The first 200 lines.
EN ORIGINAL COMEDY-SPECIAL FRA NETFLIX
Mine damer og herrer, byd velkommen til
Ali Wong!
Du godeste!
Jeg har hørt et rygte om,
at alle asiater i denne by...
har forsamlet sig i denne bygning i aften.
Ja.
Tak, fordi I har taget 'jeres hvide kærester med.
Det sætter jeg...
virkelig stor pris på, af hele mit hjerte.
Jeg er så glad for at være her.
Jeg har ikke optrådt særlig meget
i de sidste to år,
da jeg for to år siden fødte en lille pige.
Og da jeg først begyndte at lave standup igen,
kunne de andre standupkomikere ikke tro det.
De sagde: "Du godeste, Ali...
Hvad laver du her?
Har du ikke lige født?"
Jeg sagde: "Hør engang...
Jeg har været sammen med min lille pige, siden hun blev født,
hele dagen hver dag.
Og jeg elsker hende så højt...
men jeg er på nippet til at smide hende i skraldespanden.
Jeg skal være her for at savne hende...
så jeg ikke ryger i fængsel." Det er så sexistisk, når folk spørger:
"Hvis du er her, hvem passer så den lille?"
Hvem fanden tror du passer den lille?
Det gør fjernsynet, ikke?
Vinduerne står åbne,
hun har vingummivitaminer på skødet og har det fint!
Jeg prøvede at være hjemmegående mor
i otte uger...
Jeg kan godt lide den hjemmegående del.
Jeg er ikke for glad for det 'med at være mor. Det hører aldrig op.
Jeg var dum og naiv og troede, at man som hjemmegående mor
kunne slappe af, lægge en lort i sit eget hjem,
se Wendy William s og spise brunch med sine frække veninder.
Jeg havde ikke forstået,
at prisen for at være hjemmegående er,
at man skal være mor.
Åh, og det er skam et arbejde.
Det er et latterligt arbejde.
Du får ingen pension og har ingen kolleger.
Man sidder isolationsfængslet hele dagen med en menneskelig Tamagotchi
uden nulstillingsknap, så der står meget på spil.
En Tamagotchi er mere meddelsom end et menneskeligt spædbarn.
Okay? For legetøjet fortæller i det mindste, når det skider,
med et spædbarn må man bare gætte
og tjekke sin intuition ved at lugte til dets røv...
26 gange om dagen.
Man kan ikke slippe let fra det og snuse på afstand.
Man skal vende barnet om og plante fjæset i dets røv
og ånde ind på bedste yoga-vis igennem munden,
for indersiden af ens næse er blevet svedet af alt lortesnuseriet.
Sådan ved jeg, at jeg elsker mit barn højere end nogen anden i hele verden.
Jeg har sagt til min mand: "Til døden os skiller."
Ikke en eneste gang har jeg nogensinde...
snuset til hans røv...
for at tjekke, om han har skidt i bukserne.
Jeg har slikket den, men ikke snuset til den.
For det ville være klamt at snuse til den! Okay?
Hvis I ikke har slikket røv endnu, så tag jer sammen for fanden.
Og lær at være i et længerevarende, forpligtet
og varigt forhold fuld af kærlighed,
hvor man skal ofre sig til gavn forholdet.
I lang tid var det min drøm og mit mål at blive en trofækone,
men så fandt jeg ud af, at for at blive en trofækone
skal man være et trofæ.
Jeg er snarere en mindetavle.
Jeg sluttede mig til en mødregruppe i Los Angeles.
Det er ikke, fordi jeg synes, nogen af dem er interessante eller sjove,
men når man er en nybagt mor på barselsorlov,
så er det som The Walking Dead .
Man skal bare finde sig en gruppe for at overleve.
Jeg plejede at misunde andre mødre det tøj, som de havde på.
I kender godt det der skide tøj, som mødre har på,
alt det billige dyreprint og...
prangende, metallisk skinnende sko.
Nu, når jeg ser noget pyntet med rhinsten, tænker jeg: "Åh...
Det ser flot ud.
Det må jeg have!"
Jo mere glimmer, jo bedre,
for som mor må man have glans
som kompensation for det indre lys, der er gået ud.
Mange unge kvinder er nervøse for at skulle føde.
Nå, men nu skal I bare høre.
At føde er ingenting
i forhold til at amme!
Amning er barskt. Det er kronisk fysisk tortur.
Jeg troede, det skulle være en smuk ceremoni, hvor der knyttes bånd,
hvor jeg ville have det, som om jeg sad på et åkandeblad på en eng,
og kaniner ville forsamles ved mine fødder
til tonerne af den fede hawaiianske mands udgave af Somewhere Over the Rainbow .
Nej!
Sådan er det bare slet ikke!
Amning er et barbarisk ritual,
der bare minder en om, at ens krop er et cafeteria nu!
Den tilhører ikke dig længere.
Når min lille pige blev sulten, rykkede min brystvorte fra side til side,
ligesom den bjørn, som smadrede Leonardo DiCaprio i The Revenant .
Det er skræmmende. Jeg så filmen ,
og mine brystvorter var sådan: "Jeg forstår dig, Leo!"
Jeg gik ikke til kursus i amning,
for jeg gik ud fra, at det bare ville noget let og intuitivt,
hvor spædbarnet sutter på ens brystvorte som på et sugerør,
og sygeplejersken lovede mig, at det ville være særligt nemt for mig,
da mine brystvorter ligner fingre.
Man kan spille DVD'er på dem,
så klæbekrogsagtige er de.
Men man skal åbenbart få barnet til at sutte i en helt særlig vinkel.
Man skal løfte dets hoved og udregne geometri for at gøre det rigtigt.
Og det er meget stressende, for når det er sultent og græder,
får det ens hormoner til at sprøjte mælk ud over ansigtet og nakken på det,
som så bliver meget fedtet og svær at holde fast i.
Så er det bare på med barnet i præcis det rette øjeblik.
Hver gang jeg gjorde det, var det som en parallelparkering.
Jeg ved ikke, hvordan jeg klarede det!
Det er en gåde. Jeg blev aldrig ordentligt oplært. Jeg gjorde det bare.
Jeg blev bare ved med at køre frem og tilbage hele tiden,
indtil mange bekymrede fremmede stimlede sammen uden for min bil.
"Du godeste! Stop!"
De folk, som stimler sammen omkring asiatiske kvinder, når vi parkerer,
er så hjælpsomme og så racistiske på samme tid.
Jeg tænker altid: "Mange tak, men rend mig
for at have ret i jeres antagelse om mig!
Jeg kunne ikke have klaret det uden jer!"
Min mor så mig kæmpe med amningen,
og hun opmuntrede mig ikke spor.
Hun sagde: "Hvorfor ammer du?
Jeg gav dig modermælkserstatning, og se bare, hvor meget dit hår skinner."
Hun sagde: "Falder du for det vrøvleslogan,
at 'modermælk er bedst'?"
Jeg sagde: "Nej...
jeg gør det, fordi modermælk er gratis.
Helt ærlig, mor, du ved, hvordan det er.
Lokal, økologisk, fritgående fra gården- til-munden mælk, der sprøjter ud af mig."
Det sprøjtede ud af 15 huller i hvert bryst
som Bellagio-springvandet bare...
Gratis!
Min krop var en madfabrik.
Jeg ville ikke lade alt det gå til spilde.
Hvis I sked saftige hamburgere...
ville I så nogensinde stå i kø på en burgerbar igen?
Nej, I ville sætte jer på hug over jeres mænds ansigt hver morgen
og bede ham åbne munden op...
for morgenmaden er på vej...
i bedste dyrestil.
Ja, I ville sige: "Jeg har din hemmelige menu lige her."
Kom så, kom så, kom så, kom så.
Jeg måtte holde op med at amme efter otte og en halv måned.
Jeg kunne ikke tage det mere.
Til sidst havde jeg det som The Giving Tree .
Jeg har aldrig forstået, hvad den deprimerende bog handlede om.
Men nu ved jeg, at den handler om amning!
Den handler om en mor med alle mulige smukke grene og æbler,
og så invaderer en lille nasser hendes liv,
tager alt fra hende,
og så bliver hun til en sørgelig træstub
med flade bryster!
Folk blev ved at spørge mig:
"Ali, hvordan blev du så tynd efter at have fået barn?"
Hun sugede livet ud af mig!
Faktisk er amning ikke gratis,
for man skal købe en masse puder og brystpumper
for at opretholde amningen,
og så får man måske en tilstoppet mælkekirtel.
Det er, når en nyresten laver trafikprop ens babs,
og så skal man ringe efter en ammerådgiver.
En ammerådgiver er en hvid kvinde med rastahår, der lytter til offentlig radio,
hedder Indigo,
og som man skal betale $200
for at komme på hastebesøg og kloakspule din babs.
Indigo fik mig til at lave armbøjninger,
mens jeg dyppede min babs ned i en skål med kogende vand,
og så bankede hun den sådan her i mellemtiden.
Det er derfor, 'at kvinder skal have barselsorlov.
I alle andre i-lande, Canada, Frankrig, Tyskland,
får kvinder op til tre års betalt barselsorlov,
når de får et spædbarn.
I USA får vi nul og niks.
I USA er der nul føderal politik om barselsorlov.
Barselsorlov er ikke bare for at knytte bånd med barnet.
Hul i ungen!
Barselsorlov er for, at nybagte mødre kan hele deres smadrede kroppe!
Jeg kunne ikke vende tilbage til jobbet topløs og banke på min våde babs,
mens jeg prøver at dominere mine kolleger.
Man ville blive fyret!
Folk fortæller ikke en om alle de skøre ting,
som sker, når man bliver gravid og føder et barn.
Da jeg var gravid,
anbefalede mange andre mødre mig:
"Ali, sørg nu for at stjæle mange af de gratis bleer på hospitalet."
"Ja, selvfølgelig til barnet."
"Nej. Til dig selv..."
"Til mig selv? Hvad fanden har jeg brug for bleer til?"
"Åh, det får du skam at se...
Vinteren kommer."
Og vel fik jeg det at se!
No comments yet. Be the first to leave one.