Love Next Door (엄마친구아들)

LOVE NEXT DOOR

Vejret er så dejligt!

Ja, det er en god dag til at vandre.

Tag solbrillerne af, før du falder.

Okay.

-In-suk. -Ja?

Din hud ser perfekt ud i dag.

-Synes du? -Ja.

Mine Botox-indsprøjtninger virker vist endelig.

Har du fået Botox? Hvor?

-På mine pandelinjer, mine smilerynker… -Og?

…og stort set overalt.

-Jeg bifalder det ikke. -Hvorfor ikke?

Det virker bare for kunstigt.

Det smukkeste er at blive gammel naturligt.

Siger kvinden, der bruger den dyreste kosmetik.

Jeg respekterer bare min hud.

Ja, fordi vores land handler om respekt.

-Jae-suk. -Ja?

Har du også gjort noget ved dit ansigt? Du stråler.

Jeg prøvede en sveskejuice-kur i går.

Men det var vel effektivt.

-Det var det. -Du godeste.

Jeg kan ikke styre min lukkemuskel.

Hvad spiste du i går?

-Sveskejuice. -Sveskejuice!

Det kender jeg godt.

Jeg så mig selv i spejlet

og så, at mine balder lignede mast tofu.

De plejede at ligne ferskner.

-Det gjorde de. -Jeg er så ked af det.

Derfor skal vi træne i vores alder.

Derfor skal vi på vandretur, ikke?

Jeg taler ikke om at vandre.

-Hvad så? -Knib og slip.

-Jeg er ikke god til det. -Hvad laver du?

Knibeøvelser.

-Jeg smutter. -Knibeøvelser.

-Knib og slip. -Luften er så ren.

Åh nej!

Hej!

Det lugter!

Vent på mig!

Vent!

Hej!

Hold dig væk!

Du godeste. Du er utrolig.

Åh gud, Mi-suk. Har du købt nyt vandretøj?

-Hold da op. -Farven er så smuk!

Ja, min smag har ændret sig med alderen.

Jeg elsker rødt tøj nu.

Det handler ikke om smag, men videnskab.

Med alderen gør ændringer i retinale mikrovaskulaturer

det sværere for os at opfatte farver med korte bølgelængder som blå,

i modsætning til farver med lange bølgelængder som farven rød.

Det må være rart at vide så meget.

De er lavet af et funktionelt stof. Kender I "Core-Tex"?

Du mener "Gore-Tex", ikke? Ikke "Core-Tex".

Nemlig. Det var bare en fortalelse.

Min datter sendte det til mig fra USA. Det er meget dyrt.

-Det ser dyrt ud. -Det gør det virkelig.

Seok-ryu er en vidunderlig datter.

Hun har ret.

Jeg har det ikke godt med at modtage gaver, som min søn har købt

for sine hårdt tjente penge.

Som om han nogensinde har givet dig noget.

Jeg tillægger ikke materielle ting særlig meget værdi.

Det, at min søn, Seung-hyo, eksisterer, er en gave i sig selv.

Siger du, at min datter ikke er?

Jeg ville ikke prale,

men Seung-hyo mødtes for nylig med direktøren.

Han designede et bibliotek, der vandt en pris i en arkitekturkonkurrence,

så direktøren kom personligt på besøg

og roste det som en fremragende model af en offentlig bygning.

Seung-hyo er så imponerende.

Naturligvis.

Hør her.

Ved I, hvem den næstrigeste person i verden er?

-Det gør jeg. Det er Jaden Becker. -Ja.

Direktøren for Greip?

Ikke alle i verden ved, hvem Sydkoreas præsident er,

men alle kender Jaden Becker.

Hver fredag aften

hænger han og Seok-ryu ud over nogle øl.

Det er, fordi hun arbejder i det mest prestigefyldte firma i verden

efter hun dimitterede fra et topuniversitet i USA.

Som I ved, var Seung-hyo den bedste i sin klasse på Hanguk Universitet.

Seok-ryu dimitterede ikke kun tidligt,

men fik også tilbud fra alle de store firmaer.

Greip valgte ikke Seok-ryu.

Det var hende, der valgte dem.

Seung-hyo var med til at designe New York Art Center,

som vandt en international arkitekturpris.

Han var den første koreaner, der gjorde det!

Seok-ryu er den bedste medarbejder

i det globale firma fuld af genier!

I aner ikke, hvor meget hun tjener på incitamenter!

Seung-hyo var også på svømmeholdet.

Det er ikke nemt for folk at brillere på flere områder,

men det gør min søn.

Seok-ryu er en gave fra himlen.

Ved I, hvad jeg drømte, da jeg blev gravid med hende?

-Jeg var… -Du var i et regnbuefarvet paradis

-og fandt et stort træ der. -Ja.

Du var fortryllet af det og så et saftigt granatæble.

Så du plukkede det og blev gravid med Seok-ryu.

-Jeg kan det hele udenad. -Tak.

Det lyder som et eventyr. Og Seung-hyo…

Og Seung-hyo, du fik arbejde i Frankrig

uden at vide, du var gravid.

Og du drømte om en blå drage, der steg op af Seinen.

Kan du huske alt det?

Det er en ekstravagant national myte, du har der.

-Lad mig sige dig… -Utroligt.

De to taler hele tiden om de samme ting.

Det driver mig til vanvid.

De vil bare prale af deres succesfulde børn.

Hvem, tror du, vinder i dag?

-Hye-suk. -Hvorfor hende?

Fordi hun er diplomat og kan være overbevisende?

Nej, fordi Seung-hyo modtager endnu en pris i dag.

2024 MAGAZINE PRISUDDELING

MAGAZINE DESIGNPRIS

CHOI SEUNG-HYO

Seung-hyo!

Nå, det er dig.

Du er her.

Jeg troede, det kun var kendte, der kom til fester som denne.

Seung-hyo er en stjerne!

Hvor er han?

Seung-hyo? Det ved jeg ikke.

Hvad?

CHOI SEUNG-HYO DIREKTØR, REGISTRERET ARKITEKT

Vil du designe en mindepark?

Ja.

Men hvorfor bad du om at se mig?

Jeg har besøgt mange bedemandsforretninger,

men jeg tror ikke, jeg har interviewet nogen af de ansatte.

Jeg hører, du har arbejdet som bedemand i 20 år.

Er det så længe siden?

I alle mine år som bedemand

har ingen bedt om at interviewe mig før.

Jaså.

Jeg vil gøre det godt.

Et rigtigt job

med oprigtighed.

Jeg ved ikke, hvor meget jeg kan hjælpe.

Bare fortæl mig, hvad du følte,

da du arbejdede her.

For at være ærlig døde min mor for ikke så længe siden.

Det gør mig ondt.

Alle skal igennem det før eller siden.

Men det var en trøst for mig,

at jeg kunne sende hende smukt afsted med mine egne hænder.

Din mor var sikkert glad for at vide,

at hendes datter var der for at sige farvel.

Jeg er enig.

Det er derfor,

folk også skal besøge os med en følelse af glæde.

Mindeparker behøver ikke altid være så højtidelige og triste.

De, der hviler her, var engang i live.

De er alle elskede venner og familiemedlemmer.

Hvad hvis vi bygger et mindeskjul i lobbyen?

Det ville ligne et lille bibliotek eller en café.

Vi fylder det med ting, som de afdøde elskede,

såsom bøger og musik.

Så folk, der besøger deres kære, kan mindes gamle dage.

Selvfølgelig bliver de triste,

men deres tårer skal også blandes med varme smil.

Jeg elsker det.

Hvordan kom du på den idé?

Undskyld.

Jeg må lige tage den her.

Hej.

Jeg kan ikke tale lige nu, Myeong-u.

Hvor pokker er du? Prisoverrækkelsen begynder snart!

Jeg kommer straks.

Gennem et design, der harmonerer med miljøet…

Det er næsten Seung-hyos tur til at gå på scenen.

Sagde han, at han når det?

Hvad laver du?

Jeg er meddirektør for arkitektfirmaet Atelier In,

så jeg bør modtage prisen i hans sted.

Nu vil vi annoncere vinderen af Den Kreative Pris.

Åh nej.

Den Kreative Pris for 2024 Magazine-prisuddelingen

-går til… -Nej.

…arkitekt og meddirektør for arkitektfirmaet Atelier In,

Choi Seung-hyo.

-Jeg kommer tilbage. -Vent, nej.

-Hvad? -Hvad?

-Hej Myeong-u. -Seung-hyo!

-Jeg kommer ikke for sent, vel? -Nej.

Se, hvem der endelig er her.

Stjernen kom lige i tide.

Med sådan et ansigt må han være en stjerne.

MAGAZINE DESIGNPRIS KREATIV PRIS

Lad os høre hr. Choi Seung-hyos takketale.

Tak.

Jeg bad ham forberede en takketale.