Guillermo Del Toro Presents 10 After Midnight

EN NETFLIX-SERIE

I forrige århundreder, da verden var fuld af mysterier,

og det at rejse var forbeholdt nogle få, opstod en ny slags samlinger.

Raritetskabinettet.

Denne samling kunne være opbevaret i en bygning, et værelse,

eller i et møbel.

I disse private samlinger kunne man finde bøger,

malerier og eksemplarer af naturhistorie og naturstridig historie.

En dragetand, en havfrue fra Fiji eller et enhjørningehorn.

Og bag hvert af disse ting, en historie.

Man kunne støde på noget så stort som en rustning.

Eller så lille som et sæt nøgler.

Nøglerne til et depotrum.

Det gamle sted, hvor man holder fortiden i live.

De ting, der minder os om vores gerninger, mørke sider eller synder.

Fortællingen i dag hedder: "Depotrum 36".

Og instruktøren er: Guillermo Navarro.

DEPOTRUM 36

For blot to timer siden

indledte allierede luftstyrker et angreb på militære mål i Irak og Kuwait.

Disse angreb fortsætter, mens jeg taler.

Vi har nu muligheden for at skabe, for os og for de kommende generationer,

en ny verdensorden.

En verden, hvor det er retsstatsprincippet og ikke jungleloven,

der styrer nationernes adfærd.

Når vi opnår succes, hvilket vi vil opnå,

har vi en chance for at skabe denne nye verdensorden.

En orden, hvor et troværdigt FN kan bruge sin fredsbevarende rolle

til at indfri løftet og visionen fra FN's grundlæggere.

Vi har ingen uenigheder med det irakiske folk.

Jeg beder faktisk for de uskyldige,

der er fanget i denne konflikt, jeg beder for deres sikkerhed.

Vores mål er ikke at erobre Irak. Det er befrielsen af Kuwait, der er målet.

Jeg håber, at det irakiske folk allerede nu på en eller anden måde

kan overbevise deres diktator om, at han skal lægge våbnene fra sig,

forlade Kuwait og lade selve Irak

blive en del af familien af fredselskende nationer igen.

Thomas Paine skrev for mange år siden:

"Dette er de tider, der sætter menneskers sjæle på prøve."

Disse velkendte ord er så sande i dag.

Men selv når fly fra de multinationale styrker angriber Irak,

foretrækker jeg at tænke på fred, ikke på krig.

Jeg er overbevist om, at vi ikke blot vil sejre,

men at kampens rædsel vil føre til en erkendelse af,

at ingen nation kan stå imod en forenet verden.

…vores land. Vi kæmpede for det og vandt.

Disse indvandrere tager og tager og giver intet igen.

Hvem har sagt, at de var velkomne? Hvem har inviteret dem hertil?

Vi skabte dette land, vi kæmpede for friheden,

og de vil være en del af det.

- Ja, sgu. - Høste fordelene.

Ribbe de sociale ydelser. De brunes og de sortes rettigheder.

Hvad med de hvides rettigheder? Nå nej, det må vi ikke tale om.

Nej, vi må ej.

Vi besvarer straks jeres opkald.

Ingen selvretfærdige, liberale røvhuller, tak.

Fred fra Williamsville er i røret. Hvad har du på hjertet?

Flot øse.

Min stolthed og glæde.

24 TIMERS OPBEVARING AUKTION DENNE VEJ

Goddag, allesammen.

Vær nu ikke genert. Kom til farmand.

Slut dig til dine ligesindede.

Jeg hedder Eddie, og dette er guldminerne.

For nybegynderne, betyder det langtidsleje.

Det er folk, der ikke stoler på bankerne, som gemmer guldbarrer i gamle sofapuder

og pelsfrakker i kasser.

Af en eller anden grund efterlader de det hele, altså "DSG".

Død, skilsmisse og gæld.

Uheldigt for dem, heldigt for jer.

Af og til åbner vi døren og håber på en stor gevinst,

men finder kun en bunke skidt bag den.

Vi gør det kort og godt i dag og starter med depotrum 36.

Ejet af den samme mand i årtier.

Må han hvile i fred deroppe, dernede eller hvor han end måtte være.

Jeg dækker bare alle mulighederne. Lad os komme i gang.

Sådan.

Et kig og et snif. Det er alt, hvad I får.

Så skal der bydes!

Værsgo Bill.

Og auktionen er i gang. Vi starter med 50. Der er budt 50.

- 50 dollars. - 100.

- Der er budt 100. Og 150? - 150.

- En fem nul første gang! - 175.

- 250. - 250 første…

350.

Så slås konkurrenterne ud.

Jeg har fire sedler, 400 første gang, anden gang og tredje gang.

Solgt til den generte mand med den tykke tegnebog.

Okay, allesammen. Kom med videre. Den næste er nede ad gangen.

Jeg hørte dig, Tommy.

Gjorde du, din tumpe?

Du skulle ikke krydse amtsgrænsen, før hele beløbet var betalt.

Nej da.

Så ham, der holder øje med dig, lyver?

- Jeg er her for at tjene penge til dig. - Jeg vil have mine penge nu, din løgner.

Mønttelefonen er udenfor.

- Du må give mig lidt spillerum. - Ja da.

- Jeg tager mig af det. - Skaf dem til mig i aften, dit røvhul.

Har du kontrakten?

Din andel fra det sidste rum.

Var der fortjeneste?

Ædelstenene var lavet af glas, smeltningen af guldet gav lidt.

- Den ser tynd ud. Hvad med træstokkene? - Kopier. Bare grimt træharpiks.

Det er minus benarbejdet og benzinpengene.

Derfor fik du jo pickuppen, og jeg kører på en smadret knallert.

- Jeg giver dig en check for depotrummet. - Hold nu kæft. En check.

Giv mig mine penge.

En check.

- Hvor lusket. - Ved du, hvor meget jeg tjener i timen?

Har du mine nøgler?

Jeg vil lige vise dig noget først.

Her er det.

Se lige her. Kom og se.

Det er ham, der ejer det, som du købte.

Hver dag,

den samme mand.

Med den samme pose.

Han bliver derinde i en time til halvanden. Og så…

- Hvad rager det mig? - Er du ikke nysgerrig?

Nej, det har jeg aldrig været. Og det har nok holdt mig i live.

- Det er da løgn. - Han har haft det, siden stedet åbnede.

Tilbage i 1945.

Han holdt sig mest for sig selv, var høflig, og virkelig rigid.

Hvid vrede.

Må jeg sige sort vrede?

Det tænkte jeg nok.

Der er vel noget særligt derinde, siden han tjekker det så meget.

Ja, gammelt tøj og slidte sko.

Jeg købte et depotrum i Palmetto fyldt med krukker.

Urin, afføring, hår og tånegle.

Og en masse poser med kuponer. Alderen gør os mere mærkelige.

Se lige.

Posen er tom, når han kommer ud.

- Selvfølgelig, det er jo et depotrum. - Men hvad lavede han?

Han efterlod noget derinde. Hver dag i flere årtier.

Nu hopper han igen.

Hvad mon det er?

Jeg undersøger det.

Til dit depotrum 36.

God fornøjelse.

Husk, jeg gav dig tippet.

Husk at dele pengene med mig.

Den nærige stodder.

Himlen over Baghdad er oplyst i aften,

da allierede styrker har indledt et angreb på…

Hej hr. Eddie. Jeg vil gerne betale min regning.

To måneder.

Jeg troede, at du havde forladt det. Vi solgte det, da vi ikke hørte fra dig.

Nej.

Hr. Eddie,

hvor længe har jeg været kunde her?

Vi sendte dig et opsigelsesvarsel, fr. Amelia.

- Din telefon var afbrudt. - Jeg sagde jo, at jeg var flyttet.

Jeg har et nyt nummer.

Måske sendte du opsigelsen til den gamle adresse.

- Den forkerte. - Hvis skyld er det?

Din.

Jeg ringede og sagde: "Hr. Eddie, glem mig ikke."

Det var…

Kan du se ham fyren der?

Han hedder Nick Appleton.

Han købte dit depotrum.

Tal med ham.

Måske kan du få nogle af dine ting tilbage.

- Tak. - Det var så lidt.

Mange tak.

Jeg beklager.

Holder øje med mig.

Hr. Appleton?

- Hr. Appleton? - Rolig nu.

Undskyld. Mit navn er Amelia, hr. Eddie sagde, at du har købt mit rum.

- Det ligger på den anden side. Nummer 87. - Og hvad så?

De begik en fejl.

- Du blev sagt op. - De sendte den til den forkerte adresse.

- Tal med chefen. - Nej. Hr. Eddie sagde med dig.

Den narrøv. Er det sandt?

- Tal hurtigt, dette øre. - Alle mine minder er der.

Breve, fotos, altså personlige ting.

Jeg smed en masse ting væk, og jeg har også solgt nogle ting.

Der er nok noget tilbage, men det, der er derinde, er mit nu.

Nej, det er ikke dit.

- Hvor er du fra? - Jeg hedder Amelia, og jeg er herfra.

Jeg tog to busser.

Juridisk set har du mistet det hele. Beklager, men sådan er det.

Alle billederne af mine børn. Min mors og min fars breve.

Hvad kan du bruge dem til, hr. Appleton? Lad mig se. Jeg forstyrrer ikke nogen.

Måske er der stadig nogle ting.

- Jeg gør det hurtigt. - Det er dit problem, ikke mit.

Kan du slet ikke hjælpe mig?

Du kan få det resterende for 1,000 dollars.

Det er, hvad jeg tjener om måneden ved at gøre rent.

Her.

Den er din, du kan sikkert stadig bruge den.

Sikke et forfærdeligt menneske du er.

Hvabehar?

Taler du spansk?

Nej. Og du taler ikke engelsk.

Anstreng dig, når du er i mit land, og fornærm mig på mit eget sprog.

Dumme kælling.