Germinal - First Season

Hvad er der? Rolig...

Løb!

Grubegas!

- Far! - Hvor er Zacharie og Fleurance?

- Var de ikke med dig? - Pis!

- Dansaert! Vi skal have folk ud! - Umuligt. Ilden har bredt sig.

Elevatoren er på vej op.

Zacharie!

En kamp... En utrættelig kamp. Det er meningen med vores liv.

Lige siden Adam og Eva blev forvist fra Edens have -

har hver dag været en kamp.

Mod naturen, mod barbariet...

...og mod den synd, der er i os alle.

Jeg ved, at I sørger over Fleurance. Det gør jeg også.

Men vi må forblive ét med Jesus -

så både hun og vi kan blive frelst.

I arbejder hårdt uden pause.

Men vi må stadig stole på dem, der viser os vejen.

På vores ingeniører og vores direktør.

Lad os bede.

For Fleurance.

- For Fleurance. - For Fleurance.

For Fleurance, indtil den næste dør.

- Hold op, Rasseneur. - Vær ikke en hykler, Maheu.

Der er sket mange ulykker. Din onkel gør intet for sikkerheden.

Han kender til problemet. Han kan intet gøre lige nu.

- Det er krisetid. - Det går ud over os.

Jeg forstår jer og lover, at tingene vil ændre sig.

Verden går ikke under. Efterspørgslen på kul vil stige.

Stol på mig.

God søndag.

Sandheden er, at de er ligeglade med, om vi dør.

Når bare de får overskud.

Tro ikke på det, de siger i Paris. Folk har det godt her.

Selskabet giver dem alt, hvad de behøver.

Logi, skole, læge... De får endda gratis kul.

Kom og se.

- Det er pænt vedligeholdt. Tillykke. - Tak.

Der er også god plads.

- Hvor mange bor der her? - Vi er ti.

Der er to soveværelser ovenpå.

Jaså... Jeg ved ikke... Misforstå mig ikke.

Men er det klogt at få så mange børn i din situation?

Godt. Vi skal ikke forstyrre mere. Tak, fordi vi måtte komme.

- Farvel. - Farvel, frue.

Kom.

Vi er ikke ulykkelige. Vi klager ikke.

- Farvel. - Farvel, frue.

- Bravo. - Flot.

Det er din tur. Medmindre du giver op nu.

Catherine?

Hvis jeg vinder... går vi til dans i Marchiennes.

- Tag det roligt med min søster. - Jeg har ikke sagt ja.

Jeg sagde jo, at han kan lide dig.

- De andre piger bliver misundelige. - Vrøvl.

- Hvad så? - Meget længere.

- Hit med dem. - Kan du give ham pengene?

- I stedet for mad til vores barn? - Det var uheld.

Du er altid uheldig. Du er håbløs.

Tag det ikke så tungt.

- Jeg gled. - Ja, sikkert.

- Det lover jeg. - Kom.

Catherine, det var ikke med vilje.

- Jeg gled. - Sikkert.

Catherine! Jeg sværger på, at jeg gled.

- Deneulin. - Philippe?

- Jeg så dig ikke i kirken. - Der kom noget i vejen.

Imponerende.

- Selv om du arbejder en søndag. - Sådan er det med små firmaer.

Man må gøre alt selv.

Er investeringen ikke for stor -

- når lagrene vokser, og priserne falder?

Og det siges, at du ansætter og hæver lønnen.

Bekymrer det dig, at jeg behandler mine ansatte godt?

Mig? Nej, men måske selskabet.

I Paris ser man ikke på den slags med milde øjne.

Selskabet er din chef, ikke min. Her gør jeg, som jeg vil.

David, start den! Træd væk.

Minen er alt, hvad jeg har fra min kone.

Min datter skal arve den.

Frue?

Frue?

Frue?

Gæsterne kommer nu.

Hold op, Paul.

I dag er en vigtig dag. Skynd dig.

Han forsøgte at imponere mig med sine maskiner.

- Som om han var mekaniker. - Hvor prætentiøst.

- Der er du. - Undskyld mig.

Så kan vi tale om formålet med denne frokost.

Jeg ville samle jer for at fejre en god nyhed.

Vi har endelig fundet en dato til brylluppet.

Cécile og Paul, I får årets smukkeste bryllup.

- Skål for brylluppet. - Skål.

- Ja? - Jeg fik Deres adresse af Pluchart.

Værsgo.

Tak.

Han siger, at du er en god fyr. Hvorfor flygtede du fra Lille?

Jeg fik problemer.

Pluchart er en gammel ven -

men fortæl, hvad det handler om.

Vi ville danne en fagforening på fabrikken.

Et kooperativ for familierne.

Vi blev angivet.

Formanden kom med sine mænd.

Jeg sårede en af dem, men det var selvforsvar.

Ingen vil lede her, sagde Pluchart.

De kan måske give mig logi og finde et job til mig.

- Det var pænt af Pluchart. - Jeg beder Dem.

De vil slå mig ihjel.

Jeg tager hvad som helst.

Jeg vil se, hvad jeg kan gøre, men nu ingen ballade.

Tak.

Er du nervøs?

Nej, med det her vil de spise af min hånd i Paris.

Jeg tager det sidste tog.

Tak.

Jeg overlader minen til dig. Mens jeg er væk, bestemmer du.

Zacharie.

Du skal op. Kom nu.

Vågn op, I dovenkroppe. I skal op.

Far, vågn op. Kom nu.

Familien Maheu havde vist svært ved at komme op i dag.

- Hvordan går det? - Godt.

- Vil du have lidt? - Nej tak.

Alt, hvad der er mit, er dit, Catherine. Alt.

- Det skylder du mig. - Jeg ansætter ikke fremmede.

- Har du været under jorden før? - Han var minedreng.

Hvad skete der i Lille?

- Fabrikken lukkede. - Kan han ikke tale for sig selv?

Tager du ham eller ej?

Du er heldig. En plads som vognskubber er blevet ledig.

- Ved du, hvad det er? - Selvfølgelig.

Op med armene. Godt. Åbn munden.

Du er arbejdsduelig.

Maheu, denne nye mand kan erstatte Fleurance.

- Vi ses i aften, far. - Jeg overlader ham til dig.

Hør efter!

- Hvad hedder du? - Étienne Lantier.

Du har ikke kulminehænder.

- Jeg vil ikke skuffe Dem. - Vi får se.

Fleurance, som du erstatter, holdt ikke engang en måned.

Er hun rejst?

- Hun døde. - Chaval.

Catherine og Jeanlin hjælper dig i gang.

- Af sted. - Tak.

Kom.

Minen er ikke så farlig, som den ser ud.

- De laver bare sjov. - Skal du også derned?

- Hvor gammel er du? - Jeg er 13.

Tror jeg... Men jeg har været her længe.

Er du den nye?

Ikke dårligt. Lidt mager, men ikke dårligt.

- Du søger jo en ægte minearbejder. - Se her.

Sådan. Perfekt.

Kommer du?

- Skal vi langt ned? - Nej, ikke så meget.

- 600 meter. - Så meget...

Første gang skal du råbe: "Farvel, lykkelige dage."

- Ja. - Det er en tradition.

Kom nu.

- Farvel, lykkelige dage. - Højere.

- Højere! - Farvel, lykkelige dage!

Åh nej, vi styrter ned. Vi dør!

Kom nu.

Kom så!

Farvel, lykkelige dage.

Jeg fanger dig!

Gå nu ikke i vejen.

Alzire, du må tage dig af den lille.

- Jeg skal jo i skole. - Bare et øjeblik.

Sæt dig ned.

Lénore og Henri, kom med mig.

Tag din jakke på. Kom.

Skynd dig.

Kom nu.

- Er der langt endnu? - Vi tager en genvej.

- Ville du betale din gæld? - Giv mig til slutningen af måneden.

Mere tid... Selvfølgelig.

Tog du de små med for at formilde mig?

- Nogle kartofler, kaffe og sukker. - Nogle kartofler og sukker...

Hvad skal jeg leve af, hvis alle handler på kredit?

- Det er sidste gang. - Det har du sagt før.

- Din mand drikker pengene op. - Jeg forbyder dig at sige sådan.

Forbyder du mig noget i min butik?

- Butikken tilhører selskabet. - Og hvad så?

Hvad forskel gør det?

Ud med dig, du og dine unger.

Eller...

Vent udenfor.

Send Catherine til mig, så kan vi lave en aftale.

Du er et svin, Maigrat.

Jeg vil aldrig lade dig røre min datter. Forstår du det? Aldrig!

Det er jeres problem. I Maheus er for stolte.

Det er da altid noget.

Skynd dig. Vi kommer for sent.

Fortsæt uden mig.

- Jeg kan ikke. - Det skal du. Du har intet valg.

Vi starter og slutter sammen.

Vi kan ikke blive her. Luften er dårlig.