The first 200 lines.
I sidste sæson...
- Tror De, fortiden kan komme igen? - Den er altid hos os.
Vi er vores fortid.
Da Lucifer faldt, faldt han ikke alene.
En broder faldt ned på jorden og den anden i helvede.
Begge vil de for evig tid søge ondskabens moder.
Det er svært at tro, at jeg er målet for en evig satanisk søgen.
Du må lære at beskytte dig selv.
De vil jage dig til evig tid.
- Hun har en beskytter. - Lupus Dei. Han er magtfuld.
Mr. Chandler. Inspektør Bartholomew Rusk.
De har fået nogle problemer her i London. Mord.
- Jeg ved, at De er indblandet. - Kan De bevise det?
Lily. Kom hjem. Jeg elsker dig.
Jeg er hjemme, skat.
Når vores tid kommer, vil du vide, hvad sand rædsel er.
Det er hende, din herre søger.
Gør en ende på pinslerne. Vær den, du er født til at være.
Jeg ved, hvad jeg er.
Guds ulv står ved Lucifers side, når han generobrer himlens trone.
Jeg hører hjemme langt væk fra menneskeheden.
Sir Malcolm tager til Afrika. Huset er snart tomt.
- Jeg kan rejse bort. Kom med. - Jeg kan ikke undslippe det, jeg er.
- Tilstår De? - Ja.
Det er en udleveringsordre. Du skal hjem, Ethan.
Kære Vanessa. Din venlighed glemmer jeg aldrig. Men mørket er mit hjem.
Din vej er hård, men min er dømt til undergang. Således går vi alene.
Således går vi alene.
Kære miss Ives, jeg ved, at De er derinde. Jeg går ikke.
Jeg er yderst vedholdende, min ven.
Jeg kan stå her hele dagen og banke knoerne til blods, om nødvendigt.
Jeg er vild med Deres indretning.
De kan høre klokkerne. De ringer over hele byen.
En passende hyldest til vor faldne helt.
Jeg gætter på, at De ikke har hørt det.
Tennyson er død.
Han, der spiste med Coleridge og vandrede med Wordsworth.
Vores store poetiske bånd til svundne tider.
Det gælder, hvad end der rammer os. Jeg mærker det i den dybeste sorg.
Det er bedre at have elsket og mistet end aldrig at have elsket.
De har ignoreret mine breve og kort.
Jeg burde være yderst fornærmet, men nu kender jeg jo til Deres...
...unikke væsen.
Kære miss Ives, mit hjerte pines ved at se Dem i så kummerlige forhold -
blandt edderkopper og fluer.
Skal vi ikke prøve at føre Dem tilbage til pattedyrenes samfund?
Der var en tid i mit liv...
...hvor jeg faldt hen i en tilstand af usammenlignelig stor livslede.
Jeg var langt fra den mand, jeg var eller ville være.
Men mit... unikke væsen...
...fik mig til at føle mig forhadt og afskyelig.
Men så blev jeg præsenteret for en kvinde, der reddede mit liv.
En hjernedoktor, kan man godt sige.
Jeg var skeptisk, men blev overbevist.
Her sidder jeg nu foran Dem, i min fulde pragt...
...udelukkende på grund af hendes hjælp.
Jeg beder Dem om at opsøge hende.
Livet og alle dets kvaler er vores, miss Ives.
Det tilhører ikke nogen anden.
Jeg får en tid til Dem, hvis jeg må, og så taler vi ikke mere om det.
Men måske burde De sætte Deres hår.
NEW MEXICO-TERRITORIET
Jeg har aldrig set så meget ingenting.
Kig nærmere. Bemærk naturens mønstre.
Slangehuller. Ulvehuler. Og dyreknoglerne.
Hele dette land er bygget på skeletter.
Men man får lyst til en kop te.
- Er der en serveringsvogn? - I bageste ende.
Undskyld os, mr. Talbot.
Har De te? To kopper, tak.
Er det jer, der har fangen med? I er jo briter.
- Han skal udleveres til rettergang. - Hvad har han gjort?
Han slagtede en masse mennesker og åd en god del af dem.
Hov! Der må man ikke gå ind!
Nej, nej... nej!
Jeg beder Dem. De vil vel ikke gøre en forsvarsløs kvinde noget?
Velkommen hjem, Ethan.
ZANZIBAR TYSK ØSTAFRIKA
Den 6. oktober 1892. Min kære Vanessa.
Det er gjort. Jeg begravede vor ven Sembene i de bjerge, han kom fra.
Det var en privat ceremoni uden en masse pynt.
De fleste lokale er jaget bort eller fanget af tyskerne og belgierne -
- til gummi- og elfenbenshandelen som slaver, kun ikke af navn.
Den romantik, jeg så i Afrika, er forsvundet for mig.
Stedet er uopretteligt fordærvet, og jeg vil lægge det bag mig.
Hvad venter nu? Er der ingen nye mirakler tilbage?
Ingen verdener tilbage at erobre?
Når jeg har min rejseplan, telegraferer jeg.
Jeg håber, at De har fundet fred, i den grad folk som os kan finde det.
Deres hengivne, Malcolm Murray.
- Sir. Penge til mit barn. - Penge. Ja...
Mere! Du er en rig brite. Kom med, så må du kneppe mig.
- Hvordan du end vil, John Bull. - Nej tak.
Måske skulle jeg lade dem kneppe dig, John Bull.
Gamle traditioner er svære at få bugt med. Ikke sandt, sir Malcolm?
Det er syndigt at spise menneskekød.
- Det er bedre at sulte. - Jeg vil ikke sulte.
Vi har spist læderet og træet og hver eneste rotte og insekt.
Der er kun dem på dækket tilbage.
Så vil jeg hellere dø.
- Vi trækker lod. - Det køber os nogle dage og hvad så?
Hvis vi skal dø, så lad os dø som mænd, ikke dyr.
Var det sjovt?
Han har ikke langt igen.
Så fremskynd hans endeligt og lad os spise.
Vil du have, at han skal lide? Lad os gøre en ende på det, grusomme svin!
Lad os spise.
Beskyttende engle vil Gud sende dig.
Hele natten.
Blidt kryber de søvnige timer forbi.
Bjerge og dale i søvnen slumrer.
Over mine elskede våger jeg.
Hele natten.
- Hvor lang tid har han igen? - Et par dage. Mindre.
Det giver de ham ikke. Bedst, at han dør nu.
- Jeg ønsker jer held og lykke. - Hvor skal du hen?
Hjem.
- Jeg drikker ikke alkohol. - Som De vil.
- Amerikansk indianer? - Chiricahua-Apache af slægt og navn.
- Er De bekendt med Vesten? - Kun gennem aviserne.
Det er ikke, som det har været.
Men er der noget, der er det, sir Malcolm?
- Hvor kender De mig fra? - Jeg har fulgt efter Dem.
Jeg nåede Dem ikke i London, så jeg kom hertil.
- Jeg ventede på, at De kom tilbage. - Hvordan vidste De, at jeg kom?
De kan ikke dø, før De har tjent Deres formål.
At bekæmpe de store dæmoner på Jorden og i Himlen, til du dør.
- Jeg er færdig med det. - Ikke så længe De trækker vejret.
De er nødt til at følge med mig. Til Amerika.
Ethan Chandler har brug for Deres hjælp.
- Forventer De, at jeg tager med? - Jeg kræver det.
Mit navn er Kaetenay. Følg med mig, så fortæller jeg historien.
- Hvorhen? - New Mexico-territoriet.
Mit hjem og hans hjem.
Han som næsten er min søn.
De ved, at Deres skæbne ikke er slut. Lad den blive at gøre dette.
Vores søn har brug for os.
Hvor er Deres hjerte, Malcolm Murray?
Vær den person, De er.
Mr. Talbot.
- Hvem er I? - Vi er dine befriere.
Fra sherifferne, der ville hænge dig, som arrestordren sagde.
I arbejder for min far.
Han dræbte alle menneskene på toget bare for at få fat i mig.
- Han vil se dig igen. - Det er måske på tide.
- Op med humøret. Vi fører dig hjem. - Held og lykke.
Vi vil ikke have nogen niggere her! Tilbage til Calcutta med jer!
Victor!
Dr. Frankenstein.
Dr. Jekyll.
Tak, fordi du kom.
Jeg havde ikke andre at gå til. Ingen.
Drejer det sig om kærlighed eller arbejde?
Både og.
Kærlighed, arbejde og narkotika. Hvor skal vi begynde, Victor?
Der er så meget, som jeg...
Jeg har arbejdet.
Det er sagens kerne.
- Det gamle arbejde? - Ja.
Og?
Det lykkedes.
Da vi studerede, drømte vi om at vise akademiet vores triumf.
At fremlægge vores beviser med pomp og pragt.
Og lukke munden på alle dem, der hadede os og grinede af os.
Vi ville begge blive helte og erobre verden og besejre døden.
Jeg har erobret døden.
Og jeg har skabt monstre.
Det største er den mand, der sidder foran dig.
Jeg har aldrig sagt det til nogen.
Jeg er din sande ven.
Dengang, nu og for evigt.
Så lad mig fortælle en historie, der hører til i midnatstimen.
Da jeg forlod skolen, kom jeg til London.
Jeg fik arbejde i en ligrøvers lighus.
Min ulykkelige professions redskaber var overalt omkring mig.
Godeftermiddag. Kan jeg hjælpe Dem?
Ja. Jeg er her for at tale med dr. Seward.
- Jeg forstår. Har De en aftale? - Ja.
Jeg hedder Vanessa Ives. Jeg blev henvist hertil af en ven.
Strålende. Sid ned. Jeg er straks tilbage.
Denne vej, miss Ives.
Lad som om, De er hjemme.
Jeg kommer straks.
Sæt Dem ned, miss Ives.
Jeg sagde, at De skulle sætte Dem, miss Ives.
De er nok ikke bekendt med psykiatri, så lad mig forklare.
Hvis jeg tager Deres sag, kræver jeg et timelangt møde hver anden dag.
Konsultationerne er fortrolige. Ingen af os må tale om dem.
Det er en ny videnskab, så vi har ingen faste honorarer.
Jeg tager ti shillings per gang, det samme som et tandlægebesøg.
Så De kan komme her eller gå til tandlægen. Det er Deres valg.
Hvorfor klør De Deres hånd? Hvorfor gjorde De det?
- Det kløede. - Nej, det gjorde det ikke.
Det her er en udfordring. De vil se, om jeg er værd at studere.
- Det er en konsultation, miss Ives. - De kan kalde mig Vanessa.
Jeg er ikke Deres ven, præst eller mand. Jeg er Deres læge.
De kommer for at få det bedre, fordi De er syg. Forstår De det?
- Ingen undtagelser. - Netop.
Forstår De, at De er syg? Ikke ond, ikke uværdig. Bare syg.
- Forstår De? Har De tørre hænder? - Ja.
No comments yet. Be the first to leave one.