Foster

"Der kan ikke være en tydeligere åbenbaring af et samfunds sjæl -

- end den måde, hvorpå det behandler dets børn." Nelson Mandela.

Børnetelefonen. Det er Candice. Hvad kan jeg hjælpe med?

Det er Steve Reid. Hvad kan jeg hjælpe med?

- Ja, hr. Betjent. - Hvad hedder barnet?

Har barnet et fysisk handicap?

Kan jeg få adressen?

Børneforsorgen i Los Angeles er USA's største bureau for børn.

Hvad hedder barn nummer et?

Har I kontaktet politiet?

Altså syv år gammelt.

Er der vold i hjemmet?

Og du ringer om barn nummer to.

Og du er skolepsykolog. På hvilken skole?

- Misbrug? - Har du kontaktet en socialrådgiver?

Er der andre børn i hjemmet?

Børneforsorgen modtager 4 millioner rapporter om misrøgt hvert år.

Hvert 8. Barn i USA oplever misrøgt, før de er 18 år.

Hvor gammelt er det cirka?

Hvad er påstanden?

Det her er et par af deres historier.

Du må lige tage det lidt stille og roligt.

Hvad var bekymringen?

Denyshia? Du skal op, skat.

Godmorgen.

Sydney, stå op og red din seng.

Denyshia er snart færdig.

Adrienne? Du skal op nu.

Jeg er træt.

Ja, men I skal op.

Casi? Kom så, skat.

Du har sovet godt.

Du er fjollet.

Jeg har været plejeforælder i 27 år.

Jeg har haft mange børn i mit hjem. Jeg har forsøgt at erobre dem alle.

Det gør mig glad, når jeg har hjulpet et barn.

Jeg vil ikke have nogen, som jeg ikke gør noget for.

Som bare spiser, sover og går i skole.

Jeg kan lide udfordringer, men jeg har nok gabt over for meget.

Nogle gange er det vanskeligt. Men så langt, så godt.

Det er tid til morgenbøn.

Hold hinanden i hånden.

- Vil du starte, Sydney? - Ja.

Gud, beskyt os hver dag. Gør os trygge. Amen.

Det var en hurtig bøn. Denyshia, vil du gøre det?

Casi, vil du bede? Okay, værsgo.

Vældig fint. Fint, Casi.

Kun Gud ved, hvad du siger, men det er fint.

Herre, velsign disse børn, når de nu går i skole.

Beskyt dem i deres klasseværelse og på legepladsen.

Lad dem være respektfulde.

Velsign deres viden. Lad dem være opmærksomme i klassen.

- Amen. - Amen.

Godt.

Jeg var omkring otte år, da jeg kom i familiepleje.

Mine forældre tog stoffer.

De drak og tog stoffer. De var slemme.

Jeg blev svigtet, mishandlet og behandlet dårligt.

Ingen viste, at de holdt af mig.

Jeg har været her i fem år.

I starten var jeg meget deprimeret.

Jeg troede ikke, at nogen ville have mig.

Jeg troede, at der var noget galt med mig.

Jeg vidste ikke...

Jeg vidste ikke, at jeg kunne blive elsket.

BØRNEFORSORGEN

GODMORGEN. LAD STRESSEN BEGYNDE...

Hvad har du?

- Det er min 17-årige. - Snart 18 år.

Ja. Highschool-eksamen er klaret.

Han har ingen forældre eller mentorer.

Han har ikke nogen, som er en fast del af hans liv.

- Har du haft ham i to år? - Ja.

At han stoler på mig er stort.

Aldersmæssigt er jeg meget tæt på mine børn.

Jeg troede, at de ikke ville lytte til mig.

Men det gør mig mere pålidelig for dem.

Så han lyttede til mit råd.

Min drøm var ikke at blive socialrådgiver.

I det meste af min ungdom var jeg i familieplejesystemet.

Jeg hadede systemet, og jeg hadede socialrådgivere.

Jeg sagde mange negative ting, og folk sagde:

"Sæt dig i deres sted. Du ved ikke, hvordan det er."

"For at vide, hvad du taler om, skal du forstå den anden side."

Da jeg startede, var jeg ydmyg. For man ved ikke noget.

Man ved kun det, de vælger at fortælle.

Forhåbentlig er det sandt. Man forsøger at hjælpe familien.

Jobbet er så svært.

BØRNETELEFONEN "VI REDDER BØRNS LIV"

Larry Petrosky. Vil du anmelde mishandling?

Har du indberetningspligt?

- Hvem mishandler barnet? - Barnet er udsat for stoffer.

- Hvad testede moderen positivt for? - Kokain.

Hvad med babyen?

Barnets urinprøve er negativ. Vi afventer afføringsprøven.

Er babyen stadig på hospitalet? Ja.

Hvornår udskrives de? Den 4. December.

Det er i morgen.

Når jeg får en rapport fra Børnetelefonen -

- henter jeg information om familien -

- og tjekker, hvad beskyldningerne er.

Dette kræver omgående handling, fordi barnet snart bliver udskrevet.

Vi vil ikke sende en nyfødt hjem med en mor, som har et kokainmisbrug.

Jeg går op i børns ve og vel og vil være en stemme for dem.

Derfor blev jeg socialrådgiver.

Jeg sammenligner en socialrådgiver med en marinesoldat.

For vi er i felten på frontlinjen.

Socialrådgiveren kom ind.

Chris spurgte: "Hvorfor er der en socialrådgiver her?"

Socialrådgiveren sagde, at min test var positiv for kokain.

Så da min datter blev født -

ville de teste hende.

Det første, jeg spurgte om, var: "Vil de tage hende fra mig?"

Det er baby Kris'Lyn.

Og næste dag kom udrykningsagenten, Jacqueline.

Hun begyndte at stille spørgsmål.

Jeg fortalte en historie. Det var ikke løgn.

Vi besøgte en ven, og jeg sagde, at der var stoffer.

De røg kokain.

Og jeg fortalte hende denne løgn.

Chris var bange, så jeg bad ham bakke mig op.

Han vidste ikke, at jeg tog stoffer.

Jeg talte med moderen og faderen, og de fortalte samme historie.

At hun testede positiv for kokain på grund af passiv rygning.

Men lægerne sagde, at det ikke var muligt.

Så bekymringen er stofmisbruget -

- og at faderen ikke vil beskytte barnet.

For han dækker over hende.

Jeg følte mig svigtet og bedraget.

Jeg gik en tur.

Jeg tænkte bare.

Hun har været sammen med mig og taklet mig i fem år.

Det er første gang, hun har kvajet sig.

Jeg sagde til faderen: "Vi vil fjerne barnet -

så du skal være ærlig."

"Har hun et misbrug?"

Og han sagde: "Nej, nej, nej. Jeg ved ikke noget."

Vi har kort tid til at beslutte -

- om vi kan overlade barnet til faderen.

Med den information, vi havde -

- kunne vi ikke garantere for barnets sikkerhed hos faderen.

Så vi ville få barnet fjernet.

Jeg er født som en babynarkoman.

Min mor tog kokain og metamfetamin.

Jeg blev straks fjernet og kom i familiepleje.

Jeg gik fra hjem til hjem. Af og til med min søster, af og til ikke.

I alt har jeg været i omkring...

...16, 17, 18 hjem.

Jeg har altid kaldt mine plejeforældre for mor og far.

Men jeg vidste, at min rigtige mor var den dame, som vi besøgte.

- Hej, Mary. Jeg er Jennifer. - Hej.

Jeg er din advokat. Det er Sondra.

Hej.

- Hvordan har du det? - Jeg er okay.

Det, der er anderledes nu, i forhold til da du var mindre -

er en ny domstol -

- for børn mellem 18 og 21 år, som har været i familiepleje.

Din dommer er en pioner, for hun så, hvor slemt det var for unge -

når de forlod plejefamilierne.

Så hun er meget engageret i jer.

Og vi har fortalere, som er ligemænd.

- Vil du uddybe det? - Ja.

Vi er alle vokset op hos plejefamilier. Jeg fik ingen støtte.

Så jeg vil være en person, der hjælper -

for det var svært.

Må jeg spørge ...? Du behøver ikke at svare.

Det lyder, som om det stadig er svært for dig.

- Hvad? - Din mor.

Besøgte du din mor, da du var lille?

Ja, hun var flink.

Hun var en flink dame. Jeg flyttede hjem, og den første dag var hun sød.

Tredje dag begyndte det hele.

Jeg var der i halvandet år.

Politiet kom og undersøgte alle.

De tjekkede os, og jeg var den eneste -

- som havde blå mærker over hele kroppen -

og knivstik og ar.

Og så fjernede de os alle.

Vi var i retten, og de satte mig i vidneskranken.

De bad mig dele historien -

- og fortælle, hvad der foregik derhjemme.

Men min mor sad foran mig... Jeg var så bange for hende.

Jeg sagde: "Ikke noget. Alt er fint."

Så udspurgte de min søster Yesenia, og hun fortalte det hele.

De lod os tage hjem med hende. Jeg ved ikke hvorfor.

En dag kom der en socialrådgiver.

De bad mig pakke, og så tog de mig med.

Jeg kom til min mormor og kom ikke hjem igen.

Jeg har aldrig forstået hende.

Hun kunne lide at gå på klubber, og hun kom fuld hjem.

Hun holdt om mig og sagde undskyld -

og at alt ville ændre sig.

"Jeg elsker dig."

Hun krammede mig. Hun lyttede til musik og vuggede mig.

Og jeg troede på hende.

Jeg sagde: "Jeg elsker dig."

Hun lod mig sove hos hende.

Næste morgen sagde hun: "Hvad laver du her?"

Hun sparkede og slog mig.

Hun smed mig ud. Jeg var forvirret.