The Vow

Mit første mål var at komme ud.

Min plan var at forlade ESP diskret.

Det handlede bare om at flygte og beskytte min familie.

Men da jeg indså, hvor mange DOS-medlemmer jeg havde hvervet -

- blev jeg rystet på et helt andet plan.

Jeg begyndte at ringe til folk for at få dem ud.

Der skulle ikke brændemærkes flere.

Jeg rekrutterede mange til ESP, så jeg føler et ansvar.

Skriv til hende: "Du rekrutterede mig på baggrund af en løgn."

"Giv mig mine billeder. Ellers går jeg til en advokat."

Du føler, at du bare skal væk.

De følelser er der for at beskytte dig.

Hun er mere ude end..., og de skændes om det.

- Hun har brug for støtte. - Jeg kontakter hende igen.

Du skal nok klare dig. Vil du hjælpe med at få andre ud?

Nu har hun hørt om brændemærkningen.

- Forlader hun ESP? - Det ved jeg ikke.

Folk bliver forargede. "Sagde du ja til at blive slave?"

"Ja, men det var en øvelse?" "At være slave?!"

"Det er ikke en øvelse. Du er nogens slave!"

Der er flere, der er bekymrede for India.

Jeg synes, vi skal tale med Catherine.

Vi får fat i børnene via forældrene.

- Hallo? - Hej, mor.

Jeg fik et opkald fra Bonnie, som var involveret i NXIVM.

Hun var ekstremt bekymret for India. De var nære venner.

Hun sagde: "Du er nødt til at redde hende."

Jeg regnede med, at India ville vågne op en dag.

Jeg ville respektere hende og ikke kritisere hendes valg.

Hun sagde: "Ved du, hvad der virkelig foregår?"

Der er en hemmelig organisation. De påstår, at det er et søsterskab.

De underskriver et lydighedsløfte.

De skal stille kompromitterende materiale som sikkerhed.

Og de brændemærker piger.

- Har et vidne fortalt dig det? - Ja.

Det er så langt... Mit barn ville ikke gøre sådan noget.

India var som en lillesøster for mig.

Jeg mødte hende til et introkursus.

Vi vil gerne vide, hvem I er, og hvad I gerne vil.

Hun var sød, men temmelig genert. Jeg kunne rigtig godt lide hende.

Men vi blev først nære venner, da hun begyndte at bruge mere tid på ESP.

Hvad kæmper du mest med?

Min selvtillid.

Jeg tror, jeg er bange for... ikke at klare mig godt.

Jeg følte, at hun havde accepteret en beskeden tilværelse.

Men efterhånden som hun fortsatte i ESP, blomstrede hun op.

Da hun gav udtryk for, at hun ville gå ad stribestien -

- ville jeg tage hende under mine vinger og vejlede hende.

Jeg tænkte, at vi kunne gøre det sammen.

Men Indias adfærd begyndte at blive bekymrende.

Hun talte kalorier. Det lod til, at hun sultede sig selv.

Jeg tog hende i at lyve. Det var underligt.

Og så fortalte hun mig, at hun skulle flytte til Albany.

Hun havde arbejdet på et hemmeligt projekt sammen med Keith og Allison.

Jeg tror, India er i fare.

Så jeg kontaktede Catherine.

Jeg roder aldrig i andres ting.

Jeg føler mig splittet, for jeg krænker hendes privatliv -

- men hvis oplysningerne kan hjælpe os til at få hende ud -

så er jeg villig til at gøre det.

April 2016. Var hun flyttet dertil endnu?

Hun flyttede vist til Albany i maj. Hun tog intensivkurser og blev der.

Der er mange notater. Jeg ved ikke, om de kan give os et indblik i...

"Mine mål for resten af mit liv."

"Du vil anstrenge dig for at gøre tingene bedre -

for du har en vision om verden."

"Du er villig til at gøre arbejdet nu og beskytte uskylden i verden."

"Jeg vil ikke være den slags kvinde, som tror på, at ..."

- Står der "fakta" eller "frygt"? - "Frygt"?

"Hvad er min motivation? Hvordan vil en kalorielet diæt hjælpe mig -

- med at skabe det jeg, som jeg ønsker?"

"Planlæg sikkerhedsstillelse."

- "KR, snak, løfte." - Står der det?

Du godeste.

- "KR, intimitet." - KR. Det er Keith.

Kvinderne afgiver et løfte til Keith.

De mener, at han giver dem så stor en gave, at de hjælper sig selv.

De bærer en kæde som symbol på løftet.

Ja, "kæde."

Her er India. Hun er så sød.

Det er den India, jeg kender. Hun lader, som om hun mediterer.

Sådan var hun. Hun var den frække pige.

Det er før ESP.

Og så i kulten.

Hendes adfærd bekymrede mig.

Hun var fraværende. Hun havde gang i to telefoner hele tiden.

Jeg prøver at finde en årsag.

Jeg troede, hun var et lykkeligt, modent og veltilpasset barn.

- Det er dem, de går efter. - Hvad?

Folk siger, det er, fordi man er svag, underlig og sårbar.

Nej, de går efter folk, som har succes, som er nemme at omgås -

- og som er handlekraftige. Det er dem, der skal drive kulten.

Især hvis man vil fremstå troværdig. Se lige her. Hun er smuk.

De går også efter smukke mennesker.

Folk forstår ikke, hvordan det er at være involveret i det.

"Hvordan kunne du gøre det?"

Derfor er det vigtigt, at folk får lov til at fortælle deres historier.

Efter DOS har jeg bemærket, at folk gerne putter ting i kasser.

Noget er enten fuldkommen ondt eller fuldkommen godt.

Jeg ser på kompleksiteten i situationen.

Hvad er manipulation, og hvad er samtykke?

Hvilke motiver er rene?

I må ikke kende mit navn eller se mit ansigt -

- for jeg vil ikke defineres af dem, som dømmer mig for mine valg.

Alle kan træffe de samme valg, som jeg gjorde.

Alle kan være "Jane".

Jeg starter fra begyndelsen. Før jeg blev en del af DOS.

Jeg boede i New York og prøvede at overleve som filmskaber.

Jeg fik opgaver, men jeg blev ikke lykkeligere.

Jeg vidste ikke, hvorfor der stadig manglede noget.

Og jeg følte mig ensom. Der var knas i nogle venskaber.

Men alt forandrede sig, da jeg mødte Rachel.

Jeg ville lave en film om en kvindelig urban farmer.

Nogen sagde: "Jeg ved, hvem du leder efter."

Hun var hudløst ærlig og virkede så selvsikker.

Vi klikkede lige med det samme. Det lyder banalt -

- men jeg kunne godt lide hende og ville gerne have hende i mit liv.

Hun sagde: "Jeg er involveret i noget, som vil interessere dig."

"Det har forandret mit liv."

"Men det er strengt fortroligt, så du skal stille sikkerhed -

- for at bevise, at du ikke fortæller det til andre."

Jeg sagde: "Laver du sjov?" Hun sagde: "Hvad er du bange for?"

"Hvis du stoler på dig selv, ved du, at du ikke vil bryde løftet."

"Måske er det derfor, du fejler på andre områder."

"Du stoler ikke på dig selv."

Så jeg gav hende videoer og billeder -

- et brev til min bror om, at hans kæreste var ham utro -

- og mine adgangskoder til sociale medier.

Det accepterede hun.

Og så fortalte hun mig om DOS.

Men hun kaldte det Løftet.

Det var et løfte om at droppe sine undskyldninger -

og bekæmpe sin frygt.

Og at anerkende hende som min lærer og vejleder.

Men under mere kontroversielle navne: hersker og slave.

Og det rystede mig.

En sort kvinde havde indvilget i det -

- og det chokerede mig, at hun accepterede det.

Hun sagde: "Jeg er kommet mig over mange reaktioner på det."

Og så sagde hun: "Du er allerede slave af din frygt."

"For at blive stærkere kvinder skal vi fokusere på -

- at identificere og slippe af med vores frygt."

"Så du bliver min slave, men det er til dit eget bedste."

Hun gav mig en mulighed for at få et dybt venskab med en kvinde.

Hun tilbød mig en verden, hvor jeg kunne være ærlig over for mig selv -

og tilfreds med mit liv.

Jeg kunne ikke sige nej.

Så jeg flyttede til Albany i to uger.

Det blev til fire uger.

Og så blev jeg der bare.

Sådan begyndte det.

Mål for sommeren 2016

Hun bad mig lave en liste med mål.

Et af dem var at tabe sig.

Hun sagde: "Jeg rådfører mig med min hersker -

- og vi synes, det er et godt sted at begynde."

"Det er en håndgribelig måde at se dine begrænsninger på."

"Det er bare én måde at begynde at udvikle sig på."

Da begyndte kalorietællingen.

Må jeg indtage 205 kalorier?

Må jeg indtage 75 kalorier?

Jeg skulle bede om tilladelse.

"Må jeg indtage 84 kalorier?" "Må jeg indtage 92 kalorier?"

"Jeg vil skabe et kærligt og bevidst forhold til min krop."

"Jeg vil ikke bruge mad som flugt fra ubehag."

"Det er noget, jeg skal arbejde på konstant -

for at udvikle mig."

På en typisk dag i Albany stod jeg op klokken 6.00.

Jeg tog et hurtigt koldt bad, og så mediterede jeg eller skrev dagbog.

Jeg lavede morgenmad, tog et billede og bad om tilladelse til at spise.

Så klippede jeg film på freelancebasis.

Jeg spiste frokost, talte kalorier, arbejdede -

- og var hele tiden klar til beredskabsøvelser.

BEREDSKAB

Man fik en sms fra sin hersker.

Man svarede med "KH", "klar, hersker".

Man skulle svare inden for et minut når som helst på døgnet.

Det handlede om at stå til ansvar over for nogen -

- og at gøre en række ting hver dag, som man havde lovet sig selv at gøre.

Der var noget ved det, der var sjovt.

Det var som at have Kraften bag sig. Det var ligesom Jedi-træning.

"Jeg anvender disciplin, fordi jeg vil gøre det, jeg sætter mig for -

uanset hvor ubehageligt det føles."

"Jeg vil være en, mine venner kan stole på -

- og være ligesom dem, jeg ser op til."

"Det er en livslang forpligtelse. Der er ingen vej tilbage."

Jeg havde ikke det fulde billede af, hvad DOS var.

Jeg vidste ikke, hvor mange vi var, og Rachel gjorde klart -

- at jeg ikke måtte tale med nogen om det.

Hun sagde: "Du finder ud af, hvem din overhersker er -

men først skal du bevise dit værd."

Før jeg mødte dig, blev jeg spurgt -

- hvad jeg gerne ville opnå med min karriere.

Jeg ville gerne forandre unge kvinders opfattelse af sig selv.

Jeg vidste, hvad jeg ikke ville være -

- men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle erstatte det med.

Allison var interessant.

Hun virkede meget selvbevidst og ærlig omkring sine egne fejl.

Jeg føler mig som en ung elev på den rejse, jeg foretager.

Hun var meget sød over for mig. Hun forkælede mig på en måde.