The Last Kingdom

Knægt! Tidevandet er på vej!

Jeg advarer dig ikke igen!

Skibe! Der!

Daner... Djævelens lorte.

Er de købmænd?

Nej. De kommer som vikinger. Vi må væk!

Kom så! Kom så!

Hvor er min søn?

Uhtred, tag et halvt dusin mænd og rid ned til floden.

Der er hedningene dernede. Hold øje med dem og tæl dem!

- Selvfølgelig, fader. - Gør intet mere. Forstår du?

- Ja, fader. - Oswart, hvad er der?

Skibe! Jeg så dem fra stranden.

- Hvilke skibe? - Daner.

De er på vej mod floden!

Åh, Gud og Hans helgener bevare os, de har ingen sjæl.

- Vi må bede. - Vi må handle.

Uhtred, kæmp ikke mod dem, ikke en eneste en.

- Vær tilbage ved solnedgang. - Ja, fader.

Gud har sendt dem for at straffe os for vores synder.

Glem vores synder, de er kommet for at støtte vikingehæren i Eoferwic.

Sig til præsten, at han skal bede for vores frelse.

- Alferic! - Min herre?

Få dem indenfor!

Vi tager så mange kvinder og ældre, som vi kan,

og sender resten op i bakkerne.

Giv besked og advar landet.

Jeg vil have alle mænd på plads i denne fæstning.

Og alle må være klar til at dø.

KONGERIGET NORTHUMBRIA

NORDENGLAND ÅR 866

- Bagbord klar til at ro! - Bagbord klar til at ro!

- Styrbord klar til at ro! - Styrbord klar til at ro!

Fader.

Smag.

- Det er fersk. - Vandet er sødt.

- Ja. - Hvad ser du ellers?

Jeg ser en klar flod, fisk så store som en mands ben.

Jeg ser en skov, fyldt med levende kød,

og mere end det ser jeg et sted at blive fed og gammel på.

Heste.

Ja, og jeg ser spioner, der skider i bukserne.

Ja!

Vi møder sværd med sværd! I er hedninge!

Vi har den bedste gud på vores side!

Kjartan, jeg synes, at vi skal lære den knægt en lektie.

- Sejl hende ind. Hurtigt. - Hurtigt!

Hvorfor lader jeg landsbyerne ubeskyttet og henter mændene ind?

Er det dit spørgsmål?

En landsby kan genopbygges, en kriger kan kun dø én gang.

Danerne er måske på vej sydpå mod Eoferwic.

Men på vejen vil de dræbe dem, de kan.

Find så præsten.

Ja, fader.

Kom, Osbert, lusk ikke rundt i skyggerne.

Han vil vide, om du er klar?

Næsten. Ved du, hvad jeg bebyrdes med?

Et brev?

Et svar på et brev, dette brev, fra kong Aella,

der beder din far om støtte, hans hær

til at hjælpe med at generobre byen Eoferwic.

Det er derfor, det er vigtigt at kunne læse og skrive.

Fader kan hverken læse eller skrive.

Ja, for din fader er det for sent.

Kong Aella kunne have sendt en rytter.

Ja, men hvem ved, om en rytter taler sandt?

Eller har husket beskeden korrekt?

Disse breve vil repræsentere historie, fakta...

Din fader informerer kong Aella og kong Osbert om,

at han vil slutte sig til deres hær ved Eoferwic.

Og Bebbanburgs segl vil garantere sandheden i det.

Hvorfor kæmper vi for Eoferwic?

Vi kæmper for Eoferwic, fordi vi ikke ønsker at se England,

bid for bid blive Danerland.

Jeg har hørt, at vi engang var hedninge,

at Wotan og Odin er den samme.

Vi indså vores fejl, da vi så mod Rom.

Jeg har hørt, at hedningene har vilde krigsguder.

Vi har ret, og de tager fejl.

Osbert, vi er velsignet.

Du burde sværge på St. Cuthberts kam

aldrig at nævne Wotan igen.

Hvad hvis jeg havde en hund, der hed Wotan?

Hvad hvis jeg ikke gjorde?

- Det har du ikke! - Hvad så?

Eller en gris ved navn Thor?

Kom, lad os tale med din far? Kom!

En gris ved navn Thor...

Er det virkelig St. Cuthberts kam?

Selvfølgelig er det St. Cuthberts kamp,

og hans hellige hår sidder i kammens tænder.

Hvor var din far sidst?

Han knaldede tjenestepigen.

- Det er løgn, Osbert. - Nej.

Bliver du aldrig træt af at drille?

Nej!

Der kommer ryttere!

Han rider på Uthreds hest.

Osbert?

Nej!

Begrav, hvad der er tilbage af ham.

Osbert. Kom nu...

Mind mig om de sidste ord, jeg sagde til ham.

Du bad ham holde øje, ikke kæmpe.

Vi ved ikke, hvilke omstændigheder...

- Kæmp ikke, betyder kæmp ikke. - Han var ung.

Der skulle ikke kæmpes før Eoferwic.

Du ville se Osbert, min herre.

Dig...

Du hedder nu Uhtred. Uhtred, søn af Uhtred.

- Har du din sten, ravet? - Ja, fader.

Præsten vil vise dig din historie, skrifterne.

Vis ham, hvem han er.

Herre, jeg vil gerne døbe ham igen.

Hvis han kommer til himlen som Uhtred,

spekulerer de nok på, hvad der er sket med Osbert.

Gør, hvad du vil, men gør, som jeg siger.

Herre.

Vi var engang konger her, knægt!

Konger over alle lande mellem floderne Tuede og Tine.

Og vi burde blive konger igen.

Det burde vi, men det er lige meget,

hvad de kalder os, så længe de adlyder.

Vores forfædre tog dette land,

og det er blevet styrket af vores blod og knogler.

Og nu er Bebbanburgs arving, hører du?

Og du vil dø for det om nødvendigt.

Ja, fader. Og jeg vil give dig hovedet

af den mand, der dræbte Uhtred.

Nej, du er Uhtred!

Du har ikke hørt efter!

Fortæl mig ikke, hvad du vil, du er blot en hvalp!

Du giver mig intet, du ser og tager ved lære!

Læg ham i vandet, før hans mors tunge generer mig.

Hun er ikke min mor.

Vil du tage ham med i kamp, så han kan lære?

Han er gammel nok.

Du skal vælge 30 mænd og blive her i Bebbanburg.

Beskyt drengen, han er deres arving.

Tredive mand er nok og få nok at bespise.

Vil du gøre det for mig?

Jeg vil hellere til Eoferwic,

- men jeg gør, som du beder om. - Tak.

Kom, hurtigt. Derop. Kom så.

Skynd dig.

Himmelske Fader, tag imod din tjener, Uhtred

i helgenes hellige rækker

og blandt de lyseste engle.

Lad dine hellige vande rense ham og gør ham din velsignelse værdig.

Gør ham til dit værktøj og din stav.

Lad ham indse vigtigheden af det skrevne ord,

så han kan lære om din ære

og derefter sprede dit ord.

- Beo... - Lad ham vokse i visdom

og i respekt, så han kan lede på guddommelig vis.

Beocca, han er renset.

Amen.

Uhtred, søn af Uhtred af Bebbanburg,

velkommen til den kristne verden.

Se dit folk og dit land.

Hvor er folket, soldaterne?

På vej til Eoferwic, anført af din far.

Han vil slutte sig til de to andre konger af Northumbria.

Uden mig?

Du skal blive i Bebbanburg med din onkel.

Jeg har svoret at beskytte dig.

Hvis du vil slås, kan vi altid lægge arm.

- Hvor er præsten? - Hos din far. Spis.

Du har arbejde at se til, Uhtred, i stalden.

Vi har heldigvis stadig nogle heste tilbage.

- Du burde spise. - Jeg er ikke sulten.

Vi har arbejde at gøre, hestelort at skovle ud.

Kom og find mig, når du er færdig.

Hvis min bror falder i kamp, må drengen falde.

KONGERIGET NORTHUMBRIA

Efter den lange rejse er der ingen velkomstfest.

Jarl Ragnar.

Guthrum!

- Hvordan har du det? - Godt, jeg er sulten!

- Og din dreng? - Han kommer.

- Ragnar. - Ubba, jeg har mænd og heste med.

Godt at se dig, har du det godt?

Gav du ham hans egen søns hoved? Hvordan regerede herren?

Han gjorde intet.

Han førte sine krigere ind i befæstningen og holdt dem derinde.

Det var ikke kujoneri.

Tilbageholdenhed. Han skåner sine mænd.

Den mand er Uhtred.

En af Northumbrias tre konger, en krigerkonge.

De to andre er fjolser, de kæmpede hellere mod hinanden her.

Er det sandt?

Kong Aella og kong Osbert gør begge krav på Eoferwic.

De har de særeste navne.

Hvornår kæmper vi?

Snart, håber jeg.

Jeg har ikke besluttet det endnu.

Fjolser eller ej, så har de tre hære.

- De er mange. - Men de er splittede.

Tre konger, men kun én kan lede dem, denne Uhtred...

Så dræber vi ham, og Northumbria er vores, det hele.