Mesrine: Killer Instinct (L'Instinct de mort)

Alle film er delvist fiktive.

Ingen film er en trofast gengivelse af et menneskes liv.

Alle har deres egen synsvinkel.

PUBLIC ENEMY NUMBER ONE - DEL 1

Baseret på bogen Instinkt for mord af Jacques Mesrine.

Jeg er faktisk født kun en kilometer herfra.

Ja ja.

- Lad ham passere. - Kør bare.

Algeriet, 1959.

Hvor er bomben gemt?

Jeg kan ikke...

Det skal nok gå, min bror.

Brahim, se på mig. Brahim! Brahim!

Det skal nok gå.

Se på mig. Tænk på din familie.

- Min Gud! - Gud kan ikke hjælpe dig.

- Stop! - Du holder bare kæft!

- Mesrine. - Hvad græder du for?

Jeg skal nok få dig til at tale. Se bare på din bror.

Vil du have en cigaret?

Det betyder ikke noget. Vi dør alle sammen.

Jeg elsker dig.

- Hvor er bomben? Hvor er bomben? - Du skulle ikke ryge.

- Rolig, rolig. - Jeg kan ikke fortælle noget.

Hvor er bomben?

- Du må ikke sige et ord! - Yasmina!

- Hvor er bomben? - Du må ikke tale med dem!

- Du må ikke tale med dem! - Hold kæft.

Se på mig.

- Algeriet længe leve. - Jeg tager mig af hende.

Slip hende, dit svin! Jeg slår dig ihjel!

- Hun er min søster. - Kom så, Mesrine.

Algeriet længe leve. Algeriet længe leve.

Pigen.

Gør det så.

Kom så.

Gør det, Mesrine.

Gør det bare!

Henret hende!

Hvor er bomben, dit svin?

Hæren spiller en altafgørende rolle.

Intellektuelt, -

-socialt og moralsk er Algeriet svanger.

I det land vokser en ung generation op, -

-heriblandt dem, der kæmpede på begge sider.

En generation, der gerne vil grundlægge og pleje -

et nyt og moderne Algeriet.

Et broderland.

Jeg vil gerne gentage, at Frankrig påbegyndte denne forvandling -

-for at gennemføre den side om side med algerierne.

Denne storslåede plan -

-kræver en indsats fra alle algeriere.

Far har fundet et job til dig.

- Har du? - Ja.

For Darquer.

- Kniplinger? - Ja, kniplinger.

Det er et godt firma. Og hvis du synes om det, -

-kan du regne med en god fremtid der.

Tak.

Jacky!

Kom ned.

Vent lidt. Jeg kommer nu.

- Vi ses. Jeg har min nøgle. - Jamen middagen...

- Har du penge? - Ja ja.

- Hvordan har fremmedlegionæren det? - Hold mund.

Jacky-dreng.

- Nå, hvad så med Algeriet? - Lad det ligge.

Men ud fra din bil at bedømme, så går det dig godt.

Jeg klager ikke. Jeg har et sort job her og der.

- Det må du fortælle mig om. - Gerne.

Hvor skal vi hen?

- Hvor? - Ja.

Sømmet i bund!

- Der er propfuldt af mennesker. - Det er der altid.

- Det er Jacques. - Jacques. Hyggeligt at møde dig.

Fantastisk sted. Smuk som altid.

De damer.

- Vil du være sød over for min ven? - Det kommer an på...

Jacques! Jacques!

- Kom her. - Et hug.

Det er min skat, Suzon.

- Sarah. - Og Sarah!

Har vi mødt hinanden før?

Så du kommer ikke gratis?

Nej, kun når jeg får penge for det.

Du skal betale mig.

Du er en skat, men det betaler ikke regningerne.

Skal vi vædde?

Hej, Jacky. Vi har ventet på dig.

- Nogle af os skal arbejde. - Red du dig en tur?

Kender du Mario?

- Hvem giver kort? Her er min løn. - Jeg giver.

Vil du have et lift?

Nej, jeg tager hjem alene. Må jeg låne til en taxa?

Her.

- Det er for meget. - Sikker?

Ja, det er fint. Tak.

Paul? De der sorte job...

- I ansætter vel ikke? - Jo.

- Stik det ind, og skub til. - Okay.

Pengeskabet bag bogreolen.

Bag ved...

Se lige et rov.

- Bessefar har et gevær. - Det her er Ali Babas hule.

Hold da kæft!

- Der er noget galt. - Hvad er der sket her?

Hvem er I?

- Er dette Deres hus? - Ja.

Godt, De kom. Vi er Binard og Geralbet fra kriminalpolitiet.

De har desværre været udsat for indbrud.

Bare vent, til De ser, hvordan de lømler har raseret soveværelset.

- Mine smykker! - Tag det roligt. Jeg beklager meget.

- Vi kan se, De ejer skydevåben. - Det er arvestykker.

De kræver våbentilladelse. Vis Deres tilladelser hos 8. Distrikt.

- Hvor lagde jeg dem nu? - Find dem.

- Har du fingeraftrykkene? - Jeg er færdig.

- Vi tager til laboratoriet. - Edouard!

- De må berolige hende. - Tag det roligt, Marie-Laure.

Vi ses klokken 9 i morgen tidlig på 16. Distrikts politikontor.

Barnemad. Har du mere af den slags?

Masser. Du skal møde min chef.

- Hvem? - Guido.

Hej, Guido. Det er ham. Jacques Mesrine.

Jacques Mesrine.

Paul har fortalt mig meget om dig. Rigtig meget. Sæt dig ned.

Kommer du stadig til mig med hver en gadekøter, du finder?

- Er det mig, du mener? - Nej nej.

- Jeg stillede dig et spørgsmål. - Svar.

- På hvad? - Kaldte du mig en gadekøter?

Hvad gør du hals for?

Jeg håber, du har en hær bag dig.

Han bider fra sig. Min hær er kendt overalt.

Det er såmænd OAS. Vi slår til, hvor og når vi vil.

Jeg ser bare en fed mand, der snakker.

Har dine forældre ikke lært dig om respekt? Så må jeg gøre det.

Det kræver mere i hånden end bare sved.

Leder du efter den her?

Den slags sker, når man lader hvem som helst komme tæt på.

- Hvor er min respekt? Hvor? - Tag det roligt.

Slap af. Så skør er jeg ikke.

Du virker som en intelligent fyr. Så jeg vil give dig et godt råd.

Et venskabeligt råd.

I den her branche er der ingen vindere.

Hvis du gør det godt, vil du efter en lang karriere... have det her.

Og så er du endda heldig. Er du med, Mesrine?

Tak for rådet. Det vil jeg huske.

Og hvis det her virkelig er en venskabelig snak, -

så kald mig Jacques.

Som du vil, Jacques. Værsgo.

- Jacques Mesrine. - Jacques.

- Jeg vil være din. - Igen?

Jeg har jo en mand. Du kunne betale mig fri, så jeg kan arbejde for dig.

Er du skør? Hvad tager du mig for? Synes du, jeg ligner en alfons?

- Er det det, du siger? - Nej.

Jeg har ikke brug for dig. Jeg ved, hvor mine penge kommer fra.

Tag nu ikke sådan på vej.

- Jeg kan godt lide dig, Sarah. - Jeg kan også lide dig.

Men pas på med, hvad du siger.

- Din chef ringede. - Og?

- Du er ikke mødt op i en hel uge. - Og hvad så?

Og hvad så? Din far skaffer dig et job, og det her er takken?

Hvad er problemet?

Lad mig for helvede være i fred.

En rigtig mand tjener hæderlige penge og stifter familie.

Han nyder respekt hos naboerne.

Tal med din søn.

Mor og jeg vil gerne have, du bliver. Det er dit hjem.

Mor og jeg? Mor og jeg, mor og jeg...

- Sig dog for en gangs skyld jeg. - Hvad er det, der nager dig?

Det nager Jacques at se sin far blive trådt på som en dørmåtte.

Og jeg kan bare ikke klare det. At du arbejdede for tyskerne.

Jeg ville ønske, jeg bare én gang kunne være stolt af min far.

Bare én gang!

Jeg har aldrig arbejdet for tyskerne. Det var tvangsarbejde.

Tvangsarbejde findes ikke!

Var det obligatorisk, da jeg blev hvervet til Algeriet?

Hvad fejler den her familie? Er der kun nosser til hver anden generation?

Her er rart.

Ja, jeg lyver da ikke.

Velkomstkomitéen.

Undskyld.

- Hvordan går det? - Går det godt?

Han sagde chorizo.

Blondinen. Nej, brunetten.

- Kender du Paris? - Hvad?

Mænd er nødt til... Altså jeg.

- Paris. Frankrig. - Eiffeltårnet.

Øjeblik.

- Hvordan siger man et kys? - Beso.

- Nå, et kys. - Et lille kys.

- Jeg vil beso dig. - Ikke her.

Nej nej. Men vi kan gå udenfor.

Hvis du har lyst. Eller vi kunne danse.

Gå udenfor eller danse. Du bestemmer.

Jeg kommer igen, okay?

Jeg rejser længere og længere...

Vil du dansar?

Det hedder bailar.

Fint. Vil du så bailar?

Nej.