The Decameron

FIRENZE, ITALIEN

Mad!

Mor, jeg fik en kylling!

DEN SORTE DØD

Mor!

Hvor blev hun af?

Jeg ved ikke, hvor hun er.

Min hustru...

Hun er død!

Min hustru er død!

- Hun er død! - Hvilken smuk kærlighedshistorie.

Vil min trolovede elske mig lige så højt?

Nok til at klynge sig til dit lig, efter du er død?

Naturligvis!

Min hustru er død!

Det ordner jeg, padrona.

Har du brudekjolen?

Har du pakket mine pastorale gobeliner?

Gudskelov, du mindede mig om det!

Doktor, min datter.

- Hjælp mig. - Desværre.

- Hjælp! - Lad mig være.

- Hjælp min datter. - Hjælp.

Slip mig!

Kun bøn kan redde jer nu.

- Nej! - Du lyver!

- Gå væk! - Du lyver!

Du må ikke gå! Hvor skal du hen?

Doktor!

Doktor!

- Padrone? - Jeg sidder fast.

Rolig, jeg kommer nu.

Jeg kan hjælpe.

Kjortlen har for mange ærmer.

- Det er ikke sikkert. - Okay.

Av!

Godt, du er vågen. Jeg vil gerne af sted til villaen.

Er denne Leonardo af Fiesole bonde?

Vil der være nogen seriøse tænkere, eller er alle simple?

Du vil uden tvivl uddanne dem.

Vi kan ikke risikere dit helbred i Firenze længere.

Mine ekskrementer så ekstra sorte ud i morges.

Lad mig om at bedømme dem.

- Jeg lavede i et lommetørklæde. - Jeg tager et kig, så rejser vi.

Jeg har tilstået og angret det mange gange før,

men forfængelighedens synd tynger min sjæl.

Hvor smuk jeg var på min bryllupsdag.

Jeg var betagende.

Forfængelighed og stolthed.

Tilgiv mig, fader.

- Jeg må også tilstå en løgn. Jeg... - Undskyld, men vognen venter.

Jeg er ikke færdig!

Jeg har ikke nævnt dovenskab, misundelse,

at blande stoffer, fristelse.

Neifile, vi vil nødig gå glip af velkomstmiddagen.

Der serverer de altid de bedste retter.

Derefter er det bare pasta.

Vent. Fader, hvad er min bod?

Du kan bede om syndsforladelse hele vejen til villaen.

Det er sandt.

- Sikke et spild, hvad? - Ja.

Alle er nogens far eller søster eller...

Støvler! Mine!

Heldigt.

Rør ham ikke. Han er også en.

Du er en freak, Licisca.

Hvordan skal det gøre min far rask?

Manden sagde, at pesten er forbandet luft fra jordskælv.

Amuletterne skræmmer den dårlige luft tilbage til helvede.

Og blomsterne?

De afholder mere dårlig luft fra at komme ind i kroppen.

Jaså, mundpuster?

Kom og børst mit hår.

- Jeg tager mig hurtigt af din far... - Tys. Mit hår.

Du er irriterende.

Kan du lave min mors kam?

Han dør også.

- Sig ikke det. - Det gør han.

- Jeg bliver forældreløs. - Du bliver ikke forældreløs.

Du bliver bare en voksen kvinde uden forældre.

Du aner ikke, hvordan det føles, Licisca. Du har altid været forældreløs.

Du forstår slet ikke problemet.

Du har ret. Undskyld, padrona.

Jeg bliver forældreløs uden ægtemand, så jeg kan ikke komme væk herfra.

Jeg modtog det her i dag.

Hvad står der?

Barone Piero har ingen planer om at fri for nuværende, eftersom han er død.

Åh nej. Padrona, det gør mig ondt.

Du hadede ham dog ganske meget.

Hvad har det med noget at gøre?

Jeg forestillede mig bare, at I ville skulle tilbringe noget tid sammen

i ægteskabet.

Men vi to kunne jo snige os væk for at kramme geder,

eller hvad man nu gør på landet.

Kunne jeg ikke sove, ville du fortælle historier.

Eller massere mine fødder.

Men det er slut.

Når far dør, er jeg fanget her alene.

Jeg er her.

Der er kun dig tilbage. Du rejser nok også.

Det ville jeg ikke.

Du har brug for mig.

Gør noget, så han stopper!

Du ser anderledes ud, Licisca.

Har du fået ny frisure?

Det vil kurere mig på et øjeblik.

Ja, det virker allerede.

Jeg løber muntert rundt i værelset.

Alt er værd at prøve.

Jeg kommer ikke igennem det her.

Du har en chance.

Om Gud vil, har vi alle en chance.

Jeg håber, du ved, hvor meget jeg har værdsat at have dig i hjemmet

og se dig blive voksen.

Du er som en datter for mig...

...bare fattig...

...og ikke så vigtig som de andre, men stadig i live.

Licisca, jeg trænger til lidt lækkert!

Tænk, det var hende, der overlevede af de tre.

Hun er afgjort temperamentsfuld.

I har det ikke, vel?

- Nej. - Jeg troede ellers, det betød det.

Pis, gør det?

Jeg kommer med en besked til signor Eduardo

fra hans fætter, visconte Leonardo af Fiesole.

- Villa Santas herre? - Ja.

Vi lytter.

Visconte Leonardo anmoder om signor Eduardos tilstedeværelse,

- hans kone, signora Elissa... - Død.

- ...hans døtre Violetta... - Død.

- ...Lauretta... - Død.

- ...og Filomena... - Ikke død.

I hans villa på landet.

Han ønsker, at du undslipper den pestramte by

og nyder et pusterum på landet, hvor der er smukt og ingen pest.

Du er velkommen til at blive, så længe du vil.

Visconte Leonardo er ugift, ikke?

Din fars fætter?

Har du en bedre ide?

Visconte Leonardo er ugift, men ikke længe.

Han skal møde sin kommende brud på fredag.

Hvem er ellers inviteret?

Firenzes prominente familier ventes.

Er de fleste ikke døde?

Fortæl vores kære fætter Leonardo,

at Eduardos datter Filomena meget gerne vil deltage,

og at jeg glæder mig til at møde ham på fredag.

- Padrona, lad os tale med... - Tak.

Vi kan ikke efterlade din far her.

Vær ikke så dum. Jeg kan umuligt afvise denne mulighed.

Jeg møder en adelsmand. Han køber mig et slot,

jeg er aldrig alene igen.

Din far er alvorligt syg.

Det er vores billet væk herfra.

Pesten er ikke nået ud på landet. Flygter vi nu, har vi en chance.

Så er det afgjort. Vi rejser i morgen tidlig.

Jeg kan ikke.

Undskyld?

Din far er min herre, og jeg kan ikke efterlade ham i nød.

Jeg afgav din mor et løfte.

Hvorfor holde et løfte til en død kvinde?

Godt, vi bliver, bliver syge og dør.

Når vi ser min mor i himlen, vil det glæde hende, du holdt dit løfte.

Glædelig pest til dig!

Hvorfor syntes min onkel, jeg skulle bo i den dumme villa?

- Man kan lige så godt blive i byen. - Pest er overalt i Firenze.

Med din skrøbelige konstitution ville det betyde din undergang.

Et par uger på landet kan gøre underværker.

- Der vil være ugifte kvinder. - Du lyste op, da du hørte det.

Ikke for mig, for dig. Jeg tænker på, hvad der gavner dit helbred.

Hvordan vil kvinder gavne mit helbred?

De kan løfte dit humør, balancere de humorale væsker.

Kvinder? Dumme, beregnende, usympatiske.

Før jeg blev min onkels arving, værdigede de mig ikke et blik.

Det var altid Luigi dit og Antonio dat. Luigi er død!

Det er Antonio også.

Jeg lader ingen kvinde røre en mønt af min onkels rigdom.

Deres misser føles garanteret ikke særlig godt.

Hvordan føles de?

De føles godt.

Skal flagellanterne gøre det så offentligt?

Det er vist hele ideen.

Det er selvpromoverende.

Hvorfor skulle Gud sende pesten over os? Går verden under?

Ja, verden virker lidt dyster i øjeblikket.

Tænk, at de måtte aflyse Skt. Michaels fest,

højdepunktet i den sociale kalender.

Har denne pest ingen nåde?

Søster Benedict siger, at det er en prøvelse fra Gud.

Vi må forblive så hellige som muligt.

- Men hvad, hvis vi mislykkes? - Er pesten en prøvelse fra Gud,

er vores invitation til villaen vores udfrielse,

uden tvivl høstet af din flittige bøn.

Du gav os et mirakel. Ligesom dyremennesket og hans båd af dyr.

- Noah? - Ja. Noahs båd.

Det sygdomsramte Firenze er syndfloden,

og Leonardos villa er vores dejlige lille tur i sikkerhed.

med mad og drikke og lækkert selskab.

Viser jeg nok bryst til at pirre interesse?

Javist. Det er som to kødfulde ferskner pakket ind i silke.