Expedition Amazon

PRÆSENTERET AF NATIONAL GEOGRAPHIC SOCIETY I PARTNERSKAB MED ROLEX

Dybt inde i Amazonas

er der et sted, hvor delfiner flyver gennem træer.

Jeg forundres over, hvordan disse dyr,

disse utrolige væsner, kan være her i junglen.

Et sted, hvor bjørne lever i skyerne.

Andesbjørnen er tågeskovens ingeniør.

Et sted, hvor skildpadder har skytsengle.

Det er et sted, der i den grad har besnæret mig.

Jeg tvivler på, at det slipper mig igen.

Og træerne suger 20 milliarder ton vand op hver dag

for at skabe floder i himlen.

Det er det vand, der forbinder det hele.

Vi taler om verdens største flod. Det er ikke kun vand i floder.

Også i gletsjerne, i atmosfæren, i skyerne.

Men Amazonas ændrer sig i realtid, og der er så meget, vi ikke ved.

Der er mange trusler her i Amazonas,

men nogle prøver stadig at gøre en forskel.

På en to år lang ekspedition

samler National Geographic en gruppe passionerede forskere

for at følge vandet, mens de udforsker de storslåede økosystemer.

Fra toppen af Andesbjergene

over 6.400 kilometer til Atlanterhavet og længere endnu.

Videnskaben lader os se ind i fremtiden.

For at sikre, at den står til den næste generation.

Det, vi gør, har betydning.

Når man tænker på Amazonas...

tænker man måske ikke på disse 6.000 meter høje tinder,

men det er her, det hele begynder.

Vi er faktisk i Amazonbassinet.

Vi er lige i udkanten, på den østlige side af Andesbjergene.

Det er et vigtigt vandtårn.

Sneen og isen, som I ser her,

vil med tiden bevæge sig ned i Amazonas.

Men gletsjerne her forsvinder, og vi ved ikke hvor hurtigt.

Det vil National Geographic-forskeren Baker Perry finde ud af.

Jeg leder ekspeditionen, der skal installere en vejrstation

nær toppen af Ausangate.

Baker boede i Andesbjergene som yngre,

så det er lidt som at komme hjem.

Jeg har set enorme forandringer i Amazonas

med den kontinuerlige skovrydning.

Vi prøver at forstå, hvordan gletsjere reagerer.

Vi har kun en begrænset viden om klimaet på Andesbjergenes tinder.

Så Baker, Tom og deres hold af lokale guider og eksperter

tog ud for at tackle en af de højeste tinder i Amazonas.

Disse enorme gletsjere lagrer vand til samfund længere nede ad floden.

Når klimaet bliver varmere, er den type ferskvandskilde i fare.

Det vand er forbundet med vandcirkulationen i hele Amazonas.

Vandmolekylerne, der falder som sne på bjergtoppene,

kommer fra fordampning fra disse store træer i Amazonas.

Det flyder op gennem træerne og slipper ud i atmosfæren.

Så kondenseres det og danner en sky.

Skyen flyttes af vinden ud i Andesbjergene...

hvor det til sidst falder som sne.

Når én del forandres, reagerer hele systemet.

Hvis man fælder træer i regnskoven, falder der mindre sne her.

En vejrstation vil give indsigt i,

hvor meget gletsjerne skrumper.

Men først skal de derhen.

Ausangate er ikke et nemt bjerg.

Det kræver meget at få vejrudstyr herop.

Derfor er det ikke gjort før.

- Okay. - Tak.

De fysiske udfordringer på ekspeditionerne er reelle.

Det hårdeste er iltmanglen.

Klokken er 02.30 om morgenen,

Jeg glæder mig til solopgang om tre en halv time.

Vi har en lille gruppe, der går op her.

Og så endnu en gruppe deroppe.

Hvis det lykkes, vil dataene fra toppen af Ausangate

være uvurderlige for de millioner af mennesker, der er afhængige af det.

I de sidste ti år er vandmængden faldet hvert år.

Hvert år er der mindre vand.

For den quechuanske biolog Ruthmery Pillco Huarcaya

er tabet personligt.

Hun voksede op i Andesbjergene,

hvor gletsjeren altid har beskyttet folk.

Gletsjeren er en vigtig del af vores kultur.

Som barn fortalte hendes bedstemor historier om en mytisk bjørn.

Karakteren Ukuku er halvguden mellem en bjørn og et menneske.

Han tager til Ausangate efter isblokke til landsbyerne

som tegn på, at de får mere vand.

Historien er fortalt i århundreder på Qoyllur Rit’l-festivalen.

Min bedstemor sagde, at isen var tæt på.

Men med klimaforandringerne er sneen langt væk.

De kan ikke tage isblokken med mere.

Ukuku er mere end en myte.

Ukuku betyder andesbjørn på quechua.

For Ruth er den ægte vare lige så mystisk.

Vi prøver at forstå andesbjørnens hemmelige liv.

Et dyr, vi ikke ved meget om.

Kun at den er livsvigtig for skovene i tågeskovene under Ausangate.

WAYQECHA TÅGESKOV. BIOLOGISK STATION

Gletsjere er måske vandtårnet for Amazonbassinet,

men tågeskove er regnmaskinen.

Som en svamp, absorberer de fugt og frigiver den nedstrøms.

Jeg har altid kunnet lide at klatre i træer.

Det er et andet perspektiv oppe i trækronerne.

Det er en helt anden verden.

Både skoven og bjørnene er truede, og de har brug for hinanden.

Som glubske planteædere spreder bjørne frø overalt.

De er gode til at klatre i træer.

De tilbringer det meste af tiden i træerne.

Kamerafælder sporer deres bevægelser

for at hjælpe Ruth med at forstå deres effekt på skoven.

Alt er godt. Lad os se, hvad kamerafælden fanger.

Andesbjørnene er svære at studere, især i dette terræn.

For at få disse oplysninger skal vi også vandre meget.

Det er tid til at tjekke kameraerne, alle 75.

Vi lader kamerafælderne stå hele året,

men vi overvåger dem hver anden måned.

Ingen bjørne.

Mens bjørnene undgår rampelyset, er andre ikke så sky.

- En ensom lille ræv? - Ja.

- Hvad kan du se? - En puma.

Hold da op, en stor en.

Ruth følger deres spor med sin sporingsenhed.

Ukuku!

Ja, ja, ja.

Når bjørnene bevæger sig rundt, spreder de en masse træarter.

De spiser frøet og pøller.

Frøet er i afføringen med næringsstoffer, der giver vækst.

Det er vaccine. Det er et vildt blåbær.

Det er et af bjørnens yndlingsbær.

Afføringen, vi lige fandt, indeholdt den her slags bær.

Vi har en kamerafælde ti meter herfra.

Lad os håbe, kameraet virkede.

Bjørn.

Bjørn, bjørn.

En lille en.

Når vi ser sådan en bjørn, er vi alle meget glade.

Mens kameraerne afslører bjørneadfærd,

må de tættere på for at forstå, hvordan de bevæger sig.

Norma.

Jeg kan ikke beskrive følelsen, første gang vi fangede en bjørn.

Jeg ved ikke. Som min storebror.

Som en del af min familie. Det er et utroligt dyr.

GPS-halsbånd sporer deres bevægelser.

Og for første gang

er et National Geographic-kamera med på tur med bjørnen Sunchu.

Vi kan se fra bjørnens perspektiv, hvordan den bevæger sig.

Vi følger rejsen og lærer meget.

Det viser sig, at Sunchu og de andre over 40 bjørne, hun har identificeret,

bevæger sig i et større og højere område end forventet.

Man kan se nogle klynger.

Det betyder, at de tilbringer meget tid i denne del af skoven.

Hendes fund er utrolige.

Når temperaturerne stiger, og bjørnene går højere op, vil de tage frø med sig

og hjælpe skovene med at vokse op igen i køligere højder.

Nu tænker vi på, hvordan bjørnene vil hjælpe mange af disse træarter

med at tilpasse sig det nye miljø.

De er måske nøglen til at sikre, at tågeskoven overlever.

Så den fortsat kan sende vandet ned ad Andesbjergene

og ind i flodernes udspring,

hvor det begynder at forvandle sig til noget genkendeligt.

Det er ikke kun én flod.

Der er tusindvis af små floder, der løber ud i Amazonfloden.

De udgør 20 procent af hele planetens ferskvand.

Amazonas er planetens hjerte,

og alle disse floder er dette hjertes årer.

Et magisk væsen anser hele flodsystemet for sit hjem.

Delfiner kender ikke til grænser. De bevæger sig frit i floderne.

Det gør Fernando Trujillo også.

Han flyttede til Amazonfloden i Colombia for at vie sit liv til dem.

Da jeg lige kom hertil, var det svært at finde delfinerne,

fordi mine øjne ikke var øvede i at se dem.

Her var fuldt af liv, men jeg kunne ikke se det.

Det tog tid, før jeg begyndte at forstå floden.

Efter 35 år har Fernando en klar vision:

Beskyt dyret og hold balancen i systemet.

Delfiner er jaguarer i vandet. De er toprovdyrene.

De kan bevæge sig i floder, søer, oversvømmede skove, overalt.

Balancen er konstant under angreb,

og lyserøde delfinbestande falder i rekordantal.

Der er skovrydning, afbrændinger og forurening.

Og der er tørke.

Mere end 100 delfiner blev fundet døde i en sø i Amazonas i løbet af en uge.

Man mener, at dødsfaldene er relateret til tørke

og den høje vandtemperatur.

Amazonas havde den værste tørke nogensinde i 2023.

Lavt vand opfanger mere varme fra solen og temperaturen stiger.

For første gang har vi et fænomen,

hvor mange delfiner døde meget hurtigt.

Vi mistede 70 delfiner på én dag. Millioner af fisk er døde.

Fernando samarbejder med lokale om at bevare delfinerne.

Ved at mærke dem håber de at identificere

føde- og yngelplejeområder og udvide fredningen.

Og hvem er bedre end dem til at vise os det?

Af sted. Kom nu.

Ved delfinfangst skal man være hurtigere end ved fiskeri.

Når man spreder fiskenettet ud, går fiskene i det af sig selv,

men delfinen skal omringes for at fange den.

Vi har fanget tre delfiner. De er i det store net.

Når jeg er tæt på en delfin, er mit hjerte helt fyldt op.

Som om mit liv har et formål.

Dyrlæge María Jimena Valderrama

overvåger delfinens helbred under fangsten.

Lad os være stille. Det er en gravid hun.

Stille, alle sammen.