The first 200 lines.
I 1851 fremsagde Horace Greeley ordene, der ændrede meget i USA's historie.
Han sagde: "Tag til vesten, unge mand, tag til vesten".
Dette er historien om tre mænd, der fik ham til at fortryde sine ord.
- Kan nogen af jer give tilbage på 10 cents? - Nej.
Behold baggagen, så.
Billetter til vesten i dette vindue!
En billet til vesten - endestationen.
Sågerne. Det bliver 70 dollars.
Værs'go.
Du behøver ikke tælle dem.
- Her er kun 60 dollars. - Jeg sagde jo, du ikke skulle tælle dem.
Du mangler 10 dollars...
Det er jo røveri. Ikke underligt, du er bag tremmer
Jeg skal nok skaffe resten.
En skønne dag er jeg direktør for jernbanen, og så skal jeg sørge for...
Hallo, De der.
Er det her det rigtige sted for min bror at komme med toget til vesten?
Ikke med mindre der er karneval.
- Bare fortæl os, hvor toget er. - Toget? Det er ude på skinnerne.
Det kommer sjældent her ind.
Kom, Rusty, Vi køber en billet.
Har du de 70 dollars?
Har du kun 10? Hvad gjorde du med resten?
Du købte en slange?
Vi kan ikke købe en billet, hvis du ikke har penge nok.
Penge?
- Så I to skal til vesten, korrekt? - Ikke jeg, kun min bror.
Forstår du, jeg har ingen penge. Så han tager til vesten.
Når han står af toget, samler han noget guld op, og sender til mig.
Man siger, at guldet ligger overalt på gaden.
Guldet ligger bare på gaden.
I det antræk ligner det, at han bor på gaden.
Der er masser at guld, men ham der får ikke lov at tage det.
Han er en duksedreng
Det er han nødt til med de sko.
Åh, er det sko? De ligner noget fra planteriget.
Okay, det er måske rigtigt. Men han skal ikke samle guld med fødderne.
Du misforstår. En duksedreng er en fra østen.
I vesten skyder de alle, der kommer fra østen.
De skyder hovedet af ham, når han ligner en sæk lopper.
Hvad er der i vejen med den hat? Den var dyr.
- Hvad kostede den? - Aner det ikke, han stjal den.
- Hvad laver du? - Øjeblik!
Jeg prøver at redde hans liv
- Du elsker vel din bror? - Næ, men jeg har vænnet mig til ham.
Det her er det sidste nye indenfor hattemode.
Det er 1870-modellen.
Det er det, der kaldes en Pioner kasket.
Skal den ikke vende den anden vej?
Ikke på ham her.
- Det er en ægte bæver. - Den er flot
Ikke røre. Det er stadig min. Den koster 10 dollars.
- 10 dollars for den der? - Jeg handler ikke med kærlighed.
Jeg har prøvet kærlighed, og det var forhandling.
Men det er en anden og ubehagelig historie.
Hvorfor købe en hat? Han har ikke engang penge til billetten.
Du kan altid købe en billet, men denne hat er yderst sjælden.
Bæverne er holdt op med at lave dem. 10 dollars.
Han er fattig. Du kan få en dollar.
Vil du det?
Okay. Men jeg tjener kun en dollar.
Rusty, giv ham en dollar.
Hvilken etage boede den på?
Jeg har aldrig før gjort forretning med en støvsky.
Det koster en dollar at få denne renset.
9 dollars tilbage, tak.
- Tilbage? - Det er en ti'er.
Minsandten.
Sjover.
En dollar er en dollar, og hver en dollar sender mig længere mod vest.
Også her.
- Hvad griner du af? - Den hat.
Den ser komisk ud sammen med den jakke.
- Hvad fejler jakken? - Det passer ikke sammen.
Jeg har en jakke, der passer til hatten. Har I et øjeblik?
Kom her, min dreng.
Det her er en rigtig jakke.
Det er den flotteste hjorteskindjakke, jeg nogensinde har set.
Den er som syet til ham.
Lad mig se. Det er 20 dollars plus 1. Det er 21 dollars.
Vi mødes halvvejs. Vi giver dig en dollar.
Du må ha' taget en genvej.
- Kom, Rusty. Giv ham en dollar. - Lad gå.
- Adios, mine herrer. - 9 dollars tilbage, tak.
- Tilbage? - Det er en ti'er.
Minsandten.
- Sig mig, det ligner den fra før. - Det skulle den også gerne.
Her er byttepengene.
Det er en fornøjelse at gøre forretninger med en som dig.
Vort slogan er, "Kunden har altid ret."
Sig mig, så du noget flyve gennem rummet?
- Det kunne ha' været en due. - Nej, det var ikke en due. Den var grøn.
- Så var det en frø. - Den havde tal på.
Det var nummerpladen.
Det må være min... Nej, det er ej.
Jeg kan sørme ikke finde de 20 dollars, du gav mig.
Hvilke 20? Vi gav ikke 20 dollars. Vi gav dig 2 dollars.
En for hatten, og en for jakken.
Jo, men, du gav mig to ti'ere.
Nemlig, og du gav os 18 tilbage. 18 fra 20 er to.
- Du er forvirret. - Hvor er jeg dum...'
Der foregår noget lusket nede i mine bukser,
og jeg kan ikke sætte fingeren på det.
Hvis du synes, vi er luskede, vil vi gerne give dig en dollar mere.
Undskyld, hvis jeg har bebrejdet jer
Jeg må ha' fejlbedømt jer.
9 dollars tilbage, tak.
- Kan jeg ikke bare få en enkelt? - Nej.
Hvad så med 10 en'ere så får I 9 tilbage?
- Vi har ingen en'ere. - I har lige fået 18.
Han sender penge til sin mor.
- Vil du have den? - Ikke hvis det koster mig 9.
- Du skal passe på dine penge. - Det skal jeg nok. Pas du på ham.
9 dollars tilbage, tak.
En, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni.
Du tæller godt, men hvor er pengene?
- Gav jeg dem ikke lige til dig? - Nej.
Rusty, fik du dem?
Du må ha' givet dem til dig selv.
I giver mig ihvertfald et eller andet.
Jeg ville faktisk bare mod vesten,
ikke mod fallitten. Farvel, mine herrer.
- Du glemte noget. - Hvad nu?
- Momsen - Hvilken moms?
Det vi lige har købt. Vi skal give dig en dollar mere.
Ellers tak. Jeg har ikke råd til det.
Men det er ulovligt ikke at betale moms.
- Vil du gerne i fængsel? - Jeg tier stille, hvis I også gør.
Jeg siger ikke noget, men han gør måske.
- Hvad vil han have for at tie stille. - Ingenting.
Han vil bare give dig en dollar.
- Han vil ikke have 9 tilbage? - Nejnej, han tager fem og fire.
Giv mig den.
Han tager fem og fire.
En, to.
Her er tre, her er fire
Fem, seks, syv, otte, ni.
Som jeg siger, det har været en fornøjelse
fordi jeg vidste, du var ærlig fra første øjeblik.
Hjørnestenen i min forretning er ærlighed
- Nemlig - Det er det bedste fundament.
Præcis som jeg siger...
- Er man ærlig, kommer man længst. - Nemlig. Jeg ved, du er en god mand.
Jeg gør forretning. Alt andet er ligegyldigt.
Man kan prøve en anden vej, men det holder ikke.
Du kan ikke bygge succes på det.
- Det er højdepunktet i min karriere. - Som jeg siger.
Jeg synes pludselig, det trækker herinde.
Jamen, farvel.
Det lader til jeg er fløjet ind i en stime af tyve.
Men en klog mand lærer af sine fejl...
og derfor, mine herrer...
har jeg ændret på min forretningsførelse.
Det var dejligt, at lære jer at kende, mine herrer
Det var en fornøjelse. God dag til jer begge.
- Farvel. - Farvel.
Kom så, Rusty.
Mine herrer, det her er Mr. Terry Turner, som lige er kommet hjem fra vesten.
- Goddag. - Hvordan går det?
Unge mand, fortæl disse herrer, hvad du fortalte tidligere.
Jeg kan forstå, at I ønsker at anlægge en jernbane...
fra Cripple Creek, nord om bjergene.
Jeg vil forslå at gå en anden retning.
Den korteste vej at gå...
er fra Cripple Creek direkte mod Stillehavet.
Forestiller du dig vore tog skal flyve over bjergene?
Nej.
Jeg forestiller mig at krydse her, Dead Man's Gulch.
Må jeg spørge hvorfor du er så interesseret i salget af denne jord?
Ja. Så kan jeg blive gift.
Så forstår jeg.
- Du ejer jorden. - Nej. Men det gjorde min bedstefar.
Han var en bandit og gav det til min piges bedstefar, Dan Wilson.
Dan har været gnaven over det lige siden
Det startede en fejde mellem dem og os.
Og nu må jeg ikke gifte mig med hans barnebarn.
Hvis blot jeg kunne overbevise ham om, at jeg ikke er en bandit...
var der måske en mulighed.
Jeg synes Beecher skal skynde sig at få fat i...
Dan Wilson.
Og sørge for købet af Dead Man's Gulch.
Hvad er der galt. Hullet bliver aldrig større.
- Jeg smutter. - Okay, men hvad med guldet?
Der er ikke noget guld her.
Jeg har arbejdet her i 40 år
og jeg er overbevist.
Mr. Wilson, hvorfor stopper du ikke?
Jeg har et barnebarn som jeg skal tage mig af.
- Jeg holder ikke evigt - Hvor tager du hen?
Jeg får et job indtil jeg finder en pantelåner, så jeg kan komme videre.
Hvor meget mangler du?
10 dollars burde kunne gøre det.
- Jeg giver dig de 10 dollars - Det kan jeg ikke tage imod.
Men vi har masser af penge.
Okay så. Men kun som et lån.
Helt i orden. Rusty, giv ham de 10 dollars.
Han skal ikke snøres.
- Værsågod - Du skal have noget i sikkerhed,
og jeg har kun skødet til Dead Man's Gulch.
- Vi vil ikke tage din jord. - Det er bedst sådan.
No comments yet. Be the first to leave one.