Barton Fink

Jeg siger farvel til disse fire vægge på 5. sal.

Toget dundrer forbi klokken 03.00 som en hård vind.

Kys dem farvel, Maury! Jeg kommer ikke til at savne dem.

-Nu drømmer du igen. -Jeg er mere vågen end nogensinde.

Onkel Dave sagde: "Dagen er en drøm, hvis du lever med lukkede øjne."

Mine øjne er åbne nu!

Jeg kan se koret klædt i pjalter, men vi tilhører det begge to.

-Også dig og onkel Dave. -Solen står op.

Snart sælger de deres fisk på Fulton Street.

-Lad dem synge i vilden sky. -Ja, lad det pjaltede kor synge.

-Farvel, Maury. -Farvel.

Ham kommer vi til at høre mere til. Og jeg mener ikke via postkort.

Fisk! Friske fisk!

-Arbejdet kalder. Det er sent. -Ikke længere, Lil. Det er tidligt.

Forfatteren! Forfatteren!

Deres bord er klart, mr Fink. Nogle fra selskabet er her allerede.

-Er Garland Stanford her? -Han bliver en smule forsinket.

Barton! Godt, du kunne komme.

Du kender vel Richard St. Claire og Poppy Carnahan?

Vi fejrer med champagne. Har du læst the Herald?

-Nej, ikke endnu. -Caven kunne knap beherske sig.

Richard og Poppy elskede stykket.

Vi græd i stride strømme. Hvad skrev the Herald?

Jeg har den er. "Bare Ruined Choirs: Den simple mands sejr."

"Stykkets stjerne stod ikke på scenen."

"Men skuespillerne gjorde det godt."

"Aftenens clou var forfatteren til stykket om ordinære fiskehandlere."

"Kampen for overlevelse stiller ikke deres sult efter noget større."

"Forfatteren finder åndelig forfinelse og poesi-

i selv de koldeste taler."

"En ny stemme i USA's teaterverden, og stemmens ejer er Barton Fink."

I morgen pakker de fisken ind i avisen.

-Kyniker. -Jeg læser ikke anmeldelser.

Jeg må se objektivt på mit eget arbejde.

Forfattere handler på følelsen af, hvad der er godt...

...og hvad der bare er godt nok.

Jeg er ikke anmelder,-

-men den følelse jeg har i maven siger mig, det er helt...fantastisk.

-Ovenikøbet en meget smuk mave... -Din slyngel.

Hold op.

Jeg troede, du ville komme, Garland. Du lod mig i stikken med dem.

Jeg kommer snart.

Vi må tale forretning. Jeg har talt med Los Angeles.

Barton, Capitol Pictures vil skrive kontrakt med dig.

De tilbyder 1000 dollar om ugen. Jeg kan får det op på 2000.

-For at gøre hvad? -Hvad er det, du laver?

Jeg er ikke så sikker længere. Prøver at forandre verden vel.

Ikke for at presse dig, men lidt tid i Hollywood vil gøre det muligt-

at skrive adskillige stykker.

Jeg ved ikke rigtig. Jeg hører hjemme her.

-Jeg er lige ved at få succes. -Det er vist allerede sket.

Ikke den slags succes når anmelderne hylder en,-

eller producerne tjener kassen.

Nej, ægte succes. Det vi har drømt om.

Et nyt levende teater, skabt af og for det almindelige menneske.

Tager jeg til Hollywood, tjener jeg penge og møder store stjerner,-

-men så kapper jeg båndene til det almindelige menneske.

-Nu snakker jeg for meget igen. -Så du Cavens anmeldelse?

Her, tag min. Du hyldes på Broadway.

Nu har du chancen for at tjene nogle penge. Mange penge.

Det almindelige menneske vil stadig findes.

Hvem ved? Det findes måske endda i Hollywood.

Du prøver at bortforklare det, Garland.

Det var min spøg, Barton.

-Velkommen til Hotel Earle. -Jeg vil checke ind. Barton Fink.

Okay.

F-I-N-K?

-Fink, Barton. Det må være Dem. -Ja.

Alt er vist i orden.

Alt er vist i orden. Hvis De vil...

Er De på gennemrejse eller skal De bo her fast?

Det ved jeg ikke. Jeg skal bo her et stykke tid.

25,50 om ugen, på forskud.

Man checker ud klokken 12, men det behøver De ikke tænke på.

Mangler De noget, så bare løft røret. Jeg hedder Chet.

Vi lader beboerne være i fred, men vi tilbyder en fin service-

-inklusive gratis skopudsning. Jeg hedder Chet.

Så.

-Ikke mere bagage? -Det kommer senere.

Velkommen til Los Angeles, mr Fink.

6. etage, tak.

Næste stop, sjette.

Dette stop, sjette.

Er det ham? Er det Barton Fink?

Lad mig tage ham i mine arme.

Lad mig kramme ham. Hvordan går det?

God rejse? Jeg hedder Jack Lipnik og leder det her, men det ved du.

Har du det hele? Hvad har du i ansigtet?

-Hvad er det med hans ansigt, Lou? -Der var bare en myg på værelset.

-Hvor bor han? -Hotel Earle.

-Flyt til Wilshire eller mit hus. -Tak, men jeg...

Mindre af Hollywood? Bare sig din mening.

Her bestemmer forfatteren. Bare se på din løncheck.

Sådan kan vi lide forfattere. Hvilke film kan han lide?

-Mr Fink har ikke udtalt sig endnu. -Hvad så?

Oprigtig talt går jeg ikke så tit i biografen, mr Lipnik.

Det er helt i orden.

Du troede sikkert, vi ville have en, der var indsat i det hele.

Du troede vel, at en masse teknisk pjat var indblandet. Forkert!

Vi vil have historiefortælling. Kan du få os til at grine og græde?

Kan du få os til at ville bryde ud i munter sang?

Jeg er chefen og kender intet til det der. Hvorfor er jeg chef?

Jeg har forstand på penge og anlæg for PR. Jeg er større og mere ond,-

-end nogen anden krogtud i byen. Og jeg mener ikke, at mit lem er større!

Kaffe?

-Ja tak. -Lou!

Han havde aktier i selskabet, blev opkøbt i 20'erne.

Jeg var nødt til at ansætte ham.

Han har familie, han er følsom. Ikke et ord om de gode gamle dage.

Vi vil have dig til at skrive en film om brydning med Wallace Beery.

Man siger, du er en gadens poet. Det udelukker bl.a. western og komedier.

Jeg synes ikke, at poesi behøver at være tårepersende.

Jeg er selv fra New York. Minsk for at være helt nøjagtig.

Men det behøver vi vel ikke?

Folk siger måske: "Wallace Beery, en B-film." Så siger du: "Vrøvl!"

Vi laver ikke B-film på Capitol. Vi tager straks livet af det rygte.

Tak, Lou. Sæt dig ned.

-Vi taler om Beery-filmen. -Glimrende film.

-Bliver der skrevet noget om den? -Vi købte artiklen af Evening Post.

Jeg vil høre om Wallaces håb og drømme.

Han havner selvfølgelig i uføre og møder et kvindemenneske.

Eller en ung fyr, forældreløs. Hvad synes du, Lou? For ung til romantik?

Vi har en forfatter iblandt os, og jeg spørger, hvad Lou synes.

Hvad synes du, Bart? Forældreløs, fruentimmer..?

Måske begge dele?

-Vi skulle måske ringe til avisen. -Lad Bart tænke lidt over det.

Han kommer nok efter det.

Vi gør det nemt og vælger skørtet.

Det vigtige er, at vi får en typisk Fink-følelse.

Vi har alle den følelse, men du har sikkert mest af den.

Jeg kan lide dig. Det starter godt.

Jeg ville ønske, alle var som dig. Hav noget klart til sidst på ugen.

Jeg hørte om dit stykke. Min mand i New York sagde, det var rørende.

Lidt af en tåreperser, sagde han. Tak for dit store hjerte.

Der er brug for film med mere sjæl. Vi forventer os et mesterværk.

- Receptionen. -Chet?

Det er Barton Fink på værelse 621.

Der er nogen på værelset ved siden af, 623.

Og han...

...laver en masse larm.

- Jeg tager mig straks af det. -Tak.

Hallo? Hvad? Hvem?

Var det...

-Nogen har klaget. -Ikke mig. Jeg ringede godt nok.

Men ikke for at klage. Jeg var bare bange for...

...at De måske ikke havde det så godt.

Jeg prøvede at arbejde, og det var lidt...svært.

Ja... Jeg beklager, hvis jeg forstyrrede Dem.

Væggene her... Jeg kan kun sige undskyld.

-Charlie Meadows. Vi er naboer. -Barton Fink.

Nabo, jeg ville få det bedre, hvis jeg måtte byde på en sjus.

-Tak, det behøves ikke. -Sludder.

Du prøver at arbejde, og så larmer jeg. Det er fine dråber...

Har du et glas? Det er det mindste, jeg kan gøre.

-Okay, så bare et øjeblik. -En lille en til ganen.

Nogle gange glemmer jeg, hvad jeg gør.

-Jeg føler mig som et stort fjols. -Det gør ingenting.

-Jeg prøvede bare at arbejde. -Hvad laver du, Barton?

-Jeg er forfatter. -Er det sandt?

Hatten af for alle, der kan det. Sikkert interessant.

-Det kan det være. -Forbandet svært, ville jeg tro.

-Hvad laver De, mr Meadows? -Sig bare Charlie.

Man kan vel sige, at jeg sælger sindsro.

Forsikringer. Menneskelig kontakt er, hvad det handler om.

-Jeg er faktisk ret god til det. -Det overrasker mig ikke.

Brand, tyveri og ulykker sker ikke kun for andre, er hvad jeg siger.

Hvis skriveriet ikke går, var det måske noget for dig.

Det skal jeg huske.

Sagde du, at du var journalist?

-Nej, jeg skriver en film. -Film? Hold da op!

Jeg troede, jeg sad og talte med en ambitiøs gut.

Men du har jo fået succes! Du skriver film.

Og jeg som var så nedladende.

-Nu har jeg dummet mig. -Jeg er faktisk kun lige startet.

Men jeg er ret etableret i New York.

Spændende tider for dig. Jeg er ikke verdens mest dannede mand,-

-så det overrasker mig ikke, at jeg ikke genkendte dig.

-Jeg føler mig som en stor nar. -Pyt med det.

Mine stykker er kun blevet spillet i New York.

Det sidste fik fine anmeldelser.

Alle vil vel have kvalitet? Hvilket slags forum...

Jeg mener rent emnemæssigt...

Hvad jeg skriver om?

Jeg prøver at slynge om mig med fine ord.

Et godt spørgsmål. Jeg skriver faktisk om folk som dig, Charlie.

-Arbejderklassen. Almindelige folk. -Det var pokkers.

Ja, men det er nok netop det, der er pointen.

Der er nogle stykker af os i New York...

...som synes, vi har mulighed for at skabe noget ægte fra hverdagen.

Kreativt teater for folket baseret på enkle sandheder.

Ikke nogle slidte begreber om drama, der ikke gælder i dag.

-Det siger vel ikke dig noget? -Jeg kan fortælle mange historier.

Det er min pointe! Det almindelige menneskets håb og drømme-

er lige så ædle som en konges.

Hvorfor ikke vise det i teatret? Er det virkelig så svært at fordøje?

Kald det ikke "nyt" teater. Kald det rigtigt teater, vores teater!

-Jeg kan se, du brænder for det. -Jeg vil ikke virke underlig.

Hvorfor ikke? Hvem går op i hertugen af Bastrop og lady Higginbottom...

...og hvem der myrdede Grinch-Gibbons?

-Jeg keder mig allerede. -Du forstår jo, hvad jeg mener.