Hitlers hemmelige Danmarksbilleder - First Season

Sommeren 1943.

Danmark er på tredje år besat af Nazi-Tyskland.

En tysk fotograf rejser alene rundt.

Han er på mission for at dokumentere byggeriet af tyske bunkere i Danmark.

Og netop denne sommer sker der noget.

Den danske befolkning har fået nok -

- og en voldelig modstand mod besættelsesmagten tager form.

Jeg har fundet en artikel, som nævner den tyske fotograf Walter Frentz -

og han var i Danmark den sommer.

Frentz kom til at spille en rolle -

- i den mest skelsættende begivenhed under 2. Verdenskrig.

Samarbejdet brød sammen, og Nazi-Tyskland erklærede Danmark krig.

Jeg vil følge i fodsporene på Walter Frentz -

- og finde ud af, hvad han oplevede og tog billeder af.

Fortalte han Hitler noget, der fik samarbejdet til at bryde sammen -

og ændre danmarkshistorien?

Jeg kender Jesper Bugge, som har skrevet bøger om 2. Verdenskrig.

Han kan hjælpe mig videre på sporet af Frentz.

- Det er Mikkel. - Hej, Mikkel.

Jesper, fotografen Walter Frentz, du ved en hel del om ham -

- og jeg har brug for at vide så meget som dig.

- Hvad skal jeg gøre? - Han har en nulevende søn i Berlin.

Jeg har selv besøgt ham. Han har alle sin fars billeder.

Det var det, jeg havde brug for at vide. Tak.

Jeg skal til Berlin for at finde hans søn.

Han ligger inde med alle de billeder, Frentz tog, mens han var i Danmark.

Danmark blev besat af tyskerne den 9. April 1940.

Der var spredt modstand, men tyskerne satte sig hurtigt tungt på landet.

Alligevel adskilte besættelsen sig radikalt fra andre steder i Europa.

Der sker det i april 1940 -

- at en bred vifte af partier beslutter at samarbejde med tyskerne.

Samarbejdspolitikken var en politik, hvor man gav og tog.

Man gav tyskerne nogle ting, fx ro i landet -

- og man sørgede for eksport af landbrugsvarer.

Tyskerne gav også, i form af at man var tilbageholdende med terror.

De danske institutioner som retsvæsen, politi og fængsler -

- forbliver danske på grund af samarbejdspolitikken.

Danmarks særstatus i forhold til det øvrige Europa er speciel.

S-Bahnhof Oranienburger Strasse.

Jeg er på vej op til Hanss-Peter Frentz.

Han har alle sin fars billeder og også dem fra Danmark.

Og dem vil han gerne vise mig, så vi kan finde ud af -

- hvilken rute han fulgte, da han var i Danmark.

Walter Frentz var professionel fotograf.

Det var ved et tilfælde, og fordi han mødte Albert Speer.

Det var adgangsbilletten til at få de første filmopgaver -

- fra Det Nationalsocialistiske Parti og fra rigspropagandaledelsen.

Speer anbefalede ham til Leni Riefenstahl -

- og den berømte instruktør fik opgaven med at lave de første film -

- fra det Nationalsocialistiske Partis samlinger.

Og fra 1938 og frem var hans hovedopgave at filme -

ikke at fotografere.

Han var kendt som en vigtig kameramand bag de tyske ugerevyer.

Og Frentz tog omkring 20% -

af billederne i ugerevyerne -

- som har været vist i biografer, ikke kun i det tyske rige.

Fotografens søn bor her i Berlin.

Men han har bedt os om ikke at vise hvor.

Billederne er meget unikke og værdifulde -

- og nærmest ingen af billederne fra Danmark har været offentliggjort.

Goddag. Tak, fordi du ville se os.

Jeg har forberedt materialet -

- fra min fars tur til Danmark i 1943.

Her ser du de originale farvedias. Omkring 250 farvedias.

Det er fantastisk.

For eksempel ser du her nogle print af billederne fra Danmark.

Som du ser, er der meget få.

Det er Rådhuspladsen.

- Og Nyhavn. - Ja.

Og Christiansborg. Det er det danske parlament.

Rådhuset. Et af de højeste tårne. Det er ret sjovt.

For det er hjem for mig, og han var der.

Det er ikke krigsbilleder. Ved du hvorfor?

Når min far var på ture -

havde han ofte militære ordrer.

Og på denne tur til Danmark skulle han dokumentere situationen -

ved Atlantvolden.

Han kombinerede altid sin personlige interesse med den militære ordre.

Dette er helt sikkert fra Danmark. 1943. Film 22.

Det her er Østerbrogade.

Det ligner ikke et land i krig.

- Hanns-Peter, det er i farve. - Han var pioner i farvefotografi.

Han var ingeniør, så han var altid interesseret i nye ting.

Og fra 1939 og frem -

fotograferede han mest i farve.

Nogle gange ser du, ikke på billederne fra Danmark -

- at der er kopier, hvor der står: "Lavet til Hitler."

Han har en stor samling af portrætter lavet ved Ulveskansen -

- af de højest rangerede politikere og allierede.

Dette er Atlantvolden i Danmark.

Det er ikke mere end en slags hegn.

Alt dette materiale, hvor opbevarer du det?

Min far døde i 2004. Jeg overtog materialet.

Og jeg vidste, at det er ekstremt sjældent og ekstremt...

- Kontroversielt. - Ja, også det, men også værdifuldt.

Se her. "Geheim". Hemmeligt.

Lige da jeg fik det, var der røveri i min kælder i min tidligere lejlighed.

Derfor blev jeg advaret om -

- ikke at opbevare originalmateriale i min lejlighed.

Så det, du ser her, er normalt i en bankboks -

- og jeg har kun taget det ud for jer.

Jeg kan ikke tage dem med til Danmark.

- Men hvor kan vi lave kopierne? - Der er en kopibutik lige herovre.

- De kan lave kopier i høj kvalitet. - Det ville være perfekt.

Atlantvolden handlede om at holde de allierede væk -

fra de europæiske kyster.

Og tanken er dybest set at erstatte mænd med beton.

Og derfor giver Hitler en såkaldt førerordre om -

- at man skal opføre den her Atlantvold.

Danmark er ikke med i projektet, men kommer det i 1942 -

- hvor man laver den forlængede Atlantvold.

Den militære byggeorganisation, Organisation Todt -

- kommer til Danmark og organiserer arbejdet.

Det bliver det her mægtige byggeri i Danmark, som kommer i gang -

- og som jo præger den jyske vestkyst den dag i dag.

Selvom det langtfra var en udbygget vold, da Frentz ser den i 1943 -

- ender byggeriet med at være et af danmarkshistoriens største byggerier.

Hvis man ser Atlantvoldsbyggeriet som et samlet byggeri -

- er det det dyreste bygningsprojekt i dansk historie.

Det svarer til 12 Storebæltforbindelser.

Hitler sendte ham til Danmark, fordi med kriser her og der -

ville han vide noget om Norden.

Frygten var, at den nordlige del af den tyske sfære i Europa -

- var truet af en invasion fra de allierede.

Det kom tættere og tættere på Hitlers bevidsthed.

Jeg tror, det var derfor, han sendte Frentz til Danmark i august 1943.

Ja, fuld farve.

Vi laver de uerstattelige originaler om til papirudgaver -

- som jeg kan have med mig videre til Danmark.

Min fars rejse i sommeren 1943 -

- havde så vigtige konsekvenser for Danmark -

- at jeg vil give jer chancen for at finde ud af mere om den begivenhed -

- der havde så forfærdelige konsekvenser for Danmark.

Det er min opgave at give disse fotos til danskerne -

så historien bliver fortalt.

Dette er de originale noter fra min far. Også de her.

- Og det her er mine... - Værsgo.

- Okay. - Det har været en meget stor hjælp.

Så mange tak.

Jeg ønsker dig held og lykke. Hav en god rejse hjem.

Det var et helt utroligt og unikt materiale, som vi fik med hjem.

Nu skal jeg hjem og forsøge at lave den rute, som Walter Frentz fulgte.

Samtidig skal vi forsøge at finde ud af, hvad der skete på ruten.

Den forholdsvis fredelige besættelse de første tre år -

- var resultatet af regeringens samarbejde med besættelsesmagten.

Selvom Stauning var statsminister -

- var det Erik Scavenius, som særligt tegnede den imødekommende linje.

Efter Staunings død i 1942 -

- blev Scavenius både udenrigs- og statsminister -

- og tidligt i 1943 så det ud til, at hans linje havde opbakning.

I den danske befolkning er der bredt set -

- stor opbakning til samarbejdspolitikken.

Det ved vi ret præcist, fordi, ja, det lyder mærkeligt -

- i 1943 gennemførte man et folketingsvalg.

Det kom til at handle om et ja eller nej til samarbejdspolitikken.

Det blev et massivt ja. Det er det folketingsvalg -

- med den højeste stemmeandel nogensinde.

Og det bliver en massiv opbakning til de samarbejdende partier.