved.

Hvordan opdagede du det?

Jeg har skjult det hele mit liv.

Ligesom dig. Jeg ved, hvordan det ser ud.

Jerlamarel er tydeligvis ikke din far.

Nej.

Mine forældre er her i Trivantes.

Og din mor og far?

De er normale.

Ligesom mine brødre.

Jerlamarels forældre var blinde,

men jeg har aldrig hørt om andre.

Er her andre som dig?

Ingen... så vidt jeg ved.

Det må være meget ensomt.

Du er soldat. Er du ikke bange for, at de gennemskuer det og brænder dig som heks?

Trivantes er ikke som Paya. Ingen her tror på hekse.

Men de ville stadig henrette mig.

Hvorfor det, hvis de ikke tror på hekse?

Vores ledere er ikke overtroiske, men de er praktisk anlagte.

Der er love i strengene, der går hundredvis af år tilbage.