Holy Family (Sagrada familia)

EN NETFLIX-SERIE

MELILLA, SPANIEN - NOVEMBER 1998

Gør klar til operation. Kejsersnit.

Hej.

Hej, min skat.

Hej.

Hej, min skat.

Hej, min skat.

Hej, min skat.

Natalia er her. Hun vil gerne være hos Nico.

Kom her.

MADRID - NOVEMBER 1999

Fortæl mig, hvad I ser her.

En amulet?

En fertilitetsgudinde?

En kraftig kvinde?

En mor?

Venus fra Willendorf.

For over 20.000 år siden i den palæolitiske periode

var disse figurer ikke kun fetisher.

De fortalte os noget om den vigtige rolle for kvinder og mødre i historien.

De skulle ikke kun ernære afkommet,

men også beskytte og sørge for artens overlevelse trods farer.

For 4.000 år siden i Kina

bragte resterne af en mor, der beskyttede sit barn mod et jordskælv,

os tættere på en fascinerende teori,

der anser båndet mellem moderen og afkommet

for det, der har skabt det samfund, vi kender i dag.

Det er altså moderens tilknytning,

der har gjort os til empatiske mennesker.

Vi måtte holde op med at være nomader.

Det udviklede os altså.

En russisk, kvindelig poet sagde engang,

at en mors kærlighed er som en skorpions hale.

Fleksibel,

præcis

og fuld af gift.

Gift er en stærk kærlighed.

Ubønhørlig. Enestående.

Jeg spørger igen, hvad I ser her?

Jeg ser altings oprindelse.

Jeg ser magien.

Alle kvinders naturlige generøsitet.

For uden deres beskyttelse ville vi ikke være her.

Trække vejret.

Husk det.

Husk altid det.

Alt vel, Aitana?

Alt vel?

- Det har intet med narrativer at gøre. - Korrekt.

Hvordan vil du lave film uden at kende den sande historie?

Lad mig spørge om noget personligt.

Hvor mange herinde vil gerne være mødre?

Kom nu. Jeg spørger, fordi man ikke er forpligtet til det.

- Han vokser så hurtigt. - Lorenzo, leg med din ven.

Han spiser allerede æg.

Foreslog børnelægen det?

Hvad hedder han? Jeg overvejer at skifte.

Han bor ikke her. Jeg ville have nummeret til din.

Glem det.

Din tur.

Tager I i øvrigt til Køln? Flytter I virkelig?

Til Køln? Aldrig i livet.

Uanset hvor tit, Ramón beder om forflyttelse, får han ikke jobbet. Nej.

- Frokost på lørdag? - Okay.

Jeg kan ikke.

- Det er den lilles første fødselsdag. - Så netop derfor.

Så får vi endelig set dit hus.

Hvad? Stoler du stadig ikke på os?

Det mener hun ikke.

- Jeg har faktisk en masse arbejde. - Jeg kan være vært.

Det handler ikke om huset.

Gloria, den første fødselsdag er meget vigtig.

Han opfatter det ikke.

Men det er spøjst ikke at fejre den.

Børn husker alting. Selv da de lå i maven.

Jeg kan ikke huske det.

Nå, vi må fejre Hugos fødselsdag uanset hvad.

Det er sandt.

Okay. En margarita til?

Klart.

Tjener, en omgang mere.

Aitana.

To margaritaer.

Jeg må gå nu.

Lorenzo, pas på.

- Hej. - Hej, søde.

Så frokost på lørdag?

- Klart. - Hos mig?

- Okay. - Opfør jer pænt.

Det skal vi gøre.

Sært, at hun ikke vil fejre det, ikke?

Er alt i orden?

- Er du sikker? - Ja.

Den lille har allerede spist.

Men du ved, han vil have mere.

- Værsgo. - Er alt i orden?

Vi skal fejre Hugos fødselsdag.

Bliver han allerede et år?

Dit selskabsliv blomstrer, hvad?

I Barcelona var det din bror, der havde et selskabsliv.

Husker du, hvordan det gik?

Og Blanca har ret.

Det er spøjst ikke at fejre hans første fødselsdag. Alle gør det.

- Jeg kan ikke huske min første fødselsdag. - Fordi du var meget lille.

Det bliver hos Alicia. Det bliver fint.

BLYINDFATTEDE RUDER - ROMÁN

- Jeg kommer ned. - Okay.

Hvorfor låste du døren?

Jeg har skåret din frugt.

- Jeg henter et tæppe. - Hvornår må jeg gå ud om dagen?

Derfor låste jeg den.

Så du ikke går ud om dagen. Det er bedst om aftenen.

Abel, det ændrer sig snart.

Bare sæt det der. Skraldemændene henter det.

Tak.

- Du er ny, ikke? - Det er jeg vist. Ja.

- Caterina. - Udenlandsk?

- Ja. - Jeg hedder Blanca.

En fornøjelse.

- Jeg bor på vejen... - Hun hedder Ana.

Hvem er Ana, skat?

- Ana. - Ja, min datter.

Hvordan ved du det?

Fra vejen.

Naturligvis. Vi bor på vejen og har set dig gå forbi.

Naturligvis. Og dig?

- Han hedder Lorenzo. - Hej, Lorenzo. Du er vel nok flot.

Jeg ønskede en datter, men... Hvor gammel er hun?

Kun fire måneder.

Du vil elske det her, ikke, Lorenzo?

Madrid er dejlig, men nabolaget her er specielt roligt.

Man kan både fare vild og finde sig selv her.

Det sagde ejendomsmægleren også.

Skat. Se.

Hej.

Vi har en nabo.

- Hej. - Hej.

- Germán. Rart at møde dig. - Jeg hedder Blanca.

Det er min søn, Lorenzo.

Hej, Lorenzo. High five! Hvordan går det?

Rigtig godt.

Jeg er den bedste guide i Fuente del Berro.

Virkelig? Er du enig i det?

Nej.

- Sødt. - Han er sjov.

- Kan du lide kaffe? - Mig? Ja da.

Giver du min kone kaffe, går hun helt amok.

I morgen skal du med hen og smage den bedste, okay?

- Okay. - Vi snakkes ved.

- Vil du introducere mig for nogle venner? - Ja da.

- Tak! Det er pænt af dig! - Farvel.

Farvel, Lorenzo.

Jeg tager ham.

- Han har grædt hele tiden. - Åh, skat.

Så er det kun mig, der duer, ikke? Det er hans tænder.

Han er nok sulten.

Jeg siger jo, det er tænder.

Undskyld.

Men sådan var du også. Virkelig. Derfor ved jeg det. Ikke, min skat?

Har du fortalt Abel om Nicos fest?

Han hedder Hugo.

Herinde og udenfor holder vi os til de aftalte navne.

Desuden er det ikke en fest.

Jeg må gøre det for ikke at vække mistanke.

Gid jeg kunne holde fest for at undgå mistanke.

Så tag med.

Så kan du komme lidt ud, hvis du vil.

Ellers tak.

Hør her.

Blanca er en social tornado. Hun kan ikke bremses.

Man kan kun følge med strømmen.

Man kan ikke sige nej til hende.

- Jeg kan ikke gøre andet. - Du har låst ham inde.

Abel? Ja, det har jeg.

Han var meget nervøs.

Han måtte ikke gøre noget vanvittigt.

Men nu er det aften, så du kan tage nøglen.

Sig, at han må gå ud.

Skat.

Det bliver godt i Canada.

Det lover jeg. Vent og se.

Undskyld. Er alt vel?

Ja.

Undskyld. Det er mørkt. Jeg så dig ikke.

Gør det ondt?

Nej.

- Er du sikker? - Ja.

Jeg kan godt gå med dig.

Undskyld!

Den sovjetiske biografs ideologi var klar:

At vise revolutionære film via og for revolutionen.

Ved første øjekast virker perioden nok kedelig,

for der var ingen fantasi og ikke plads til fiktion.

For mig er perioden fascinerende, fordi...

Hvor kom du fra?

Hallo!

Hallo!

Vent! Kom tilbage!

Lorenzo, gå derover.