Taliban Land

Jeg har lige boardet flyet. Det er meget surrealistisk.

Jeg er den eneste passager. Alle andre forlader Afghanistan.

Ingen rejser til Afghanistan nu.

Lufthavnen er fyldt med mennesker, der er desperate for at komme ud.

De kan ikke få flybilletter eller sæder på et fly.

De frygter for Talibans hævn...

...fordi de har samarbejdet med det vestlige militær.

Jeg har fået at vide, at Taliban er inde i Kabul nu.

Der er kampe, men de prøver at få en fredelig magtovertagelse.

De har lige sagt over højtaleren, at de ikke kan lande i Kabul.

Så vi vender nu om og flyver tilbage til Dubai.

Meget frustrerende.

Det hele er gået virkelig hurtigt siden Taliban indtog Afghanistan.

Nu tyder alt på, at Kabul falder. Måske inden for timer.

For mig er det en meget vild oplevelse.

Jeg har dækket Afghanistan siden 2004. Det har været mit hjerteblod.

Jeg er dansker af afghansk oprindelse.

Jeg har skrevet bøger om konflikten og lavet dokumentarfilm.

Og det her er den største begivenhed...

...der er sket, mens jeg har dækket konflikten.

Det piner mig, at jeg ikke kan rapportere fra Afghanistan nu.

Mange af mine kolleger er til stede.

Men af sikkerhedsmæssige årsager forlader de ikke lufthavnsområdet.

Derfor får verdenssamfundet meget lidt at vide om, hvad der foregår.

Det vil jeg råde bod på ved at rejse rundt i Talibans Afghanistan.

Hvis ellers jeg kan finde en måde at krydse grænsen på.

Mens mange afghanere forsøger at komme ud af landet...

...forsøger du at komme ind. Hvorfor?

Det er vigtigt at have journalister, som kan være øjne og ører.

Og som kan hjælpe med at stille Taliban til regnskab...

...for nogle af de ting, som de måske eller måske ikke gør.

Fire dage efter mit forsøg på at flyve til Afghanistan...

...er jeg taget til nabolandet Uzbekistan.

Jeg er lige ankommet til grænsen. De siger, den er åben i fem minutter.

Midlertidig tilladelse til at krydse grænsen.

For en gangs skyld var jeg heldig.

En talibaner filmer mig lige nu. Han spurgte, om han skulle hjælpe.

Jeg har lige krydset grænsen. Jeg fik et stempel.

De har faktisk taget ret godt imod mig.

De vil gerne have, at jeg filmer deres arbejde her ved grænsen.

De vil gerne bevise, at de er i stand til at varetage det her job.

Det er Det Islamiske Emirat i Afghanistans flag, som vajer nu.

På tidligere rejser har jeg været helt tæt på Taliban-bevægelsen.

I 2013 var jeg med på et af deres angreb...

...da jeg lavede en dokumentar til tv-kanalen Al Jazeera.

I to årtier har jeg plejet mine relationer til Taliban...

...for at kunne beskrive dem indefra.

Det er særligt de relationer, jeg sætter min lid til...

...når jeg vælger at rejse direkte ind i Talibanland...

...hvor vestlige soldater ikke kan komme mig til undsætning.

Jeg er på vej til Kabul. Jeg har vestligt tøj på.

Jeg har et kamera, som vi ikke skjuler.

Og det er, fordi der åbenbart er så god kontrol med vejene.

Men der kan være uregerlige elementer i bevægelsen...

...som kan finde på at gøre noget.

Så er vi endelig nået frem til Kabul efter otte timers kørsel.

Og så skal jeg finde ud af, hvad der foregår her i byen...

...efter at Taliban har indtaget den.

Der er fuldstændig kaos her i Kabul.

Der er demonstrationer, fordi de offentligt ansatte ikke får løn.

Der er opstået kaos på grund af magtskiftet. Bankerne er lukket.

Det er rigtig svært for folk at klare sig lige nu.

Bare at kunne købe ind til de basale behov.

Jeg håber, de skyder op i luften. Det lyder sådan.

De er meget kontante i forhold til at få styr på folk.

De har skudt ind i folkemængder før. Så man kan ikke føle sig sikker.

De skyder kun op i luften. Jeg bliver nervøs og bange.

De har skudt ind i folkemængder, når der har været demonstrationer.

Det er en helt anden måde at håndhæve orden på...

...end de afghanske sikkerhedsstyrker.

Derfor siger man, at der er ret meget lov og orden, når Taliban er der...

...fordi de skræmmer folk.

Folk er sure...

Folk er rasende, fordi Ashraf Ghani, præsidenten, er flygtet ud af landet.

De giver udtryk for deres frustrationer.

Hvad er det for en by, du har oplevet?

Der er mange uregerlige elementer i Taliban-bevægelsen.

...Vil Taliban føre en ny linje? - Der er så mange usikre faktorer.

Det var seneste nyt fra Kabul. Tak, Nagieb Khaja.

Vi er på vej til et Taliban-kontor.

Jeg har fået lov til at lave et interview med dem.

Jeg ved ikke, hvad der skal foregå. Nogle talibanere har udtrykt...

...at de gerne vil udtale sig til et vestligt medie.

Det er åbenbart stedet, hvor gruppen holder til.

Der er meget snak om det nye Taliban. Men ingen ved endnu, hvem de er.

Adskiller de sig fra det Taliban, vi så under det brutale styre i 90'erne?

Kommandanten tager en selfie.

Alt er gået så stærkt.

Talibanerne virker overraskede over den magt, de pludselig har fået.

Jeg har besøgt det sted, hvor de holder til.

De er meget mere liberale end de andre Taliban-tilholdssteder.

Det er én organisation, men der er så mange spillere i den.

Det store spørgsmål er, hvem der kommer til at have overtaget.

Jeg står på Darulaman-vejen...

...og venter på de talibanere, jeg talte med i går.

Jeg vil tage med ud, mens de patruljerer.

Mens de opretholder deres fortolkning lov og orden.

Det er vigtigt at se, hvordan de behandler folk.

Folk er virkelig desperate.

Det var virkelig hjerteskærende at se ham græde foran mig.

Han prøver jo bare at overleve.

Enheden, som jeg skal køre rundt med, er dukket op.

Jeg ville bare med på en patrulje, men de dukkede op med en konvoj.

Det er tydeligvis en pr-kampagne.

Det havde jeg ikke lige forestillet mig, men nu kører jeg med alligevel.

De har fået lov til at låne det her sted...

...som tilhører en forretningsmand, mod, at de passer på stedet.

Den her scene virker ret bizar.

Men den fortæller en del om, hvad der lige er sket i Afghanistan.

De her unge talibanere er vant til at tage bad i floder og vandløb.

De kommer fra landet. Pludselig befinder de sig i storbyen.

Eliten er flygtet. Pludselig er det dem, der bestemmer.

Kontrasten til deres vante liv kunne næppe være meget større.

Jeg kørte en tur i Kabul og stødte tilfældigt på den her demonstration.

Afghanske kvinder, som frygter, at hjemsendelsen bliver varig.

At de aldrig kommer til at arbejde igen.

Jeg ved ikke, om de har fået tilladelse til demonstrationen.

Jeg er lidt nervøs, for der er blevet slået hårdt ned på demonstrationer.

Stemningen er nervøs.

Der går en talibaner, så de må være obs på demonstrationen.

Demonstrationen var en meget stærk oplevelse.

Jeg blev helt vildt rørt. Det overraskede mig, hvor rørt jeg blev.

De gik på gaden og var så frygtløse.

Men man er jo ikke frygtløs. Man er jo bange.

Man overkommer den frygt og gør det alligevel. Dét er modigt.

Mod er ikke, at man er ligeglad med, at der skal ske en noget.

De kvinder virker som rationelle, sympatiske og empatiske typer.

Men vildt imponerende. Hatten af for dem.

Jeg er på vej til Kabul Lufthavn.

Der har været katastrofale forhold, siden USA lukkede luftrummet.

Hvis de der talsmænd virkelig tror på det, de selv siger...

...så har de ikke styr på en skid.

Det er unge mænd, som kun taler voldens sprog. De svinger pisken.

De skal ikke se, at jeg filmer.

En talibaner tog mit kamera, fordi jeg filmede foran lufthavnen.

Han piskede mig på armen. Man kan se mærkerne.

Uden mit kamera kan jeg ikke vise, hvad der foregår her.

Hvad jeg ikke ved er, at en fummelfingret talibaner...

...kom til at trykke på optageknappen. Kameraet optager videre.

Mens jeg forsøger at få mit kamera tilbage, laver Taliban mit arbejde.

De dokumenterer selv deres voldsomme metoder for at sprede folkemængden...

...der kæmper for at komme ind i lufthavnen.

Vi har lige hørt, at en leder vil hjælpe os med at få kameraet tilbage.

Så skal vi mod Helmand.

Jeg vil hen til de områder, hvor der var danske soldater...

...for at se, hvordan forholdene er nu.

Jeg har skiftet tøj, fordi det er et helt andet terræn.

Helmand og Kandahar er styret af en anden slags talibanere.

De er meget mere konservative og ekstreme.

Det er rigtig godt at helgardere sig og virkelig passe på.

Jeg er jo engang blevet kidnappet.

Journalisten Nagieb Khaja har været i livsfare. Han blev taget som gidsel.

Når man får en hætte over hovedet, er det svært at trække vejret.

Adrenalin-niveauet i ens krop stiger, og man kan blive endnu mere bange.

Det var den værste oplevelse i mit liv.

Syv dage, hvor jeg var nede på knæ med en pistol for panden.

Flere gange så jeg døden i øjnene...

...og jeg accepterede, at jeg skulle dø.

Så tænker nogle nok: Hvorfor tager jeg så derned?

Jeg har åbenbart ild i mig, som gør, at jeg synes, det er pissevigtigt...

...at nogen afdækker konsekvenserne af krigen.

Det er en vej, der altid bringer dårlige minder frem.

Mange gidsler bliver tilbageholdt i årevis.

Heldigvis slap jeg væk, uden at der blev betalt løsesum.

Der er en ny kontrolpost der.

Vi er kørt forbi fem kontrolposter.

Det var den femte, som vi lige har filmet med talibanere.

Vi er lige ankommet til Kandahar, Afghanistans næststørste by.

Efter 16 timer med checkpoints og bumlede veje kan jeg ånde lettet op.

Som den første journalist efter magtskiftet...

...er jeg kommet til Helmand, Talibans hjerteland.

Det har kostet blod, sved og tårer for de udsendte fra Danmark.

Det er Kulturministeriets afdeling her i provinshovedstaden Lashkargah.

Vi skal mødes med en talibaner for at få tilladelse til at filme i Helmand.

Det er vildt underligt at være her.

Det er måske den by, jeg har tilbragt mest tid i.

Nu er der Taliban-flag overalt, og talibanere patruljerer over det hele.

Det er noget af en omstilling for indbyggerne. Også for mig.

To oppassere fra ministeriet, som skal rejse rundt med os.

De siger, det er for vores sikkerheds skyld...

...men der er også et aspekt af kontrol over det.

Det vil begrænse mig, når jeg taler med civile...

...fordi jeg har to talibanere med mig.

Nu skal vi over til politihovedkvarteret...