Nul Stjerner - First Season

- Hvad søren? - Hold da op!

- Skal vi smage på det? - Smage på hjernen. Skål.

Det smager som en virkelig billig leverpostej.

Jeg er... Jeg tog den hele på en gang.

Okay, det gjorde jeg ikke.

Som eventyrere er vi draget af det unikke og utraditionelle.

Vi rejser for at opleve virkeligheden bag reklamedrømmen.

- "Hold jer fra dette mareridt!" - Vi tager det.

Derfor tjekker vi ind på hoteller -

der skræmmer de fleste.

Og så opsøger vi alt det, turisterne normalt undgår.

Nej, hvor er det ulækkert!

For helt ærligt: Hvor slemt kan det være?

Måske findes det bedste eventyr i det værste udgangspunkt.

Det er det værste, jeg har oplevet i mit liv.

- Hvor fanden skal vi hen? - Ingen idé.

Velkommen til "Nul stjerner".

Danskerne tager ofte på forlænget weekend til Italien.

Byer som Rom og Milano byder på god mad, shopping -

og spændende kultur.

Men hvad sker der, hvis man snupper en weekend i Albanien?

Frisk luft. Der var godt nok også varmt i den flyver.

Det finder vi ud af, når vi opsøger de steder -

- turister undgår, smager på lokale delikatesser -

- og dykker ned i landets barske fortid -

mens vi bor på et lummert hotel.

- Vi ses! - Nå, der er du.

Er du ledig? Tak skal du have.

Velkommen til Albanien. Vi sidder i en taxa på vej til Tirana.

Det er fuldstændig off-season. Vi er måske de eneste turister i landet.

Det ligger kun en times flyvning fra Italien.

Jeg glæder mig til at se, hvad Albanien har at byde på.

Ja, vi vil prøve at opleve den ægte kerne af Albanien.

Det gør man bedst uden for sæsonen. Der er ikke noget glitter -

- ikke palmer og høj sol. Hvad er det så, der er hernede?

Inden vi udforsker byen, skal vi finde vores kærlighedsrede.

De fleste turister sikrer sig typisk et hotel med gode anmeldelser.

Vi vil bo på et hotel, der giver oplevelser frem for magelighed.

Vi tror, at de bedste oplevelser findes bag de sløjeste anmeldelser.

- Tak for turen. - Tak.

Vi skal finde et sted, hvor vi kan slå lejr.

Hvad med den der? "En katastrofe".

"Personalet var ubehøvlet, og morgenmaden elendig."

- Hvad siger du til den? - Der er spa i soveværelset.

Skal vi gøre det? Vi tager den.

Det ligger der. Og der er kulørte lamper på øverste etage.

De kører et menukort på, hvad hotellet har at byde på.

- Prøv lige at se der. Med hjertelys. - Det er "romantica".

- "Dhoma surprize". - Med rosenblade. Den tager vi.

Hej og godaften.

- Kan vi få to suiter? - Selvfølgelig.

- Hvorfor er der jacuzzi i suiterne? - For at forkæle gæsterne.

- Dejligt. - Det er lige os.

- Kommer ingen og forstyrrer os? - Kun hvis I vil forstyrres.

Det vil vi ikke.

Vis lige dit kort. Der er to kort, ikke?

Det her ligner et, der bliver brugt meget.

Det er lige mig.

Jeg skal lige have kortet i. Er du klar?

- Er du sindssyg! - Hold da op!

Der er sans for detaljen.

- Prøv at se den sommereng her. - Det er levende.

Prøv lige at se en view, der er i min jacuzzi.

- Egen jacuzzi i hjørnet. - Ja, med nakkestøtter.

- De har samlet sten på stranden. - Nej, hvor er det fedt.

Og når der skal være lidt privatliv, kan du rulle ned på den her.

Jeg håber, de har sprittet det godt af.

Jeg glæder mig til at se din suite. Det er 87.

Det gør jeg også.

- Du har fået åkanderne. - Det er det samme setup.

Jeg er sgu godt tilfreds. Det kan et eller andet.

Men jeg håber ikke, der kommer nogen og tror, der er kunder heroppe.

Her sker ting, vi først finder ud af i løbet af nogle dage.

Efter en uforstyrret nat går vi på opdagelse -

- for at opleve, hvor de lokale handler og spiser.

Vi er i den grad kommet hen, hvor de lokale handler fashion.

Jeg elsker sådan nogle steder.

Prøv at se dem der. Axdans.

Det har jeg ikke set før. Én gang skal være den første.

Så skal man slå til.

Hvad har de kørende der? Det dufter godt.

- Hej! - Må vi sidde der? Perfekt.

Vi vil gerne overraskes af den lokale mad.

Så ser vi, hvad der sker. Hvad der kommer af lokale godter.

- Nå, hvad søren? Okay... - Hold da op.

- Vi har fået det bedste fra lammet. - Det tænker jeg også.

Hold da op! Meget fint.

- Har du også fået tungen? - Ja. Hvad hvis jeg vender den?

Prøv lige at se. Der er tunge, der er hjerne. Det hele er der.

- Det er perfekt. - Kæberne. Skal vi smage på det?

Skal vi smage på hjernen? Skål.

Det smager som en virkelig billig leverpostej.

Jeg har...

Jeg har svært ved at få det ned.

En, to, tre...

- Har du ikke sunket endnu? - Jeg tog den hele på en gang.

Okay, det gjorde jeg ikke.

Uhm... Jeg tager lige et close up-billede.

Tirana bærer tydeligt præg af landets kommunistiske fortid.

Her regerede Enver Hoxha i cirka 40 år -

- og gjorde Albanien til Europas mest lukkede land med massiv overvågning.

Det er den gode Hoxha. Nogen har hugget næsen af.

En af Tiranas hovedattraktioner er monumentet til ære for diktatoren.

- Køn er den ikke. - De passer heller ikke godt på den.

Måske er det et udtryk for deres kærlighed til den gamle diktator.

Den er ikke-eksisterende.

De har en tradition hernede om at kravle op på toppen.

Vi kan følge efter ham der. Jeg ved ikke, om den er glat.

Se, hvad der sker deroppe.

Tag ikke derop! Den er ikke beregnet til at klatre på.

Pyramiden er farlig. Du ender på hospitalet.

Så er vi færdige?

- Alle de unge klatrer derop. - Vi skal nok passe på.

Tak.

- Han tror, vi dør. Hvem er først? - Det er jeg.

Jeg tager den her.

- Kom så, gamle dreng. - Jeg har lange stænger.

Ja!

- Ja... kønnere blev den ikke. - Nej.

Jeg kan godt forestille mig, det har været flot -

- med marmorfliserne. Med tiden er det blevet flået i stykker.

Nej, hvor er den smadret.

Diktaturet spøger ikke kun i hovedstaden.

Hoxha fik opført 750.000 bunkere, som ligger spredt ud over landet.

Her skulle befolkningen forsvare landet mod en invasion.

En af bunkerne er i dag en tattooshop og ejes af Pjeter.

Han kan fortælle, hvordan det var under Hoxhas enevældige styre.

- Her er smukt, hvad? - Ja, det er fedt.

Der holder også den onde kværn. Hvad står der?

"Hvis whisky ødelægger forretningen, så drop din forretning."

- Er han hjemme? - Det lyder sådan.

- Kom indenfor! - Er der nogen hjemme?

- Bare skub til døren. - Okay.

- Wow! Fedt sted. - Jeg hedder Pjeter.

- Hej. Morten. - Og jeg hedder Jan.

Jeg kan lave en lille tatovering til jer gratis.

I kan selv vælge. Hvem skal have en tatovering?

- Det må blive Jan. - Hvorfor pege fingre ad hinanden?

Vi er ikke i krig. Vi er ikke ved fronten.

- Det er fint nok. - Tak.

Hvordan endte du i en bunker herude? Er du vokset op her?

- Jeg er født her. - Så du kan huske kommunismen.

Ja, det var fandeme hårdt.

Alle vidste, det var noget lort, men vi kunne ikke sige det højt.

Der kunne være en stikker i ens eget hjem. For eksempel os tre -

- vi ville ikke kunne sige noget dårligt om regeringen.

De hjernevaskede folk.

Det var sådan, de holdt folk fanget i årevis.

Men jeg stak af. Jeg flygtede ud af landet.

- Ligesom mange andre. - Ja, i 1985.

Under Hoxha blev over 100.000 albanere sendt i arbejdslejr -

fængslet eller dræbt.

Pjeter var blot en af de mange, der flygtede ud af landet.

- Grænsen går ved båden derovre. - Den sorte derhenne?

På den anden side ligger Jugoslavien. Det her er vores side.

- Prøvede nogen at krydse søen her? - Mange.

De svømmede over.

Nogle klarede den, andre blev fanget, nogle blev skudt.

Vi drømte om, hvad der foregik derovre.

Dengang jeg var barn, havde vi ikke noget lys om natten.

Når jeg kiggede på den anden side, var der lys over det hele.

- "Hvad fanden?" - "De har lys."

Man ville svømme eller gå over. Gøre hvad som helst.

Sådan var det.

- Det er meget anderledes nu. - Jeg tror, det bliver godt.