All My Puny Sorrows

Findes der en mere indlysende sandhed, end at vi alle skal dø?

Men hvor mange af os kan alligevel dybest inde forestille os døden?

Forstå den?

En levetid.

Leve... tid.

Hvor lang tid skal den vare?

Selv at fuldføre et afsnit virker som en sisyfosopgave.

Jeg ville skrive "tålmodighed er en dyd" til Nora, -

- men autokorrekturen ændrede det til "tålmodighed er en fryd".

Det er et godt udtryk.

Da jeg havde opfundet det, -

- overvejede jeg at lave T-shirts med døden på.

- Ville du selv tegne den? - Nej. Hvorfor?

Du overvurderer dine tegneevner.

Jeg havde tænkt håndskrift. Jeg skriver pænt.

- Det er fjollet at prale af. - Det er fakta.

Jeg søgte på udtrykket, og det findes allerede.

- Hvordan går skriveriet? - Elendigt.

Har jeg toppet, så det går ned ad bakke fra nu af?

Jeg tror måske, jeg har ADD.

Selv at fuldføre et afsnit føles som en sisyfosopgave.

Min sidste bog blev solgt i 896 eksemplarer.

Du har ikke mistet din sans for melodrama.

Er alt i orden, Elf?

Ja.

Jeg har det fint. Vær ikke bekymret.

- Jeg er ikke bekymret. - Jeg må løbe.

Farvel.

I en lille mennonit-landsby i Sibirien i 1917 -

- blev hans forældre dræbt under revolutionen, -

- mens min bedstefar overlevede ved at gemme sig i en bunke møg.

Jeg har brug for dig

Hvad er der? Er du okay?

Jeg har brug for dig til at underskrive skilsmissepapirerne.

Fuck dig.

Lidelse går i arv gennem generationerne -

- ligesom smidighed, ynde eller farveblindhed.

Mor?

- Arbejder du igen? - Jeg har lige lagt mig.

Det er en del af processen.

- Ja? - Far har skrevet.

Du skal underskrive skilsmissepapirerne, -

- og det skulle du have gjort for flere uger siden.

Det skader mig at blive indblandet i jeres skilsmisse.

Hvis vi ikke var blevet gift, så ville du ikke være blevet født.

Så den angst, du oplever, må være bedre end ikke at eksistere.

- I dag. - Hvis side er du på?

Min.

- Tak. - I lige måde.

- Hvad tænker du på? - Ikke noget.

Der er noget, der går dig på.

Hvem takker efter sex?

- Hvorfor lagde du dit tøj sammen? - Hvad?

Jeg kan ikke forestille mig at lægge mit tøj sammen inden sex.

Du var på badeværelset.

Jeg bruger for mange penge på at få renset mit tøj, så...

- Hvorfor forsvarer jeg mig selv? - Det skal du ikke.

Det var dumt at nævne det. Undskyld.

- Hej, mor. - Yoli...

Din søster...

Hun prøvede at begå selvmord.

Er det for sent at sige til de ældste, det var en fejl at sælge?

At vi gerne vil flytte ind igen?

Eller at de pressede dig til at sælge.

Pastor Hiebert havde brug for plads.

Han kunne ikke bygge til sit hus.

Vi skulle ikke være taget tilbage. Det er deres hjem nu.

- Men du har selv bygget det. - Det er længe siden.

Hej. Jeg hedder dr. Johns og er psykiater på hospitalet.

Jeg har hørt dig spille. Det var smukt.

Elfrieda, jeg vil gerne hjælpe dig.

Jeg er her for at lytte.

Du var her for næsten ti år siden.

Og du har fået ordineret valproat og cariprazine. Har du taget dem?

Jeg har brug for, du engagerer dig.

Vil du ikke være sød at se på mig?

Jeg kommer tilbage senere.

- Kom nu. Har du set min telefon? - Nej.

- Klarer du dig, mens jeg er væk? - Ja. Rachel sover her i nat.

- Ingen kærester, mens jeg er væk. - Jeg har kun en, og han har et navn.

- Ja, det har han. - Hvad hedder han?

Skal vi gøre det lige nu?

- Anders. Han hedder Anders. - Hvornår kommer du hjem?

- Det ved jeg ikke. - Så lover jeg ikke noget.

- Du er 16 år. - Jeg har sex med ham, hvis jeg vil.

- Uanset om det foregår her eller ej. - Har du sex med ham?

Det rager ikke dig, og du bør ikke give gode råd om parforhold.

- Selvfølgelig ikke. - Nu er du passivt aggressiv.

Nej, det er jeg ikke. Men jeg må gå, for ellers når jeg ikke flyet.

Hils Elf fra mig, og sig, at jeg elsker hende.

Det skal jeg nok. Jeg ringer fra lufthavnen.

- Jeg elsker dig. - Jeg elsker også dig.

Kan vi holde ind ved Brightside 304, inden vi kører til hospitalet?

- Selvfølgelig. - Tak.

EAST VILLAGE MENNONITKIRKE

Vi har hørt, at Elfrieda har udtrykt ønske om at forlade menigheden -

og studere musik på universitetet.

Hun er kun 15 år. Det vil give hende fikse idéer.

- Det er vel det, universitetet skal? - Nu skal du ikke være for kvik.

- Glem det, Farley. - Elfrieda har voldt problemer før.

Men hvis hun rejser, kan hun blive fortabt for evigt.

Vil du bede din datter holde op?

Vær sød at holde op, Elf.

Vi må holde op med at mødes sådan her.

Det ville være dejligt.

- Jeg hørte en god replik i aftes. - Jaså? Hvordan lød den?

Det er temmelig forbløffende, hvor uintelligent mrs. von R er.

- Hvem sagde det om dig? - En sygeplejerske.

Jeg må gå ud fra, at hun mente, -

- jeg må være dum, fordi jeg ikke er taknemlig for at blive reddet.

- Hvad med lægen? - Du ved, hvordan de er, Yoli.

De sidestiller intelligens med lysten til at leve.

- Eller anstændighed. - Eller anstændighed.

- Mor viste mig dit afskedsbrev. - Lad være.

Hvis ingen skulle læse det, skulle du ikke have skrevet det.

- Tak, fordi du nævnte mig i det. - Det var så lidt.

Kan vi tale om min placering? Jeg stod langt nede på listen, -

- og det føles, som om jeg var en tilføjelse.

Jeg ville bare ikke have, at det skulle stige dig til hovedet.

Jeg ønskede... ønsker...

at dø. Det var ikke en fejl.

Nej, intet af det her virker som et råb om hjælp.

Nogle ønsker, at du lever, så du må have fjender, der elsker dig.

- Jeg hader dig. - Jeg hader også dig.

- Undskyld. - Du skal ikke undskylde.

Undskyldninger er ikke civilisationens fundament.

Hvad er civilisationens fundament?

- Biblioteker. - Ja.

- Har du læst nogen gode bøger? - Nej.

Må jeg få lov til at være alene?

Ja.

Men...

jeg kommer igen i morgen.

Nogle gange må vi være tapre, Yoli. Sådan er det.

Hvor tapre helt præcis?

Lige så tapre som Aleksandr Solsjenitsyn.

Da jeg fandt hende, var der blod overalt.

Jeg troede, hun var død.

Jeg så ikke brevet, før jeg tog tilbage for at gøre rent.

Du så, hvad hun skrev.

"Vær sød at lade mig dø. Ingen genoplivning."

- Ville du have gjort noget andet? - Nej. Selvfølgelig ikke.

I vildelse spurgte hun, om jeg ville lave en "Thomas Aquinas" på hende.

Senere tænkte jeg, at hun måtte have ment, om jeg ville tilgive hende.

- Og vil du det? - Det er ikke en synd.

- Hun bebrejder mig. - Nej, hun gør ej, mor.

Jeg bebrejder mig selv. Vil du høre sandheden?

Jeg tjekkede hende. Jeg skulle ikke have været der.

Hun sagde, at hun ikke ville forstyrres. At hun øvede sig.

Og jeg handlede imod det ønske.

Nu kan vi kun vente, men på hvad?

Vi skal hjælpe hinanden.

- Sid ned. Jeg laver morgenmad. - Ellers tak, moster Tina.

Du skal spise noget. Det er det, vi gør.

- Hun havde planlagt det nøje. - Ikke helt.

- Hun lever stadig. - I modsætning til din far.

- Eller min Lenny. - De var eksperter.

- Ingen varsler eller tegn. - De narrede os alle sammen.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Vores familie var engang stor nok til at lave to baseballhold.

Din mor og jeg har begravet 14 brødre og søstre.

Schlope Schein.

Schlope Schein.

Jeg burde have set tegnene. Hun er min kone.

Jeg bebrejder mig selv, at jeg tog på arbejde i stedet for at blive hjemme.

Hun er virkelig dygtig.

- Ved Claudio det? - Ikke endnu. Han har lagt beskeder.

Du bør fortælle ham, at hun måske ikke kan tage på turné.

Så han kan aflyse eller finde en anden.

Jeg er bekymret for, at hun ikke har noget at leve for uden turnéen.

Vi ved jo allerede, at det ikke var nok.

Hvad læser du?

Min roman.

En ny historie til radioen?

Nej, den rigtige bog. Ved du, at mor skrev "vulva" i Scrabble forleden?

- Er den færdig? - Modspilleren blev meget forlegen.

- Er den færdig? - Jeg vil ikke snakke om det.

Den ser færdig ud. Vil du læse lidt højt for mig?

- Kom nu. Læs en side højt for mig. - Nej.

- Et afsnit? En sætning? - Nej.

- Et ord? - Jeg læser det første bogstav højt.

- Ja. - Okay.

"L."

Det er genialt.

Jeg tror, det er det bedste, du har skrevet.

Mange tak. Det betyder meget for mig.

Hvad handler din bog om?

Jeg henter en kop kaffe.

Kontinenter glider fra hinanden med samme fart, som fingernegle vokser.

Eller er det omvendt?

Det har jeg glemt.

- Hvad har du i posen? - Min roman.

Elf siger, at det første bogstav er godt, men at du tier om alt andet.

Jeg havde bare ikke lyst til at tale med hende om det.

- Hvor mange ord? - Jeg har ikke talt dem.

Er den trist? Jeg har ikke læst en af dine bøger uden at ville græde.

Du bærer på et stort vemod, og det er jeg ked af.

Jeg ville fortælle min mor, at jeg altid vågnede glad op som barn.

At ingen var mere ubekymret end mig som seksårig.

Det er ikke din skyld.