Fargo

Kom ind.

Sæt Dem.

De er Júrij Gurka.

Nej.

Jeg hedder Jakob Ungerleider. Det må være en misforståelse.

- De bor på Hufelandstrasse 349. - Ja, hr. oberst.

Júrij Gurka er registreret som beboer på Hufelandstrasse 349.

Hvis det er Deres adresse, så er De Júrij Gurka -

- og De er en 20-årig emigrant fra Ukraine.

Nej. Jeg er tysk statsborger.

Som De tydeligt kan se, har jeg ikke været 20 år længe.

Om forlov, så har jeg kun boet på denne adresse i seks måneder.

Så måske var Júrij den tidligere...

Det er et problem, forstår De vel.

Hvis De skulle have ret, betyder det, at staten tager fejl.

Er det Deres påstand?

Nej, hr. oberst.

Udmærket.

Så erkender De, at De er Júrij Gurka. Deres kæreste hedder Helga Albracht.

Nej, nej, nej. Det har jeg ikke sagt.

Altså, min kone...

...hun hedder faktisk Helga, ja.

- Fremragende. - Men ikke Albracht.

Nu begynder det at ligne noget.

Var det i morges eller i aftes, at De kvalte hende?

Hvad?

Deres kæreste, Helga Albracht. Hvornår kvalte De hende?

Nej. Jeg har ikke...

Jeg beder Dem, dette må være...

Som sagt har jeg ingen kæreste. Jeg har en kone.

Hun hedder tilfældigvis også Helga, men Helga Ungerleider.

Og tro mig, hun er i levende live.

Da Deres mænd hentede mig for en time siden, var hun hjemme.

Hun bød dem på te.

Og dog blev liget fundet tidligere i dag. Helga Albracht.

Hun blev kvalt og efterladt på Sprees bred.

Hr. Gurka, vær nu rimelig.

Jeg kunne have vist Dem et lig, der var koldt og blåligt.

Jeg har set dette lig med egne øjne. Hendes død er en kendsgerning.

De giver mig blot en historie. Det er blot ord.

Denne "kone", som er "i live" -

- og som har "et andet efternavn". Det kaldes en historie.

Og vi er her ikke for at fortælle historier.

Vi er her for at fortælle sandheden.

Forstået?

DETTE ER EN SAND HISTORIE.

De skildrede begivenheder fandt sted i Minnesota i 2010.

På anmodning fra de overlevende er navnene blevet ændret.

Unger! Kom indenfor.

Af respekt for de afdøde er resten skildret, som det fandt sted.

Helt ærligt, Buck. Det er lidt pinligt.

Vi ringede til nummeret. Hvis der var problemer -

- skulle vi ringe til nummeret. Og vi ringede.

- Og? - En række klik og summelyde.

- En række ..? - Klik og summelyde.

- Det var alt. - Ingen telefonsvarer.

- Vi kunne ikke indtale en besked. - Så vi ville tale med Buck igen.

Han sagde jo god for dem.

Godt. Lad os være...

Jeg kender dem ikke. Jeg sagde ikke god for dem.

Jeg viderebragte blot information. Som I sagde:

"Vi har prøvet alle normale kanaler. Vi skal bare have et lån ..."

Det var sidste år, for himlens skyld. Jeg mødte ham i logen.

Ja, og alt gik fint, da vi mødtes med mægleren, mr. Ermentraub.

- Rick Ermentraub. Jeg har hans kort. - Og nu har vi overskud igen.

Så vi ringede for at arrangere tilbagebetaling og hørte kliklyde.

- Måske er der et andet nummer. - Så vi kan indtale en besked.

- Det er mange penge. - En hulens masse.

- Og de ligger der bare. - Det kan vi ikke have.

Udmærket. Tak, fordi du kom.

Har I overvejet mit spørgsmål? Goldfarb-enken vil mødes.

- Hvem? - Depotrummenes Dronning.

Hun søger en tavs partner.

Hun virker som den ægte vare. Masser af gryn.

Hvor var hun henne for to år siden?

Kære venner og Dave...

Jeg lyver ikke, når jeg siger -

- at jeg stadig mindes første stævnemøde for 25 år siden.

Jeg tog min Stella med på Fiords i St. Paul.

Jeg købte hende en hummer på størrelse med en bil.

Den kostede mig to ugers løn, men den var det værd.

Over skaldyrene siger hun henkastet: "Nå, hvor bor du så?"

Og jeg gav hende adressen: "Monroe 213".

Hun fik et sjovt blik og sagde: "Hvilken lejlighed?"

Jeg sagde: "Nummer 16", og nu kiggede hun endnu mere sært.

- Og hun siger... - Hvad er sandsynligheden?

Jeg havde boet i samme lejlighed i tre et halvt år og havde en nøgle.

Det fortalte hun selvfølgelig aldrig.

Jeg kom hjem en uge senere, og så var hun flyttet ind.

Så gik der på en eller anden måde 25 år, og nu står vi her.

Vi har Grace og hendes ægtemand Dennis.

Og livet har været nådigt mod os. Mere end nådigt.

Så hæv glasset for min Stella.

Hun er stadig lige så yndig, som den dag vi mødtes.

- Stella. - Tak.

- Mor jer. Kom. - Jeg har skaffet dig fem minutter.

På dem, vilddyr.

- Hvordan går det? - Godt.

Godt at se dig. Tak, fordi du kom.

Ray?

- Tillykke og alt det der. - Tak.

- Stedet ser godt ud. - Vi har fået gulvene istandsat.

Virkelig? Det...

Du nævnte, at Grace har en mand nu? Dennis?

- Det var intet. Dårligt et bryllup. - Vi gjorde det i Cabo. På stranden.

På invitationen stod der: "Ingen sko".

Tænk dig lige. Jakkesæt, men ingen sko? Men det var fint.

- Men småt. Kun omkring ti personer. - Men du deltog.

- Vi havde nogle møder. - Den næste dag. Mulige investorer.

- I Cabo. - Et feriested i den dyre ende.

Internationale forretningsmænd og sådan.

Eksklusivt.

- Ikke for tilsynsværger, mener du. - Tag det ikke personligt.

I guder, Ray. Tag det ikke ilde op. Vi skildrer bare forløbet.

- Hvordan går det med Corvetten? - Den er en bil.

- Jeg skal forloves. - Igen?

- Sig ikke det. - Jeg beklager.

Hun er virkelig sød. Nikki. Vi er...

Har du mødt hende gennem arbejdet?

- Ja. - Bedrageri? Narkosmugling?

- Hvorfor er han her? - Sy deltager, når det gælder penge.

For det her er vel en samtale om penge.

- Jeg vil købe en ring til hende. - Så det er seriøst.

Som jeg ser det, står du stadig i gæld til mig, efter det der skete.

Altså, Ray, det...

Dine beregninger virker lidt tvivlsomme.

Sidste kvartal gav vi dig 850 dollars til at få bilen på værksted.

Og vi kautionerede for dit lån, så du kunne få din lejlighed.

Jeg hjælper gerne, men...

Nej. Som jeg ser det, betaler du mig tilbage for...

- Ray. - Sagen er, at selvom vi ville...

Sys pointe er, at tidspunktet er ubelejligt.

Giv mig mit frimærke tilbage, og så er vi kvit.

- Ray. - Jeg taler til min bror.

Vær glad for, jeg ikke lægger sag an. Altså, et juridisk dokument -

- der beskriver en fordeling af genstande mellem parterne.

En far, der ligger død i indkørslen. En dreng, der udnytter en yngre...

Ingen udnyttede nogen. Det var en handel.

Havde jeg en tidsmaskine, skulle du bare se.

"Emmit, jeg beder dig. Tag frimærkerne. Giv mig bilen."

- Nej. Du narrede mig. - Ray.

Hvor meget fik du for dem? Hele samlingen? Jeg spurgte aldrig.

Hvad, to eller tre dusin frimærker? Samlerobjekter.

- Ray. - Nej.

Hun er en god pige. En fangst.

Hun fortjener en fin, dyr ring.

Vil du gøre det rette, eller vil du gøre det rette?

Hvad skete der?

- Fik du dem? - Jeg har brug for en drink.

Sagen er, at tidspunktet ikke er så godt.

Hans ord. Men bare rolig. Jeg skal nok håndtere det.

- Ray. - Jeg beklager.

- Ingen drikkepenge? - Få dig et rigtigt job.

Vi bruger Tandlæge-kuppet eller spiller en kanapé.

Og pas på Cuthbert-parret. Hans hoste er næppe ægte.

Uanset hvad, så lad ikke svenskerne gennemtvinge en trumf igen.

- Skat? - Hvad?

Jeg taler om lokalturningen på torsdag.

Vi kan kvalificere os til Wisconsin næste måned.

Ender vi blandt de tre bedste der, åbner det sig virkelig for os.

Skat, du ved udmærket, at du ikke bør forlade delstaten.

Det ved jeg. Kan du ikke give mig lov som min tilsynsværge?

Det er ret vanskeligt.

For det første må vi teknisk set slet ikke gå ud sammen.

Og det er afgørende, at vi holder det hemmeligt.

Når det gælder officielle blanketter, så viser man virkelig sin hånd.

Hvad mener du?

Hvad angår det lovlige i forholdet mellem prøveløsladt og værge -

befinder vi os lige på grænsen.

- Der er mange penge på spil, skat. - Det ved jeg.

Jeg taler ikke bare om lokalturneringer.

Markerer vi os selv inden for bridge -

- så taler vi om sponsorater i nærheden af de seks cifre.

Så behøver vi ikke at låne penge af din åndssvage bror eller andre.

- Ikke sandt? - Jo.

Skat, kig på mig.

Vi er et team. Sjælefrænder, så det næsten er skræmmende.

Jeg ved, hvornår du lægger ud med hjerter eller en omvendt knibe.

Og du ved instinktivt, hvornår du skal bruge en Murray Applebaum.

- Du er hånden, og jeg er handsken. - Du er flasken, og jeg er øllet.

- Øllet og glasset i mit tilfælde. - Ja, men det fås i...

Det ved jeg.

Sjælefrænder.

- Det er da sært. - Der er ingen sensor.

- Er du klar? - Ja.

Ses vi i aften, far?

Har I ikke lyst til makaroni og ost, kan I lige så godt blive hjemme.

- Hvad skete der? - Hvad kunne jeg stille op?

Jorden lå brak, og vi havde brug for kornet.

Hvad gjorde jorden?

Jeg vidste ikke, det var ulovligt. Hvem fastsætter også de love?

En person i sit eget hjem, på sin egen ejendom -

- altså, ud over mord, burde man så ikke være frit stillet?

- Maurice. - Hvad?

Den var gal med urinprøven, min ven.

- Surt. Hør her. - Normalt falder hammeren straks.

Men jeg tænkte, at jeg ville ringe og høre, hvad du havde at sige.

Fint.

Hør. Hvorfor mødes vi på en bar?

Hvorfor ikke på dit kontor? Hør, det var min øl.