Rififi (Du rififi chez les hommes)

To til mig.

50.

-Sats. -Jeg står af.

Es er højest.

-Lån mig 200 francs. -Det går ikke, Tony.

Ikke når vi spiller...

Så sørger jeg for, at nogen kommer med penge.

En galge? Hvem vil hænge mig i garderoben?

Pas på pressefolden, monsieur!

Tonio, lad din far være i fred.

Du forkæler ham, Jo.

Hallo?

Ja, han er her. Tony.

Ja? Tonio, det er nok nu.

Nej, ikke dig. Din gudsøn sad på mine fødder.

Jeg forstår. Jeg kommer.

-Hvad med mig? -Her spiller man ikke på sit ord.

Ingen gysser, ingen kort.

Hej, Jo. Kommer du med forstærkning?

Hvad gør man ikke...

-Er det mig, du venter på? -Ja, her har vi fuld tiltro.

Men det er jo Tony le Stéphanois!

-Pyt. Det eneste, vi tænker på... -...er pengene...

Skid på de idioter.

Hør her...

-Det var ikke pænt. -Generer det dig?

Tag det roligt - han er ung.

Kom nu!

-Goddag, Suzanne. -Goddag, Tony.

-Stakkels Tony. Han ser træt ud. -Fem år i spjældet tærer lidt.

At spille kort hele natten i røgen, det er jo sundt for dig.

Tag på landet! Luften ville gøre dig godt.

Kan du se mig ude på bøhlandet med et par store træsko?

Vi spiser middag hos os i aften, så snakker vi videre.

Louise fabler altid om dit pokkers helbred.

Ja, doktor. Kør mig hjem, jeg er helt udmattet.

Jeg vil lige vise dig noget først.

-Hvad vil du have? -Juice.

-Tre kaffe. -Tre?

Vi venter på Mario.

-Tak. -Tak for hvad?

Hvis du var røget ind for fem år siden, havde du givet mig penge.

Og jeg havde takket dig.

Du påtog dig det hele, bare fordi jeg var en snotunge.

-Mado er vist tilbage. -Er du sikker?

Det har jeg ventet på i fem år . Hvor er hun?

Jeg ved det ikke, men vi finder hende.

Mange tak! Ciao!

-Jeg bliver frisk af at se dig. -Det trænger du til.

Forklar.

-Nå? -Er du ikke træt af at spille poker?

Forklar, sagde jeg.

Webb? I er skøre. Hvorfor ikke Banque de France?

-Engang opmuntrede den slags dig. -Det er længe siden.

-Det vrimler med alarmer. -Vi behøver ikke gå ind.

Stenene i udstillingsvinduet er mere end 300.000 værd.

Tænk på røveriet i Bond Street i London.

-De skar ruden ud ved højlys dag. -Og tømte vinduet på 17 sekunder.

-Det er pærelet! -Vi har timet det 20 gange.

Vi slår til seks minutter over et. Så er der helt roligt.

Du holder derovre med bilen. Rødt lys i krydset - bilerne standser.

Du dukker op. Vi går i gang. Vi skærer.

Det skifter til grønt, vi hopper ind med diamanterne i lommen.

-Man skal altid være frisk. -Er du med?

Nej, drenge.

Jeg kan ikke løbe hurtigt nok længere.

-Træk den op! -Igen? Kom, så trækker jeg dig op.

Lad os se pingvinen!

-Bravo! -Nu er det sengetid.

-Pingvinen skal også sove. -Sov godt!

Sengetid!

Hvordan går det, Mario?

Tak for pingvinen, onkel Tony.

Hvad? Jeg undersøger det...

Pingvinen var vist et pletskud.

Siger Age d'or i Montmartre dig noget?

Mado arbejder der. Hun er chef for pigerne.

Hun er vist sammen med ejeren, Pierre Grutter. Ved du, hvem det er?

Vagt.

-Lillebror tager vist stoffer? -Ja, det stemmer.

Og Pierre har vel god kontakt med politiet.

Sig til Louise, at jeg går i seng.

Tag ikke til Age d'or selv, Tony. Det er ikke behagelige mennesker.

-Hørte du det? -Jeg er ikke døv.

Kom ind - forestillingen begynder! Flotte piger derinde!

Kom ind - forestillingen begynder! Flotte piger derinde!

Vil De hænge overtøjet her?

-Den er ikke tom endnu! -Nå, holder vi på pengene?

Godt.

De kan gå.

Gør, som han siger.

-Kommer du, Mado? -Er du ikke...

Nej, som du ser. De har løsladt mig.

Jeg var alt for flink.

Kom ind!

Sæt dig ned.

Måske ikke så hyggelig. Typisk ungkarlehybel.

Ikke som vores gamle lejlighed, som du gjorde fin.

Hvor meget solgte du den for, mens jeg sad inde?

Du har aldrig haft let ved tal.

De snuppede mig i maj, og i juni tog du med en gigolo til Cannes.

-Jeg troede, jeg elskede ham. -Stop, ellers begynder jeg at le.

Og nu er du sammen med en Pierre Grutter.

Jean forfulgte mig, så jeg var nødt til at gå.

Jeg lærte Grutter at kende i Marokko.

Var det ikke blevet ham, var det blevet en anden.

Flot sten!

-Er det ham... -Nej, jeg har vundet den.

-Du har altid kunnet forsvare dig. -Gør, hvad du vil.

-Jeg vil hjælpe dig. -Jaså?

Det mener du ikke.

Tag ringen af og læg den på bordet.

Armbåndet.

Perfekt.

Pelsen.

Kom her.

Også det andet.

Det hele.

Det hele.

Tony, jeg har aldrig glemt mig. Hører du, Tony!

Klæd dig på.

-Forsvind herfra! Ud med dig! -Lad mig klæde mig...

Det er Tony, Jo.

Vi mødes hos Mario nu.

Jeres plan interesserer mig, jeg er med!

Man skal jo leve.

Ikke så hårdt!

Forsigtig!

-Hej, Ida. Bader du? -Nej, det er Mario.

Man banker på, inden man går ind!

Tony har tænkt. Han er med.

Det mener du ikke! Er det sandt?

Bravo! Vi skal feste.

Bravo, Tony! Det bliver et pletskud.

Mit tæppe!

Gå i seng, skat. Vi skal snakke. Varm min side op.

Godnat!

Skat!

Tag det roligt, jeg har visse betingelser.

Ingen våben. Det er for farligt.

Det er for let til, at det går galt.

Jeg havde det dejligt i badet. Jeg hopper i igen...

-Er han med, eller bakker han ud? -Ikke som De tror .

Diamanterne i vinduet er falske.

Vi må sigte højere.

Pengeskabet.

Det kræver grundig forberedelse. Tjek alarmsystemet.

Vi må finde en ekspert. Ved De, hvem César le Milanais er?

Undskyld.

Er der ventetid til Milano?

Hvis han kan arbejde med dig - så kommer han.

Intet pengeskab i verden kan modstå César.

Og César kan ikke modstå en eneste kvinde.

Hvor længe? Godt!

Nummer 868-861 , tak.

Jeg kender kun én, der kan tage sig af varerne:

Teddy le Laurentin fra London. Han er sikkert interesseret.

Du har ekstra pas, så du kontakter ham.

Køb flybilletten aftenen før.

Hallo? Cesare!

Det er Mario. Det gælder en fantastisk plan.

For dig! Som skræddersyet.

Med en af mine venner. Den bedste.

Du kommer med det samme? Glimrende.

Vi ses i lufthavnen.

-Hvem bor ovenover? -Webb. Han er altid hjemme.

Men ikke i weekenderne. Så tager han på jagt.

Vi skal se, om du kan huske, Jo. Vi går ned ad gaden-

-og du beskriver alle butikkerne uden at løfte blikket fra skoene.

-Skal jeg også lukke øjnene? -Og César!

Du godeste!

Ferrugia. Skræddersyet kluns til 20.000 til min veninde.

-Hvornår åbner de? -Sent. Perler og bijouteri.

De åbner klokken ti.

En blomsterhandler med pæne bryster. Åbner allerede før klokken seks.

Vi skal være væk senest klokken fem.

Henri Maupiou, balkjoler.

Filialer i London og New York for folk, der er på rejse.

-Perfekt. -Den anden side?

Nej, vi kommer igen om aftenen, så er alt anderledes.

I aften?

Jeg tog på Age d'or i går.

-Så du hende? -Jeg tog med hende hjem.

-Og Grutter? -Han var der ikke.

Jeg tager tilbage i aften. Jeg kan jo ikke gemme mig.

-Jeg tager med dig. -Glem det.

Jeg kan selv tage mig af mine pigeproblemer.

Pierre er min sag.

Pierre!

Jeg er træt af at se dig lege gangsterboss.

Men se dig selv, din elendige djævel.

Du vil tage stoffer hele vejen til tosseanstalten!

Lad mig få lidt...

Bare lidt...

Når du vil.

Jeg er med. Vi er her tilfældigt.

-Køn! -Forstår du?

-Hej. -Hej. Anbring levebrødet i stolen.

-Champagne. Hvad hedder du? -Maximilien.

Champagne?